Nyhed
Læsetid: 2 min.

Obama indleder sin rundrejse i Mellemøsten

USA’s præsident, Barack Obama, ankom i går til Saudi-Arabien, hvor han påbegyndte sin rundtur i Mellemøsten, der bl.a. omfatter en stort anlagt tale til verdens muslimer
Udland
4. juni 2009

Med pomp, pragt og rød løber blev USA’s præsident, Barack Obama, budt velkommen til Saudi-Arabien af kong Abdullah, da Air Force One i går eftermiddag landede i Riyadh.

Hovedformålet med turen til Mellemøsten er en med spænding ventet stort anlagt tale, som Obama skal holde i Kairo i dag for verdens omtrent 1,5 milliarder muslimer.
Talen i Kairo opfylder dermed det løfte, Obama sidste år gav i sin valgkamp om at besøge en muslimsk hovedstad på et tidligt tidspunkt i sin præsidentperiode. Og Obama fornemmer, at man i Mellemøsten allerede har fået en mere positiv attitude over for Vesten efter Bush-æraen.

»Jeg er sikker på, at vi befinder os i en tid, hvor man i muslimske lande anerkender, at det at vælge den ekstremistiske vej rent faktisk ikke vil skabe bedre liv for folk. Jeg tror, at mange er begyndt at forstå, at den anti-amerikanske tilgang til tingene ikke vil løse nogen af deres problemer,« sagde Obama til tv-stationen NBC, inden han forlod Washington.

Han advarede dog også mod at forvente for meget af talen i Kairo.

»En tale vil trods alt ikke ændre på, hvad der er meget reelle politiske forskelle, og det er nogle meget svære emner, der vedrører Mellemøsten og forholdet mellem islam og Vesten,« sagde den amerikanske præsident.

Fred med Israel

Inden alverdens øjne og ører retter sig mod den amerikanske præsident i Egyptens hovedstad, blev der dog tid til et smut forbi USA’s allierede gennem de seneste godt og vel 60 år, Saudi-Arabien.

Præsident Obama og kong Abdullah tog efter ankomsten i Riyadh direkte videre til kongens landsted uden for den saudiarabiske hovedstad, hvor de to statsoverhoveder skulle diskutere konflikten mellem israelere og palæstinensere, forholdet til Iran og oliehandel.

Ved ankomsten lovpriste præsident Obama kong Abdullahs »visdom og elskværdighed« og sagde, at det var vigtigt for ham at »besøge islams fødested og blive rådgivet af hans majestæt«.

Saudi-Arabiens kong Abdullah har længe været ivrig efter at genoptage de arabiskstøttede fredsforhandlinger mellem Israel og resten af regionen, som blev lanceret i 2002, og som præsident Obama tidligere har bakket op om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jannik Sørensen

Ved ankomsten lovpriste præsident Obama kong Abdullahs »visdom og elskværdighed« og sagde, at det var vigtigt for ham at »besøge islams fødested og blive rådgivet af hans majestæt«.

Ja sikken elskværdig modtagelse: http://www.liveleak.com/view?i=8ca_1244063181

Steen Erik Blumensaat

Forbrydelsens venner.
Den absolutte reformation, er narreværk.
De reformerte, som optræder som befrier fra undertrykkelsen, er drevet af deres misundelse mod de nuværende tyranner.
Folk der ventede på at overtage verdensmagten.
Motivet for deres bestræbelser er seksuel dominans og grusomhed, ledsaget af grådighed og egoisme.
Individuelle og kollektive ambitioner som den rene perversitet.
Al magt gør korrupt, og total magt gør total korrupt.
Frit efter de Sade.