Irakiske asylsøgere sendes til sprængfarlig provins

Bomben, der lørdag eksploderede i Kirkuk, vejede omkring et ton. En selvmordsbomber kørte den hen til en shia-muslimsk moské i lastbil. 73 mennesker, flere af dem børn, omkom, mens 150 andre blev såret, og flere bygninger jævnet med jorden.

Blandt de 244 mennesker på det danske Rigspolitis liste over irakere, der skal tvangshjemsendes, er 71 eller knap 30 pct. fra Kirkuk.

En af dem er Merden, 67 år og kurder.

»Vi er bange for at blive tvunget tilbage. Der er meget farligt i området,« siger han.

Ifølge FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er irakere fra Kirkuk-provinsen berettigede til international beskyttelse, og UNHCR vurderer, at det er for farligt at sende nogen tilbage dertil.

»Selvmordsbomben i Kirkuk understreger, hvor skrøbelig situationen er, og hvorfor UNHCR søger at skabe forståelse fra regeringerne om, at de ikke skal sende folk tilbage nu. Tilbagesendelser vil underminere forsøget på at forbedre situationen i områder som Kirkuk,« siger Andrew Harper, chef for UNHCRs Irakkontor i Geneve.

Han var i sidste uge selv på mission i Kirkuk og fortæller, at han ikke kunne køre nogen steder uden et massivt sikkerhedsopbud, og at det var umuligt at tage ud til flere områder på grund af sikkerhedssituationen.

Forbindelse til al Qaeda

Merden flygtede fra militærtjeneste under Saddam Hussein i 2001. Efter diktatorens fald besluttede han sig for at vende tilbage til Kirkuk, hvor han havde undervist på universitetet. Det hele blev arrangeret og billetter købt igennem Den Internationale Organisation for Migration, IOM. Men to dage inden han og konen skulle rejse, fik han et hjerteanfald og kunne ikke komme af sted.

Efter en by pass-operation og et halvt års genoptræning på hospitalet, var situationen i Irak gradvist blevet værre. Udover at den generelle vold havde grebet om sig, havde Merden også fået problemer med den kurdiske selvstyreregering, der var ude efter én af hans slægtninge, der som højtstående medlem af Saddams Baath-parti havde slået flere mennesker ihjel. Endelig fortæller Merden, at det var blevet et problem at være højtuddannet på grund af islamistiske militser.

»Nogle af militserne har forbindelse til al Qaeda. De kan ikke lide skoler, og de vil ikke have kloge mennesker. De vil ødelægge Irak,« siger han.

Andrew Harper fra UNHCR bekræfter, at Merdens akademiske baggrund øger risikoen for forfølgelse:

»Vi har eksempler på målrettede angreb på akademikere i Kirkuk, og universitetslærere er stadig en udsat gruppe,« siger han og påpeger, at hvis man har boet i et vestligt land, er man et oplagt mål for kidnapninger.

Sprængfarlig provins

Andrew Harper karakteriserer den generelle situation i Kirkuk som »ekstremt sprængfarlig« lige nu. Det samme mener Joost Hiltermann fra tænketanken International Crisis Group - men det er ikke så meget på grund af terror:

»Den store risiko er ikke selvmordsbomberne, men den generelle vold mellem forskellige grupper og mellem kurdiske regeringstropper og den irakiske hær,« siger eksperten, der arbejder på en rapport om arabisk-kurdiske spændinger i Irak.

Joost Hiltermann peger på spørsmålet om selvstyre som en væsentlig kilde til konflikt den kurdiske selvstyreregering presser på for at få øget selvstyre, mens Malikis irakiske regering vil styrke centralmagtens position. Dertil har kurderne taget kontrol over territorium, som de mener historisk betragtet hører til det kurdiske område, og endelig er der konflikten om Kirkuks olie, som kurderne gerne vil eksportere selv.

»Al Qaeda forsøger at udnytte disse uoverensstemmelser ved at sprænge en bombe, der dræber en masse mennesker. De håber, at kurderne vil blive beskyldt for at stå bag. Det er et forsøg på at vende folk i mod hinanden og sætte gang i en ny borgerkrig,« siger Joost Hilterman.

Han forudser, at området forbliver ustabilt, indtil der er en politisk løsning. Og den er ikke lige rundt om hjørnet. Det afgørende lige nu er, hvad der sker, når de amerikanske tropper trækker sig ud af området:

»Den vigtigste faktor, som man skal holde øje med nu, er den amerikanske tilbagetrækning. Den vil komme til at spille en stor rolle i hele Irak, men især i de områder hvor de amerikanske tropper har stået imellem kurdere og irakiske regeringsstyrker særligt i Kirkuk. Det er ikke til at spå om fremtiden, men det kan blive meget grimt,« siger han.

Af sikkerhedshensyn er Merden et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med hans rigtige identitet.