Læsetid: 3 min.

Ngo'er sætter fastlåst klimamøde under pres

Sådan kan en Københavnsaftale se ud, siger internationale organisationer i udspil til klimaforhandlere, der er ved at køre fast i Bonn
TCK - Time for Climate Justice. Klimaaktivister i Tyskland har sendt en klar opfordring til verdens ledere om, at der er behov for en større indsats i kampen mod klimaforandringerne.

TCK - Time for Climate Justice. Klimaaktivister i Tyskland har sendt en klar opfordring til verdens ledere om, at der er behov for en større indsats i kampen mod klimaforandringerne.

Human Voices Now

9. juni 2009

Så ligger den globale klima-traktat på bordet foran de internationale forhandlere, der i disse dage er forsamlet i Bonn. 78 sider, komplet juridisk tekst med globalt CO2-budget frem til 2050, CO2-reduktionsmål for de rige lande, finansiering af u-landenes klimaindsats, mekanismer for grøn teknologioverførsel samt planer for at bremse skovrydningen. Alt klappet og klart til 192 nationers underskrift på klimatopmødet i København til december.

Gid det var så vel. Klima-traktaten, der i går blev afleveret til de mange landes forhandlere, er ikke den officielle tekst, men et bud fra en lang række fremtrædende ngo-repræsentanter på, hvordan en ny global aftale kan og bør se ud. 47 personer fra store miljø- og udviklingsorganisationer i Nord, Syd, Øst og Vest har udarbejdet teksten, der har som mål at leve op til klimaforskeres bud om at bremse den globale opvarmning før smertetærsklen på to grader over det førindustrielle niveau.

"Dette er første gang i historien, at en koalition af civilsamfundets organisationer har taget et sådant skridt. Sammen har vi produceret det til dato mest fyldestgørende juridiske dokument, som beskriver afbalancerede og troværdige klimaløsninger baseret på lighed og på videnskab," siger Kim Carstensen, leder af WWF Internationals klimainitiativ.

"Aftalen bygger på den forudsætning, at alle mennesker, nationer og kulturer har retten til at overleve, udvikle sig bæredygtigt og begrænse fattigdom," hedder det i teksten, som også Greenpeace har medvirket til. På dette grundlag og med klimavidenskaben i ryggen når traktaten frem til et CO2-budget, der i 2020 ikke tillader større global udledning end i 1990 og i 2050 forudsætter 80 pct. reduktion af udledningerne i forhold til 1990-niveauet.

For at muliggøre det skal de globale udledningers vækst stoppe inden for fire-otte år og derefter begynde at falde. I-landene skal præstere 40 pct. reduktion i 2020 og mindst 95 pct. i 2050, dvs. blive næsten CO2-neutrale.

U-landene skal også lægge planer for at bremse deres klimabelastning og for at muliggøre den indsats samt sikre de fattige beskyttelse mod klimaforandringerne skal der ifølge ngo'erne etableres en Copenhagen Climate Facility, en ny FN-institution, der kan forvalte og formidle teknologisk og økonomisk klimabistand til u-landene.

"Samlet bør i-landene bidrage med mindst 160 mia. dollar årligt i perioden 2013-2017," anbefaler ngo'erne. En del af dette beløb skal sikres via en foreslået afgift på brændstof til skibe og fly.

John Nordbo, leder af klimaprogrammet i WWF Verdensnaturfonden og medforfatter til ngo'ernes klima-traktat, oplyser, at det for Danmark vil indebære et klimabidrag til u-landene på omkring 1.000 kr. pr. dansker pr. år. Det er 5,5 mia. kr. for hele nationen, oven i dagens u-landsbistand på godt 14 mia. kr.

EU tøver med penge

"Traktaten er i høj grad et vink med en vognstang til EU, der portrætterer sig selv som global leder på klimaområdet, men hidtil kun har meldt ud, at man vil bidrage med en 'fair' andel af de midler, der skal til. Det er totalt uklart, hvornår, hvordan og hvor mange penge EU vil bidrage med," siger John Nordbo.

Parallelt med Bonn-forhandlingerne mødes EU's finansministre i dag i Luxembourg for netop at drøfte EU's klimabistand i en ny global aftale. En intern rapport til finansministrene fra EU-Kommissionens økonomiske eksperter anslår ifølge Reuters u-landenes behov for bistand til godt 140 mia. dollar årligt i 2020, dvs. tæt på ngo'ernes anbefaling. Der er imidlertid ikke lagt op til, at finansministrene lægger penge på bordet på dagens møde, oplyste Klaus Hjort Frederiksen, Danmarks finansminister, forleden.

EU's og andre i-landes tøven er med til at gøre stemningen trykket i Bonn, siger iagttagere på stedet. FN's klimasekretariat har bag lukkede døre rundsendt et notat til forhandlerne, som gør status over i-landes udspil indtil nu om CO2-reduktioner frem til 2020. Reduktionsvilligheden går fra 16 til 26 procents reduktion, hvilket er mindre end de 25-40 pct., klimaforskerne peger på, og markant mindre end kravet fra bl.a. Kina om 40 pct. CO2-reduktion i de rige lande i 2020. Indien har endog under Bonn-mødet fremlagt et papir, der indregner i-landenes historiske ansvar for CO2-belastningen af atmosfæren og dermed når frem til en reduktionsforpligtelse på hele 79,2 pct. i 2020.

I-lande som USA, Japan og Rusland har endnu ikke meldt ud - frygten er, at de via beskedne reduktionsmål vil trække den fælles indsats endnu længere i den gale retning.

"Der er en mærkbar mangel på fremskridt," sagde chefen for FN's klimasekretariat Yvo de Boer i går.

"De afgørende tal er endnu ikke på bordet, og det bremser debatten."

Forhandlingerne i Bonn fortsætter til fredag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Organizationen 350.org, (hvis log0 + CKT er afbildet i fotoen i artikeln), planlægger flere klima "happenings" op til COP15 summit i København i Dec. Bl.a. en "klima aktiondag" d. 24 October, hvor aktivister fra hele verden kommer til Danmark...
Du kan læse mere vedr. klima aktionsgrupper på:
www.wecollaborate.org
www.350.org
begge grupper er på facebook og twitter...

Robert Kroll

Alle håber vel på, at der kommer noget reelt og virkningsfuldt ud af klimatopmødet i København, og at vejen for videre fremskridt bliver let og ubesværet.

Det enest negative ved klimatopmødet bliver vel de sædvanlige militante aktivistgrupper, som kommer for at lave ballade, forstyrre møderne , slås med politiet og få omtale.

Jean Thierry

Det er altså ikke aktivisterne, men f.eks. og ikke mindst EU, der er stopklods.

Nu har Kina en klimaplan, der er bedre end EUs.
Pinligt...

"Yes we can" for at bruge Chavez' valgkampslogan, med tilføjelsen, vi kan alt for meget! Forholder det sig sådan, at Vestens kapitalvurdering ikke står i forhold til verdens reale værdier? Finansminister Thor Pedersen (ham med tre liebhavegårde på Halsnæs og inddragelse af adgang til stranden for offentligheden) plumpede måske ud med en slags fortalelse: Vi kan købe hele verden! Lige gyldigt hvor mange klimaiværksættelser vi gør, vil vi alligevel med de alt for rigelige pengemidler misbruge natur og klima, sålænge den bærende idé åbenbart er at forbruge, dvs. ødelægge ved en simpel og alment anerkendt materialistisk vækstteori.

John Fredsted

'"Der er en mærkbar mangel på fremskridt," sagde chefen for FN's klimasekretariat Yvo de Boer i går.'

Jamen, dog.