Læsetid: 2 min.

Major: Stadig nødvendigt med soldater i dansk del af Kosovo

NATO besluttede i går at skære antallet af soldater i Kosovo ned med omkring 4.000 mand, fordi situationen er blevet bedre. Men specielt i de danske soldaters område er NATOs tilstedeværelse stadig nødvendig
12. juni 2009

NATOs KFOR-styrke i Kosovo bliver til januar beskåret fra de nuværende 14.000 mand til cirka 10.000. Det oplyser en talsmand for alliancen i kølvandet et møde mellem NATOs forsvarsministre i Bruxelles.

Den aktuelle situation i Kosovo kræver dog stadig international tilstedeværelse, vurderer tidligere stabschef for den danske bataljon i Kosovo, major Allan Slott.

"Samlet set er der ikke længere et militært fagligt rationale for at have så mange folk dernede, men der ér et militært fagligt rationale for at have en tilstedeværelse, fordi der stadig er uro, der kan blusse op," siger Allan Slott, der kom hjem fra Kosovo i februar. Han opholdt sig primært i den nordlige del af landet, hvor den danske lejr ligger.

Der er omkring 355 danske soldater udstationeret i Kosovo. Langt størstedelen er i Camp Olaf Rye i den nordlige del, mens resten er spredt ud i andre områder. Netop den nordlige del af Kosovo, er ifølge Allan Slott et af de steder, hvor der i øjeblikket er størst risiko for uroligheder.

Så sent som i marts satte serbiske modstandere af Kosovos uafhængighed ild til FN-biler, kastede med sten og affyrede granater efter en konflikt mellem serbere og kosovo-albanere i byen Mitrovica.

"Det specielle ved den nordlige del er, at det er her etniciteterne mødes. I de sydlige og centrale dele af Kosovo er der kun albanere og mindre serbiske enklaver, som ikke har nogen interesse i at lave ballade. I den nordlige del er konfliktpotentialet stadig stort," forklarer han.

Alligevel vil et politisk flertal på Christiansborg enten reducere antallet eller trække alle de danske soldater helt hjem fra Kosovo. På grund af den ustabile situation i området vil en reduktion eller tilbagetrækning betyde, at andre lande skal erstatte de hjemsendte danske soldater, påpeger major Allan Slott.

"Hvis man gør det, bliver det bliver mere multinationalt deroppe. Det giver som sådan ikke noget problem, men øger måske koordinationsbehovet," siger han og tilføjer, at man derimod sagtens kan fjerne soldater fra den sydlige og centrale del af Kosovo.

Ifølge majoren er det vigtigste, at der stadig er KFOR-styrker i den nordlige del af Kosovo, uanset deres nationalitet. Om tropperne er danske, eller om de danske tropper hjemsendes og erstattes af udenlandske, er ifølge ham militært set begge acceptable løsninger.

"Det handler om, om man mister noget militær effektivitet ved at ændre på nationaliteten. Det gør man måske på kort sigt, men på lang sigt tror jeg ikke, det vil være et problem," siger han.

Lange udsigter

Selvom det går bedre i Kosovo, har en total tilbagetrækning af samtlige NATO-tropper stadig lange udsigter.

"Det er for tidligt at trække alle styrker ud nu. Der vil opstå et magttomrum som hverken EU, regeringen i Pristina eller Beograd-regeringen vil kunne udfylde. Dem, der er tilbage, er de ekstremistiske og kriminelle grupperinger," siger Allan Slott, der tvivler på Kosovos evne til at stå alene.

"Mit bedste bud er, at retsfølelsen, dommerstanden, anklagestanden og politiets arbejde med opklaring af almindelige forbrydelser ikke er ting, som Kosovo endnu er i stand til at klare alene. Ikke inden for en horisont på fem år. De her ting skal de kunne varetage selv, før NATO kantrække sig ud."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu