Læsetid: 4 min.

Nordkorea skruer op for krisen

Nordkorea udfordrer igen omverdenen. Landet siger, det anser uden-landske sanktioner som en krigserklæring, og samtidig dømmer styret to amerikanere til arbejdslejr. Det hele handler om regimeover-levelse
Nordkoreas seneste års handlinger har været motiveret af én ting: en bedre forhandlingsposition overfor udlandet for at sikre penge, sikkerhed og regimeoverlevelse.

Nordkoreas seneste års handlinger har været motiveret af én ting: en bedre forhandlingsposition overfor udlandet for at sikre penge, sikkerhed og regimeoverlevelse.

9. juni 2009

BEIJING - Hvis det var en invitation til forhandlinger, er der overordentlig stor forskel på, hvad der udgør takt og tone i Nordkorea og resten af verden. Fra Beijing til Washington tales der om at finde en vej tilbage til forhandlingsbordet for at løse den nordkoreanske atomkrise. Men i går, med både retorik og handlinger, forværrede nordkoreanerne egenhændigt konflikten.

Først kom der fra hovedstaden Pyongyang trusler om "ekstremt hårde tiltag", hvis FN straffer landet for sin atomtest sidste måned. Få timer efter blev to amerikanske journalister dømt til 12 år i en nordkoreansk arbejdslejr. Og endeligt advarede styret skibe om at holde sig fra et område ved landets østkyst - et tegn på, at nye missiltest kan være på vej.

Det virkede vitterligt ikke som en imødekommende invitation fra et land, der ellers er hårdt trængt. Og heller ikke just som finpoleret diplomati. Men det er det sprog, nordkoreanerne bruger i sin omgang med omverdenen.

Gennem de sidste år, hvor Nordkoreas nukleare efterstræbelser har været genstand for ængstelse i omverdenen, har alle Pyongyangs handlinger på den internationale scene været motiveret af én ting: en bedre forhandlingsposition over for udlandet for at sikre penge, sikkerhed og regimeoverlevelse.

Gårsdagens bidske udmeldinger skal ses i det lys. Det handler om at have de fleste brikker at spille med og gøre modstanderen nervøs.

En krigserklæring

FN vil muligvis allerede denne uge komme med en resolution rettet mod Nordkorea efter landets atomprøvesprængning og missiltest sidste måned.

Udsigten til fordømmelse i FN's Sikkerhedsråd blev kommenteret således i Nordkoreas officielle avis Rodong Sinmun: "Vores reaktion vil være at anse sanktioner mod os som en krigserklæring, som vi vil besvare med ekstremt hårde tiltag."

Og senere på dagen meldte det statsstyrede nyhedsbureau KCNA så, at de to amerikanske tv-journalister Laura Ling og Euna Lee var blevet dømt. Nordkorea anklagede dem for at have krydset grænsen fra Kina ulovligt og for at udføre "fjendtlige handlinger".

Dommen betyder, at de to kvinders skæbne kan blive afgjort af, hvordan USA reagerer på Nordkoreas stadig mere provokerende optræden.

Washington har arbejdet for at få dem løsladt. Udenrigsminister Hillary Clinton sagde søndag, før nyheden om dommen, at sagen ikke skulle ses i relation til forhandlingerne om Nordkoreas atomprogram.

Men Pyongyang ser dog tilsyneladende en hel klar sammenkædning. For dem er de to journalister brikker i det store atomprogramspil. Det er gennem den prisme, nordkoreanerne ser sin omgang med omverdenen, hvordan de kan få tilranet sig indrømmelser, specielt fra USA.

Hvad vil Kim?

Den nordkoreanske leder Kim Jong-ils reelle intentioner kan naturligvis debatteres, da det er meget få oplysninger, der slipper ud af Pyongyang.

Siden 2003 har de såkaldte sekspartsforhandlinger, der har som mål at få Nordkorea til at opgive sine atomvåben, kørt i en endeløs cirkel mellem gennembrud og sammenbrud. For stadig flere iagttagere bliver det mere og mere tydeligt, at årsagen er, at Nordkorea under ingen omstændigheder vil give slip på sine atomvåben, da de sikrer regimet over for næsten enhver tænkelig trussel udefra. Det eneste, de internationale forhandlinger har gjort, har derfor været at give Nordkorea mere tid til at udvikle sin atomteknologi.

