Hun er blevet en af de mest eksponerede figurer i en af de mest spændende iranske valgkampe - og så stiller hun ikke engang op. Intet er lettere end at nedtone Zahra Rahnavards gennemslags-kraft til at være et oppustet fænomen i vestlige medier. Som hustru til oppositionskandidaten Mir-Hosein Musavi er hun sågar blevet kaldt "Irans Michelle Obama".
Men faktum er, at den 64-årige akademiker, kunstner og bedstemor har skabt så meget røre, at det har bragt præsident Mahmoud Ahmadinejads genvalg i fare. Og i et land, hvor næsten intet vides om fru Ahmadinejad, har hun nu omskrevet rollen som politikerægtefælle og tiltrukket et stigende antal tilhængere- alene ved egne kvaliteter.
På valgmøde efter valgmøde har Musavi hentet sin kone ind på scenen for at tale til store forsamlinger. Og dr. Rahnavard skuffer ikke, når hun blander hård kritik af den siddende præsident med højlydte opfordringer til udvidede rettigheder for kvinder og stop for politisk forfølgelse.
Iagttagere har med interesse noteret, at hun endnu ikke er blevet bortcensureret af Irans religiøse magtelite, trods sine - efter iranske forhold - ofte vovede udtalelser. Og ikke nok med det: Da Ahmadinejad i en tv-debat hævdede, at hendes akademiske kvalifikationer var opspind, blev han sat offentligt og skarpt på plads af nationens øverste leder, ayatollah Ali Khamenei. Selv reagerede dr. Rahnavard med en trussel om sagsanlæg, hvorpå Irans præsident for en stund veg tilbage fra personangreb. Konfronteret med en ny spærreild af bidende kritik fra det populære par slog Ahmadinejad dog hårdt igen i valgkampens slutfase.
"Sådanne fornærmelser og beskyldninger imod regeringen er en tilbagevenden til Hitlers metoder ... til at gentage løgne og beskyldninger så ofte, at alle til sidst tror dem," tordnede han tirsdag:
"Ingen har ret til at fornærme præsidenten. Den person, som fornærmer præsidenten, bør straffes."
Udelukket som dekan
Dr. Rahnavard, mor til tre, kastede sig over billedhuggeri og maleri, da hun for tre år siden blev udelukket som dekan for al-Zahra-universitet i Teheran. Hun er ikke den første kvinde, der spiller en prominent rolle i iransk politik. Masoumeh Ebtekar var vicepræsident i Khatami-regeringen, og menneskeretsadvokaten Shirin Ebadi vandt Nobels fredspris i 2003. Men at en politikerhustru kan spille en så markant rolle i en valgkamp er nyt.
Dr. Rahnavard selv insisterer da også på, at intet kan være mere naturligt end ægteskabet. Mænd og kvinder er som "to vinger", siger hun, og "en fugl kan ikke flyve med én vinge eller med en brækket vinge." Der er ingen tvivl om, at 'flyve'-metaforen har været gavnlig for Musavi, der ikke er nogen karismatisk taler og er blevet anklaget for at skjule sin hardliner-fortid under en reformvenlig maske.
Dr. Rahnavard fortsætter i mellemtiden med at tiltrække et stort publikum, navnlig blandt unge og kvinder.
"Hvorfor er der ikke kvindelige præsidentkandidater eller ministre? Hvorfor er husmødre ikke dækket af forsikringer?", spurgte hun ved et vælgermøde. "At eliminere forskelsbehandling og kræve lige rettigheder er første prioritet for kvinder i Iran. Og hvorfor er vores universiteter ikke uafhængige? Hvorfor bliver studerende fængslet for at sige, hvad de mener?". Hvorefter publikum på Tabriz Universitet brød ud i klapsalver.
Denne begejstring kan i dag blive omsat til værdifulde stemmer.
"Dr. Rahnavard er et symbol på kvinders rettigheder. Vi tørster efter frihed, og hun opildner os til at gøre de ting, vi har behov for. Jeg stemmer på Musavi, fordi han vil bringe forandring," siger Roya Masoudzadeh, en ung kvindelig vælger.
Men Safia Bakhtiar, en iransk-amerikansk forfatter og sociolog, advarer om, at Rahnavard må balancere på en knivsæg, hvis hun vil presse på for kvindefrigørelse uden at trampe på religiøse følelser:
"Der er folk i magtfulde positioner, som følger dette nøje. At få dem som modstandere kan blive farligt."
Dr. Rahnavard betoner da også omhyggeligt sin faste tro på den islamiske revolution med bøger, der bærer titler som Slørets skønhed, og for nylig understregede hun:
"Jeg er en discipel af profeten Muhammeds datter, som bar samme navn som jeg."
© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen
Læs også Kronikken side 16
