Nyhed
Læsetid: 5 min.

En sejr for den islamiske republik

Der bliver skrevet historie i Iran i disse dage. Præsidentkandidater tilsviner hinanden på direkte tv, og præsteskabet er splittet. Imens rapporteres der om karnevalsstemning i Teheran, hvor Ahmadinejads støtter og modstandere har flyttet valgkampen ud i gaderne
Efter tv-debatterne er tilhængere af de forskellige kandidater strømmet ud for at demonstrere i gaderne - her tilhængere af Mir-Hosein Musavi.

Efter tv-debatterne er tilhængere af de forskellige kandidater strømmet ud for at demonstrere i gaderne - her tilhængere af Mir-Hosein Musavi.

Udland
11. juni 2009

For første gang nogensinde sendte iransk tv i sidste uge direkte fra debatter mellem kandidater til valget. Den slags diskussioner på live-tv er uden fortilfælde og har radikalt ændret stemningen omkring det forestående valg.

Efter debatterne er tilhængere af de forskellige kandidater strømmet ud i gaderne, kørt i dyttende bil-parader og demonstreret på Teherans pladser. Den euforiske stemning er blevet sammenlignet med fodboldkampe - og med stemningen efter reformbevægelsens store valgsejre i slutningen af 90'erne. For første gang i 10 år lader især Irans unge og kvinderne til at være vågnet fra deres dvale og har gjort dette valg til en historisk begivenhed.

Den vigtigste debat var mellem præsidenten og hans stærkeste modstander, Mir-Hosein Musavi. Ligesom op til valget i 2005 spillede en selvsikker Ahmadinejad på et udbredt had i befolkningen til de stenrige gejstlige, da han påstod, at tidligere præsident Rafsanjani i dag trækker i trådene for at indsætte Musavi. Ahmadinejad viftede også med en sagsmappe og anklagede Musavis kone for fusk med sin uddannelse, der har sikret hende et job som Irans første kvindelige rektor.

Tonen var ubehagelig, men en nervøs Musavi forsøgte at bevare roen. Han kritiserede Ahmadinejad for undertrykkelse og censur, der fører til diktatur. Musavi sagde, at Iran - takket være præsidentens ekstremisme - er blevet isoleret og truet i verden. Især Ahmadinejads udtalelser om Holocaust har været en 'velsignelse' for fjenden Israel, der nu får endnu mere international støtte, argumenterede Musavi.

I søndagens debat angreb Musavi Ahmadinejads karakter og beskrev hans politik som korruption og nepotisme. Det var tv-værtens forsøg på at afbryde ham, der fik Musavi til at sige den nu historiske sætning:

"Hvordan kan det være, at han (Ahmadinejad, red.) kommer her og lyver, og ingen forsøger at stoppe ham?"

Det er det hårdeste angreb på Ahmadinejad nogensinde på landsdækkende tv.

Rafsanjani tog sin hævn tirsdag. I et brev stilet til Irans Øverste Leder, ayatollah Khamenei, der hurtigt spredtes på internettet og på avisforsider, kritiserede Rafsanjani præsidenten i ekstremt hårde vendinger og kaldte på Khameneis intervention. Ahmadinejads beskyldninger "er også indirekte møntet på den afgåede imam (Khomeini) og på Deres Højhed (Khamenei)", skrev Rafsanjani. Disse ord kan få altafgørende betydning i det forestående valg.

Rafsanjani og en voksende gruppe inden for præsteskabet mener nemlig, at Ahmadinejad er gået for vidt. Hvis præsidenten i dag kan tillade sig at anklage Rafsanjani, der har været med til at grundlægge den islamiske republik, så kan turen i morgen komme til Khamenei - og alle andre gejstlige.

Spændt stemning og fusk

Bag karnevalsstemningen har frygten for massiv valgfusk luret længe. Statsapparatet er på mange måder involveret i manipulation og propaganda. Politibetjente piller Ahmadinejads rivalers bannere ned, imens der dukker kæmpeplakater af præsidenten op overalt i iranske byer. Paramilitære organisationer er blevet beordret til at deltage civilklædt i Ahmadinejads valgmøder. Som svar har Musavis støtter gjort farven grøn - Musavis valgkampagnes farve - til mode du jour i bybilledet: grønne armbånd, klistermærker, T-shirts og tørklæder præger gaderne i Teheran. Tirsdag dannede de en 20 km. lang menneskelig kæde igennem hovedstaden.

Ahmadinejads fjender er nu også at finde i hans egne ministerier. Over weekenden sendte en række ansatte i Irans indenrigsministerium et åbent brev til landets ledere. I brevet klager de over, at en højtstående gejstlig under parlamentsvalget i 2008 udstedte en hemmelig fatwa, der retfærdiggjorde valgfusk. Efter at meningsmålinger sidste måned viste en tilbagegang for præsidenten, er fatwaen igen blevet proklameret i et lukket møde for ministeriets ansatte.

I brevet påstår de ansatte, at ministeriet efter fatwaen har reduceret antallet af stemmeurner og med ét fjernet fem millioner stemme-berettigede fra statistikkerne. Derudover påstår de ansatte, at der er blevet trykt 12 millioner for mange stemmesedler. Det er umuligt at verificere påstandene. Men ifølge systemkritikere er valgfusk langtfra usædvanligt.

Den gejstlige, som brevet fra de ministerieansatte refererer til, er den yderligtgående ayatollah Mesbah-Yazdi, der er mentor og åndeligt forbillede for Ahmadinejad og de islamistiske militser i Iran. Mesbah-Yazdi tror på en islamisk stat uden folkeafstemninger, og han prædiker vold som et legitimt politisk våben. Der er derfor en konstant frygt for, at militserne kan manipulere valget på fredag - eller endda indføre undtagelsestilstand eller militærkup, hvis befolkningen ikke genvælger Ahmadinejad.

Iranerne lader til at have vænnet sig til de rammer, den islamiske republik sætter for et valg: At kun loyale islamister får lov at registrere sig som kandidater; at kun fire ud af hundreder blev godkendt som kandidater i år; at alle fire angiveligt eller beviseligt har været involveret i enten pengesvindel, undertrykkelse af systemkritikere eller støtte til terrorgrupper - inklusive Musavi; at der er stor sandsynlighed for valgfusk; og at præsidenten under alle omstændigheder er underlagt diktater fra Den Øverste Leder. Det iranske præsidentvalg er altså manipuleret fra start til slut.

Iran er langtfra et demokrati, men for første gang i mange år er der nu heftig aktivitet på den politiske scene. De yngre generationer, der har været kendetegnet ved apati og desillusion de seneste 10 år, er nu på banen. For mange er det første gang i deres liv, at de rent faktisk interesserer sig for politik.

Som i 1997, da Khatamis sejr førte til det 'teheranske forår' med pro-demokratisk græsrodsaktivitet og systemkritik, håber mange iranere, at Musavis sejr kan bane vejen for en ny reformvenlig bølge. Også selv om Musavi er 'systemets mand'.

Protester hjælper Musavi

Det lader altså til, at størstedelen af de iranske vælgere - om de så er 46 eller 51 millioner - vælger at deltage i dette års politiske hovedbegivenhed.

Måske har Ahmadinejad haft held med, i den offentlige bevidsthed, at kæde Musavi sammen med den 'mafia', der angiveligt styrer Iran. I så fald kan præsidenten igen fremstille sig selv som de undertryktes helt. Eller måske har Musavi endeligt overbevist befolkningen om, at Ahmadinejad er en hyklerisk løgner og en trussel mod deres land, sikkerhed og rettigheder. Denne uges protester mod Ahmadinejad har i hvert fald hjulpet Musavi, og Rafsanjanis brev kan ses som det moderate præsteskabs grønne lys til at vælte den siddende præsident.

Uanset udfaldet er valget skelsættende. Men valget skal ikke tolkes som et oprør mod styret. Med den seneste iver og begejstring, debat og uro er befolkningen med til at give styret legitimitet, og en høj valgdeltagelse vil yderligere cementere regimets myte om et 'islamisk demokrati' med bred folkelig opbakning. En vinder er altså allerede kåret: den islamiske republik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rahmann Nadjafi

Ovenstående artikel er bygget på forkerte informationer og en ensidig syn på en nuanceret sag.

Duellen mellem Ahamdinejad og Musavi var en klar sejr til den første. Eksperter har givet 6-0 til præsidenten, bl.a. for hans argumenter og ærlighed.
I duellen blev det klar at det var Musavi som var en løgner, og ikke Ahamadinejad. Musavi insisterede nemlig på, at inflationen i Iran var på 26 procent. Men næste dag udsendte centralbanken en erklæring der viste at den var på ca. 15, som alle vidste i forvejen.
Om politiske korruption og alle andre beskyldninger som Musavi kom med i mod Ahamadinejad, sagde præsidenten bl.a. at »disse altid har eksisteret, og det er en arv fra de tidligere regeringer, også din!«

”Rafsanjani og en voksende gruppe inden for præsteskabet mener nemlig, at Ahmadinejad er gået for vidt. Hvis præsidenten i dag kan tillade sig at anklage Rafsanjani, der har været med til at grundlægge den islamiske republik, så kan turen i morgen komme til Khamenei - og alle andre gejstlige.”

1. Lang de fleste af præsteskabet er tilhængere af Ahamadinejad. Næsten alle de gejstlige råder, fællesskaber og forumer støtter A i dette valg. De har også udsend pressemeddelelser herom.
2. Rafsanjani er ikke dem samme person som før. Nu er han en af verdens rigeste mænd, det ved alle. Han og hans familie har tjent store formue på handel med udenlandske olie og gas selskaber. Af den grund (og andre grunde) har Ahamdinejad indirekte sagt at han vil bekæmpe Rafsanjani og hans indflydelse, hvis han bliver genvalgt som præsident. Det er andet end at sige, at turen vil komme til Kamenei! Han er hverken rig eller korrupt!

»Bag karnevalsstemningen har frygten for massiv valgfusk luret længe. Statsapparatet er på mange måder involveret i manipulation og propaganda. Politibetjente piller Ahmadinejads rivalers bannere ned, imens der dukker kæmpeplakater af præsidenten op overalt i iranske byer.«

Hver gang de såkaldte reformister står til sejr, er der ikke tale om valgfusk. Men når alt tyder på deres modstanders sejr, så taler de alle om fusk, eller massivfusk! Var det også valgfusk da reformisten Khatami vandt?
Fire uafhængige kilder har erklæret for en uge siden, at Ahamadinejad vil vinde allerede ved første runde med ca. 63 % af stemmerne. Det er alle også klare over.

»Det iranske præsidentvalg er altså manipuleret fra start til slut.«

Det mener de uafhængige politiske observatorer ikke. Iran er ifølge dem det mest demokratiske land i Mellemøsten, især når det handler om valg. Nuværende valg er også et bevis for det. Alle kandidaterne har fået lige tid i landets statelig tv for at præsentere deres profiler, programmer og valgfilm. De har fået lige mulighed til direkte tv-duel. De har haft valgkampagne frit i hele landet. Hvad skal der mere til, for et valg skulle være demokratisk?
I øvrigt, ingen politibetjent har pillet kandidaternes plakater ned. Det er en grov beskyldning uden bevis.

»kun loyale islamister får lov at registrere sig som kandidater«

For det første ordet »islamister« er ikke gyldigt, fordi det kommer fra G. Buch!
For det andet, hvor mange får lov til at registrere sig som præsidentkandidat i Danmark? Eller i verdens mest demokratiske land USA? I Iran har 473 kandidater har registreret sig i første omgang, men det fleste af dem er diskvalificeret. Kan i Danmark en som Hans Engell registrere sig som præsidentkandidat?

»Eller måske har Musavi endeligt overbevist befolkningen om, at Ahmadinejad er en hyklerisk løgner og en trussel mod deres land, sikkerhed og rettigheder.«

Heldigvis ikke. Hans forsøg lykkedes ikke. Befolkningen ved meget bedre hvem truer landet sikkerhed og rettigheder. I dag har været store demonstrationer i Iran for Ahamadinejad.
I øvrigt, Rafsanjanis brev har givet bagslag. Nu ved alle bedre, at det er ham som bagmanden for hetzen og urolighederne mod præsidenten og regeringen. Ifølge de uafhængige observatorer har en politisk »mafia« i Iran prøver at starte en såkaldt fløjl-revolution i Iran, a la Ukraine og Georgien, og i koordination med udlandet. Det skal muligvis begynde når Ahmadinejad vinder. Det er ikke usandsynligt. Kommer der undtagelsestilstand i de kommende dage, vil det være derfor.

Rasmus Nielsen

Ovenstående tirade begået af Monsieur Najafi skal simpelthen ikke have lov til at stå uimodsagt. Nu jeg kender højst sandsynligt ikke lige så meget til de nutidige indenrigspolitiske detaljer i Iran som som ovennævnte Rasmus Christian Elling..

.. men selvom Iran, demokratimæssigt og kvinderettighedsmæssigt, ligger på et mærkbart højere niveau end fx de selvudnævnte Sunni-ledere i Saudi-Arabien (det siger så heller ikke så meget), så er det stadig ikke et demokrati:

1. når et religiøst råd skal godkende hver eneste opstillede kandidat og bestemme, hvorvidt vedkommende overhovedet har lov til at stille op - det er et teokrati med demokratisk fernis.

2. når partier og personer med selv den mindst muligt reflekterende (endsige kritiske) holdning til det, Ayatollaherne gjorde ved revolutionen efter at have udstødt den sekulært nationalistiske og socialistiske fløj (særligt efter valget i 1981) ikke har en CHANCE for at blive godkendt - det er et teokrati med demokratisk fernis

3. når kvinder ganske rigtigt har mange flere rettigheder og muligheder, rent karrieremæssigt, end i - igen fx - Saudi-Arabien, men stadig ikke frit kan bestemme, hvorvidt de vil have tørklæde på udenfor (jeg kender flere eksiliranere, der beretter om det leben og den tøjmæssige kreativitet, der især i de større byer udfoldes ved hemmelige fester - indenfor - fordi man er dødtræt af forbuddene) - specielt når man også tænker på de socialistiske og kommunistiske iranske kvinder, der vansmægtede i 1980erne - jeg erindrer Soheila Darvishkokan - hun var en iransk socialist, som i præstestyrets fængsler i 80erne blev pisket 5 gange dagligt, fordi hun som socialist og erklæret ateist ikke ville bede - hun begik til sidst selvmord - dét er i den grad et teokrati med demokratisk fernis.

4. Når andre religioner (og ateisme, for den sags skyld) end lige de 3 af "bogens folk" (Kristendom, Jødedom og Islam) konsekvent forfølges og undertrykkes - jeg nævner i flæng: zoroastrianister (som iøvrigt var den dominerende før-islamiske religion i Persien), Ba-hai, Alevitter etc - dét er igen i den grad et teokrati med demokratisk fernis

Jeg kunne nævne mange flere, men nu vil jeg holde for i dag.

Rent retorisk ville du også stå bedre, Rahmann, hvis du brugte et blot lidt mere vægtigt argument end at den tidligere amerikanske præsident (hvilket iøvrigt ikke passer) skulle have opfundet udtrykket islamist og at det derfor ikke kan bruges.. Hmm..

Guderne skal vide, at jeg ikke bryder mig om Bush Junior, men at tage én reaktionær højreorienteret religionsforfægter som gidsel i et argument for at tage højresnoede, bagstræberiske religionsforfægtere med en anden religion til forsvar - den bliver vist lige tyk nok..

Rahmann Nadjafi

@ Rasmus Nielsen
Jeg har desværre ikke tid til at besvare din – og andres kommentarer – i denne side. Jeg er optaget af mange ting, bl.a. følge nyheder på iransk tv og på nettet, samt passer et lille barn! I de korte tider, hvor jeg er fri for alt andet, kan jeg kun når til at skrive de vigtigste nyheder ang. det iranske valg. Det er mit bidrage til at give et nuanceret billede af valget.

Rahmann Nadjafi

Sidste nyheder om valget i Iran:
Da de vestlige nyhedsstrømmer om valget i Iran, og mange andre begivenheder i Mellemøsten, er ganske ensidig, vil jeg her prøve at give et alternativt billede om denne vigtige begivenhed.
- i går aftes svarede Ahamadinejad til alle de beskyldninger fra andre kandidater mod ham og regeringen. Han var som altid stærk overbevisende.
- en ny uafhængig meningsmåling viser følgende: Ahmadinejad ca. 64 %, Musavi 28 %, Karrubi 5 %, Rezaei 3 %.
- valgkometerne er begyndt deres arbejde. For første gang har alle kandidaterne har fået mulighed til at deltager i valgets forløb, ved at sende repræsentanter i valgkomiteerne i alle byer, også ved hver eneste valgsted, for at sikre en sund valgforløb.
- nypræster i Hawza (præsternes store universitet) i Qom, demonstrerer i dag mod Rafsanjani, iransk rigeste mand. Han har i et brev til den åndelige leder, Khamenie, angrebet Ahmadinejad. Grunden er at Ahmadinejad har i en tv-duel nævnt Rafsanjnai som den der står bag hetzen mod ham og regeringen.
- præsten Karrubi, også præsidentkandidat, sender et brev til Rafsanjani, hvori han opfordrer den tidligere præsident til at holde sin »familie« i kort snor!

Ole Gerstrøm

Ytringsfrihed er en væstenlig forudsætning, for at et demokrati kan fungere.

I Iran er ytringsfriheden stærkt indskænket. Man bliver fængslet og tortureret for at tilkendegive meninger.

Bo Jørgensen

Rahmann Najafi.

Det er uhyggeligt og forstemmende at læse dit enøjede forsvar af Iran´s gale, Holocaust-fornægtende mand.

Under Ahmadinejad´s radikale linje er regimet blevet kendt for knægtelse af menneskerettighederne: med magt knuse politisk opposition, vilkårlige fængslinger, manglende religionsfrihed, høj afsigelse af dødsdomme. Demonstrationer og strejker p.g.a. usle arbejdsvilkår, udeblevne lønninger og manglende rettigheder er blevet knust med magt.

Og at kalde Iran for et demokrati, er helt hen i vejret. Således er centrale organer ikke folkevalgte - herunder ”Vogternes Råd”, som skal sikre overholdelse af sharia´en. Dette råd skal endvidere afgøre, om en borger, der opstiller til et valg, sidder inde med et korrekt, islamisk sindelag.

Mona Blenstrup

Uden at kende helt vildt meget til det iranske syre, har kun set med i tv avisen, så undrer jeg mig over den forherligelse af præsidenten, der kendetegner de første indlæg.

Og jeg undrer mig også, hvorfor man befinder sig i Danmark med sådanne synspunkter medmindre man selvvfølgelig er udsendt af sin regering.

Hvsi dennuværende præsident er så ærlig, hvorfor så alle de krumsprong med bølleoptøjer mod modstandere og andet, som jeg lige har set i update på DR .

Men selvfølge en diktator får altid med omtale og taletid op til et "valg".

Rahmann Nadjafi

Sidste nyheder om det iranske valg (2)
- en ny meningsmåling fortaget i blandt 15436 personer i hele landet. Ahmadinejad 61,5 %, Musavi 29, 4 %, Karrubi 6, 9 %, Rezaei 2,1 %.
Ahamdinejads fleste stemmer kommer fra små og store byer (undtagen Tehran) og landsbyer. I Tehran skønnes det at 60 % af borgerne deltager i valget. Af disse vil 46 % stemme på Musavi, og 42 % til Ahamdinejdad.
- ifølge en erklæring får Ahmadinejad støtte af 348 kendte forfattere, instruktører, filmproducenter, skuespiller, komponister mf. i landet.
- Rafsanjani og hans familie er i modvind. Flere højtstående ayatollaher og myndigheder har fordømt hans brev (se forrige nyheder) og vurderet det som umoralsk og konfliktsøgende.

Rahmann Nadjafi

Til nogle af kommentatorer.
Lad være med at spiller efter manden! Der er ytringsfrihed i Danmark. Den har ingen grænse og der er heller ikke noget helligt i den. Det har danskerne stået fast på i mange år. Jeg kan fx lige så godt kalde den iranske regering for demokratisk, og dan danske regering for fascistisk, og kommer med mine argumenter. Er der nogen som har en anden mening og kan argumentere for det, er velkommen til en sund debat med henhold til Informationens regler, uden personlig angreb og beskyldninger. Eller måske er det mig der har misforstået noget. Måske Danmark er virkelig blevet et så totalitært land, at man ikke må have en anden mening end det som regeringen og DR kommer med? Det er da meningsløst at alle skal synes det samme, men lidt nuancer. Man kan da også mene noget helt andet. Og så beskylder alle den iranske regering for ikke at respektere ytringsfriheden!

Rahmann Nadjafi

Sidste nyheder om det iranske valg (3)
- modstanderne af Ahmadinejad har dannet en komite, Komiteen for Stemmerobservation, (KS) for at sikre en »sund valg«. Den statelige valgkomite anser denne for ulovlig, også et ulovligt forsøg på at sætte spørgsmålstegn ved valgets sunde forløb. Valgkomiteen, med repræsenter fra alle kandidater, har kontrol over valget. En højtstående imam beskylder KS for at udsprede myter om valget. (værd at vide, at ifølge mange politikere, er der planer om en snarlig såkaldt »fløjl-revolution« i Iran: hvis Musavi taber valget, vil hans tilhængere i Tehran, hvor han har fleste stemmer, begynde at demonstrerer på gaderne og beskylder regeringen for valgfusk. På den måde vil de få de udenlandske journalisters fokus på sagen. Men politiet har fuldkontrol over situationen, man har allerede udsendt 300,000 agenter, i civil, i byen.) KS ses som et skridt i retning af planer om de fremtidige uroligheder.

Rahmann Nadjafi

Tak fordi du gør mig opmærksom på at vi bor i et land hvori ytrindsfriheden har konsekvenser. Det har jeg vidst længe. Men jeg hoder fast på min ret at ytre mig frit, uanset konsekvenserne. Er der noget der bliver støt, er hans/heneds problem, som ikke har forstået ytringsfrihed.

Rahmann Nadjafi

Rettelse.
Første linie i forrige nyheder skal rettes som følgende: »modstanderne af Ahmadinejad har forslaget dannelsen af en komite, Komiteen for Stemmerobservation, (KS)«

Arash Sharriar

Jeg mener bestem også at denne artikel er langt fra objektiv eller bygger sine argumentationer /påstande sagligt.

Det er klart for enhver iraner at Ahmadinejad vandt debatten han havde mod Musavi.

1 Han fik knyttet korruption til Musavi gennem hans kone. (Hvilket sådanne episoder ikke er usædvanlige i Iran, og derfor 100% korrekt, bare aldrig sagt på åbent tv om en så høj positioneret figur)

2. At Ahmadinejad har opnået at få respekt i verdensamfundet. (Musavi mente at man skulle retsforfølge de britiske mariner man havde fanget, og at det var nedværdigende at Ahmadinejad havde "givet dem jakkesæt på" og givet dem en varm modtagelse) Desuden er min personlige argumentation Obama der sendte en Nytårs hilsen. Hvilket må siges at vise respekt, dette har aldrig sket før.

3. At Ahmadinejad ikke havde involveret præster nok i sin regering. I Ahmadinejads regering er der ca 3-4,(den regering hvor der har været færrest præster i) Og at han ikke havde rådspurgt de "lærte teologer" nok. Dette var en direkte kritik fra Musavi til Ahmadinejad. Dette er i sig selv endnu end grund til at Musavi tabte ansigt for de unge vælgere.

4. Ahmadinejad kritiserede Musavi og hans tilhængere for at lukke aviser og udvise censur når diverse journalister skrev kritisk mod deres regeringer da de sad på magten. Mens det er klart at kritik af Ahmadinejads økonomi, udenrigs OG indenrigs har cirkuleret de Iranske medier i stor omfang. Dette må siges at være en god argumentation, ikke?

Jeg kunne blive ved. Men noget der slog mig var at kalde Ahmadinejad for konservativ og Musavi for reform venlig. Lag os lige huske på at Musavi, Rafsanjani og Khatami alle HAR været præsidenter. De har alle været ved magten lige siden revolutionen. De støtter hinanden åbent og offentligt. Man må da spørge sig selv HVEM er det lige der ønsker at gå tilbage til hvordan det var før Ahmadinejad? Hvem er det der ønsker at bryde op mod den metode man har brugt i de sidste 30 år? Hmm det er da vildt at ingen vestlige journalister interesserer sig for dette. De får det til at lyde problemerne opstod da Ahmadinejad kom til, men alle (iraner) ved at dette ikke er tilfældet.

Det er sandt at vesten har fået problemer siden Ahmadinejad er kommet til, men dette må journalister da ikke mene har noget med forståelsen af iranernes valg at gøre? Lad os slå fast at det er IKKE i Irans befolknings interesser at løbe efter den vestlige verdens afhængighed.

Desuden at det Iranske valg er "manipuleret fra start til slut" er for mig komisk. Denne kommenter fra journalistens side er en kæmpe brøler, idet man regner med at ca. 70 % af iranerne vil stemme ved valget. Gøre han sig bedrevidende end >40 mio iraner?

- Arash

Rahmann Nadjafi

Sidste nyheder om det iranske valg (4)
- så er valget slut. De første tællinger tyder på en klar sejr til Ahmadinejad. Han får ca. 64 % af stemmerne. 85 % af hans stemmer kommer udenfor Tehran-amt.
- ca. 85 % af de stemmeberettede har deltaget i valget. Det er den højeste statistik, siden valget i 1980, hvor 98,2 % af de stemmeberettede stemte JA til Islamisk Republik.
- statistikken om iranernes deltagelse i udlandet viser en stigning på 300 % i forhold til sidste præsidentvalg. Musavi har i udlandet fået flest stemmer, ca. 50 %. Ahmadinejad ca, 46 %.

Torben Pedersen

Til lykke til Rahmann Najafi, fordi har øjensynligt har fået den præsident han hepper på. Og på en bizar måde til lykke til vi andre det håbede på et andet resultat, idet jeg gætter på at dette resultat inden for alt for mange år, vil gøre den mildest talt talrige iranske ungdom så forbitret, at de enten udvandrer og overlader de religiøse oldinge til dem selv, eller simpelthen starter et nyt oprør i Iran.

Mona Blenstrup

Det bliver meget spændende at se i fremtiden, hvilke konsekvneser dette valg får.

Ja - vel bliver det spændende, men også utroligt og tragisk, at så mange religiøse ikke kan se skoven for bar træer, at religion ikke er, aldrig har været og aldrig kan blive, hverken retfærdig eller demokratisk.

Rahmann Nadjafi

@ Torben Pedersen, Mona Blenstrup, Hans Hansen

Situationen i Iran under den islamiske regering har altid været anderledes end det, man har troet i vesten. I vesten går man altid ud fra nogle bestemte udgangspunkter, i sine vurderinger om Iran, og generalisere dem til hele samfundet og systemet. Men virkeligheden er noget andet. Iran har sine egne forudsætninger og grundlage for fremskridt, udvikling og alt andet. Iran er ikke et sekulært samfund. Der hersker andre værdier end det, man sætter pris på i vesten. Nu vil jeg ikke går dybere i denne slags diskussioner. Jeg vil her blot sige en ting:
To dage før valget sendte jeg en artikel til Information debat (online) om valget i Iran. Den hed Derfor bliver Ahmadinejad genvalgt. Men den blev ikke online. Senere skrev en af redaktørerne i en e-mail til mig, at der ikke var plads til den! Nu er det ikke vigtigt hvad jeg svarede dem. Men det hele står mig klar. Min artikel var stik imod bladets synspunkter om Iran. De ensidige artikler som bladets medarbejdere har skrevet om Irans valg er en bevis for det. Ingen er dem har rødder i virkeligheden, idet min artikel var ikke andet end selve virkeligheden. Her er den, præcis som det jeg sendte til bladet.

Derfor bliver Ahmadinejad genvalgt
Resultatet af præsidentvalget i Iran, som skal afholdes fredag den 12. juni, er allerede afgjort. Og det er ikke en god nyhed for dem som gerne så en af Ahamadinejads tre moderate modkandidater som præsident. Ifølge fire uafhængige meningsmålinger, som er fortaget den 5. juni, står Ahmadinejad til at vinde valget allerede i første runde, med ca. 63 % af stemmerne.
Der er hovedsagelig tre grunde til at Ahmadinejad er sikret sejr: Sociale- og økonomiske reformer, en effektiv udenrigspolitik og svage modkandidater. Vi begynder med den sidste.
1- Det er en kendsgerning, at modkandidaterne har alt for svage kvalifikationer og proklamationer i forhold til en erfaret præsident og god retoriker som Ahamdinejad.
Den mest seriøse af de tre er Mir H. Musavi, som var udenrigsminister for en tid i 80erne og under krigen mod Irak. Han stoppede sin politiske karriere for 20 år siden. Netop pga. den lange pause kender den nye generation ham næsten ikke. Hans vælgere er først og fremmest de gamle såkaldte nationalist-religiøse, som i virkeligheden er systemkritikere og derfor ingen kandidater har. Desuden støttes han af en del reformister og teknokrater. Hans stemmeprocent ligger på ca. 23 i meningsmålingerne.
Den næste er præsten Mahdi Karrubi, tidligere formand for Madjles (folketinget). Han tabte ved det forrige præsidentvalg til Ahmadinejad. Han er over 70 år og ifølge mange kan han ikke opfylde de forventninger som den unge moderne generation har. Han støttes mest af reformisterne i de gejstlige kredse og stå til at få ca. 4 % af stemmerne.
Den sidste er M. Rezaei, tidligere chef for Den Revolutionære Milits. Nu er han medlem af Fremskyndelsesrådet, et af regeringens vigtigste organer. Rezaei er tæt knyttet til Rafsanjani, den magtfulde præst og præsident i 8 år, en af verdens rigeste og nu formand for Fremskyndelsesrådet. Rezaei er nu mest kendt for sin eventyrlige formue, heriblandt flere turisthoteller i Den Persisk Bugt. Han støttes af en lille kreds af forretningsmænd som ikke vil se Ahamadinejads på magten igen. Han forventes ikke at få mere end ca. 2 % af stemmerne.
Fælles for de tre er at de ubarmhjertelig kritiserer Ahmadinejads regering. Grunden er klar for alle: De har ingen planer der kan tiltrække vælgere. De proklamerer nogle usammenhængende reformer som lyder store, men urealistiske. Når fx Musavi påstå, at han vil eliminere fattigdommen ved at gøre sådan og sådan, ligner det bare en spøg. Eller når den rige Rezaei siger, at den politiske retfærdighed går forud for den økonomiske retfærdighed, kan folk sagtens forstå hvad han mener!
I mens står Ahamdinejad stærkt på alle områder. Det vigtigste er at, han har bestået sin prøve, og det er noget som folk sætter stor pris på. Men han har også opfølt næsten alle de løfter han kom med ved præsidentvalget for fire år siden.
2 - Ahmadinejads har gennemført en række reformer til fordel for de laveste og mellemste lag i samfundet. Han har sat kampagner i gang mod korruption både i den offentlige sektor og byggebranchen. Det er lykkedes ham at vedtage en vigtig lov i Madjles, som gør det vanskeligere for den såkaldte jordmafia at tilrane sig landets ubebyggede jord end før. Lavere inflation, lønstigning, mere kontrol over prisstigning, narkobekæmpelse og vedtagelse af loven mod hvidvaskning af penge er nogle af hans indsatsområder i de sidste fire år.
Men et af hans allervigtigste skridt i perioden er, at han har fortaget en såkaldt »amt-tur« i to runde, hvori han har sat flere tusinde store og små lokale udviklingsprojekter i gang. Det skal siges, at Iran har 30 amter og flere deler, af flere etniske stammer, og at ingen iransk præsident eller statsminister nogensinde har mødt iranere på den måde. Men han blev endnu mere populær, da han i timevis sad ved amtskontorerne og hørte direkte på folkets problemer. Præsten Karrubi begik en stor fejl da han for nylig satte spørgsmålstegn ved amt-turene, med bemærkning om, at han vil søge for, at amt-myndighederne kommer til Tehran, i stedet for disse amt-ture!
Ahmadinejad har sparet på regeringens budget, ved at fjerne en stor del overflødige udgifter. Han er også blevet et symbol for redelighed og saglighed. Han taler med folket med hele hjertet. Han har ingen rigdom. Han har et almindeligt hus i en mellemklasse kvarter i Tehran, hvor han bliver stærk bevogtet. Han har nemlig mange fjender. Med sine sociale og økonomiske politik har han indsnævret spillerummet for de store kapitalister, mæglere, økonomiske charlataner og de såkaldte renterebeller.
3- Ahamdinejad var den som ikke bøjede sig for USA i kampen om berigelsen af uran. Han holdt fast i IAEA samarbejde og resolutioner og stod fast på de iranske internationale rettigheder angående nuklear energi. Alt den mediehetz som George Bushs kom med mod Iran har nu vist sig for vesten at være grundløse. Det er en klar fordel for Ahmadinejad, som også hans modstandere indrømmer.
Men han blev heller ikke rystet af de amerikanske militær trusler, og truede USA med at gøre gengæld, og det i et uforudseligt omfang. Reformisters anbefaling var, på det tidspunkt, at man hellere måtte opgive det nukleare program, for det var ikke værd at Iran skulle blive invaderet af USA! Hermed proklamerede de en dårlig national politik. Nu siger de alle sammen, at de ikke vil opgive nationens ret til at følge sit nukleare program!
Ahmadinejad var og er en hårdnakket kritiker af USA's politik i Mellemøsten, og USA kunne aldrig bevise sine larmende påstand om Irans involvering i Irak, omvendt. Den irakiske præsident og primærminister har altid nævnt Iran som et land med interesse i Iraks stabilitet. Derfor har det økonomiske og kulturelle forhold mellem de to lande i de sidste fire år været i konstant forbedring. Desuden har Iran huset flere hundrede tusind flygtninge fra Irak og Afghanistan.
Men Ahamadinejad har også forbedret forholdet med andre nabolandene og lavet talrige kontrakter med dem, såvel kulturelle som økonomiske. Den sidste af dem er den store gas-kontrakt mellem Iran og Pakistan.
Ahmadinejads effektive udenrigspolitik er så klar og tydelig for alle, at ingen af hans modkandidater tør kritisere ham på dette område, for ikke at tale om at fremlægge en bedre plan. Derfor har de satset på kritik af hans ”manglende” indsats i forhold til de sociale og økonomiske! Men det er også områder, hvor ingen kan forvente mirakler. Reformisterne selv har en dårlig karakter i disse områder, gennem seksten års regering med Rafsanjani og andre reformister i magten. Der blev den iranske økonomi lagt i ruiner. Dog ikke for de rige!
Alligevel kritiserer de tre modkandidater ustandseligt Ahmadinejads regering. Trods der er udgivet en officiel bog om etik under ethvert valg, Valgets etiske forfatning, har de tre overtråd de moralske principper som forskrives. Men det undrer ikke Ahmadinejads tilhængere, for de mener at de tre kandidater støttes af Rafsanjani, Ahmadinejads fjende nr. 1! Ikke fordi han tabte til præsidenten ved sidste valg for fire år siden, men fordi Ahmadinejad har begrænset hans enorme indflydelse i samfundet og har planer om at bekæmpe ham og hans store familie i den næste periode.
Forleden skete der noget som fik Ahamadinejads stemmer til at stige med 12 %, fra 51 til det nuværende 63. I en direkte tv-duel med Musavi besejrede Ahamadinejad sin vigtigste modstander. Eksperterne var generelt enige om en 6-0 sejr til Ahmadinejad! Blandt mange diskuterede emner var der ét der vise sig at være mest kontroversiel: Ahamadinejads direkte udtalelse om, at det var Rafsanjani der var koordinatoren bag hetzen mod både ham og hans regering. Han afslørede også, at kort tid efter han blev valgt som præsident, havde Rafsanjani sendt et besked til et af de arabiske statshoveder, om at han – Rafsanjani – vil gør sin bedste for at skifte Ahmadinejad ud i løbet af kort tid!
Nu har Rafsanjani skrevet et klagebrev til Khamenei, den åndelige leder, om at denne mand, Ahamdinejad, udgør en fare for hele systemet! Samtidig forbereder modstaderne af Ahmadinejad demonstrationer mod ham efter valgdagen. I de kommende dage vil Iran opleve nogle høj dramatiske dage.

