Nyhed
Læsetid: 5 min.

En sejr for den islamiske republik

Der bliver skrevet historie i Iran i disse dage. Præsidentkandidater tilsviner hinanden på direkte tv, og præsteskabet er splittet. Imens rapporteres der om karnevalsstemning i Teheran, hvor Ahmadinejads støtter og modstandere har flyttet valgkampen ud i gaderne
Efter tv-debatterne er tilhængere af de forskellige kandidater strømmet ud for at demonstrere i gaderne - her tilhængere af Mir-Hosein Musavi.

Efter tv-debatterne er tilhængere af de forskellige kandidater strømmet ud for at demonstrere i gaderne - her tilhængere af Mir-Hosein Musavi.

Udland
11. juni 2009

For første gang nogensinde sendte iransk tv i sidste uge direkte fra debatter mellem kandidater til valget. Den slags diskussioner på live-tv er uden fortilfælde og har radikalt ændret stemningen omkring det forestående valg.

Efter debatterne er tilhængere af de forskellige kandidater strømmet ud i gaderne, kørt i dyttende bil-parader og demonstreret på Teherans pladser. Den euforiske stemning er blevet sammenlignet med fodboldkampe - og med stemningen efter reformbevægelsens store valgsejre i slutningen af 90'erne. For første gang i 10 år lader især Irans unge og kvinderne til at være vågnet fra deres dvale og har gjort dette valg til en historisk begivenhed.

Den vigtigste debat var mellem præsidenten og hans stærkeste modstander, Mir-Hosein Musavi. Ligesom op til valget i 2005 spillede en selvsikker Ahmadinejad på et udbredt had i befolkningen til de stenrige gejstlige, da han påstod, at tidligere præsident Rafsanjani i dag trækker i trådene for at indsætte Musavi. Ahmadinejad viftede også med en sagsmappe og anklagede Musavis kone for fusk med sin uddannelse, der har sikret hende et job som Irans første kvindelige rektor.

Tonen var ubehagelig, men en nervøs Musavi forsøgte at bevare roen. Han kritiserede Ahmadinejad for undertrykkelse og censur, der fører til diktatur. Musavi sagde, at Iran - takket være præsidentens ekstremisme - er blevet isoleret og truet i verden. Især Ahmadinejads udtalelser om Holocaust har været en 'velsignelse' for fjenden Israel, der nu får endnu mere international støtte, argumenterede Musavi.

I søndagens debat angreb Musavi Ahmadinejads karakter og beskrev hans politik som korruption og nepotisme. Det var tv-værtens forsøg på at afbryde ham, der fik Musavi til at sige den nu historiske sætning:

"Hvordan kan det være, at han (Ahmadinejad, red.) kommer her og lyver, og ingen forsøger at stoppe ham?"

Det er det hårdeste angreb på Ahmadinejad nogensinde på landsdækkende tv.

Rafsanjani tog sin hævn tirsdag. I et brev stilet til Irans Øverste Leder, ayatollah Khamenei, der hurtigt spredtes på internettet og på avisforsider, kritiserede Rafsanjani præsidenten i ekstremt hårde vendinger og kaldte på Khameneis intervention. Ahmadinejads beskyldninger "er også indirekte møntet på den afgåede imam (Khomeini) og på Deres Højhed (Khamenei)", skrev Rafsanjani. Disse ord kan få altafgørende betydning i det forestående valg.

Rafsanjani og en voksende gruppe inden for præsteskabet mener nemlig, at Ahmadinejad er gået for vidt. Hvis præsidenten i dag kan tillade sig at anklage Rafsanjani, der har været med til at grundlægge den islamiske republik, så kan turen i morgen komme til Khamenei - og alle andre gejstlige.

Spændt stemning og fusk

Bag karnevalsstemningen har frygten for massiv valgfusk luret længe. Statsapparatet er på mange måder involveret i manipulation og propaganda. Politibetjente piller Ahmadinejads rivalers bannere ned, imens der dukker kæmpeplakater af præsidenten op overalt i iranske byer. Paramilitære organisationer er blevet beordret til at deltage civilklædt i Ahmadinejads valgmøder. Som svar har Musavis støtter gjort farven grøn - Musavis valgkampagnes farve - til mode du jour i bybilledet: grønne armbånd, klistermærker, T-shirts og tørklæder præger gaderne i Teheran. Tirsdag dannede de en 20 km. lang menneskelig kæde igennem hovedstaden.

Ahmadinejads fjender er nu også at finde i hans egne ministerier. Over weekenden sendte en række ansatte i Irans indenrigsministerium et åbent brev til landets ledere. I brevet klager de over, at en højtstående gejstlig under parlamentsvalget i 2008 udstedte en hemmelig fatwa, der retfærdiggjorde valgfusk. Efter at meningsmålinger sidste måned viste en tilbagegang for præsidenten, er fatwaen igen blevet proklameret i et lukket møde for ministeriets ansatte.

I brevet påstår de ansatte, at ministeriet efter fatwaen har reduceret antallet af stemmeurner og med ét fjernet fem millioner stemme-berettigede fra statistikkerne. Derudover påstår de ansatte, at der er blevet trykt 12 millioner for mange stemmesedler. Det er umuligt at verificere påstandene. Men ifølge systemkritikere er valgfusk langtfra usædvanligt.

Den gejstlige, som brevet fra de ministerieansatte refererer til, er den yderligtgående ayatollah Mesbah-Yazdi, der er mentor og åndeligt forbillede for Ahmadinejad og de islamistiske militser i Iran. Mesbah-Yazdi tror på en islamisk stat uden folkeafstemninger, og han prædiker vold som et legitimt politisk våben. Der er derfor en konstant frygt for, at militserne kan manipulere valget på fredag - eller endda indføre undtagelsestilstand eller militærkup, hvis befolkningen ikke genvælger Ahmadinejad.

Iranerne lader til at have vænnet sig til de rammer, den islamiske republik sætter for et valg: At kun loyale islamister får lov at registrere sig som kandidater; at kun fire ud af hundreder blev godkendt som kandidater i år; at alle fire angiveligt eller beviseligt har været involveret i enten pengesvindel, undertrykkelse af systemkritikere eller støtte til terrorgrupper - inklusive Musavi; at der er stor sandsynlighed for valgfusk; og at præsidenten under alle omstændigheder er underlagt diktater fra Den Øverste Leder. Det iranske præsidentvalg er altså manipuleret fra start til slut.

Iran er langtfra et demokrati, men for første gang i mange år er der nu heftig aktivitet på den politiske scene. De yngre generationer, der har været kendetegnet ved apati og desillusion de seneste 10 år, er nu på banen. For mange er det første gang i deres liv, at de rent faktisk interesserer sig for politik.

Som i 1997, da Khatamis sejr førte til det 'teheranske forår' med pro-demokratisk græsrodsaktivitet og systemkritik, håber mange iranere, at Musavis sejr kan bane vejen for en ny reformvenlig bølge. Også selv om Musavi er 'systemets mand'.

Protester hjælper Musavi

Det lader altså til, at størstedelen af de iranske vælgere - om de så er 46 eller 51 millioner - vælger at deltage i dette års politiske hovedbegivenhed.

Måske har Ahmadinejad haft held med, i den offentlige bevidsthed, at kæde Musavi sammen med den 'mafia', der angiveligt styrer Iran. I så fald kan præsidenten igen fremstille sig selv som de undertryktes helt. Eller måske har Musavi endeligt overbevist befolkningen om, at Ahmadinejad er en hyklerisk løgner og en trussel mod deres land, sikkerhed og rettigheder. Denne uges protester mod Ahmadinejad har i hvert fald hjulpet Musavi, og Rafsanjanis brev kan ses som det moderate præsteskabs grønne lys til at vælte den siddende præsident.

Uanset udfaldet er valget skelsættende. Men valget skal ikke tolkes som et oprør mod styret. Med den seneste iver og begejstring, debat og uro er befolkningen med til at give styret legitimitet, og en høj valgdeltagelse vil yderligere cementere regimets myte om et 'islamisk demokrati' med bred folkelig opbakning. En vinder er altså allerede kåret: den islamiske republik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Arash Sharriar

@ Peter Jensen

Undskyld.

Jeg tager alt tilbage, dumt af mig at skrive noget.

- Arash

Sider