Nyhed
Læsetid: 1 min.

Nu har Grønland fået selvstyre

'Det er et stort øjeblik,' sagde dronningen, da hun i går overrakte selvstyreloven i Landstingssalen i Nuuk
Udland
22. juni 2009

Et nyt kapitel i Grønlands historie begyndte, da dronning Margrethe i går formiddags lokal tid overrakte landets nye selvstyrelov til landstingsformand Josef Motzfeldt i Landstingssalen i Nuuk.

»Det er et stort øjeblik ' også for mig ' at overrække selvstyreloven til dig og dermed til det grønlandske folk,« sagde dronningen og overgav dokumentet til Motzfeldt.

Dermed har Grønland fået større selvstændighed. Skiftet fra hjemmestyre til selvstyre betyder, ud over at Grønland får ejerskab over sin undergrund, at grønlænderne i folkeretslig forstand bliver anerkendt som folk, og at grønlandsk fra nu af er det officielle sprog på de mere end to millioner kvadratkilometer af fjeld og is.

Ansvarets dag

Selvstyret indtræder på Grønlands nationaldag 30 år efter, at samme dronning 1. maj 1979 i samme sal overrakte originaleksemplaret af Hjemmestyreloven til daværende landstingsformand, Lars Chemnitz, og gav dermed landet sin egen lovgivende og udøvende myndighed.

Fremover kan landet selv hjemtage ansvarsområder fra den danske stat, når man ønsker det.

>»I dag er en ansvarets dag. Vi bygger på den præmis, at et folk tager ansvar for sit eget land. Det er nu op til Grønland selv at bygge til og bygge ud,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der ligesom tingets medlemmer og kongehuset var klædt i grønlandsk nationaldragt.

I Grønland fejres selvstændigheden weekenden igennem med folkegaven, der består at kød fra grønlandshvalen, koncerter og udstillinger ' og ikke mindst kunstneren Julie Edel Hardenbergs gigantiske grønlandske flag, som dækker det meste af gavlen på den markante Blok P i midten af Nuuk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Jeg vil gerne det sige tillykke til det Grønlandske folk, og bede dem holde behørig afstand til lars løkke flokken og kumpanerne i DF og K.. JA sikkert også de andre tosser fra de andre danske partier.

Tænk på jer selv, og lyt ikke for meget til falske tunger, som klister sig til karrierepolitikerdyret, som en billig habit.