Mona Blenstrup

Rahmann

Jeg har udelukkende forholdt mig til den hastighed, hvormed man har optalt stemmesedler, der efter sigende skulle være håndskrevne.

Med den hastighed kan man kun tvivle på det korrekte resultat.

Iranerne må helt selv bestemme over deres land, så længe de ikek generer andre.

Karsten Aaen

Det undrer mig skam ikke, at Ahmedinejad er blevet genvalgt; opbakningen til ham er jo sikkert ganske stor ude i landsbyerne, dvs. væk fra de store byer som Teheran mv.

Og det er da sikkert muligt, hvis man udelukkende ser på økonomiske reformer, at den siddende præsident (nu genvalgte) vil være godt for den iranske økonomi.

Men men men

Nu består demokrati jo ikke kun i økonomi, det består også af en kritisk presse, en ret til at sige sin mening, en ret til at klæde sig som man vil, (til en vis grænse, naturligvis) - og til at opføre sig som andre unge gør f.eks. over hele jorden. Den ret har de iranske unge, især fra middelklassen slet slet ikke i dag.

Jeg forudser, at overgrebene fra sikkerhedspolitiet og fra det religiøse politi bliver hårdere og hårdere.
Og man kan ikke nægte, at disse overgreb finder sted....

Iran er måske nok et demokrati i en vis forstand; i en anden forstand er det jo bestemt ikke [et demokrati]. Og det er jo ej, netop fordi Vogternes Råd skal godkende ALLE kandidater, også kandidater til Præsidentposten. Der er bestemt ikke ytringsfrihed i Iran ----

Mht. hvor mange, der kan registrere sig som Præsidentkandidat i USA, så kan alle gøre dette, såfremt de opfylder nogle rent tekniske forudsætninger. Således er der altså ikke tale om, at man skal have nogle bestemte meninger for at registrere sig - i USA. Det kan godt være, at man skal have bestemte meninger for at blive valgt, men bestemt ikke for at blive registreret.

I Danmark er de ingen, der kan registrere sig som præsident-kandidat, da vi som bekendt har en styreform, som er 'indskrænket monarkisk' dvs. vi har et konstitunelt monarki, hvor Kongehusets politiske magt er stærkt begrænset - hvis den da overhovedet eksisterer.

Og Iran, og iranerne må gøre som de vil, og bestemme over deres eget land - det er dog interessant at samlige medier, også danske, er blevet smidt ud. Måske det iranske teokrati alligevel har noget at skjule...??

Arash Sharriar

Hvis man ser gennem de sidste 30 år, og jeg vil mene tilmed 100 år, vil man se at i dag er det tidspunkt i historien hvor iranerne har været mest frie med mest velfærd.

Medierne får det til at lyde som om Iran skulle kunne tage 10 skridt frem på et hug. Dette er ikke realistisk. Når vi kan se at under Ahmadinejad hvordan kritik fik lov til at cirkulerer i Iranske medier, var dette et STORT skridt den rigtige vej. Noget ingen andre regeringer i Iran havde givet lov til før. Dermed Musavi, Khatami og Rafsanjanis regeringer.

Man skal også forstå at op til valget var det Ahmadinejad der stod for landets sikkerhed som den siddende regering. Og igen valgte han at IKKE lukke kritikken og de unge mennesker inde som ALLE de andre regeringer følte var normen at gøre, og gjorde.

Ahmadinejad har også anfægtet en af de største præster i Iran, nemlig Rafsanjani. Manden der var med til at starte revolutionen for 30 år siden. Dette kalder jeg reformer.

At gå op i folks tøj og udklædning er ikke et emne der interesserer folk der forstår grundværdierne i et samfund. Hvilken frihed har folk hvis man undertrykker dem, men bare giver lov til at de går uden tørklæde?

Desuden skal man forstå at mange iranere der lever ude på landet ikke har udviklet sig kulturelt på samme niveau som i byerne. Dette er fordi de ikke har haft de samme muligheder mht. velfærd som i byerne.

Man skal huske at et land kan ikke bare vælge noget hvor største del af dens befolkning ikke er med på. Derfor er det drøn vigtigt at koncentrere sig om disse folk ude på landet og i provinserne og give dem muligheder der vil fremskynde deres kulturelle udvikling. Dette er desværre ikke det Rafsanjani og kompagni ønsker at gøre. De har altid koncentreret sig om storbyerne, og derfor findes der en så stor kløft mellem folk i dag.

Vi må forstå at Iran er på rette kurs. For hvert år har vi været vidner til at udviklingen har betydet bedre levevilkår for iranerne. De får mere og mere at sige. At alt dette er ikke kommet af sig selv, men af teknologisk og kulturel udvikling der har fået lov til spire i et stabilt samfund er der ingen tvivl om. Hvis man vender skuden 180 grader på skibet hver sekund ville man ingen steder komme.

Jeg kommer tilbage til at se tilbage historisk, er der ingen der anfægter at Iran er godt på vej. Kvinder får dag for dag mere at skulle have sige, diskussioner spire frem og kritik af de sidende kræfter bliver normen. Fortsættelsen af denne udvikling kan kun ske gennem et stabilt og sikkert tilværelse. Det er dette folk burde støtte omkring om.

- Arash

Mona Blenstrup

Har de iranske kvinder virkelig mere og mere at skulle have sagt?

Det vil da glæde mig meget.
Men du må undskylde, at jeg tillader mig at tvivle.

I hvert fald er det ikke det billede, man får fra den begrænsede information fra landet eller måske snarere indbyggerne af et vist uddannelsesniveau.

Men det kan være det indtryk, man som herboende iraner øsnker at se?

Arash Sharriar

@ Mona

Hvad jeg ønsker at se har ingen ting med sagen at gøre.

Jeg forstår bare ikke din logik. Man har for første gang i Iran set en kandidats kone få så meget at skulle have at sagt. Hvad er din analyse af kvindens rolle mht. dette? Flere medier her i DK skriver om kvindernes 'magt' ved denne valg. Deres fortolkning og bare deres eksistens er en argument for de points jeg kommer med.

Hvad med at man er begyndt at diskutere at det er kulturelt i orden at skilles hvis man nu ikke passer sammen? Statistik viser at antallet af skilsmisser er stigende, dette må være et bevis for at iraner er i gang med at udvikle/reformere deres kulturelle overbevisninger.

Hvad med at man diskutere i de Iranske medier at ved skilsmisse så vil man indføre nye love der gør at forældermyndighederne vil tilfalde moren til en alder af 12-14 og derefter skal barnet selv vælge?

Jamen kære Mona, der er faktisk meget man ikke kan læse i de danske eller udenlandske medier. Derfor tilskynder jeg at folk der interesserer sig for sagen at søge dybere end disse overfladske rapporteringer man engang i mellem kommer forbi.

- Arash

Mona Blenstrup

Arash

Hvordan skal man få noget at vide, hvis det ikke må blive publiceret?
Det er vel det, der er problemet med Iran, at ingenting er let tilgængeligt?

Og da jeg ikke er ret godt inde i de iranske forhold, har jeg udelukkende forholdt mig til afstemingens resultats hastighed.

Det synes til gengæld ret interessant, idet den virkelig har verdensrekord.

I danmark tog det meget længere tid at afgøre om en afstemning blev et ja eller et nej, til trods for at antallet af stemmer var langt færre.

Men ja, Iran virker som et meget lukket og udemokratisk land på mig, men jeg har jo også kun de sparsomme oplysninger, som kommer ud.

Det overlader jeg dog til iranerne at klare, det er deres land.

Arash Sharriar

Ps tag og kig på det billede der er sat til denne artikel. Du vil ikke kunne finde en sådan et billede for 10 år siden i Iran. Men det sker i dag!

- Arash

Mona Blenstrup

arash

Ja det er vel også derfor at den internationale presse er smidt ud af landet i dag?

En sejr for den islamiske republik?

Den islamiske republik eksisterer overhovedet ikke, har aldrig eksisteret og kommer efter al sandsynlighed heller aldrig til det.

Iran er islamisk - javel, der betyder jo bare at man blander politik og religion sammen, men iran er dybt præget af sociale problemer, fx har de verdens højeste antal af narkomaner pr. indbyggerantal, men præstesyrets dække over sin magtstruktur, er ren selvmodsigelse til religiøse principper

At man kan få landbefolkningerne til at tro at dette har noget som helst med religion at gøre er ikke noget nyt, det minder jo præcis om det samme der skete her for flere hundrede år siden, men de har jo heller aldrig lært at tænke selvstændigt, men at forsøge at bilde nogen ind at et totalitært religiøst styre som eksempelvis irans, adskilder sig fra andre diktatoriske landes, er på en gang både primitivt og morsomt.

Men lad os nu se om de er ligeså krigsliderlige som nordkorea, og som flere vestlige lande igennem tiderne har vist sig at være jævnfør middelalderlig tænkning og opførsel.

Niels Madsen

Ja tillykke med det "åbne" valg--
det er en fed illusion, hvad begivenhederne i Teheran just nu med al ønskelig tydelighed viser.

Arash Sharriar

@ Mona

Hvis du kalder det at man ikke har tænkt sig at forlænge visum, for at smide folk ud, så tja... du skulle se hvordan den amerikanske CNN journalist under pressemeddelelsen med Ahmadinejad var klædt og hvilken spørgsmål hun stillede. Desuden var BBC, NHK osv alle de store kanaler også med. Spørgsmål om alt om hængning af en kvinde sidste år til atomkraft blev stillet til præsidenten. Jeg ville ønske at sådan et pressemeddelelse også kunne foregå hos de store figurer i verdenen der repræsenterer de frie lande. At de bare ville tillade en Iransk journalist ind i salen ville være en stor bedrift. Hvilket ikke vil ske!
Desuden glem ikke at Iraner ikke engang kan få lov til at få turist visum til dette land vi befinder os i. Vil det sige at Danmark har noget at skjule?

@ Niels Madsen
Hvis du nu så ihærdigt vil ønske tillykke med noget, burde du ønske tillykke med at et stort antal folk der var engegeret i valget. Og at det førte til livlige diskussioner og forholde aldrig set før, især ugerne op til valget.

- Arash

Niels Madsen

Ja tillykke med den islamisike republik hvor størsteparten af partierne er forbudt.

den Islamiske republik ?

Tjae - mht. selve: DET REPUBLIKANSKE - begynder tanken da også at vinde mere og mere udbredt tilslutning her i danmark.

Niels Madsen

og Kim hvad har det så med hinanden at gøre--

fordi man går ind for en republik i Danmark behøver man vel næppe at være udemokratisk.

´Mht Iran så "flyder det på nettet med rædselsberetninger fra Iran"

se:

http://politiken.dk/udland/article732267.ece

Mona Blenstrup

Uanset hvordan man forsøger at føre samtalen over på andre landes virke med hensyn til journalisters rettigheder til at viderebringe nyheder og dokumentation,, så kan det slet ikke undskylde, at Iran har sørget for, at der ikke kommer uvildige informationer frem om deres helt igenem brutale adfærd over for den befolkning, der ikke sympatiserer med et stift system, hvor alle andre meninger er forbudt.

Så længe religiøse fantaster skal styre landet, er al fremtid jo sat på stand by, hvilket nogle i befolkningen ikke er glade for at blive tvunget til at leve med.

@Mona Blenstrup

"så kan det slet ikke undskylde, at Iran har sørget for, at der IKKE(!!) kommer uvildige informationer frem om deres helt igenem brutale adfærd over for den befolkning, der ikke sympatiserer med et stift system, hvor alle andre meninger er forbudt."

----------

At så er det da rimeligt godt gået, at du ka' ka' vide - noget nogenlunde sikkert - om forholdene "dernede i Iran".

Kim Gram

Nu er det jo ingen hemmelighed at udenlandske "scribblers" er bedt om at forlade landet. Når dette sker er det altid i forbindelse med censur. Det behøver man ikke vide enkeltheder om et land for at forstå.

Mona Blenstrup

Nej det mener jeg nu også.

Måske det ville hjælpe, hvis der var mulighed for optimal jounalistisk dækning af begivenhederne i Iran lige her og nu.

Men det kan man åbenbart ikke tåle i det nye demokratiske land.

Rasmus Elling

Til Rahman Najafi / Arash Sharriar:

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at svare på din usaglige kritik af mine artikler, men på opfordringer kommer her - så kort som muligt - en reaktion:

1. Artiklen siger ikke noget om, hvem der ’vandt’ tv-duellerne, fordi dette naturligvis er et subjektivt spørgsmål. Hvis du mener Ahmadinejad vandt, så tillykke ;-)

2. Du skriver, at langt de fleste gejstlige støtter Ahmadinejad. Det passer ikke. Der har over flere år været en lind strøm af kritiske udtalelser mod Ahmadinejad fra fx. Ayatollah-ol-Ozma Montazeri og Ayatollah Sane‘i; ja, selv fra konservative ayatollaher så som Makarem-Shirazi, Musavi-Ardabili og Javadi-Amoli. Sidstnævnte var til stede, da Ahmadinejad påstod, han havde en lysende glorie over sit hoved ved FN mødet; det er klart, at Javadi-Amoli etc. som gejstlige ikke bryder sig om Ahmadinejads forsøg på at fremstille sig selv som en hellig mand (hvilket også er ulovligt i følge alle islamiske forskrifter). 50 ledende gejstlige sendte lige før valget et protestbrev mod Ahmadinejads angreb på folk, der har været med til at grundlægge den islamiske republik.

3. Valgfusk. Nu da det er så tydeligt i hele verdens øjne, at der enten har været et decideret statskup eller i hvert fald valgfusk og uregelmæssigheder, så er det vel lige meget at kommentere på det. Vigtigst af alt: Store dele af den iranske befolkning er i dag smerteligt bevidste om, at deres stemme er ’forsvundet’.

4. Du skriver, at ’uafhængige politiske observatører’ ikke mener, at det iranske præsidentvalg er manipuleret. Hvilke observatører henviser du til? Som du ved, var der ingen internationale observatører ved valget. Og hvem mener, at Iran er det mest demokratiske land? Det kan vist kun være Ahmadinejad selv. At der er demokratiske kræfter i befolkningen og nogle enkelte demokratiske mekanismer, som er overlevet fra Grundlovsrevolutionen i 1905, betyder på ingen måde, at styret er demokratisk.

5. Kandidaterne fik ikke, som du påstår, lige meget tid i medierne. Ahmadinejad har fået konstant og massiv dækning i statsmedier i månedsvis; han fik også ekstra taletid efter debatterne var afsluttet, fordi han var fortørnet over den kritik, hans modstandere havde lanceret.

6. Politibetjente, der piller plakater ned: Der er adskillige videoer på internettet, der beviser dette, og både Musavi og Karubi har klaget over denne adfærd.

7. Ordet ’islamist’ er ikke opfundet af Bush. På dansk betyder det simpelthen bare en, der ser islam som en politisk ideologi. Det er grundlaget for Khomeinis budskab og for princippet velâyat-e faqih; det kaldes på dansk, med et ord, for islamisme. Der står højt og tydeligt i den iranske lov, at enhver kandidat (til præsidentskab, parlament, etc.) SKAL være loyal mod princippet om ’den øverste religiøse retslærdes styre’ (velâyat-e motlaqe-ye faqih). Du nævner selv, at så mange er blevet diskvalificerede, bl.a. folk, der før har siddet i parlamentet. Sidste år afviste man endda Khomeinis barnebarn. Det er ikke et tegn på et demokrati; det er et bevis på præcis det jeg skrev: at kun loyale islamister får lov at stille op.

8. Vi har som bekendt ikke præsidenter i Danmark.

9. Ja, ikke bare 70% men 85% deltog i valget. Og nu ser vi, hvad der kom ud af det: En sejr for det islamiske styre, et nederlag for den republik, som proto-demokrater lagde grundstenen for over hundrede år siden, og som mange iranere i dag ikke tror på eksisterer længere.

10. Som sidste punkt: Dine kilder stammer tydeligvis direkte fra medier, der er styret af Ahmadinejad. Gør dig selv en tjeneste: forsøg at udvide din horisont. Det er det, iranerne gør i disse dage.

peter jensen

nogen andre som syns denne artikel og kommentartråd er grotesk set i lyset af de sidste dages begivenheder?

"down with dictatorship"

Lennart Kampmann

Frihed og demokrati opnås hurtigst i de lande hvor befolkningen frit kan rejse, hvor stemmer bliver talt op under neutrale forhold og pressen frit kan komme til at udføre sit arbejde. (Og naturligvis med et velfungerende uafhængigt juridisk system)

Så langt er Iran vist ikke nået endnu?

med venlig hilsen
Lennart

Arash Sharriar

@ Rasmus

Det er da pudsigt at du mener at debatten som de havde ikke kan blive analyseret pga mangel på objektivitet.

Dette er bare langt ude at mene. Når vi længe har set hvordan vi i vesten analyserer og vurderer hvem der kommer med de mest saglige kommentar under de diverse debatter er for mig langt ude at læse din kommentar mht dette. Jeg vil henvise dig til de debatter Bush havde mod Karry, og hvordan de debatter blev analyseret af medierne i HELE verdenen. Og lad os ikke gå så langt tilbage til Obama og McCain. Her bliver deres vice præsidenters duel endda analyseret og lagt vægt på.

Hvis man virkelig mener at det er for subjektivt at kommentere til hvad Sarah Pallin havde at sige da man spurgte om Bushs doktriner, vil jeg mene at man er på et sidespor!

Jeg kan heller ikke forstå med hvilken baggrund man går ud og siger at fordi hele verden siger det, så må det passe. Jeg har nu kun haft filosofi i gymnasiet i et år, og jeg kan huske at denne metode at bygge et bevis op på ville betyde dumpe karakter.

Det sjove er at ISÆR i denne situation hvor vi alle ved at Iran ALTID har været imod verdens kræfterne. Altså at ALLE ikke kan lide styret i Iran; er dette ikke almen viden? Hvis det er, hvad kan jeg så bruge en argument der bygger på "alles" holdning? Det er især i disse tilfælde at hårde beviser, og præcise argumenter skal bruges. Hvad er din holdning til dette?

Jeg kan heller ikke forstå at Musavi har en video af Khomein på sin wall i facebook der tilskynder til at "død" ikke er dårligt. At man ikke skal være bange for det. Han siger endda at det er godt at "bløde" for landet. Er det denne Musavi du støtter?

Mine kilder er: En sund fornuft, Information.dk, dr.dk, politikken.dk, diverse af Musavis hjemmesider der henvises til inde på Musavis facebook profil: http://www.facebook.com/mousavi?v=wall&viewas=0

Måske skulle du bare lade være med at sluge alt råt?

Langt ude at journalister er stoppet med at analyserer hvad politikkere siger, idet det kan blive subjektivt.

- Arash

Arash Sharriar

Lige for 20 min siden har Musavi sat en sort video op hvor folk råber "Allah o Akbar"...

Det er måske det folk mener at vil føre til mere frihed?

@ Peter Jensen

Nej hvor er JEG dog grotesk. At jeg mener at dem der snylter af samfundet i Iran ikke er kvalificerede til at blive præsidenter. Men det sjove er at jeg ligesom dig mener at denne tråd er grotesk når informationer ikke bliver behandlet, når ideologier, tanker og meninger ikke bliver behandlet.

Jeg har set hvordan folk dør i videoer de sidste dage. Jeg ved at det er en Iraner der har skudt en anden Iraner. Jeg kan læse mig til at folk mener dette er noget "godt", dette er noget at være "glad" for. På TV2 kan jeg se folk stå på rådhuspladen og en Farshad Kholghi der siger at han har ventet på dette i 30 år. Næsten "spændende". Jeg væmmes af disse kommentar. Jeg væmmes af folk der mener at man skal ud og gøre mere skade end det der er sket. Det er i hvert fald ikke humant at have disse holdninger. Vi har alle set hvordan Sovjet faldt. Det var ikke på denne måde. Det var ikke et splittet folk der gik løs på hinanden. Sovjets fald var spændende dette der sker i Iran er tragisk!

At Musavi ligger videoer op der tilskynder til at folk dør for ham og hans holdninger er ikke noget nogen af jer burde støtte op omkring! Men desværre er dette verden grotesk! Og nogen falder for hans medie og andre ser igennem det. :o)

- Arash

Tusind tak til Rahmann Najafi

For at du viderebringer din viden her, om de faktiske forhold i Iran. Det havde Danmarks (formørkede) befolkning rigtig godt af at lære meget mere om. Desværre er Danmark med bl. a. dets (DR) radio helt og aldeles neo-/ zionificeret og fastlåst, med 'helt bestemte' synsvinkler naar det handler om Iran.

At Iran (som stat) bliver betænkelige ved at have 'journalister fra, især USA og UK rendende rundt, vil ikke undrer folk efter de har læst de LINKS jeg vedlaegger her, hvor det berettes om hvordan administration i Washington 2007 ( CIA) afsatte $400mill. med henblik paa at destabilisere / vaelte styret i Iran.

http://informationclearinghouse.info/article22867.htm
http://informationclearinghouse.info/article22875.htm

Disse engelsk-sprogede LINKS ogsaa, fordi det synes somom det Danske avis-miljø kører rundt i en insest lignende, incl. DR, kopieret verden.

peter jensen

@Arash Sharriar
hvad du virkeligt mener og hvad der er i spil for dig her pakker du dygtigt ind, jeg kan dog fornemme din vinkel.
Du fordrejer fuldstændigt Farshad Kholghi holdninger og ord. Jeg hørte sjovt nok interview med Farshad imorges og din udlægning af Farshad's holdninger har mere med dine egne motiver at gøre end med Farshads virkelige holdninger at gøre.
@john jensen
du skriver :"Desværre er Danmark med bl. a. dets (DR) radio helt og aldeles neo-/ zionificeret og fastlåst, med 'helt bestemte' synsvinkler naar det handler om Iran."
Det siger vist også mest om dine personlige agenda.

peter jensen

@Rahmann Najafi
du skriver : "Det mener de uafhængige politiske observatorer ikke. Iran er ifølge dem det mest demokratiske land i Mellemøsten, især når det handler om valg. Nuværende valg er også et bevis for det. Alle kandidaterne har fået lige tid i landets statelig tv for at præsentere deres profiler, programmer og valgfilm. De har fået lige mulighed til direkte tv-duel. De har haft valgkampagne frit i hele landet. Hvad skal der mere til, for et valg skulle være demokratisk?"
Er du seriøs?
Mener du det er et velfungerende Iransk demokrati vi ser udspille sig i disse dage? Prøv lige at wikie ordet "demokrati" før du svarer!

Arash Sharriar

@ Edward Svendsen

At sidestille mig med "Mullaher" og "islamister" må kun være en tegn på at du ikke ved hvad disse begreber står for. Jeg må bede dig om at være venlig og holde personlige nedværdigelser på et lavere niveau.

Desuden finder jeg det interessant at du vælger at kommentere til et enkelt ord ud af al den tekst jeg har skrevet. Jeg syntes selv en kritik af mine tekster måtte være at de var for lange... -_- brug dette som et ledetråd...

@ Peter Jensen

Når jeg nu pakker ting ind skulle du måske fortælle MIG hvad det er jeg mener? Her gik jeg og troede at jeg var grotesk fordi jeg sagde min mening med så stor en åbenhed.

Sandheden sagt skiftede jeg kanal efter Farshad sagde "han havde ventet på dette i 30 år" og at man skal "kæmpe" for det. Jo vidst mente han vel frihed og alt andet positivt han ønskede for Iran. Men hvad mente han med at kæmpe? Og hvad havde han ventet på?

Hvis der skal kastes med sten hvorfor gør han det ikke selv? Hvis han mener at kæmpe betyder at storme en kaserne, hvorfor skal han ikke fører an? Hvilket må lede til, hvad er det han har ventet på? Som han har fået nu? En del iraner der slår løs på andre iraner? På kaos? På demonstranters død?

Men det var heller ikke hans mål for Iran jeg satte under spørgsmål. Mere at han velvidnede at folk vil komme til at dø i morgen og dagen efter i morgen osv. alligevel tilskynder han til at folk skal demonstrere som de gør.

Han ved ligeså godt som jeg at Musavi ikke står for hans og vestens idealer om frihed. En af overskrifterne til en tekst han for nylig har skrevet, var et hvor han sammenlignede to sygdomme. (pest eller kolera eller hans version; svine- og fugle influenza) Men sjovt nok velvidende, støtter han op omkring demonstrationerne hvor ALLE ved hvis fortsætter på denne måde, kommer til at ende med at flere vil blive såret og dræbt.

Dette leder videre til min kritik at folk rundt omkring i verden er i gang med at støtte en person, Musavi, der bruger Khomeinis tale om at ofrer sig selv for personlige ideologier, til at få demonstranter ud på gaden. Igen hvis nogen skal dø for ham og hans idealer, burde han i det mindste selv føre an på gaden!

Her mener jeg bestemt at det er danske medier der pakker ting ind! Kære Peter gå dog ind på Musavis facebook og se hvilken video han har postet. Dan din egen mening!

Jeg skrev endda hvordan jeg syntes folk burde gøre op med den islamske republik Iran. Et eksempel var sovjet og hvordan Berlin muren faldt. De behøver ikke kaste sten efter nogen. De behøver ikke at sætte ild til noget. Der er INGEN der behøver at dø for nogen eller noget.

Men det er folk vel uenig med mig i? Jo flere der dør jo bedre er argumenterne for at kaste sten, og være imod styret? Det kan jeg godt se. Og politiet der slår eller skyder eller gøre noget tredje mod demonstranterne er jo ikke mennesker eller iraner vel? Dem brænder vores hjerter ikke for. Er der egentlig ANDRE end Musavi vores hjerter brænder for? For det er i hvert fald ikke de demonstranters liv på gaden vi her i DK værdsætter når vi støtter op omkring uroligheder.

Ja Edward gøre du bare grin med min humanisme. Mens det er mig der forbløffet må konstaterer at når det kommer til Iran skyller vi alle vores vestlige ideologier mht. hvordan vi skal behandle hinanden ned i kummen.

- Arash

Rasmus Elling

@ Arash:

1. Jeg har ikke sagt et ord om, at man ikke kan analysere debatten. Jeg har, på den korte plads en avisartikel giver, forsøgt at fremhæve de vigtige pointer, som spillede en rolle op til valget. Men jeg har netop ikke kåret en vinder (som du/Rahman Najafi påstod) – tværtimod.

2. Jeg har aldrig sag,t at Musavi ikke er islamist eller at han ikke tror på den islamiske republik, Khomeinis budskab og islam som den korrekte vej frem. Jeg ved ikke hvor du har det fra, men pas på ikke at lægge andres ord i min mund. Musavi er ligeså meget et produkt af systemet som Ahmadinejad og har ingen ønsker om at vælte den islamiske republik.

3. Jeg er ikke ’journalist’. Jeg er uddannet i Iran-studier (BA i persisk sprog, MA i mellemøststudier, ph.d. studerende i Iran-studier), har arbejdet med Iran i 12 år, taler persisk, har boet i Iran og har venner fra overalt i Iran, fra Khomeinishahr til Saadatabad, fattige og rige – og ja, både Musavi- og Ahmadinejad-støtter. Hvis du mener mit syn er unuanceret, synes jeg, du skal kigge på min blog http://cuminet.blogs.ku.dk – eller på nogle af mine andre artikler.

@ Arash

Det er da princippielt helt ligegyldigt hvem af kandidaterne i iran der vinder eller ej. Hovedsynspunktet er netop at hvis man går ind for politisk religion, her islam, så er man islamist. Noget andet er at man kunne forvente, eller mistænke, at såfremt Musavi mod forventning skulle gå hen og vinde, at så sker en yderligere diktatorisk udvikling.

Det er også principielt ligemeget hvorvidt det drejer sig om kristen politisk religion, der dog oftest henviser til katolicismen, og hvor man ind imellem oplever præster fra især både syd og nordamerika taler om guds politiske love, der til enhvertid står over menneskets, og hvor denne retorik er på linje med dysfuntionalitet grundet dennes gamle primitivitet.

Arash - såfremt du går ind for politisk islam er du islamist, uanset om du bryder dig om at høre det eller ej, idet dette pr. definination betyder sharia og hadith - altså diktatur i en eller anden form.

peter jensen

@Arash
Når du påtager dig at gøre rede for Farshad's holdninger må du sætte dig ind i disse. Hvad du tror han mener siger mere og dig end om ham.

Det groteske ved tråden er flere foregøjler en art demokrati, demokratisk proces, "demokratisk islamisme" i Iran. Jeg ved ikke om demokrati og islam kan fungere sammen på et tidspunkt, men udover de utroligste demonstrationsvideoer har Iran selv leveret svaret i dette tilfælde.

Skal vi ikke bare kalde Iran det rette?
Jeg forslår artiklens overskrift bliver ændret til :
"En sejr for det islamiske diktatur"

Arash Sharriar

@ Rasmus Elling

Jeg mener bestemt at det er kritisabelt at du ikke ser disse landsdækkende debatter for "... de vigtige pointer, som spillede en rolle op til valget ..."
Og det er med denne baggrund kritikken mht. dine personlige holdninger opstår.

Disse live debatter var de første af deres slags i Iran i de sidste 30 år. Iraner der altid har fået deres kandidaters meninger og holdninger gennem diverse filtre, nu for første gang i stand til at selv danne deres meninger.

Hvis denne begivenhed og de informationer der kom ud af disse live debatter ikke lever op til din "vigtige point" OG du heller vælger at bygge din artikel op omkring diverse rygter (læs artiklen: "En sejr for den islamiske republik") må jeg konstaterer at du hverken er objektiv eller informerende.

Jeg bliver også nødt til at henvise til de artikler der blev skrevet dagene før valget. Her kunne vi læse at der nærmest var "karneval stemning" hvor folk diskuterede politik på et frit grundlag. Dette blev beskrevet som et vigtigt lyspunkt for demokratiet i Iran. Dette indebærer altså også debatten. Det jeg argumenterer for er at jeg ikke er den eneste der mente at disse debatter var vigtige for udfaldet af valget.

@ Hans Hansen

Hvor i mine tekster kan du trække dine påstande om at jeg er en "islamist" fra? Så længe du ikke argumentere hvordan du sætter mig sammen med et sådant begreb, må jeg venligt gentage mig selv og bede om at holde personlige nedværdigelser på et lavere niveau.

Desuden Kære Hans, ANTAGET jeg var en islamist, måtte jeg kommentere og bruge din citat på denne måde:

" - såfremt du går ind for 'monarki', uanset om du bryder dig om at høre det eller ej, idet dette pr. definition betyder 'enestyre' - altså diktatur i en eller anden form."

Ja det stopper brat dér! For resten sætningen ville ikke give mening. Der er ingen, undtagen dig, der er i tvivl om at Danmark er et demokrati. Og at rode rundt med begreber der ender med at gøre dig selv forvirret kan umuligt være fordøjeligt for nogen.

@ Peter Jensen

Jeg gentager mig selv når jeg skriver at vi må være på et side spor når vi ikke længere må analysere meninger og holdninger, heriblandt Farshad Kholghis.

Jeg må spørge hvad er meningen med en debat/ forum hvis ingen må analyserer holdninger og meninger? Hvad skal vi så analyserer?

"Når du påtager dig at gøre rede for Farshad's holdninger må du sætte dig ind i disse. Hvad du tror han mener siger mere og dig end om ham."

Hvad jeg "tror" er ikke til diskussion. Jeg henviser dig til hvad han sagde og har skrevet. Og ud fra dette analyserer jeg hans holdninger og meninger.

Her prøver jeg at være empirisk, men alligevel får kritik at jeg skal VÆRE Farshad før jeg må kommenterer til denne mands holdninger. Dette kan ikke tages seriøst.

- Arash

peter jensen

@Arash

Du påberåber dig retten til at "analysere meninger og holdninger".

Analysere hvad? Du skriver selv du skiftede kanal før interviewet med Farshad var færdigt !
Og så afslutter du endda med at tale om seriøsitet.
Komisk.

at du i afsnittet til Elling kalder Iran for et demokrati og forlanger analyser af en "demokratisk proces i Iran siger det hele.

-kommer til at tænke på Saddam Hussein's informationsminister.

Sider