Nyhed
Læsetid: 3 min.

Musavi kan ændre tonen, men ikke linjen

Selv om Mir-Hossein Musavi skulle vinde valget, er der stadig mange barrierer for, at den islamiske republik tager imod USA's præsident Obamas udstrakte hånd. Det Hvide Hus følger valget med spænding
Udland
11. juni 2009

I morgen er der et paradoksalt valg i et paradoksalt land. Selve systemet i Iran er også paradoksalt: Præsidenten kan nemlig også være oppositionen.

Irans udenrigspolitik fastlægges igennem en kompleks proces, der involverer mange institutioner, hvoraf præsidentens kontor kun er én. Den institution, der har det sidste ord, er Den Øverste Leders kontor. Selvom lederen, ayatollah Khamenei, forsøger at fremstå som upartisk, så er han personligt involveret i alle beslutninger - især om Irans forhold til USA og om atomprogrammet.

Med andre ord kan en præsident ikke ændre Irans udenrigspolitiske linje uden Den Øverste Leders besyv. Det viste den reformvenlige Mohammad Khatamis periode som præsident fra 1997 til 2005. Khatamis planer om en "dialog mellem civilisationerne" blev gang på gang forpurret af konservative gejstlige og af lederens folk. Ikke desto mindre har præsidenten stadig stor symbolsk magt: Han er folkevalgt, og han er Irans ansigt udadtil.

Så en moderat præsident vil ikke kunne ændre linjen, men tonen. Musavi har som centralt slogan, at Ahmadinejad har ødelagt Irans internationale ry, og han har lovet at normalisere Irans forhold til omverdenen. Musavi og Ahmadinejad deler unægteligt de samme grundlæggende mål: At skabe en forbilledlig islamisk supermagt med atomenergi, der kan dominere Mellemøsten. Men Musavi og hans støtter er i modsætning til Ahmadinejad pragmatiske og kompromis-søgende, og de ønsker en dialog med USA.

Ud af isolationen

Spørgsmålet er så, om Khamenei overhovedet vil have en dialog med arvefjenden. Det lader til, at han ikke har besluttet sig. Han afventer valgresultatet som et udtryk for, om befolkningen har vendt ryggen til Ahmadinejads hårde linje eller ej. Lederen er under stort pres fra reformvenlige, der mener, at Iran må indgå i forhandlinger for at komme ud af den isolation, Ahmadinejad har forårsaget. De mener, at Irans krise kun kan løses ved, at landet genintegreres i verdensøkonomien. De påpeger, at Iran under Ahmadinejad er blevet ramt af sanktioner, fordømmelser og trusler. Selvom Iran har udviklet et atomprogram og sendt satellitter ud i rummet, er landet også blevet mere marginaliseret og isoleret i verden.

I denne forbindelse spiller USA's præsident Barack Obamas nye linje i Mellemøsten en stor rolle. Obamas seneste udmeldinger viser tydeligt, at man i Washington nu satser på at henvende sig til Iran som en legitim modpart. I stedet for at tale om "regime change" og svinge med krigssablen har USA på det seneste anlagt en mere høflig tone. Ahmadinejad vil naturligvis tage æren for, at han har tvunget USA til at acceptere Iran, men mange kræfter i både Iran og USA ser en mulig kombination af Obamas politik og en udskiftning af den iranske præsident som en gylden chance for at ændre de to landes forhold.

Svært at legitimere

Ahmadinejad har på forhånd lagt op til yderligere fire år med kontroversielle udtalelser på den internationale scene. Præsidenten ser sig selv som en historisk leder for alle muslimer i verden og som en slags Messias i global politik. Han har de seneste fire år levet højt på at udfordre stormagterne, sætte spørgsmålstegn ved Israels eksistensberettigelse og på muslimsk modstand mod USA.

Men uden en overhængende trussel om et amerikansk-israelsk angreb og uden Bushs dæmonisering af Iran får Ahmadinejad svært ved at legitimere konfrontationslinjen. Ahmadinejad har også malet sig op i et hjørne i forhold til atomspørgsmålet, da han kategorisk har udelukket en suspendering af uranberigelsen.

Selv om han til enhver tid vil forsvare Irans ret til atom-energi, lægger Musavi i modsætning til Ahmadinejad en mere virkelighedsnær og mådeholden linje for dagen. Musavi kan være en pragmatisk forhandlingspartner mellem Teheran og Det Hvide Hus, der kan genoptage forhandlingerne med en frisk vinkel: Et nyt billede udadtil for Iran.

Hvis ayatollah Khamenei vil gribe denne chance, er hans bedste bud Musavi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her