Læsetid: 4 min.

Overbefolkning er klima debattens sidste tabu

Der tales om biler, brændsel, prutter og kød, men ingen tager fat på diskussionen om, hvorvidt vi simpelthen er for mange på Jorden. 'Det ikke alene forties, det modarbejdes,' lyder kritikken
Det er svært at sætte regler op for begrænsning af antallet af børn undtagen i diktaturer. Her skolebørn i Indien.

Det er svært at sætte regler op for begrænsning af antallet af børn undtagen i diktaturer. Her skolebørn i Indien.

19. juni 2009

Da FN's klimapanel i sin tidlige barndom skulle overbevise skeptikerne om, at klimaforandringerne var menneskeskabte, benyttede de en populær graf, der viste, at antal ton CO2 i atmosfæren fulgte kurven for antal mennesker på Jorden. Det er derfor påfaldende, at spørgsmålet om overbefolkning ikke i dag optræder i klimadebatten, mener Jørgen Nørgård, der er lektor emeritus ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

»Der er jo intet nyt i det og alligevel ignoreres det systematisk. Det virker helt absurd i betragning af, at det ligger så lige for og er så logisk: Jo flere mennekser der er, jo mere vil CO2-udledningen presses opad,« siger Jørgen Nørgård, der ikke blot mener, at spørgsmålet ignoreres af medierne, miljøbevægelserne og af alverdens klimamøder.

»Spørsmålet ikke alene forties. Tendensen til faldende fertilitet i Europa modarbejdes direkte af politikere, der taler om, at vi skal føde flere børn som arbejdskraft og forbrugere. Politikerene burde i stedet være stolte af, at Europas kvinder er med til at løse et grundlæggende problem,« siger Jørgen Nørgård, der opfordrer klimabevægelsen til at bringe spørgsmålet frem.

Ikke gangbart

En af dem, der ikke har været bange for at røre ved varme kartofler i klimadebatten, er Bjørn Lomborg. At befolkningstilvæksten ikke optræder på Copenhagen Consensus liste over globale udfordinger, er simpelthen, fordi det ikke et sted, hvor det er politisk gangbart at slå ned, siger han.

»Jeg er meget sympatisk indstillet over for nye løsninger - også selv om det gør andre utilpas. Men det er bare meget svært at gøre noget ved befolkningstilvæksten. Det er jo kun dikaturer, der med tvang, for alvor har haft success med det,« siger Bjørn Lomborg, der ikke underkender klimaindvirkningen ved befolkningstilvæksten.

»Men det er ikke det rigtige sted at regulere«

- Men kommer befolknings begrænsning nogensinde på Copenhagen Consensus liste over anbefalinger

»Formodentlig ikke. Og det væsentlige her er ikke, om det er et klimaproblem eller ej, eller om det er et tabu eller ej, men bare, at det er et så forbandet svært håndtag at dreje på,« siger Bjørn Lomborg

Ingen langsigtethed

John Nordbo, klimamedarbejder i Verdensnaturfonden (WWF), er enig i, at befolkningsaspektet har fyldt meget lidt i klimadebatten og i diverse løsningsmodeller. Men ligesom Bjørn Lomborg mener han også at det er en politisk vanskelig vej at gå.

»Det ville kræve en langsigtethed, som sjældent er til stede i politik,« vurdere John Norbo, der dog ser tegn på, at det er ved at ændre sig.

»Befolkningsspørgsmålet sniger sig ind i takt med, at folk opdager, hvor alvorligt klimaproblemet er. Og der er jo en del af løsningerne, f.eks biobrændstoffer, der spiller direkte tilbage på spørgsmålet om, hvor mange vi kan skaffe føde til,« siger John Nordbo, der også har bemærket, at en række lande er begyndt at rejse spørgsmålet ved det internationale forhandlingsbord.

»Kina har længe peget på, at deres étbarnspolitik er det mest effektive, der hidtil er gjort for klimaet. Nu er Australien begyndt at indvende, at de skal behandles mere nådigt, fordi de er et så stort indvandringsland og deres befolkning derfor vokser samtidig med, at de optager folk fra fattigere lande,« fortæller John Nordbo.

Bolden videre

John Norbo mener ikke, at klimabevægelserne skal have berøringsangst overfor det følelsesladede emne:

»Men det er for det første svært at finde folk i miljøbevægelserne, der har tilbundsgående kendskab til befolkningsproblematikken. Og så kan man også spørge om f.eks. Greenpeace ikke skulle koncentrere sig om det, de virkelig kan,« siger John Nordbo, der mener, at der kunne være mere mening i, at dem, der arbejder med udvikling i Den Tredje Verden begynder at bruge klimaet som et hårdtslående argument for, at der skal afsættes midler til prævention og styrkelse af kvinders rettigheder.

Hos Sex og Samfund, der er den største danske ngo, der arbejder med befolkningsspørgsmål, griber generalsekretær Bjarne B. Christensen gerne bolden fra miljøfolkene.

»Den er vi helt med på. Det er et af de steder, hvor vi har planer om at udvikle os,« siger Bjarne B. Christensen, der kan fortælle, at Sex og Samfund arbejder på et arrangement i forbindelse med topmødet i København i december.

»For selvfølgelig betyder befolkningsudviklingen noget for klimaet. Vi vil gerne være med til at gøre opmærksom på, at der er en nem genvej. Det handler om adgang til prævention og information. Får kvinder det, får de også færre børn,« fastslår Bjarne B. Christensen. Han advarer dog imod uheldige konsekvenser, hvis diskussionen om klima og befolkning tager den forkerte drejning.

Ingen tvang

»Det er vigtig for os, at det ikke ender i statslige, centrale løsninger. Det skal ske ad frivillighedens vej med respekt for individets ret til at bestemme over sin egen seksualitet og reproduktion,« understreger Bjarne B. Christensen, der også ser en anden fare, hvis terminologien om 'befolkningsbomben' vinder for meget indpas i klimadebatten.

»Man ser allerede, hvordan f.eks. amerikanerne bruger argumentet som alibi for ikke at gøre noget ved en klimabelastende levevis.«

Lektor emeritus ved DTU Jørgen Nørgård anfægter ikke, at økonomisk vækst fører til færre børnefødsler. Og han understreger, at det ville være problematisk, hvis vi i den rige del af verden skulle kræve, at 'de andre' holder op med at få børn.

»Men vi har hverken tid eller ressourcer til at vente på, at de kommer op i retning af vores levestandard, for så først derefter at begynde at føde færre forbrugere,« fastslår Jørgen Nørgård.

- Men tror du, at vi i de kommende år vil få en mere fordomsfri debat om forholdet mellem befolkning og klima?

»Jeg har så svært ved at skelne mellem, hvad jeg tror, og hvad jeg håber. Men sammenhængen er så logisk, at det vel ikke kan lade sig gøre at blive ved med at ignorere den.«

Serie

Seneste artikler

  • 'Ræven argumenterer jo ikke for prævention til kaniner'

    27. juni 2009
    Befolkningskontrol. Han er blevet kaldt menneskefjendsk, men det afskrækker ikke den grønne økonomis førstemand, Herman Daly. Han mener stadig, at børnekvoter er en god ide. Overbefolkning gavner nemlig kun de rige, mens det skader fællesskabet. Det tør venstrefløjen bare ikke sige højt
  • Det er ikke 'de andre', der er for mange

    15. juni 2009
    Afrika er underbefolket, mens Danmark reelt burde stå midt i en sultkatastrofe, siger demografiforskeren Ane Kirkegaard, der arbejder på at gøre op med de mange myter om overbefolkning
  • Har vi brug for en global tobarnspolitik?

    10. juni 2009
    Verdens befolkning vokser med en hast, der svarer til Tysklands indbyggertal hvert år. Skal den udvikling stoppes, bør hver familie højst få to børn, mener britisk tænketank. Mens nogle eksperter bakker op, hiver andre i menneskeretsbremsen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jean-François Corbett

Den eneste løsning, der har vist sig at være effektiv til at stoppe befolkningstilvækst i tredjeverdens lande, er en øget levestandard. Men en øget levestandard fører netop til en markant stigning i CO2 udledninger!

Det er utroligt, hvor grudigt dette meget elementære argument ignoreres i artiklen, f.eks.
"Lektor emeritus ved DTU Jørgen Nørgård anfægter ikke, at økonomisk vækst fører til færre børnefødsler." ...og mere CO2 udslip! Hallo!

Lomborg siger at befolkningstilvækst er et "svært håndtag at dreje på"... Ganske vist, men hvorfor? Fordi når man drejer på det, så kan man hurtigt ende med det stik modsatte resultat end det, man gik efter!

Kun i den såkaldte 1. verden hvor levestandarden allerede er høj giver det mening at snakke befolkningstilvækst mht. klima -- og her er befolkningstilvæksten nemlig ikke det store problem. (På nær de kortsynede politikere, der siger at vi skal føde flere børn!)

Henning Ristinge

Fremragende artikel Anna tak fordi du holde emnet varmt.

Til Corbett vil jeg sige at det er ikke sådan at en forøgelse af levestandarten i sig selv løser problemet og det er igen et af disse argumenter som er brugt alt for ofte. Men selv her i Danmark vokser befolkningstallet stadig. Vi er snart 6 millioner, det er 2 millioner mere end vi var i omkring 1950 og mere end tre gange så mange som vi var i , og alligevel går der med jævne mellem rum panik i politikere og økonomer som typisk pege på at fødselstallet falder for meget og at der ikke er nok unge til at forsørge os der er ved at blive gamle og sådan. Men der er ikke og har ikke i årtier hverret plads til vild natur i Danmark og langt størstedelen af de arter der oprindeligt levede i vort land er forsvundet, Danmark er i dag som en stor by med marker ind imellem. Er det målsætningen for resten af verden også? Eller er selv Danmark i virkeligheden stærkt overbefolket, hvad jeg ville hævde.

Henning Ristinge

bemærkningen om at 'Det er jo kun dikaturer, der med tvang, for alvor har haft success med det...' ligger jo lige for og vi har da også et indlæg der indeholder et noget rigidt løsnings forslag af den art.

Men jeg mener at dette er noget sludder.

Det der først og fremmest er behov for er at regeringerne og befolkningen i almindelighed erkender at dette er et problem, som bør diskuteres, ikke bare problem for nogen andre end os selv - men et lokalt såvel som et globalt problem.

En sådan bevidsthed - vil være afgørende. Så kunne vi måske holde op med at beklage os over faldende fødselstal, propagandere for at det at få børn er en menneskeret, påstande om at aborter og brug a prævention er et alvorligere problem.Så kunne vi måske se politikere og økonomer søge andre løsninger på periodiske demografiske knuder end at heppe på ideen om at der skal produceres flere børn.

Det største problem er således netop det faktum at emnet er tabuiseret og benægtet, ja at det er nærmest urørligt. Som skabt til at give den enkelte (der måske har 3 eller fire børn) en dårlig smag i munden og et blik der søger andre retinger.

En almen bevidsthed og åben debat vil givet kunne være afgørende for at vende udviklingen - globalt såvel som lokalt