Læsetid: 3 min.

Ozonlagets redning kan blive klimaets skæbne

For at redde ozonlaget fra de ødelæggende freon-gasser indførte man stoffet HFC som alternativ i køleskabe, airconditionanlæg m.m. Men HFC er en kraftig drivhusgas, og med et eksploderende globalt forbrug forværres nu den globale opvarmning, advarer internationalt forskerhold
Vi må gå aggressivt efter udfasning af HFC for effektivt at kunne bremse klimaændringerne,  siger Kert Davies fra Greenpeace International. Ifølge en undersøgelse vil det globale forbrug af HFC vokse til, hvad der klimamæssigt svarer til en udledning på 5,5-8,8 milliarder ton CO2 årligt i 2050.

Vi må gå aggressivt efter udfasning af HFC for effektivt at kunne bremse klimaændringerne, siger Kert Davies fra Greenpeace International. Ifølge en undersøgelse vil det globale forbrug af HFC vokse til, hvad der klimamæssigt svarer til en udledning på 5,5-8,8 milliarder ton CO2 årligt i 2050.

23. juni 2009

Udledningerne af HFC kan om fire årtier udgøre, hvad der klimamæssigt svarer til 10-20 pct. af den tids CO2-udledninger eller endnu mere, hvis CO2-udledningerne i mellemtiden begrænses.

Det fortæller Guus Velders, seniorforsker ved det nationale hollandske miljøforskningscenter PBL og hovedforfatter til en ny hollandsk-amerikansk undersøgelse om HFC-gasserne, som blev offentliggjort i går i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

»Brugen af HFC til bl.a. køleskabe, frysere, aircondition og isoleringsskum vokser i Asien med omkring 20 pct. om året. Vores analyser viser, at disse stoffers bidrag til drivhuseffekten derfor kan blive tre-fire gange så stort som hidtil antaget. Det er et meget betydeligt bidrag,« siger Guus Velders til Information.

Det gamle industrikemikalie CFC alment omtalt som freon-gas blev i 1970erne afsløret som en aggressiv nedbryder af det ozonlag i stratosfæren, der beskytter liv mod solens ultraviolette stråler. Hullet i ozonlaget førte i 1987 til den såkaldte Montreal-protokol, der forbød produktion af CFC i i-landene fra 1995 og i u-landene fra 2010, dvs. næste år.

Et beslægtet industrielt stof, HCFC, blev taget i brug som overgangsløsning, fordi det er mindre aggressivt over for ozonlaget end freon, men også det skal udfases: I 2020 skal det være væk i i-landene og fra 2030 i u-landene.

HFC er en tredje stofgruppe, der er helt uskadelig for ozonlaget og derfor i stigende grad er rykket ind som bl.a. alternativt kølemiddel. Endskønt ozon-neutralt har man imidlertid fra starten vidst, at HFC har samme virkning på atmosfæren som CO2: Det holder på varmen fra jorden og bidrager dermed til drivhuseffekten og klimaændringerne. Faktisk kan ét HFC-molekyle have en flere tusind gange så stor drivhuseffekt som ét CO2-molekyle.

Af den grund har bl.a. Danmark forbudt HFC til de fleste formål, men mange steder og især i Asien vokser forbruget dramatisk. Også HCFC-forbruget vokser stadig, på trods af at der er vedtaget en slutdato for stoffet. Forklaringen er til dels udfasningen af CFC, men især den kraftige økonomiske vækst i dele af Asien, hvor efterspørgslen på køleskabe, frysere, air condition til boliger og biler stiger voldsomt. Ironisk nok kan selve den globale temperaturstigning få efterspørgslen på produkter med disse drivhusgasser til at sige endnu voldsommere.

Krav om indgreb

Hvis verden via bl.a. en klima-aftale i København griber ind og reducerer selve CO2-udledningerne i 2050 til det koncentrationsniveau, som klimaforskerne har peget på (450 ppm CO2), så vil den voksende HFC-udledning fra brugen af kølesystemer o.lign. betyde en andel af den samlede klimabelastning, der svarer til 28-45 pct. af CO2-udledningen til den tid, oplyser Guus Velders.

»Vores scenarier viser, at HFC-bidraget vil blive tre-fire gange større end hidtil forventet,« siger han.

»For bare to år siden påviste vi, at Montreal-protokollen ikke bare var gavnlig for ozonlaget, men også for klimaet, fordi de stoffer, der blev besluttet forbudt eller udfaset CFC og HCFC både var skadelige for ozonlag og klima. Nu kan vi se, at den forventede vækst i brugen af HFC stort set vil æde denne klimagevinst af Montreal-aftalen.«

På en række områder findes der i dag klimaneutrale alternativer til HFC. I EU skal HFC f.eks. udfases fra nye bilers aircondition-anlæg i perioden 2011-17. Og store virksomheder som Coca-Cola, McDonalds og Ikea har for længst indledt processen med at udskifte HFC i kølediske og flaskeskabe med klimavenlige alternativer.

»Vi må gå aggressivt efter udfasning af HFC for effektivt at kunne bremse klimaændringerne. Denne nye forskning bekræfter Greenpeaces advarsler gennem lang tid om den betydelige klimatrussel fra disse super-drivhusgasser,« siger forskningschef hos Greenpeace International Kert Davies.

I USA konstaterede udenrigsministeriet i sidste måned i et brev til FN, at HFC »udgør en meget betydelig ekstra trussel mod klimasystemet på grund af det store potentiale for at skabe global opvarmning«.

»Vi risikerer, at løsningen af ét globalt miljøproblem fører til forstærkning af et andet, med mindre der kan findes alternativer,« påpeger udenrigsministeriet og opfordrer til international handling.

Det samme gør andre.

»Østaterne Mauritius og Mikronesien, der er særlig sårbare over for klimaændringer, foreslog i sidste måned, at man justerer Montreal-protokollen, så den også inddrager HFC. Samtidig har EU-Kommissionen udtrykt ønske om at få regulering af HFC med i en klima-aftale fra topmødet i København,« siger Guus Velders.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Johansen

Hvis man ønsker et eksempel på, hvor farligt det er å tro, at kapitalismens "tekniske fix" kan løse klimakrisen alene, har man det her.

Dette minner, som en klok økonomisk historiker har sett, om en mann som snubler, og for å unngå å falle, løper raskere og raskere framover, snubler igjen osv. Den neste tekniske "løsningen" er samtidig det neste - og verre - problemet.

Det finnes ingen vei uten om den grunnleggende erkjennelse: jorda har begrenset utstrekning og begrensede ressurser, skjør klimabalanse, økologisk balanse osv. Den passer dårlig til en livsform, der et mindre og mindre mindretall av mer og mer svimlende rike krøsuser driver oss alle i galskap for å nå gullkrukken ved regnbuens ende. Allerede ved den første verdenskrigens slutt burde det stått klart, at profittørenes industrielle mordkapasitet nå truet selve menneskehetens overlevelse, ikke minst også kulturelt. Men mediene foretrakk dolkestøtslegenden, som generalene, som sto bak katastrofen, behendig kastet ut som avledningsmanøver og brekkstang for nye hekseprosesser og nye industrielle folkemord.

I dag har vi "klimaskeptikere" og fascisme i rask framvekst. Hetsen mot Obama antar allerede velkjente toner, og i Russland har fascistpartier nå en million medlemmer, i Israel domineres politikken helt av fascistiske strømninger med Hitlerbeundrere som Moshe Feiglin i spissen, og nå ser vi i Iran en fascisme med shiamuslimsk fasade, et uhyggelig syn som bringer tanken like direkte til Orwell som Vestens sikkerhetsdeliriske tyranni.

De ikke-gale blant menneskenes selvbestaltede og griskbesatte "ledere" er i dag et forsvinnende mindretall.

Per Erik Rønne

Karsten Johansen skrev:

=
i Israel domineres politikken helt av fascistiske strømninger med Hitlerbeundrere som Moshe Feiglin i spissen,
=

Absurd.