Læsetid: 4 min.

Kampen mod Barroso er parlamentets ny styrkeprøve

De væltede en Kommission og modsatte sig en homofobisk kommissær, men de er aldrig gået imod Europas stats- og regeringschefer. Et Europa-Parlament imellem to traktater kaster sig nu ud i kampen imod Barroso
23. juni 2009

Mellem to sæt spilleregler er der kreativt spillerum. På vej mod Lissabon-traktaten får Europa-Parlamentet større indflydelse, og med udsigt til udnævnelsen af Jose Manuel Barroso som Kommissionsformand smager de på magten.

Det Europæiske Råd pegede ved sidste uges topmøde entydigt på genvalg af Barroso, mens Europa-Parlamentet står splittet. De konservative (PPE) bakker op om Rådets nominering, men socialdemokraterne (PES) og de grønne kæmper stærkt imod.

»Udpegningen af Barroso på dette tidspunkt er uacceptabelt,« hævdede PES formand, Martin Schultz, der kæmper for at samle et flertal imod Barroso inden den 15. juli. De Liberale (ALDE) er splittet i spørgsmålet om Barroso.

Rygterne om en modkandidat til Barroso, stillet af Daniel Cohn Bendit, formand for de grønne, har således i denne uge fået det tjekkiske formandsskab til at fiske efter et flertal for Barroso i parlamentet.

»Parlamentet vil markere sig over for Det Europæiske Råd og Kommissionen,« siger Antonio Missiroli, der er forskningschef på European Policy Centre.

»For fem år siden meldte Parlamentet jo ud, at de ikke ville stemme på en Kommission, der inkluderede Buttiglione som italiensk kommissær, og derfor sørgede Barroso for i sidste øjeblik at skaffe et flertal for hans erstatning. Men det her er første gang, de går imod Det Europæiske Råd.«

Ti års politisk modning

For ti år siden satte Parlamentet første gang magt bag navn, da de truede med at afsætte Santer-Kommissionen, fordi der ikke var tillid til Kommissionens forvaltning af finanserne.

Santer-Kommissionen nåede at træde tilbage inden, men ifølge Europa-Parlamentets tidligere formand Nicole Fontaine, havde Parlamentet opnået en ekstraordinær politisk modenhed.

I 2004 fór parlamentet igen i flint mod Kommissionen og krævede den italienske kommissær Rocco Buttiglione fjernet, da han udtrykte, at homoseksualitet er en synd, at kvinder skal blive i hjemmet for at passe børn og lave mad, og at AIDS er Guds straf.

Akkurat som Santer-Kommissionen gik Buttiglione dog selv af.

»De største kampe, som parlamentet har kæmpet og vundet, har været imod Kommissionen, men denne gang går de imod Rådet. Europa-Parlamentet tager form som en reel magtfaktor i europæisk lovgivning,« siger Antonio Missiroli.

Juridisk professor fra Købehavns Universitet Hjalte Rasmussen giver ham ret:

»Lige nu kæmper de om, hvem der er den stærkeste. Alle troede, at Lissabon-traktaten ville være på plads nu, og derfor tager parlamentet forskud på deres beføjelser,« siger Hjalte Rasmussen.

Ny traktat, nyt mandat

Efter sidste uges topmøde, hvor EUs ledere fik et kompromis, der bragte et irsk ja til Lissabon-traktaten tættere på, begynder Europa-Parlamentet at tage hul på den nye traktats udvidede beføjelser.

Indtil nu har parlamentet godkendt Kommissionens budget og foreslået ændringer til lovforslag, men med Lissabon-traktaten vil de få veto-ret på 85 procent af de love, der foreslås i Kommissionen. Således også på udpegningen af Kommissionens formand, siger Antonio Missiroli.

»Parlamentet er ikke længere et ansigtsløst teknokratisk bureaukrati, men begynder at minde om Kongressen i USA. Parlamentet får det sidste ord. De politiske kampe har størst signalværdi, fordi Barroso sandsynligvis vil opnå flertal i parlamentet, men de er alligevel vigtige,« siger Missiroli.

»Offentlige politiske kampe er garant for større gennemsigtighed i den demokratiske proces, og et mere gennemsigtigt og synligt parlament vil begynde at modbevise det EU-skeptiske argument om, at ingen lovgivning i EU bliver lavet af folkevalgte.«

Kampen for overlevelse

Parlamentets politiske kampe handler mere om overlevelse end manifestation af større magt, mener analytiker fra tænketanken Centre for European Reform Hugo Brady:

»Socialdemokraterne har ikke flertal imod Barroso, og de har endnu ingen modkandidat, så derfor giver deres modstand ikke meget mening, medmindre man sammenligner det med den historisk lave valgdeltagelse,« siger Hugo Brady med henvisning til det nyligt overståede Europa-Parlamentetsvalg, hvor blot 43 procent af europæerne begav sig i stemmeboksen.

»For 10 år siden argumenterede Oxford-stipendiat Larry Siedentop for, at et indirekte valgt Europæisk Senat af nationale parlamentarikere ville skabe større europæisk integration. Hvis valgdeltagelsen ved næste Europa-Parlamentsvalg falder til under 40 procent, bliver Siedentops ide komplet fejet af banen. Derfor tror jeg, at man bør betragte de nuværende politiske kampe som forsøg på overlevelse,« siger Hugo Brady.

Kampen om jobs

På et konkret og lidt mindre uselvisk niveau skal balladen mod Barroso nok også ses i lyset af, at fem topposter skal fordeles i Kommissionen, Rådet og Parlamentet, mener Antonio Missiroli.

Den lettere upopulære formand for socialdemokraterne (PES), Martin Schultz, har længe bejlet til posten som præsident for parlamentet, men det opløb deler han med den liberale leder, Graham Watson.

Præsidentembedet for parlamentet deles som regel af to politiske familier, og hvis Barroso er øremærket som formand for Kommissionen, vil parlamentets to præsidenter sandsynligvis komme fra henholdsvis den liberale og den socialdemokratiske familie, vurderer Antonio Missiroli.

»Der er endnu ikke navne i spil til posterne som vicepræsident for Kommissionen og præsident for Rådet, men eftersom de konservative har flertal i både Rådet og parlamentet, så skal de sandsynligvis have tre poster. Resten må de andre slås om,« siger Antonio Missiroli.

I midten af juli afgøres Barrosos fremtid formelt ved en hemmelig afstemning i Europa-Parlamentet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu