Baggrund
Læsetid: 2 min.

Kritik: Grøn Vækst indfrier ikke løfterne

Regeringens ambition om, at planen Grøn Vækst skal skabe flere job og bedre miljø på samme tid, mødes med skepsis fra både landbrug og naturorganisationer
Udland
17. juni 2009

Miljøhensyn, vækst og masser af nye job i en -grøn vinderindustri- skulle gå hånd i hånd. Men tilliden til, at regeringen og Dansk Folkepartis natur- og landbrugsaftale, Grøn Vækst, reelt når de mål, er svær at finde uden for regeringen.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening får danskerne alt svineriet, mens tyskerne får arbejdspladserne.

»Landbruget kan holde endnu flere svin, mens gyllen fortsat vil ødelægge vandløb, fjorde og søer. Det sker for at sikre arbejdspladser. Men faktum er, at danske slagterier lukker, og eksporten af smågrise til Tyskland er steget med 61 procent,« siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN) Ella Maria Bisschop-Larsen.

Let kapital

Aftalen, der blev indgået i går, åbner for større landbrug og lemper på landbrugslovens ejerkrav, så landbruget får lettere ved at tiltrække kapital udefra. Kombineret med skrappere miljøkrav og øgede målsætninger for biogas og økologisk drift er det hovedingredienserne, der skal fremtidssikre landbruget.

»Tiden med Morten Korch er endegyldigt forbi. Vi skal have et landbrug, der kan konkurrere, og som kan tage hensyn til dyrevelfærd og miljø og satse på fødevarer af høj kvalitet,« siger vicestatsminister Lene Espersen (K), der har stået i spidsen for forhandlingerne.

I landbruget er begejstringen dog til at overse, og på linje med DN tvivler Dansk Landbrugs frontfigur, Michael Brockenhuus-Schack, på effekten - omend han er enig i målsætningerne.

»Men samtidig er der store problemer i, at aftalen på andre områder belaster landbrugets konkurrenceevne, uden at der kommer meget miljø ud af det. Det betyder, at ingen af de to mål i Grøn Vækst - bedre miljø og mere vækst i landbruget - indfries,« siger Michael Brockenhuus-Schack.

Netop kombinationen miljøhensyn og vækstmuligheder blev i markante vendinger formuleret af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Danmark skulle være en grøn vindernation med titusinder af nye job i fremtidens grønne industrier, lød ordene sidste efterår. I hvor høj grad det løfte indfries, står dog uklart med dagens aftale, hvor den forventede jobeffekt ikke er beskrevet konkret.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) er overbevist om, at planen vil leve op til Foghs løfte.

»Det er jeg fuldt og helt overbevist om. Det her er den største satsning i nyere dansk politisk historie for natur, landbrug og miljø,« siger han.

En betragtning, som professor Carsten Rahbek fra Biologisk Institut på Københavns Universitet har svært ved at tilslutte sig.

»Allerede da udspillet kom, var det umådelig uambitiøst. Nu vil man så genskabe 75.000 hektar natur, efter at der er pløjet 120.000 hektar ned som følge af brakordningens ophør. Men det meste af det, man vil lave, er jo ikke rigtig natur - det er skovrejsning langs villahaver og den slags. Det er småtterier i forhold til det, man fortsat ødelægger. Man skulle hellere satse på en bedre beskyttelse af den natur, man har i forvejen,« siger Carsten Rahbek.

Det uafhængige miljøøkonomiske råd har tidligere kritiseret udspillet i krasse vendinger. Rådets medlemmer er dog siden blevet angrebet af regeringen for at levere en skævvredet kritik og ønsker ikke at kommentere planen, før de har svaret igen.

Også oppositionen på Christiansborg er stærkt kritisk over for aftalen.

I forhold til regeringens oprindelige udspil er ambitionerne for biogas og udbredelse af økologisk landbrug vokset efter krav fra Dansk Folkeparti. Aftalen er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her