Analyse
Læsetid: 5 min.

Klimalov med kompromiser

I dag skal Repræsentanternes Hus i USA stemme om en historisk klimalov, der får opbakning fra dele af miljøbevægelsen. Kritikere frygter imidlertid, at loven bliver udvandet, fordi bl.a. kulkraftværker samt stål-, cement- og glasfabrikanter vil få dispensation til fortsat at udlede store mængder CO2
Udland
26. juni 2009
Amerikanske stålproducenter kan i de første år få dispensation fra den foreslåede kvoteordning.

Amerikanske stålproducenter kan i de første år få dispensation fra den foreslåede kvoteordning.

Rick Gershon

BOSTON - »Den globale opvarmning er ikke et problem for farmere i min valgkreds. Det er kulden derimod. Det tager alt for lang tid for afgrøderne at vokse frem.«

Sådan lød det i sidste uge fra det demokratiske kongresmedlem Collin Peterson. Han repræsenterer et distrikt i midtveststaten Minnesota, hvor de fleste vælgere ikke bekymrer sig stort om klimaet. Til en forsamling reportere fortsatte han:

»Forskere fortæller os, at et varmere klima bliver et stort problem. Men mine vælgere mener, det ville være en god ting, fordi majssæsonen så varer længere.«

Det er let at afvise Peterson som en galning, der ignorerer klimaforskernes dystre forudsigelser. Men manden bestrider en stilling som formand for landsbrugsudvalget i Repræsentanternes Hus.

Og den demokratiske politiker er ikke begejstret for det udkast til en klima- og energilov, som demokraterne Henry Waxman fra Californien og Edward Markey fra Massachusetts fremsatte i marts. De to fandt hurtigt ud af, at Peterson modsætter sig det forhadte miljøagenturs overvågning af gårdes udslip af CO2 og metan.

Capitol Hill skåler

Waxman er en af de dygtigste lovgivere i Repræsentanternes Hus - en ferm dealmaker , som i sin lange karriere har kunnet få modstandere og skeptikere til sluge kameler.

Kunne Waxman sætte Peterson på plads, spurgte folk i miljøbevægelsen nervøst i denne uge. Minnesota-demokraten var den sidste forhindring inden en planlagt afstemning om den nye energi- og klimalov i Repræsentanternes Hus i dag.

Tirsdag aften blev der skålet på Capitol Hill. Igen var det lykkedes for Waxman at overtale en skeptiker.

»Hans politiske evner er utrolige,« siger Kert Davis, forskningsdirektør ved Greenpeace USA.

Hvis næsten alle demokratiske medlemmer stemmer ja til American Clean Energy and Security Act i dag, er sejren i hus. Herefter går den varme kartoffel videre til USA s senat, der for tiden drøfter en energilov, men endnu ikke har lagt sig fast på en skabelon for en klimalov.

»Der er dog håb om, at demokraterne i Senatet vil bruge den 1.100 sider lange lovtekst fra Huset som et fundament. Det ville unægtelig gøre det lettere at nå til enighed mellem de to kamre og fremskynde processen,« siger Annie Petsonk, international advokat for Environmental Defense Fund.

Kina protesterer

Demokraternes mål er at have et kompromis mellem Senatet og Repræsentanternes Hus klar til præsident Barack Obamas underskrivelse kort inden Københavnerkonferencen i december.

Men allerede nu har Kina meldt ud, at målene i den amerikanske klimalov er alt for lave. Beijing-regeringen kræver en reduktion af USA's udledning af drivhusgasser i 2020 med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990. Ellers vil Kina ikke gå med til en begrænsning af sit udslip, skønt landet for nylig blev klodens største udleder af CO2.

Målet sat i Waxman-Markey-loven medfører en nedbringelse af USA s CO2-udslip i 2020 med 17 pct. med 2005 som basisår. Men så snart man kommer på den anden side af 2020, vil det gå stærkere. I 2030 når man op på 42 pct., og i 2050 skal reduktionen være 83 pct. af udledningen i 2005.

»Vi forstår udmærket, at man i EU havde foretrukket 1990 som basisår for en amerikansk klimalov. Men man bør forstå, at en kvoteordning for handel med drivhusgasser kan blive et effektivt værktøj til reduktion af udledningen,« siger Annie Petsonk.

Kvoteordning virkede

Petsonk peger på erfaringer med en amerikansk kvoteordning for handel med udledning af amerikanske fabrikkers svovldioxid (der bl.a. førte til syreregn og skovødelæggelse i 1980 erne), som er gået over al forventning.

»Med hensyn til reduktionsmålene er vi tre år foran. Virksomhedernes omkostninger har konsekvent ligget lavere end antaget oprindeligt af Miljøagenturet. Det fortæller os, at når man først får et marked for handel med kvoteordninger i gang, og det giver økonomisk mening for virksomhederne at investere i renere energi, så er incitamenterne til stede til at nedbringe CO2-udledningen,« siger hun.

Med nogle få undtagelser er den amerikanske miljøbevægelse overbevist om, at Waxman-Markeyloven er det bedste resultat, man kunne opnå i 2009.

»Hvis vi venter til 2010 og udskyder Københavnerkonferencen, løber vi ind i midtvejsvalgene til Kongressen. Skeptikere i andre lande, herunder Danmark, bør åbne øjnene og sætte sig grundigt ind i lovteksten. Så vil man forstå, at der er kommet andre boller på suppen,« mener Petsonk.

Kritikere mener, at den talentfulde forhandler Waxman har givet alt for meget ved dørene. Eksempelvis har amerikanske kulkraftværker fået tilladelse til at fortsætte deres CO2-udledning i en årrække frem. Almindelige husstande får endvidere skattelettelser og andre overførsler for at modvirke effekten af højere energipriser.

Kulindustriens lobby

Andre industrier - som stål-, cement- og glasfabrikanter - får i de første år dispensation fra kvoteordningen for at beskytte dem mod konkurrenter i lande, som endnu ikke indført en tilsvarende kvoteordning. Loven bruger også fritagelse for ordningen ( cap & trade ) til at skabe økonomiske incitamenter i f.eks. bilindustrien og forsknings- centre på universiteter til at udvikle energibesparende teknologi.

Ikke alle i den amerikanske miljøbevægelse er udelt begejstrerede for Waxmans energi- og klimalov og frygter, at den vil blive yderligere udvandet, når Senatet snart tager fat. Især forventes det, at den mægtige kulindustri, som allerede har spenderet 45-50 mio. dollar på tv-reklamer om emnet, kan stikke en kæp i hjulet på loven.

De to største tvivlere er Sierra Club og Energy Action Coalition. De to store modstandere er Friends of Earth og Greenpeace USA. 22 relativt store miljøgruper har derimod offentligt støttet lovgivningen sammen med klimavenlige virksomheder i koalitionen US Climate Action Partnership.

»Jeg er ikke parat til at forudsige fiasko i København,« siger Kert Davis, forskningsdirektør i Greenpeace.

»Som landet ligger nu, er der imidlertid grund til at være pessimistisk. Vores håb er, at præsident Obama vil påtage sig en mere ledende rolle senere i forløbet. Det er stadig ikke for sent.«

Obamas taktiske kurs

Davis vurderer, at Obama har så mange jern i ilden, at han ikke har ønsket at skabe sig for mange fjender i sit eget parti ved at udstikke en take-it -or-leave-it -kurs.

»Hvis han irriterer mange lovgivere, risikerer han hurtigt at miste deres opbakning til gennemførelse af reformer af sundhedvæsenet, skolerne og immigrationslovene,« vurderer Davis. »Spørgsmålet er, hvor meget politisk kapital Obama er villig til at investere i at få en internationalt acceptabel klimalov.«

Skeptikere er bekymret over, at Obamas ønskede auktion over forureningstilladelser er indskrænket til så lidt i de første år (15 pct. af værdien af alle fritagelser), at der ikke vil være tilstrækkelige midler til at investere 15 mia. dollar om året i forskning og udvikling af alternativ energi fra 2010 til 2020.

En anden mulig hovedpine for præsidenten er, at Senatets energilovforslag kun pålægger kraftværker at hente 15 pct. af deres energi fra vind, sol og andre alternative kilder i 2025. Obama lovede i valgkampen sidste år at få vedtaget et minimumskrav på 25 pct.

»Alt i alt betyder det, at Obama ikke vil kunne indfrie sit løfte om at skabe fem mio. nye arbejdspladser i den grønne sektor. Det kan få den folkelige støtte til klimaprojektet til at vælte,« frygter Kert Davis fra Greenpeace.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her