Andre peger på, at det ludfattige Nordkorea ser sine atomvåben og missilteknologi som en kilde til hårdt tiltrængte kontanter. Landets atomtests skal derfor i virkeligheden ses som et stort frygtindgydende salgsvindue over for potentielle internationale købere.

Under alle omstændigheder er det blevet klart, at atomvåbnene er blevet Nordkoreas stærkeste kort for at få så meget ud af omverdenen som muligt. Pyongyang vil have økonomisk hjælp, handel, investeringer og sikkerhedsgarantier. Og i nordkoreanske øjne er trusler den bedste vej til at opnå det.

Mens Nordkoreas stridbare optræden bekymrer i adskillige hovedstæder, er den største betryggelse for omverdenen, at Pyongyang (forhåbentlig) ikke handler irrationelt. Kim Jong-ils regime er et regime, der først og fremmest vil overleve, og det vil det helt sikkert ikke kunne ved en militær konfrontation.

Skillelinje

Hvordan man håndterer den fjendske optræden fra Nordkoreas side, er der dog tydeligvis uenighed om. Der er primært en klar skillelinje mellem specielt Kina på den ene side og Japan og USA på den anden.

Tokyo opfordrer til en hårdtslående FN-resolution, mens Kina efterlyser en, der er mere "afbalanceret".

Det er en vanlig udlægning, at Kina har evnen til at knække Nordkorea ved at afskære forsendelser af mad og brændstof til det isolerede land. Kina stod for 73 procent af Nordkoreas internationale handel sidste år og dækker mere end 90 procent af Nordkoreas oliebehov ifølge sydkoreanske kilder.

Beijing har normalt beskyttet Pyongyang mod hårde FN-tiltag for at undgå et nordkoreansk kollaps og en flygtningekrise langs de to landes 1.400 km lange grænse.

Imens luftede Hillary Clinton i sidste uge muligheden for, at Nordkorea igen vil komme på den amerikanske liste over stater, der støtter terror. Og samtidig skubber Washington på for en resolution i FN's Sikkerhedsråd, der vil straffe landet økonomisk og give det internationale samfund retten til at borde skibe med suspekt nordkoreansk fragt.

Spørgsmålet er, om yderligere sanktioner mod den allerede svage nordkoreanske økonomi vil have en effekt. Specielt hvis Kina ikke bakker op - og ligeså Sydkorea, som også er bekymret over et nordkoreansk kollaps og frygter det økonomiske mareridt en eventuel genforening mellem nord og syd kan betyde for Seoul.

Så længe USA's største frygt er Nordkoreas atomvåben, mens Kinas er nabolandets sammenbrud, vil Pyongyang have et stærkt kort, det kan spille ud igen og igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Nørbak

Til Martin Gøttske
Tak, for endnu en udmærket artikel om Nordkorea. Dog en ting: det er sandsynligt at Nordkoreas raslen med atomvåben, skærmpelse af sikkerheden langs nordgrænsen og missiltests også skal ses ind i en intern magtkamp om at efterfølge Kim Jong Il. Som allerede rapporteret står Kim Jong-un til at efterfølgende sin far og alt tyder på at Kim Jong-un, som sin far, har sin magtbasis i militæret. I øjeblikket markerer militæret, overfor fløjene i det nordkoreanske politiske liv, at det fortsat vil sidde på magten i Nordkorea også efter Kim Jong Ils død. Dette gør militæret ved at optrappe sikkerheden og projektere militær magt og derved prøve at trække USA til forhandlingsbordet på "nordkoreanske præmisser". Hvis det lykkes det nordkoreanske militær, ved hjælp af atomprøvesprængningen og missiltests, at få USA og omverden til at forhandle eller give indrømmelser kan det betyde et alvorligt tilbageslag for den økonomiske reformfløj der er i Nordkorea.

Søren