Læsetid: 4 min.

Massakren, der skabte det nye Kina

I aften er det 20 år siden, Kinas kommunistparti indledte sin blodige bekæmpelse af folkeprotesterne i Beijing. Massakren lærte kineserne at holde mund og fik regeringen til at sætte skub i den økonomiske vækst for at genvinde den kinesiske bybefolknings støtte
Billedet af demonstranten, der stiller sig i vejen for tanksene på Den Himmelske Freds Plads den 5. juni 1989, står som symbol på det kinesiske styres brutale nedkæmpelse af folkeopstanden. Regimets taktik lykkedes - med volden fik styret befolkningen til at holde kæft, og med økonomiske reformer genvandt regimet folkets gunst.

Billedet af demonstranten, der stiller sig i vejen for tanksene på Den Himmelske Freds Plads den 5. juni 1989, står som symbol på det kinesiske styres brutale nedkæmpelse af folkeopstanden. Regimets taktik lykkedes - med volden fik styret befolkningen til at holde kæft, og med økonomiske reformer genvandt regimet folkets gunst.

3. juni 2009

BEIJING/HONGKONG - De kunne have brugt tåregas og vandkanoner. Men det ville ikke have sendt et tilstrækkeligt frygtindgydende budskab til befolkningen. Derfor valgte Kinas kommunistiske ledere kampvogne og maskinpistoler for 20 år siden.

Da militæret rykkede ind natten mellem den 3. og 4. juni 1989, var målet ikke kun at sætte en blodig stopper for syv ugers folkeprotester på Den Himmelske Freds Plads. Det kinesiske lederskab ville sikre, at folket aldrig igen ville turde udfordre partiet på dets eksistens.

"Brugen af dødelig magtanvendelse skete for at slå hårdt i bordet og skræmme befolkningen. Og det virkede," siger Perry Link, en førende Kina-ekspert fra University of California, USA.

"Massakren introducerede regeringens 'New Deal', hvor kineserne fik at vide, at de kunne opføre sig, som de ville inden for den økonomiske sfære, men skulle holde sig langt væk fra politik," siger han.

Lige siden har kommunistpartiet været i stand til at gøre Kina rigere uden at give slip på sin egen magt - stik mod forudsigelserne i Vesten om, at demokratisering automatisk ville følge økonomisk liberalisering.

For to årtier siden var det dog et spørgsmål om overlevelse for partiet. Demonstrationerne i 1989 udviklede sig til en politisk protestbevægelse, som indbefattede alle samfundsgrupper i byerne. De krævede politiske reformer, men protesterede også over stigende inflation og korruption.

Samtidig blev partiet truet indefra. Den øverste ledelse var dybt splittet over hastigheden af både de økonomiske og politiske reformer.

Enhed og velstand

Kinas leder, Deng Xiaoping, besluttede at sætte en blodig streg i sandet for både at komme den interne strid og befolkningens kamplyst til livs.

"Alle de reformvenlige kræfter blev udrenset af partiet, og den demokratiske bevægelse blev smadret," siger Jean-Philippe Béja, professor på det franske institut for Kinastudier i Hongkong.

"For at overleve anså Deng Xiaoping det for nødvendigt med et fuldstændigt samlet parti, der samtidig skulle genvinde sin legitimitet i bybefolkningens øjne ved at sikre den øget velstand."

Deng indså, at det ikke var nok at piske befolkningen, for at holde den i ave. Den skulle også have en gulerod. Den kom i form af accelererede økonomiske reformer. Regeringen præsenterede en globalt integreret, markedsdrevet vækst, der bragte mærkbare økonomiske gevinster, og som skulle fjerne kinesernes fokus fra visionerne om større politisk frihed, som de studerende i 1989 advokerede for. Resultatet er den økonomiske stormagt, Kina er i dag.

Samtidig begyndte partiet at trække sig tilbage fra befolkningens dagligdag.

"Hvor styret tidligere kontrollerede hver en lille detalje i vores liv, har vi i dag langt større personlig frihed," siger Wen Kejian, en kinesisk borgerrettighedsaktivist. "Hvis man holder sig fra partiets domæne, vil man heller ikke mærke partiets magt."

Større ulighed

Før massakren, i 1980'erne, blev de økonomiske reformer begrænset af, at kommunistpartiet ikke følte sig klar til at komme med tiltag, der ville kræve for store ofre for dele af befolkningen.

Efter massakren blev forsigtigheden smidt over bord. Markedsøkonomien blev omfavnet, samtidig med at staten pillede det sociale sikkerhedsnet fra hinanden.

"Det havde en meget voldsom indvirkning på samfundet og skabte stor ulighed," siger Han Dongfang, der i 1989 forsøgte at oprette Kinas første frie fagforening.

Det kostede ham en tur i fængsel efter massakren, og i dag bor han i Hongkong, hvorfra han stadig kæmper for kinesiske arbejderes rettigheder.

"Folk i byerne fik større velstand - og bønderne fik da også frihed til at forlade deres marker, men er så nu i stedet blevet fanget i fabrikkerne, hvor de underbetales og lider under dårlige arbejdsforhold," siger Han.

Kina råder ikke over de nødvendige politiske institutioner til at kunne løse den ulighed i samfundet, som i dag er den store konflikt i Kina, vurderer Wen Kejian.

"Den økonomiske liberalisering har bragt mange positive ændringer, men problemet er, at der ikke er et tilsvarende politisk system, som er i stand til at sprede velstanden og bekæmpe korruptionen i samfundet," siger han.

Den brede enighed i befolkningen om behovet for politiske og økonomiske reformer, som var til stede ved demonstrationerne for 20 år siden, er smuldret, samtidig med at økonomien vokser, og nogle kinesere bliver rigere end andre. Og det var dét, regeringen også ville: at drive en kile ind mellem de forskellige befolkningsgrupper.

"Det regeringen lærte i 1989, var, at den ikke igen kunne tillade en stor social bevægelse, der indeholdt et bredt udsnit af befolkningen," siger Jean-Philippe Béja. "I dag eksisterer der stadig en demokratibevægelse i Kina, men den er så lille, at den ikke i høj grad truer regeringens magt."

Det eneste, der i dag kan true systemet, er det, partiet de sidste 20 år har bygget hele sin magt op om, nemlig økonomien. Det mener historikeren Fu Guoyong.

"Den politiske magts stabilitet afhænger af bruttonationalproduktet. Hvis regeringen kan holde væksten stabil, så vil den også forblive ved magten. Men hvis økonomien kollapser, kan den miste magten fra den ene dag til den anden," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu