Nyhed
Læsetid: 5 min.

Socialdemokraterne tabte kampen om krisen

De europæiske socialdemokrater (PES) ville føre Europa ud af finanskrisen, men stigende arbejdsløshed sendte i stedet vælgerne ud på yderfløjene eller hjem i sofaen. 'Europa har brug for mere, ikke mindre socialdemokratisk politik,' siger Poul Nyrup Rasmussen
Frankrigs socialistiske leder Martine Aubry (i midten) var en af de europæiske socialdemokratiske ledere, der måtte sluge et stort nederlag. Her ses hun under valgkampen i selskab med PES- formand Poul Nyrup Rasmussen og EP-kandidat Rudy Demotte.

Frankrigs socialistiske leder Martine Aubry (i midten) var en af de europæiske socialdemokratiske ledere, der måtte sluge et stort nederlag. Her ses hun under valgkampen i selskab med PES- formand Poul Nyrup Rasmussen og EP-kandidat Rudy Demotte.

Luc Moleux

Udland
9. juni 2009

BRUXELLES - "Hvis en socialdemokratisk leder ikke kan vinde et flertal under en finanskrise som denne, hvornår kan de så tage styringen?" spørger analytiker Hugo Brady fra tænketanken Center for European Reform.

Det samme spørger stort set alle om i Bruxelles, hvor vinderne af søndagens Europa-Parlamentsvalg, det borgerlige EPP, giver et utal af interviews på Parlamentets blå løber, mens de europæiske socialdemokrater (PES) umiddelbart holder sig i baggrunden.

"Det er klart, at vi står med et tab, selvfølgelig er det et utilfredsstillende resultat, vi står med," konstaterer formand for de europæiske socialdemokrater, Poul Nyrup Rasmussen.

Færre europæere end nogensinde før, nemlig 42,9 pct., har stemt ved Europa-Parlamentsvalget, og i en finanskrisetid er behovet for stærk ledelse gået ud over de europæiske socialdemokrater (PES).

Bortset fra i Portugal, Grækenland og Malta har socialdemokraterne spillet fallit tværs gennem Europa. Optællingen var stadig i gang i aftes, men de foreløbige resultater viste, at kristendemokraterne (EPP) står til 263 mandater til og de europæiske socialdemokrater (PES) til 161 mandater, en tilbagegang på over 50 mandater.

Totalt kollaps

EU-valgforsker Simon Hix fra London School of Economics har iagttaget Labour-partiets "totale kollaps". Opbakning fra vælgerne til Labour er svundet jævnt ind de sidste ti år. I 1999 fik Labour således flere end 30 pct. af stemmerne, mens de ved søndagens valg kun fik opbakning fra 15,3 pct. af de britiske vælgere.

Det betyder 13 socialdemokratiske mandater ud af Englands 72 mandater i Europa-Parlamentet.

"Det er Labour-partiets værste valg siden 1918, og det er absolut forbløffende," siger Simon Hix.

"Nordpå i England er Labour-stemmerne gået til det højre-nationalistiske BNP, mens Labour-stemmerne i det sydøstlige England er gået til de grønne. Det er et kæmpe chok i England, at nationalisterne har fået to sæder i Europa-Parlamentet, og at Labour er fuldstændig kollapset," siger Simon Hix.

I Tyskland fik kristendemokraterne (CDU) 30,7 pct. af stemmerne, mens socialdemokraterne (SPD) fik 20,8 pct. af stemmerne, hvilket betyder 34 mandater til CDU og 23 til SPD.

"Både CDU og SDU sidder i regering i Tyskland, men det er socialisterne, der er blevet straffet hårdt, og stemmerne er gået til de grønne og de nyliberale (FDP), der paradoksalt nok også har haft et godt valg," siger Simon Hix.

Frankrig er et af de eneste lande, hvor et regeringsparti reelt set har haft fremgang og ikke blot bevaret status quo. Mens præsident Nicolas Sarkozys parti, UMP, er gået frem fra 17 til 29 mandater, gik de franske socialister tilbage fra 31 til 14 mandater ud af 72.

"De grønne har klaret sig godt, og kommunisterne har klaret sig over al forventning, mens det er gået mindre godt for den yderste højrefløj. Socialdemokraterne (PS) har mistet stemmer til de grønne," siger Simon Hix og uddyber:

"Det er den samme historie i mange af landene. Ligesom i Frankrig for 20 år siden, hvor de urbane vælgere og de fattige vælgere stoppede med at stemme på venstrefløjen til fordel for det ekstreme højre. Det spreder sig i Europa."

Skinger tone

"Vi vandt, fordi vi kæmpede for det europæiske projekt, mens socialisterne blot kritiserede EU. De europæiske vælgere stemte på os, fordi vi er et parti, som de har tillid til," sagde gruppeformand for kristendemokraterne (EPP) i EU-Parlamentet Joseph Daul i går.

Og han har delvist ret, mener Simon Hix. For i krisetid fører alle regeringer socialdemokratisk politik, og så skal socialdemokraterne markere sig langt stærkere, end de har gjort.

"Centrum-højre har stort set den samme politik, men der er større tillid til, at de har kompetencerne til at føre os ud af finanskrisen. Samtidig har arbejderklassen, der virkelig er truet af den finansielle krise, valgt at stemme på mere ekstreme partier både på venstre- og højrefløjen."

De europæiske socialdemokraters præsident er delvist enig i diagnosen, men ikke i kuren.

"Finanskrisen har udløst tre ting. Den ene er apati hos vores vælgere, der er blevet hjemme, fordi krisen opfattes for omfattende til, at de kan gøre noget ved den," siger Poul Nyrup Rasmussen (PES).

"Derudover ved vi, at tonen på højrefløjen bliver skinger under økonomisk krise, og den er der mange vælgere, der støtter. Og for det tredje, så kniber det for mange lande med at få Europa ind i det daglige arbejde. For borgerne er Europa ikke en makker, men et fjernt bæst, de skal forholde sig til."

- Er der slet ikke noget, som socialdemokraterne har gjort galt?

"Jo, jo, det er klart, og det har vi allerede taget fat på. En eftertanke over, hvad er det her for en situation? Men det er igen ved at forstå, at det er ikke let det her. Det er afgørende, at vi får skabt et europæisk politisk rum, hvor klingerne kan krydses mellem højre- og venstrefløj for at tydeliggøre for borgerne, at den globalisering, vi har med at gøre, kræver nogle grænseoverskridende bidrag til det nationale."

- Bliver det med dig som præsident for PES?

"De kommende dage er der forhandlinger mellem grupperne. For mit eget vedkommende, så gør jeg mit arbejde frem til vores kongres i december måned i Prag, og så ser vi der, hvordan verden ser ud."

- Vil I stadig pege på en socialistisk kandidat som kommissionsformand?

"Lige nu skal vi have fuldt overblik, men der er masser af underhåndsforhandlinger igang blandt de forskellige grupper. Barrosso er langt fra Kommissions formand med et fingerknips."

- Søndag talte du om et alternativt flertal. Kan du stadig få øje på det?

"Det ser ikke så lyst ud, men det er heller ikke umuligt," siger Poul Nyrup Rasmussen.

Manglende lederskab

Hugo Brady fra tænketanken Center for European Reform mener, at den socialistiske krise dels skyldes manglende tillid til lederskabet.

"Socialisterne har ikke haft noget nyt at sige, og i en tid med stor usikkerhed har befolkningen brug for en visionær og karismatisk leder. Gruppeformanden for de europæiske socialdemokrater, Martin Schultz, ligner ikke en leder, der kan styre Europa ud af finanskrisen. Derfor har europæerne vendt sig mod de borgerlige," mener Hugo Brady, der mener, at socialdemokraternes fallit desuden hænger sammen med den historisk lave valgdeltagelse.

"Finanskrisen er i høj grad kædet sammen med globaliseringen og dermed EU som institution, og hvis 40 pct. virkelig er det magiske nummer, så skal EU virkelig til at overveje, om det overhovedet skal eksistere. 40 pct. er jo ikke repræsentativt for Europas vælgeres politiske overbevisning," siger Hugo Brady.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Socialdemokratiernes problem er at socialdemokrater er blevet så rige og grådige at deres adfærd og værdier ligger så tæt på traditionelle borgerliges at de lige så godt kan stemme borgerligt, hvad de så også gør. Har vi måske ikke krise? Jo, men ikke før krisen stikker så dybt at den for alvor (over længere tid) går ud over folks forbrugsmuligheder vil vi muligvis se en rivival af socialdemokratierne og til den tid, hvis den overhovedet foreligger, kan andre politiske partier (nationalistpartierne og de nye alliancer) meget vel have nappet vælgerne. Ergo har socialdemokraterne kun én mulighed, at overdrive krisen og føre en "som om" politik der ligger meget længere til venstre end der umiddelbart er belæg for. Ene og alene for udgøre en forskel, for hvem vil ikke gerne gøre en forskel? Helt konkret skal socialdemokraterne finde en befolkningsgruppe (ikke sig selv) de gerne vil hjælpe og så rent faktisk gøre det.

Bo Jørgensen

Nyrup udtaler: "Det er afgørende, at vi får skabt et europæisk politisk rum, hvor klingerne kan krydses mellem højre- og venstrefløj for at tydeliggøre for borgerne, at den globalisering, vi har med at gøre, kræver nogle grænseoverskridende bidrag til det nationale."

Her har vi gode, gamle Poul Uld-i-Mund, som vi kender ham.

Det første udsagn: "Det er afgørende, at vi får skabt et europæisk politisk rum, hvor klingerne kan krydses mellem højre- og venstrefløj",

Hvad mener Nyrup med, "at vi får skabt et europæisk politisk rum, hvor klingerne kan krydses …"? Er det Europaparlamentet, han har i tankerne? Men i dette parlament har de politiske grupperinger alle muligheder for at ”krydse klinger”. Eller mener han, at der skal etableres et andet og nyt forum for europæisk, politisk debat parallelt med Europaparlamentet?

Og så fortsætter Nyrup: "for at tydeliggøre for borgerne, at den globalisering, vi har med at gøre, kræver nogle grænseoverskridende bidrag til det nationale."

Sprogligt giver det da ikke mening, at "den globalisering ... kræver nogle grænseoverskridende bidrag ”til” det nationale". Måske skal præpositionen ”til” ændres til ”fra”. Følgelig vil det fremgå, at globaliseringen kræver nogle grænseoverskridende bidrag ”fra” det nationale, men det vil kunne tolkes som en svækkelse af nationalstaten og en udvikling mod et mere føderalt EU, hvilket næppe er Nyrups politiske overbevisning.

Jeg må melde pas med hensyn til, hvad Nyrup mener.

Gorm Petersen

Ingen borgerlig ville så meget som overveje at gøre forsøg på at komme til magten i et område, hvor der kun fandtes socialistiske medier.

Guderne må vide hvorfor socialister og andre ikke-borgerlige gang på gang stiller op til valg i områder, hvor der kun findes borgerlige medier.

Når alle om kort bliver enige om, at problemET med S i DK hedder Thorning Schmidt, glemmer alle, at grunden til at hun blev valgt var, at et enigt pressekorps sagde: "Hvis i vælger Frank Jensen slagter vi jer". Guderne skal vide de delegerede ikke var meget for at stemme på en ukendt EU-politiker. Men selveste Henrik Q (se & hør chefredaktør) havde jo sagt, at hun var en god kommunikator. Han har ret i at, hun kan få en lidt forurettet skærende stemme frem i stil med Pia K.s - men så er der vist heller ikke meget mere at komme efter.

Hvornår går det op for S at de er færdige uanset hvem de vælger til formand ?

Når fjenden kontrollerer pressen, vil nye nederlag for de borgerlige (finanskrise) blot gøre den folkelige vrede mod oppositionen endnu større, og dermed sikre de borgerlige endnu større valgsejre.

Poul Nyrup Rasmusssen, Tony Blair, Gerhard Schröder og mange andre socialdemokratiske ledere, syntes selv at de var utrolig snedige, da de i 1990erne opgav at være socialdemokrater og i stedet stjal de liberale midterpartiers politik og ideologi. Nu betaler de prisen for deres småborgerlige, visionsløse kopipolitik…

Gorm Petersen

Sammenholdt med Helmuth Nyborgs påvisning af den konstant faldende intelligens, er tiden vist moden til en folkeafstemning om at afskaffe "det indskrænkede demokrati" og indføre fuldt monarki.

Hvis ugebladene lægger sig i selen et par uger for at slå på tromme for monarkiet (hvor vi så må klare os med nettet når vi vil følge med i hvad Jennifer Aniston og Brad Pitt foretager sig) - garanterer jeg for, at fuldt enevælde vil kunne indføres - også med 2/3 flertal.

(de borgerlige er såmænd heller ikke altid så hurtige i vendingen - der gik helt frem til 1998 før det gik op for Venstre, at skal velfærdsstaten afskaffes, er det bedre at omklamre den end den ærlige afstandstagen man hidtil havde brugt).