Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kamp om naturressourcer fører til blodige sammenstød i Peru

50 dages strejke endte fredag i blodbad i Bagua-provinsen i Peru, hvor både regnskovsindianere og peruvianske politifolk blev dræbt. Indianerne protesterer mod nye tilladelser til olieudvinding og skovhugst, der er resultat af en ny frihandelsaftale med USA
Regnskovsindianere afskar en hovedvej for olietransport for at ramme Perus regering og de multinationale selskaber på pengepungen. Det førte til blodige sammenstød med politiet.

Regnskovsindianere afskar en hovedvej for olietransport for at ramme Perus regering og de multinationale selskaber på pengepungen. Det førte til blodige sammenstød med politiet.

Enrique Castro-Mendivil

Udland
10. juni 2009

Det er endnu uvist, om 14 eller 22 politifolk blev dræbt, og om ni eller over 30 civile mistede livet i de mest voldelige konfrontationer, Peru har oplevet, siden terrororganisationen Den Lysende Sti havde sine gyldne dage i 1980'erne.

Der er forlydender om, at politiet brænder de livløse regnskovsindianeres kroppe og smider dem i floden for at fjerne beviser, og der går ligeledes rygter om, at fem politifolk fortsat savnes, efter at 37 blev kidnappet lørdag. Heraf blev 22 befriet og 10 dræbt under befrielsesaktionen. De oprindelige folk står bag kidnapningerne som fandt sted som reaktion på, at de er blevet nægtet adgang til at bringe deres afdøde familiemedlemmer hjem.

Mandag besatte over 100 achuar- og kichua-indianere det argentinske olieselskab Pluspetrols installationer i naboprovinsen til Bagua-provinsen. Og der går rygter om, at 2.000 ashaninka-indianere fra den centrale regnskov er på vej mod nord for at støtte op om de andre regnskovsfolk.

Nye lovtiltag

Der er mange begrundelser for, at det er kommet så vidt, men den aktuelle situation er fremprovokeret af de oprindelige folks utilfredshed med nogle lovdekreter, der første gang blev fremsat i august sidste år. Dekreterne giver den peruvianske regering vidtrækkende beføjelser til at udlodde det meste af regnskoven til oliekoncessioner, omdanne store områder til landbrugsjord til at dyrke afgrøder til biobrændsel samt tillade skovhugst i områder, der hidtil har været beskyttede.

Regnskovsindianerne har derfor strejket siden den 9. april rundt om i hele den peruvianske regnskov i protest mod det, de mener er regeringens forsøg på at få vedtaget nogle lovdekreter, som underminerer deres rettigheder.

På den anden side argumenterer regeringen for, at hele Peru bør nyde godt af de naturressourcer, der er i landet, og ikke lade indianerne stå i vejen for udvikling og fremdrift.

"Retorikken er vendt på hovedet. Det er ikke de oprindelige folk, der prøver at tilrane sig mere, end de har. De reagerer for at beskytte nogle rettigheder, som ikke bare er beskyttet af internationale lovgivninger, men også er sikret i grundloven," siger Thomas Skielbo, som er ekspert i latinamerikanske forhold og meddirektør i konsulentfirmaet Nordeco.

Undtagelsestilstand

I 1994 ratificerede Peru Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO's, konvention 169, som forpligter de underskrivende stater til at rådføre sig med berørte befolkningsgrupper, før der laves ny lovgivning eller bliver taget administrative tiltag, der berører selvsamme grupper af oprindelige folk.

Derudover har internationale organisationer i en årrække arbejdet for at at sikre jordtitler til de oprindelige folk. Danida har blandt andet støttet processen med jordtitler gennem IWGIA (International Working Group for Indigenous Affairs) med omtrent 2,5 mio. dollar i årene 1990 til 2002.

"Der ligger mange års hårdt arbejde forud for det, der foregår nu. Det kan ikke komme bag på nogen, at der bliver sat hårdt mod hårdt, når regnskovsindianerne bliver trængt op i en krog. Der har været meget voldelige reaktioner på begge sider, og der er selvfølgelig ingen, der forsvarer drabene på politifolk," siger Alejandro Parellada, som er Latinamerika-programkoordinator for IWGIA.

Han tilføjer at awajún-indianerne i det nordlige område er jægerfolk, som er vant til at bruge pile og spyd og forsvare sig. Desuden har mange af de unge en militær uddannelse bag sig i kraft af krigen mod Ecuador i 1995.

Den mangeårige konsulent for AIDESEP, en paraplyorganisation, der organiserer samtlige regnskovsfolk i Peru, Alfredo Rodríguez, fortæller, at de oprindelige folk havde afskåret hovedvejen for olietransport i den nordlige provins for at ramme regeringen og de multinationale selskaber økonomisk. Derfor var området blevet erklæret i undtagelsestilstand, og der er nu også indført udgangsforbud mellem kl. 18 og kl. 06.

Civil ulydighed

I en officiel erklæring fra det peruvianske parlament siger Perus præsident, Alán García, at "dette er en omhyggeligt forberedt aggression mod Peru, en konspiration, der har forstyrret produktionen og transporten af olie samt gasleveringen til kystbyerne, og som har bragt civil ulydighed og oprør på bane de sidste par uger."

García erklærer ligeledes, at regeringen hele tiden har været villig til at tale med de oprindelige folks ledere for at gennemgå de lovdekreter, som er grobund for konflikterne.

"Det er en lodret løgn," siger Alfredo Rodríguez og tilføjer, at der nu vil blive stillet mistillidsvotum mod premierminister Yehude Simon i parlamentet. Rodríguez understreger, at de oprindelige folk ikke stopper deres protester, før de omdiskuterede lovdekreter bliver taget af dagsordenen.

Peru og USA indgik i januar en vidtrækkende frihandelsaftale, som de nye lovdekreter skal ses i lyset af.

"Regeringen har indgået en række aftaler, som den må leve op til," vurderer Parellada.

Thomas Skielbo peger på, at de oprindelige folk ønsker medindflydelse.

"Kritikerne siger, man skal åbne Amazonas for skovhugst og naturressourceudvinding, og argumenterer for at sælge ud for at få penge på nationalbudgettet, men det er en ubæredygtig udnyttelse. Men vi taler jo ikke om at bevare indfødte folk som museumsgenstande. Dét, det handler om, er at have en stemme og deltage i egenudvikling," siger han.

Efter weekendens voldelige sammenstød er flere af provinserne i regnskoven blevet erklæret i undtagelsestilstand. Og AIDESEP har varslet generalstrejke torsdag d. 11. juni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Vi kan naturligvis forvente langt mere af dette i de kommende år og årtier, i takt med at naturressourcerne bliver stadig mere knappe. Men ulig nu, hvor kampene foregår langt væk, så vil de fremtidige kampe - ja, krige, velsagtens - rykke nærmere vore egne himmelstrøg.

ØJEBLIKKELIGT STOP FOR DEN PERUVIANSKE REGERINGS VOLD MOD DE OPRINDELIGE FOLK I AMAZONAS OG RESPEKT FOR DERES RETTIGHEDER

Demonstration til støtte for oprindelige folk i Peru
Tirsdag d. 16. juni kl. 16.

Foran:
Det peruvianske Konsulat i Danmark
Esplanaden 7, 3. tv., 1263 København K
Tag ting med som kan larme!!!

På vegne af:

IWGIA, Internationalt Forum, Grupo Salvador Allende, Casa Latinoamericana, Rayuela, Tinku, Naturfolkenes Verden, Jens Galschiøtt – Art in Defence of Humanism, LA-Net, Boliviansk Dansk Forening, m.fl.