Læsetid: 4 min.

Libanons regering dannes med 'bistandshjælp' udefra

Saudi-Arabien, Syrien og USA har sendt folk til Beirut, netop som den nye regerings-leder Saad Hariri indleder vanskelig balancegang med regeringsdannelse
1. juli 2009

BEIRUT: Hvis man tror, at regeringsdannelse i Libanon er et libanesisk anliggende, kan man godt tro om igen. Det er ingenlunde tilfældet, og i skrivende stund er diplomater fra Syrien og Saudi-Arabien - 'S/S' i folkemunde - i Beirut for at bistå med råd og dåd ved dannelsen af en national samlingsregering.

Og det ligner mere en tanke end et tilfælde var den øverstkommanderende for USA's væbnede styrker, general David Petraeus, ligeledes var i Beirut for at ønske sunni-lederen Saad Hariri, prædestineret premierminister fra den saudi-støttede 14. marts-bevægelse, tillykke med valgsejren for nu tre uger siden.

Således er libanesisk indenrigspolitik i høj grad et anliggende for udlandet, og som en café-ejer i Beirut tørt konstaterede:

»Hvis 'S/S' bliver enige, får vi stabilitet - hvis de ikke enes, får vi ballade.«

Den forløbne weekend illustrerede 'balladen', da 14. marts-tilhængere provokerede unge militante fra det shia-muslimske Amal-parti med fyrværkeri og skud i luften i anledning af parlamentets godkendelse af Saad Hariri som ny premierminister - som i øvrigt var sanktioneret af Amals parlaments-formand, Nabil Berri, på betingelse af, at Hariri danner en samlingsregering med deltagelse af den shia-muslimske og kristne opposition, der støttes af Syrien og Iran.

Skærmydslerne mellem sunni'er og shia'er tog en fæl drejning i det Beirut-nabolag, hvor Nabil Berri har sit hovedkvarter, men som bebos af begge trosretninger.

En 30-årig mor til fem børn, Zeina al-Meeri, blev dræbt i en byge af kugler, da de stridende stødte sammen med håndvåben og antitank-granater. Kvinden var gået ud på sine forældres balkon for at orientere sig om skyderierne, og før hæren natten til mandag fik kontrol med situationen - med ordre om at »skyde enhver bevæbnet person, uanset hvor han antræffes« - var yderligere 11 såret.

»Militserne er tilbage, og hæren samt de øvrige sikkerhedsstyrker må nu, med den såkaldte regerende klasses velsignelse, udfylde deres nationale pligt og afvæbne de bevæbnede militante, der truer med at overtage kontrollen i Beiruts gader«, hed det i en ledende kommentar på net-avisen Lebanon Now.

Styrkeforhold uændret

Men afvæbningen af den stærkeste milits, det shia-muslimske Hizbollah-partis, er en af knasterne i de forhandlinger, Saad Hariri nu indleder med oppositionen om en ny samlingsregering, der kan afløse den hidtidige, der har fungeret - eller rettere været lammet i alle væsentlige spørgsmål - siden maj sidste år.

Den gang indtog Hizbollah de sunni-dominerede kvarterer i Vestbeirut som reaktion på Hariris beslutning om at fyre lufthavnens Hizbollah-sikkerhedschef og forbyde militsens mobiltelefonsystem.

Konflikten endte i mægling i Doha, Qatars hovedstad, hvor de to parters udenlandske garanter - Frankrig, USA og Saudi-Arabien over for Syrien og Iran - dekreterede »en ny begyndelse« i form af en samlingsregering, hvor de syrisk-iransk-støttede kristne og shia-muslimske partier fik en tredjedel af ministerposterne og, men vigtigere - en vetoret over alle politiske beslutninger frem til valgdagen for tre uger siden.

Den endte som bekendt med, at styrkeforholdet mellem de to blokke forblev uændret med 71 sæder til 14. marts-siden og 57 pladser til oppositionen, kaldet '8.marts', men Doha-aftalen er afblæst med valget, og det bliver Saad Hariris opgave at erstatte den med en ny 'fredstraktat', der kan bevare det seneste års relative stabilitet.

At han tager opgaven alvorligt, viste sig ved, at han i sidste uge holdt mødte med Hizbollah-leder Hassan Nasrallah - de to mænd har ikke stået ansigt til ansigt i mere end to år - og i disse dage har drøftelser med partiets parlamentariske leder, Mohammad Raad, der trods Hizbollahs kun 11 sæder i parlamentet er oppositionens stærke mand.

Vanskelige tider

»Det bliver en meget vanskelig proces,« siger Ahmed Moussali, politologi-professor ved Beiruts amerikanske universitet, til Information.

»Det vil tage lang tid at bakse en regering på plads, der tager højde for alle parters positioner.«

- Men han får jo hjælp udefra?

»Syrernes og saudiernes forhandlinger fortsætter, og de er langt fra enige. De er i Beirut nu, og vi må vente og se.«

Sætningen - »de er i Beirut nu« - afspejler præcist vilkårene for regeringsdannelse i Libanon.

Mandag mødtes Saudi-Arabiens udsending, prins Abdel-Aziz bin Abdullah, en søn af Saudi-Arabiens konge, med præsident Bashar al-Assad i Damaskus, hvor de saudiske krav til en libanesisk regering blev præsenteret.

Ifølge oppositions-avisen Al-Akhbar kræver saudierne, at palæstinensiske militser ikke bærer våben uden for de 12 flygtningelejre, en fastlæggelse af grænsen mellem Libanon og Syrien ved Sheba Farms i Sydlibanon, der delvist er besat af Israel, som hævder, det er syrisk område, lige som de kræver et syrisk pres på den libanesiske opposition for at fravige kravet om fortsat veto-ret i en ny samlingsregering. Og endelig kræver saudierne nedlæggelse af det 'øverste syrisk-libanesiske råd', en rest fra den periode, Syrien var besættelsesmagt i Libanon, og som ophørte i 2005.

Syrien har - stadig ifølge Al-Akhbar - svaret, at palæstinensernes våben ikke er syriske (hvad alle andre siger, de er, red. ), at Syrien er villig til at fastlægge grænsen ved Sheba Farms, »så den jødiske stat ikke profiterer«, som det hedder, og at vetoretten er »et rent libanesisk anliggende«.

Om 'det øverste råd' skal Bashar al-Assad have svaret, at Damaskus ikke ser nogen grund til at nedlægge det, før de to lande har opnået en »sund naturalisering« i deres indbyrdes forhold.

Knasten i de fire punkter er vetoretten - oppositionen vil fastholde den, hvor den sejrende 14.marts-bevægelse vil afskaffe den til fordel for en regering, hvor flertallet kan træffe afgørelser. I de tal-kombinationer, der er fremme, arbejdes der med 14 ministerposter til Hariri, syv eller 10 til oppositionen og fem eller syv udpeget af den kristne og i princippet neutrale præsident, Michel Suleiman. Dertil kommer så, at posterne skal fordeles, således flest mulige af de 17 sekter og etniske grupper bliver tilgodeset. Libanon går - som den maronitiske patriark, Boutros Sfeir, udtrykte det i går, »vanskelige tider i møde«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu