Læsetid: 3 min.

Korruption og skattesnyd bremser Italien

Italien lider ikke blot af økonomisk afmatning, men også af store problemer med korruption og skattesnyd. Korruptionens omkostninger er blevet opgjort til 60 milliarder euro om året, mens skatteunddragelsen beløber sig til 100 milliarder euro
Italien lider ikke blot af økonomisk afmatning, men også af store problemer med korruption og skattesnyd. Korruptionens omkostninger er blevet opgjort til 60 milliarder euro om året, mens skatteunddragelsen beløber sig til 100 milliarder euro
29. juni 2009

ROM - Korruption og skattesnyd er de to plager, der bremser udviklingen i Italien. Det fastslog statsadvokat Furio Pasqualucci, da Italiens revisionsret i sidste uge fremlagde sin årsberetning om statens finanser for 2008. I Italien og mange andre lande er det retsvæsenet, som fører tilsyn med statslige institutioners økonomi, hvorimod Rigsrevisionen i Danmark er en uafhængig institution under Folketinget.

»Korruptionen udgør en skjult og umoralsk skat, som bliver betalt med penge fra borgernes lommer,« sagde Furio Pasqualucci og understregede, at fænomenet »er svanger med konsekvenser, der ikke kan gøres op i penge. Det risikerer at forhindre udenlandske investeringer, især i Syditalien, og at ødelægge tilliden til institutionerne og troen på fremtiden.«

På Transparency Internationals barometer over borgernes oplevelse af korruption i samfundet placerer Italien sig som nummer 55, lige efter Sydafrika. Danmark topper listen som det land i verden, hvor borgerne mærker mindst til korruption. I Italien mener hele 44 pct., at korruptionen er mest udbredt i de politiske partier. I Danmark mener kun 13 pct., at der er udbredt korruption i politik, mens 53 pct. mener, at fænomenet er mest udbredt i det private erhvervsliv.

Revisionsretten anslår, at korruptionen koster de italienske skatteydere i omegnen af 60 milliarder euro om året (450 millioner kr.), og at skatteunddragelsen beløber sig til omkring 100 milliarder euro (750 milliarder kr.), hvilket svar til mellem 16 og 18 pct. af Italiens bruttonationalprodukt.

Samtidig anfører årsberetningen, at reduktionen af Italiens statsgæld, som beløber sig til 120 pct. af landets bruttonationalprodukt, er blevet forsømt, hvilket medfører »begrænset råderum« til indgreb for at modvirke den stigende arbejdsløshed. Revisionsretten vurderer, at det er vanskeligt at bekæmpe fænomenet, fordi skattesnydere ofte kan være sikre på straffefrihed. Skatterestancer bliver med jævne mellemrum eftergivet, og regeringen har bebudet nye eftergivelser i løbet af efteråret. Derfor opfordrer mange revisorer angiveligt deres klienter til ikke at betale skat for 2008, og det skønnes, at skatte- og momsunddragelsen er steget med knap 10 pct. i det første halvår af 2009. Samtidig har skattetrykket været jævnt stigende i de senere år - for dem der betaler, altså.

Nye metoder

Ifølge revisionsrettens års-opgørelse er korruptionens omfang steget med hele 30 pct. i 2008. Det er navnlig på kommunalt plan, at problemet manifesterer sig tydeligere. De mest ramte områder er sundhedssektoren, tildeling af offentlige støttemidler og offentlige anlægsarbejder, men korruptionen vinder også øget udbredelse i de private byggeerhverv, på universiteterne og i renovationsbranchen. Indsatsen for at bekæmpe problemet er ikke tilstrækkelig, vurderer revisionsretten.

»Jeg er på ingen måde overrasket over, at der er så mange penge i omløb. Det er nok at se på de internationale rangslister, ifølge hvilke Italien er blandt de mest korrupte lande i verden,« udtaler Gerardo D'Ambrosio, tidligere offentlig anklager i Milano og nu senator for oppositionspartiet Partito Democratico, til avisen La Repubblica og tilføjer:

»Jeg er glad for, de har lagt mærke til det. Vi har sagt det i 30 år.«

D'Ambrosio var i begyndelsen af 90'erne en del af den gruppe af undersøgelsesdommere og anklagere i Milano, som afslørede den illegale finansiering af de politiske partier gennem returkommissioner. Som følge af de store korruptionssager blev regeringspartierne, Kristendemokraterne og Socialisterne reduceret til nærmest ingenting, og mens sagerne stod på, faldt prisen på offentlige anlægsarbejder med helt op til 50 pct.

Nu gør fænomenet sig altså gældende igen, og metoderne er i mellemtiden blevet mere sofistikerede. Det er ikke længere bestikkelse med bundter af pengesedler, men fakturering af fiktive konsulentydelser og godtgørelser for fiktive rejse- og repræsentationsudgifter, der dræner de offentlige kasser.

»At bekæmpe korruption er også et spørgsmål om opdragelse. Denne regerings slogan har været: 'Vi stikker ikke hænderne i borgernes lommer'. Det er et forkert budskab. Det burde i stedet være: 'Vi bekæmper korruptionen for at bruge de offentlige midler på en god måde',« siger Gerardo D'Ambrosio.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu