Læsetid: 4 min.

Stilheden før en storm

Spændingen stiger i Iran, hvor reformtilhængere vedbliver med at demonstrere - med skilte, der maner til stilhed - og hvor præsident Ahmadinejads regering og den åndelige leder synes at blinke rådvildt
Tilhængere af den slagne præsidentkandidat Musavi fortsætter demonstrationerne mod præsidentvalget i sidste uge. I går spillede de iranske landshold VM-kvalifikationskamp mod Sydkorea i Seoul, og her benyttede man chancen for at udtrykke utilfredsheden fra lægterne. Det kom til sammenstød mellem tilhængere af præsident Ahmadinejad og Musavis støtter, og det sydkoreanske politi måtte gribe ind. Demontrationerne ventes at fortsætte i dag, hvor Musavi har kaldt til  sørge-demonstration  i de iranske moskéer.

Tilhængere af den slagne præsidentkandidat Musavi fortsætter demonstrationerne mod præsidentvalget i sidste uge. I går spillede de iranske landshold VM-kvalifikationskamp mod Sydkorea i Seoul, og her benyttede man chancen for at udtrykke utilfredsheden fra lægterne. Det kom til sammenstød mellem tilhængere af præsident Ahmadinejad og Musavis støtter, og det sydkoreanske politi måtte gribe ind. Demontrationerne ventes at fortsætte i dag, hvor Musavi har kaldt til sørge-demonstration i de iranske moskéer.

18. juni 2009

Krisen i Iran eskalerede i går med nye demonstrationer mod regimet og øges efter alt at dømme yderligere i dag, efter at den slagne præsidentkandidat Mir-Hossein Musavi har kaldt til 'sørge-demonstration' i de iranske moskéer. Anledningen er at mindes de syv 'martyrer' og mange sårede ved mandagens sammenstød i Teherans gader - der i aftes af øjenvidner blev beskrevet som 'i fredelig undtagelsestilstand'.

Dog har Revolutionsgarden, den åndelige leder, Ayatollah Ali Khameneis livgarde, advaret om, at ethvert tilløb til en 'fløjlsrevolution* vil blive slået hårdhændet ned - et sikkert tegn på, at styret ser på præsidentvalgets efterskælv med stigende bekymring, i takt med at utilfredsheden med den (indtil videre påståede) valgsvindel synes at blive til en bevægelse for et mere potent demokrati med respekt for menneskerettigheder, ytringsfrihed og kvindefrigørelse. Om det så var Irans fodboldlandshold, stillede flere spillere op onsdag til en VM-kvalifikationskamp mod Sydkorea i Seoul med grønne svedbind som signal om støtte til reform-bevægelsen.

Stilhed og udgangsforbud

Begivenhederne bliver så vidt muligt mørklagt af myndighederne med blokering af mobilnettet, websider for Facebook, Twitter og udenlandske medier, hvis lokale folk i øvrigt har udgangsforbud, og oppositionshjemmesider, men via fastlinje- og satellit-telefoner strømmer informationer alligevel ud på internet og de globale satellitkanaler. Det iranske udenrigsministerium udsendte i går en advarsel til de udenlandske medier - de kaldes »talerør for uromagernes bevægelse«, og de udenlandske korrespondenter i Teheran har nu udgangsforbud.

Demonstrationerne mod styret dækkes heller ikke af hverken lokale medier eller det statslige tv, men optagelser, der alligevel blev lækket via mobiltelefoner og video-optagelser, viste demonstranter med papskilte, hvorpå der stod skrevet: 'Stilhed' og signalerede viljen til ikke-voldelig manifestation - som naturligvis også er betinget af den voldelige overmagt, reformtilhængerne i givet fald ville møde.

Men ud over hvad øjenvidner kan høre og se på gader og pladser, er det sparsomt med pålidelige oplysninger om, hvad der sker bag systemets kulisser, hvor en magtkamp hærger mellem den åndelige leder, Ali Khamenei og Hashemi Rafsanjani, to gange præsident og i dag formand for både 'Ekspertrådet' og 'Forligsrådet', der formelt kan afsætte den åndelige leder. Rafsanjani, der de senere år har mistet indflydelse, efter at Khamenei har kastet sit politiske lod til fordel for præsident Mahmoud Ahmadinejad, arbejder groft sagt for en mere pragmatisk kurs i forhold til Vesten, hvor Khamenei og Ahmadinejad vil bevare den permanente islamiske revolution med stærkt nationale overtoner. På bundlinjen af striden ligger økonomiske modsætninger, hvor hardliner-fløjen vil bevare den sociale udligningspolitik, Ahmadinejad har stået for, medens Musavi-Rafsanjani-siden ønsker et mere markedsorienteret Iran, befriet for vestlige sanktioner.

Arabisktalende militante

Efter at Vogternes Råd, dusinet af ayatollaher ét niveau under den åndelige leder, tirsdag morgen 'blinkede' med dekret om genoptælling af såkaldt 'tvivlsomme' stemmebokse, forhøjede Musavi-siden satsningen med krav om komplet nyvalg, støttet af de andre tabende kandidater, den tidligere parlamentsformand, Mehdi Karoubi, og eks-chef for Revolutionsgarden Mohsen Ridai, der har afkrævet myndighederne en detaljeret valgopgørelse og siges at have tilsluttet sig reformfløjens krav om annullering af valghandlingen.

Men ellers blomstrer rygtebørsen med modsatrettede meldinger, hvoraf en beretter om arabisktalende paramilitære militante, der blev sat ind mod demonstranterne i mandags, og som kun talte arabisk og ikke farsi, Irans persiske hovedsprog.

Er det tilfældet, og Information har ikke kunnet få forlydender bekræftet fra uafhængig kilde, tyder det på, at Revolutionsgardens ungdomsmilits, Basij, har mobiliseret 'kammerater' fra enten Hizbollah eller Hamas, der har 'træningscentre' i Iran, som hjælpetropper i deres angreb på Mousavi-sidens demonstranter. Et øjenvidne til begivenhederne, som Information talte med på en landlinje fra Iran, sagde om Musavis tilhængere:

»Man kan frygte, at de unge, der går på gaderne i alle de større byer, bruges som kanonføde i et større og mere kynisk magtspil.«

Hvad vedkommende mente, er, at magtkampen mellem de moderat konservative, støttet af dele af præsteskabet, 'bazaren' samt de veluddannede over for de såkaldt 'sekulære islamister' bestående af 'skjorteløse' bønder, Revolutionsgarden med Basij-militsen og den lavere middelklasse, afgøres bag systemets lukkede døre, og hvor den hidtidige delikate magtbalance mellem de forskellige interessegrupper muligvis forrykkes eller brydes helt op.

Men ingen eksperter - og der er mange, der artikulerer sig fra både Teheran og andre hovedstæder på den arabiske Al Jazeeras engelske tv-kanal - turde forudsige, hvilken retning Musavis grønne revolution tager i de kommende dage.

Drab skal undersøges

Reelt nyt vil tidligst åbenbares i morgen, hvor den åndelige leder, Ali Khamenei, der i går fordømte de »ulovlige« demonstrationer, vil lede den traditionelle fredags-bøn på Teheran Universitet, hans foretrukne platform for policy-udmeldinger.

Indtil nu har ingen direkte anfægtet Ali Khameneis autoritet, men det synes evident, at han er under indirekte beskydning via angrebene på hans protegé, Ahmadinejad, som på sin side har afvist enhver tale om valgsvindel.

»Valgresultatet bekræfter den niende regerings arbejdsindsats, som var baseret på ærlighed og tjeneste af folket,« sagde han i går til det iranske nyhedsbureau, IRNA.

Ahmadinejad vandt som bekendt med knap 63 pct. af stemmerne mod Musavis knap 34 pct. hvilket i øvrigt er stort set de samme cifre, som Ahmadinejad slog Rafsanjani med tilbage i 2005.

Men fronten mod den genvalgte præsident er voksende i takt med, at regimet udviser momentan tilbageholdenhed efter mandagens blodige sammenstød.

I går gik Ali Larijani, parlamentformanden, ud med en skarp kritik af Basij-militsens angreb på Teheran universitet, hvor fire blev dræbt.

Larijani er ikke kun en tidligere præsidentkandidat ved valget i 2005, men var indtil 2006 Irans internationale chefforhandler, bl.a. i relationerne til FN-s atomagentur, der inspicerer stater, der har signeret ikke-spredningsaftalen for kernevåben.

Larijani tabte en magtkamp med Mahmoud Ahmadinejad, der med støtte af den åndelige leder fik ham eksporteret til den mindre indflydelsesrige parlamentspost.

Hans intervention i magtkampen udlægges som endnu et tegn på, at den reform-venlige fløj samler støtte. Svaret på Larijanis kritik var et løfte om, at drabene på universitetskollegiet nu bliver efterforsket af myndighederne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er det ikke lidt påfaldende, at på de billeder vi ser fra demonstrationerne i Iran bærer demonstranterne altid bannere og plakater med slogans forfattet på engelsk og med de bogstaver vi bruger i vores skrftssporg. Det svarer til at demonstrater i eksempelvis København konsekvent benyttede sig af bannere med eksempelvis kinesiske eller japanske skrifttegn.

Hvad fortæller det os?

Michael Skaarup

velkommen tilbage til Per Vadmand.

Jeg håber at der kan findes en fredlig løsning, selvom det er grove anklager sagen handler om.
Ift. Per Thomsen spørgsmål, vil jeg forstå det på sammen må som Stanley Opmann.'

Jeg forventer bare ikke at det internationale samfund griber ind, for det kan kun gå galt. a la vadmands profeti.

Heldigvis, er det ikke bush, der styre revolveren i det hvide galehus længere, men den kompromis søgende Obama, hvis embedsmæssige kugler ikke er faldet en i pungen endnu, og derfor blot er en lille knøs.

Men havde jeg fået 63 % af stemmerne og blev beskyldt for valgsvindel, ville jeg ikke blinke et øjeblik, med at lade valget gå om. Men det handler jo om hvor sikekr man er i sin sag

Martin Stoltze

Ellegård tager ikke for givet, at valget var svindel. Det er måske klogt nok i en situation, hvor vi reelt ikke ved hvad der er foregået. Også selv om de tørre cifre virker meget usandsynlige. Ikke mindst, at Karroubi kun skulle have fået 1%. Det lyder meget underligt.

I øjeblikket handler det imidlertid om, hvad Iranerne selv tror om sagen. Vi ved, hvad de unge i Teheran tror. Indtil for et par dage siden kom der også rapporter om protester i andre større byer. Lige nu, kan jeg ikke finde ud af, hvad der foregår dér.

Og aller mindst ved vi, hvad folk tænker og gør i de fattige bydele, i småbyerne og på landet. Det er ganske afgørende.

Jeg har en fornemmelse af, at der er en stor kulturkløft mellem den moderne ungdom og mere traditionelle grupper. På den anden side må der være måder at trænge over den kløft som journalist. Nogle af de unge i byen kan jo f.eks have slægtninge på landet. Det samme gælder iranske studerende i udlandet, som er lettere at komme i kontakt med p.t.

Hvad pokker mener de egentlig, de Iranere som ikke er synlige på youtube? Det er en vigtig, men svær opgave at løfte i dækningen af Iran.

Niels Madsen

Når præsidantkandidaterne -- hvoraf 4 slap igennem nåleøjet-- skal godkendes af de religøse ledere, som har den reelle magt i Iran er der under alle omstændigheder ikke tale om et frit demokratisk valg.

Det er en skueproces--

og tilsyneladende er der nu gået ged i dette veltilrettelagte teater.

Danni Madsen

Per Thomsen: "Er det ikke lidt påfaldende, at på de billeder vi ser fra demonstrationerne i Iran bærer demonstranterne altid bannere og plakater med slogans forfattet på engelsk og med de bogstaver vi bruger i vores skrftssporg."

Det engelske bruger de selvfølgelig, fordi det er vigtigt for dem at kommunikere med omverdenen.

Som en Hamed Saber skriver ved et af sine Picasa-gallerier:
"Propagate, publish, and use of these photos are strongly suggested. Please let the world know what's going here!"

Lige herefter følger noget på persisk, som jeg gætter på er det samme, som der står på engelsk.

I det af Hamed Sabers gallerier, som jeg har linket til, er langt hovedparten af budskaberne på persisk.

Huffington Post har en suveræn live-blogning af begivenhederne.
Iran Updates: Live-Blogging The Uprising

Tobias Lindstrøm Jensen

Kære Per Thomsen

Hvad fortæller det os, at demonstranter benytter engelsk i deres banner? Det fortæller os at de Iranske demonstranter forsøger at kommunikere med omverden (vesten) via et international sprog og opnå sympati for deres sag. Desuden er engelsk et udbredt fremmedsprog i Iran.

Grunden til at man ikke ser kinesiske og japanske skriftegn særlig oifte ved demonstrationer i København er at man ikke forsøger at kommunikere med kinesere og japanere og at disse ikke er udbredte fremmedsprog her til lands.

Hvad forsøgte du at kommunikere?

Morten Pedersen

På Youtube.com har jeg set en mængde videoer, bla er hhv en politimand og en formodet civil betjent blevet fanget af pøblen efter voldsomme uroligheder, men begge slipper med livet i behold; de mest hævngerrige bliver dysset ned af andre demonstranter. Jeg synes det hele bærer præg af en utrolig værdighed og modenhed fra de demonstrerendes side.