KABUL - Tre danske soldater blev i går dræbt af en vej sidebombe i Helmand-provinsen i Afghanistan. Bomben er den tredje på ganske få dage og er ifølge den danske efterretningschef i Afghanistan et klart tegn på, at Taleban er i gang med at optrappe sine angreb på afghanske og udenlandske styrker i det sydlige og østlige Afghanistan.
Navnene på de tre dræbte, der var fra Garderhusarregimentet i Slagelse, var sent i går endnu ikke offentliggjort, men de pårørende er underrettet.
Stemningen blandt de danske soldater her i hovedstaden Kabul er trist og trykket efter meddelelsen om, at tre af deres kammerater fra spejdereskadronen var blevet dræbt.
De tre var sammen med resten af deres enhed Romeo 15 på vej til Barakzai-basen, der ligger midt i Helmands såkaldte grønne zone, da deres køretøj blev ramt af en kraftig vejsidebombe midt på den store sydlige ringvej Highway One, fire-fem kilometer uden for hovedbyen Gereskh.
120 kg dynamit
Ifølge efterretningschef Peter fra den danske kampgruppe var bomben endog meget kraftig, over 120 kg.
»Det var en professionel bombe, som formentlig var placeret i en regnvandskanal under hovedvejen. Da konvojen kom kørende, blev bomben detoneret ved fjernstyring,« siger han og understreger, at den type bombe er så avanceret, at den formentlig er plantet af udefrakommende talebanere.
»Mit bud er, at bomben var anbragt af en ekspertgruppe, der er kommet ind i landet fra Pakistan« siger han. En så stor bombe er ikke set i det danske ansvarsområde siden februar, hvor en lignende vejsidebombe dræbte tre britiske soldater.
»Det tager det meste af en nat at placere sådan en bombe, men vi kan jo ikke overvåge hver centimeter af hoved vejen 24 timer i døgnet,« siger Peter, der af sikkerhedshensyn ikke ønsker sit efternavn offentliggjort.
Flere bomber på få dage
Bomben, der dræbte de tre danskere, er den tredje som er sprunget på bare seks dage i det danske ansvarsområde. I søndags sprang en talebaner sig selv og sin motorcykel i luften inde i Gereskh by. Han mål var ifølge den danske efterretningschef et koordinationsmøde i Gereskh Security Group, der blandt andet tæller den lokale distriktsguvernør, politichefen og flere andre nøglepersoner fra både afghansk og dansk side, heriblandt næstkommanderende for den danske Helmand-styrke, Jens Rossen.
Også flere danske journalister skulle have deltaget i mødet, der heldigvis blev aflyst i sidste øjeblik.
I fredags kørte en anden selvmordsbomber direkte ind i flere parkerede tankbiler, der forsyner den danske styrke med brændstof. Mindst fire civile afghanere blev dræbt og ti såret.
Den danske efterretningschef understreger, at de tre bomber er et klart tegn på, at Taleban er ved at optrappe sine angreb. Det sker typisk efter opiumshøsten er overstået, forklarer han. Under høsten beskytter en del af talebanerne de lokale bønder og opkræver så skatter, der bruges til at finansiere indkøb af nye våben og sprængstoffer.
Hos de danske soldater i Kabul holdt den danske feltpræst, Oral Shaw, i aftes en kort mindehøjtidelighed og bad Fadervor med de danske soldater, hvoraf flere netop var ankommet fra Helmand.
»Det eneste, jeg kan gøre, er at skabe et rum, hvor soldateren kan tale om det, der er sket. Jeg beder dem tale med hinanden og komme til mig, hvis de brug for det. Det er der allerede flere, som har gjort,« siger Shaw.
To af hans kolleger opholder sig hos den danske styrke i Helmand, hvor de yder psykologisk førstehjælp til de dræbtes kammerater.
»Vi er jo en del af beredskabet, når sådan noget sket og vores opgave er bl.a. at motivere soldaterne til at fortsætte trods alt,« siger han. Oral Shaw understreger, at det er hans erfaring, at tragedier som den, der ramte de danske soldater i går, får resten af kompagniet til at rykke endnu tættere sammen.
»Det er den almindelige reaktion, at de andre kun bliver endnu mere opsat på at løse deres opgaver, så kammeraternes død ikke har været forgæves,« siger Shaw, der til dagligt er sognepræst i Randers. Forsvarsminister Søren Gade (V) var netop i går på vej hjem fra et besøg hos de danske soldater i Helmand, men befandt sig ikke i nær heden af eksplosionsstedet. Danmark har nu mistet 25 soldater i Afghanistan. Heraf 20 siden september 2007.
C
Kim Vibe
Om soldaterne der skulle afsted til Afghanistan var nyuddannede eller bare havde været hjemme på ferie er ligegyldigt for mit indlægs pointer.
TV-aviserne fik afleveret budskabet om de 3 døde soldater ¨så vidt jeg er orienteret uden at forårsage mandefald og det er da direkte imponerende.
Forestiller man sig eksempelvis en soldat der mirakuløst forudaner sin egen død hvis han tager til krigszonen Afghanistan - kan en sådan soldat så overhovedet handle i overensstemmelse med sin egen "mavefornemmelse" uden at blive opfattet som en "kujon" der skulker fra krigens "arbejde" ?
Lars H.:
”der pågår en utrættelig kamp om verdens ressourcer - denne kamp har naturligvis sikkerhedspolitisk betydning - men er ikke desto mindre altovervejende kommerciel og udkæmpes på markedspladsen, ikke krigsskuepladsen.”
”Det er hverken nødvendigt eller nyttigt for Vesten med militær magt, at erobre et givet land med betydelige forekomster af strategiske naturressourcer for dermed at få adgang til samme.
Som altovervejende hovedregel vil ressourcerne nemlig tilflyde det internationale marked helt uagtet om Vesten har brugt milliarder af dollars og politisk kapital på en militær intervention eller ej.”
Mit svar:
Økonomisk drejer det sig for USA om at fastholde sin dollarvaluta som international reservevaluta og afregningsvaluta for bl.a. olie for på den måde at beherske ”det internationale marked”, så andre olieimporterende lande f.eks. tvinges til at skaffe sig dollars ved at eksportere brugsværdier til USA, som så kan lade seddelpressen rulle (indtil nu) omkostningsfrit.
Mister dollaren denne funktion er følgerne især for USA's ’supermagtstilling’ ret så uoverskuelige. Det er hvad, der er ved at ske i disse år.
Overfaldet på det ret så ’kastrerede’ Saddam Husseinske Irak (efter 80’ernes Iran/Irak-krig og 90’ernes sanktioner. Dette omgår Lars H. med udtrykket ”en opfattet trussel”) i 2003, under påskud af masseødelæggelsesvåben, havde derfor nok også en baggrund i at undgå, at hans beslutning om at bryde dollarens olie-afregningsfunktion skulle skabe præcedens.
I det chauvinistiske og planetarisk og øko-biologisk destruktive stormagtsspil om bl.a. Centralasiens ressourcer, drejer det sig ikke blot om oliefirmaer, profit og egne forsyninger men også om muligheden for at kunne lukke af for sine ’fjenders’/konkurrenters (især Kina) og også sine ’venners’/alliancepartneres (Indien, Europa) energitilførsler.
Især militærapparater har et stort olieforbrug, det er vanskeligt at finde alternativer til.
Venligst
Jens,
Risikoen er på 2 procent, så den lever vi med. Hvis folk ikke kan håndtere det og mere til for den sags skyld, så har de valgt det forkerte erhverv.
Tråden er nu kommet ind i en debat om Afghanistans resurser.
En speciel Afghanistansk resurse der ikke må glemmes er opium. Ifølge oplysninger på Internettet stod Afghanistan for 90% af verdens samlede opiumproduktion i 2008.
Hvis magt-grupperinger i USA har obskure interesser i Opiumsdyrkning som landet ikke umiddelbart skilter med - kunne et motiv til at fjerne Taleban fra opium-dyrkningen og opium markedet være at dette hemmelige "USA" ønsker kontrol med dyrkningen af valmuer for at få en speciel høj og ren kvalitet som ikke kræves af de almindelige aftagere af opium.
Lyder den teori sandsynlig ?
Problemet er kun at den pågældende teori trækker tråde ud til et vue over det hemmelige USA som de fleste normale mennesker helst vil være fri for at erkende.
I 2009 har mennesker en del at tale om - f.eks 11. september-angrebet i 2001.
Her på Information har der været en debat som nu idag fylder 956 indlæg.En debat der nærmest entydigt peger på en amerikansk New World Order konspiration som bagmænd og iscenesættere af terror angrebet på World trade Center med Fly eller missiler og tonsvis af avanceret formentligt militært produceret Nanothermit.
Et avanceret amerikansk missil penetrerer Pentagon på dagen den 11.september 2001 som iøvrigt er 60 årsdagen for Pentagons grundlæggelse.
At det er et missil der bruges til angrebet på Pentagon er bevisligt - f.eks grundet fraværet af nogensomhelst vragdele fra et fly !
Der er blevet diskuteret meget om disse amerikanske banditter der stod bag 11. september-angrebet her : http://www.information.dk/183629
Og denne tråd fremstår som en af de bedste diskussioner om USA og den 11.september der er blevet ført her i Danmark.
Hvis dette hemmelige "USA" som stod bag 11.september-angrebet også har interesser i 100% optimale og 100 % rene opiater så forstår man også USA's interesse i Afghanistans Opiumsmarker.
Afghanistan er en central perle for Opiumsdyrkning uden sammenligning - ja inden for hundreder af lysår.
Det er det eneste land der har klimaet og mandskabet og ekspertisen til at dyrke opiater som er 100% optimale til USA's whatever formål med opium.
Der gives situationer hvor Opiater er hård valuta og andre situationer hvor Opiater betales med hård valuta.
Så uanset hvem kunderne er; tjener USA - KASSEN -hvis teorien er rigtig.
Skulle man høre til de forsigtige de helst ikke vil høre noget negativt om Det hvide Hus's
tidligere præsident Bush der kobles på Kokain smugling af tidligere Cia-agent William Cooper skal man ikke klikke på linket herunder der er en skatkiste for enhver der vil forstå det hemmelige USA.
William Cooper fortæller blandt om den unge Bush Junior der angiveligt bruger sit olieselskabs boreplatforme som mellemstation for kokainsmugling.
Foredraget findes også andre steder men lydkvaliteten er maksimal på dette link:
http://www.disclose.tv/action/viewvideo/23079/William_Cooper___Ufo_Alien...
Om USA har yderst hemmelige opium interesser i
Afghanistan er et interessant spørgsmål at stille når nu ca. 2 % af de danske udsendte soldater risikerer at komme hjem - så vidt forlydender -
som døde.
Kim Vibe har fuldstændig ret i, at det er et erhverv at være soldat i Afghanistan fuldstændigt som andre lidt risikable erhverv - brobyggere f.eks. Det er derfor osse aldeles uforståeligt og uden for proportioner, at TV fortæller og rapportere fra soldaters dødsfald og begravelser og forsvarsministeren holder taler, blot fordi f.eks. 3 soldater bliver slået ihjel på deres arbejde. Arbejdsministeren holder ikke taler, og der rapporteres ikke fra begravelserne, hver gang nogen dør ved andre arbejdsulykker. Trafikministeren holder ikke taler, og der rapporteres ikke fra begravelserne, hver eneste gang nogen dør i trafikken.
Nej det er ikke uforståeligt. Der er jo i et demokratisk samfund selvfølgelig et sted derude en grænse for, hvor mange tab der er akceptable, for at føre regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitik ud i livet, når der ikke er en konkret trussel mod nationalstatens eksistens.
Hvert tab har derfor potentielle politiske konsekvenser, hvorfor det selvfølgelig er mere interessant at skrive om, end når folk falder ned fra stiladser.
Hvis det er for svært at forstå, forstår man ikke meget af det samfund, vi lever i.
En venlig sjæl på tråden skriver, at Kim Vibe nu ser tingene i bagklogskabens ulideligt klare lys. Et par af ordene er præcis nok, et par andre for venlige. Prøv fx at følge KV’s argumentation, som pludselig handler om, at soldaterne, der skulle af sted, havde været hjemme på ferie. Noget der som senere anført var ligegyldigt for pointen – men nu passede ind i KV’s forsvarsværker.
Og så KV’s helt fantastiske udtalelse: ’Jens, Risikoen er på 2 procent, så den lever vi med. Hvis folk ikke kan håndtere det og mere til for den sags skyld, så har de valgt det forkerte erhverv’.
Egentlig kan man jo blot lade det stå til almindelig eftertanke. Men, hvor kommer disse 2 procent fra? Det må da afhænge af særdeles mange ting, der som min gamle fænrik ved Gardehusarregimentet (den gang i Næstved) sagde: ’Det er induviduelt for den enkelte’. Det er i hvert fald afhængig af den enkelte situation og opgave. Og så dette, at det må mennesker da kunne håndtere – risikoen. Det er jo nemt at sidde ved et tastatur og udtale sig om. Men, det kan da være en uretfærdig betragtning. Med den store indsigt Kim Vibe giver udtryk for med hensyn til militære emner (og geopolitiske og - - -) har han måske en grundig baggrund i militæret – og så er mine tanker uretfærdige. Men lige nu minder det mig om en vise, som Svend Asmussen og Ulrik Neumann optrådte med lige efter 5. maj 1945: ’Es war einmal ein bøses Wicht - - ’, hvor der i en af linjerne står: ’ Og alle seine Kampfgenossen han sendte mutigt ud at slåssen’.
Med venlig hilsen
Paul Hegedahl
I dag er så yderligere tre danske soldater blevet såret i denne meningsløse krig. Det er ingen tvivl om at de danske besættelsesstyrker står overfor en overmægtig fjende, som de ikke har den mindste chance for at besejre.
Spørgmålet er om Danmark allerede i indværende år bliver tvunget til en "ærefuld tilbagetrækning"?
Paul,
Ja det er jo simpel matematik, som du så åbenbart et problem med at forholde dig til. 300 mand på jorden uden for lejrene. 6 døde pr. hold.
Jeg har været i Helmand og har lang militær erfaring, så dine latterlige insinuationer kan du jo passende vende imod dig selv, selvom du åbenbart engang i tidernes morgen, da det var tvunget, dog har været husar.
Hans Mortensen:
"send venligst en tanke til de små afghanske pigebørn, som du ønsker at overlade til talibanernes vold og terror..."
Så kan du jo passende sende en venlig tanke til alle de mange civile NATO dræber, den såkaldte "collateral damage". NATOs bombefly har igen, igen sprængt et stort antal civilister i stumper og stykker:
http://politiken.dk/udland/article736764.ece
http://politiken.dk/udland/article736764.ece
Kim Vibe
Må jeg lige stille dig et spørgsmål.
Hvad mener du som tidligere udsendt soldat om min teori om USA's mulige hemmelige interesser i Opiummarkerne ?
Jeg må tilføje at sandsynligheden er meget stor for at der findes et hemmeligt "USA" som har disse hemmelige interesser for Opiumsdyrkningen samt især interessen for at afghanerne vedbliver "som folk" med at dyrke og vedligeholde århundreders ekspertise i Opiumdyrkning. (Forsåvidt at opiumsdyrkning som samlet pakke er en proces som dette "USA" foretrækker udført af en lavt betalt og en konstant kunstigt primitiveret men specialiseret befolkning der kun af nød udøver dette til tider hårde arbejde med at dyrke opium.)
Jens,
At illegale penge fra blandt andet narko, kan bruges til at finansiere en politik, man ikke ønsker at belemre befolkningen med, er en kendt sag.
At det i sig selv skulle have nogen afgørende indflydelse på USA,s politik i området anser jeg dog for usandsynligt.
Jeg har ikke observeret noget dernede, der taler for det, hvis det er det, du fisker efter.
De seneste 6 dage er 6danske soldater blevet dræbt eller såret. Det sætter unægtelig Kim Vibes fantasifulde og optimistiske regnestykker i et lidt uheldigt lys.
Hvem sagde komiske Ali?
Kim Vibe
Rolig - jeg fisker ikke efter oplysninger jeg ikke - på en eller måde - har i forvejen.
Men det undrer mig, at USA kan brænde Kokain marker af i Sydamerika og samtidigt lade Afghanistan producere op til 90 % af verdens samlede - vel at mærke kendte/skønnede produktion af opium.
Ser man på kokain rusen som jeg har hørt den beskrevet - giver den følelsen af kontrol & magt og storhed - ikke en følelse som alle for mange små almindelige mennesker får lov til at skaffe sig fornemmelsen af at have - - for prisen på kokain er høj og dens publikum er ofte velstillet fra gode kår - .
Opiater kender menigmand fra den smertestillende effekt - narkomanens sus og så den sløvende virkning som opiater har.
Opium er desuden bogstaveligt et stof der fører til døden.
Opium er en dræber.
Poeter har beskevet oplevelsen af opium som en togtur til dødens rige - når narkomanen forbi det røde lys i dødens tunnel vender han formentlig ikke tilbage for at tænde en ny opiumpibe for at digte om stoffet eller tænde en ny pibe opium.
Ser man på disse to stoffer så forekommer opiater mig anvendelige som remedier til krige (som smertestillende) eller anvendelige til glemsel (som del af terapi) og ikke mindst anvendelige som et stof anvendeligt til mild bedøvelse af "slaver" og lignende.
De afghanistans opium-marker fredet af USA eller ej producerer 90 % af verdens samlede produktion af opium i 2009.
Kender man nu lidt til den amerikanske New World Orders konspirations dagsorden for fremtidens mennesker i såvel USA som Europa er kokain formentlig ikke et stof som flertallet af fremtidens mennesker vil komme til at prøve - endsige bekymre sig om.
Kokain i fremtiden vil sandsynligvis blive forbeholdt diverse magthavere & politikere - chefer og måske visse dele af det øvre borgerskab så de kan holde deres magtrus ved lige.
Derfor - Et eller andet sted mellem disse to stoffers egenskaber rejser der sig nogle stadig ubesvarede spørgsmål om USA's officielle narkopolitik - såvel om den uofficielle samme.
Et af disse spørgsmålene handler om det hemmelige "USA's" ( New World Order konspirationens) - opium-interesse i Afghanistan.
For danskere er det interessant om dette hemmelige "USA's" interesse i Afghanistan er at få fjernet Taleban hvorved samme "USA" nemmere kan kontrollere Opiumdyrkningen.
Danmark ville i en sådan situation kunne siges at deltage i en triviel men meget moderne version af en Opium-krig.
I så fald - bør spørgsmålet stilles om danske soldater bør deltage med deres liv i en sådan banal Narkokrig - Krig om narkointeresser er der så vidt aviserne nok af på Nørrebro i Danmark !
Er det overhovedet det danske militærs opgave at dræbe Talebanere for at fornævnte amerikanske New World Order konspiration senere i forløbet kan tjene "Kassen" på 100 % optimerede og rene opiater fra Afghanistan ?
Jens Catlow
Bemærk hvad der skete da Taliban var ved magten - de kontrollerede opiums produktionen 100 procent - og der blev dyrket 90% mindre opium - man ved jo, at konflikt områder er yndede produktionsfelter og transitruter tager næsten altid vejen igennem sådanne områder, på grund af mindre risiko. Så hvis der ikke er en konflikt, må man jo skabe en....
Talibans opium blev kanaliseret via den pakistanske efterretningstjeneste, til den italienske mafia, i et helt almindeligt våben- og efterretninger for heroin kredsløb.
Opium og de deraf afledte produkter, har den fordel frem for US$, at de som betalingsmiddel bliver mere værd jo længere de befinder sig fra oprindelsesstedet - de fylder mindre, og kan ikke spores.
Det burde forekomme indlysende hvis man kan huske Iran/Contra-skandalen, at når man lader sit lands efterretningsvæsen - CIA - være delvist selvfinansierende, med drift af fly- og andre selskaber, så har man sluppet enhver kontrol med hvad der foregår - så hvis CIA mangler midler til en mission, fordi denne ikke kan finansieres af "offentlige midler" - ja så har opium og den slags en naturlig plads i forløbet.
Afghanerne brugte i øvrigt heroin mod de Sovjetiske styrker - masser af tropperne var heroinmisbrugere da de rejste hjem - og en del af den Sovjetiske Efterretningstjeneste i Afghanistan involveret i heroinbranchen.
Der følger jo altid en del rakkerknægte med i krigens kølvand - fra min tid i FN i Jugoslavien, kan jeg fortælle dig, at der gik 8 mdr., så drev den russiske mafia bordeller i de områder, der var sikrede militært.
Den siddende præsident for besættelsestropperne, Hamid Karzai har arbejdet for UNOCOL, der ville lægge en rørledning gennem Afghanistan, hvilket de ifølge Kim Vibe og Lars Hansen ikke vil alligevel.
Hans lillebroder Ahmed Wali Karzai er mistænkt for at være dybt involveret i heroinhandel.
Afghanistans anti-korruptionschef Izzatullah Wasifi, var dømt for narkohandel i USA...
http://www.guardian.co.uk/world/2007/aug/28/afghanistan.drugstrade
- - -
Men at USA eller Nato, ud fra et altruistisk grundlag skulle bruge milliarder af dollar på at bekæmpe religionen i verdens 5. fattigste land - endsige på grund af knap 3000 døde amerikanere - det kan da kun være i "Green-zone" Kabul, at man tror på det.
Niels Mosbak
Tak for dit inspirende svar.
Dine bemærkninger angående Talibans måde at køre Afghanistans Opiummarked på fik mig til at erindre at Bush junior og hans venner i oliebranchen havde Taliban repræsentanter på besøg i Texas angiveligt til en snak om denne olierørledning som de ville lægge igennem Afghanistan.
Michael Moore havde et par klip fra begivenheden med i sin film 'Fahrenheit 9/11' . Jeg husker billeder af unge Talibankrigere som var tydeligt uimponerede af den amerikanske livstil og luksus som de blev trakteret overdådigt med i Texas ifølge Moores film.
Kunne man komme på den tanke, at samtalerne med Taliban repræsentanterne muligvis handlede mere om opium-markedet end om olie-rørledninger ville det give god logik til tanken om at sådanne bustede og forliste forhandlinger med Taliban førte til Præsident Bush og USA's invasion ind i Afghanistan, da muligheden blev arrangeret via 11.september-angrebet på WTC og Pentagon.
Er man Michael Moore -fan fandt jeg en interessant diskussion mellem Moore og en krigshøg Bill O'Reilly der virker kold og ligeglad med at andre folks børn dør i Bush's krig mod Irak og Afghanistan. Moore er god i denne diskussion og emnet er blandt andet som beskrevet om man skal sende sine børn i krig for George Bush's løgne om masseødelæggelsesvåben i Irak m.m.
Her linket til Michael Moore's diskussion med Bill O'Reilly.
http://www.youtube.com/watch?v=trOdCU6aZOg&feature=quicklist
Heinrich R. Jørgensen,
HRJ:"Irak var en afvigelse fra denne regel. Saddam Hussein undlod systematisk at sætte sine 2 mio daglige tønder olie til salg i perioder, og solgte dem siden, således at der gik en del kludder i både den internationale forsyningssikkerhed og prisdannelse på olie."
Det har da sikkert været et irritationsmoment, og næppe gjort Saddam populær blandt de olieimporterende lande, men har i forbindelse med beslutningen om at afsætte Saddam næppe spillet den helt store rolle.
Per Thomsen,
TP:"I stedet får at kunne forære hele Mellemøsten til sig selv og det private erhversliv fik de sig et gevaldigt militært nederlag og en deraf følgende finanskrise, der én gang for alle vil nedbryde NATOs hegemoni..."
Ja, Saddam gav godt nok USA bank, komiske Thomsen.
TP:"De seneste 6 dage er 6 danske soldater blevet dræbt eller såret"
Og over de seneste 8 år har taliban dræbt 17 danske soldater og taget 0 til fange - håbet ikke jeg ødelægger din begejstring, komiske Thomsen med dette forholdsvis ringe resultat for dit hold, Taliomsen.
Mark Thalmay,
MT:"Økonomisk drejer det sig for USA om at fastholde sin dollarvaluta som international reservevaluta og afregningsvaluta for bl.a. olie..."
Hvilket Vestens indførelse af demokrati i Irak jo ingenlunde kan siges at facilitere eller obstruere som sådan - hvorfor det næppe har haft særlig stor indflydelse på beslutningen om at afsætte Saddam.
Jens Catlow m.fl.,
JC:"Opium..."
I kan da ikke for alvor mene, at USA har afsat Taliban for at få adgang til opium!?
Selv hvis 'OGA' vil ha' fat i opium ka' de sgu nemt arrangere det således, at det legale opiums marked via omveje forsyner de aktører og netværk 'OGA' måtte ønske tilgodeset i så henseende, og derved frarøve fjendtlige organisationers markedsandele og indkomstgrundlag.
Lars Hansen
Som konspirationsteoretiker jonglerer man med teorier. Kan kan sandsynliggøre dem kan de blive til indicier og beviser. Sådan er det.
I sagen om New World Order konspirationens brug af landet USA til krig mod Afghanistan og Irak via New World Order medlemmernes posteringer på deres arbejdspladser i Washington og Pentagon har vi set en del.
F.eks er det 100 % bevisligt, at et amerikansk militær missil bliver brugt til angrebet på Pentagon.
Undersøg det og du finder ud af at det er sandt.
Brug halvanden time - se September Clues og så ved du mere om dette missil og de amerikanske pengegriske banditter der arrangerede 11.september begivenhederne.
Her er linket:
http://www.youtube.com/watch?v=AXda5Kn2LAM&feature=PlayList&p=FAFFDE39F3...
George Bush's bror Marvin Bush og deres fætter Wirt Walker var sikkerhedschefer i det sikkerhedsfirma der varetog sikkerheden i World trade Center og i de lufthavne hvorfra der angiveligt blev kapret fly den 11. september 2001.
Bush-drengene gav som chefer (må man antage) orden til at fjerne de bombesfiffende hunde den 5 september som kunne have lugtet sig frem til bomber i weekenden den 7.8.9. september hvor ca. 500 stadigt uidentificerede personer angiveligt "opgraderede kabelnettet" i de strømløse og derfor ikke kamera-overvågede WTC-tårne 1 & 2.
Bush's bror og fætters direkte involvering i den 11. september-angrebet stinker åbenbart så meget, at ingen journalister og redaktører nogensinde har turdet nærme sig emnet i deres aviser. Den nyhed er til dato verdens mest sensationelle og alligevel den mest fortiede nyhed på hele kloden - nogensinde.
(Bush - drengene render vel stadig rundt og griner den dag idag og dør vel sikkert som de eneste hidtil på jorden - også af grin en dag.)
Undersøg den 11. september og du finder ikke nogen Al Qaeda og Taleban - men lutter pengegriske amerikanske "banditter" der udførte mediebraget "9/11/2001" og som siden har tjent store penge på krigene og olien og sikkert ikke mindst på det verdensomspændende økonomiske kollaps.
Det er uhyggeligt hvad vi ved idag om begivenhederne den 11.september med spor til pengestærke amerikanske bagmænd der siden er blevet så rige at ingen kan fatte det.
De har sugesnablen direkte nede i det kolossale amerikanske krigsbudget !
Snart ejer de hele verden og kan uden konkurrence sætte priserne som de vil på vand og sæbe og You name it.
Opium i Afghanistan kan være en gesjæft som disse New world Order konspiratorer ikke vil gå glip af.
Af årsager som nævnt i mine indlæg længere oppe på siden her.
Ved at fjerne Taleban fra opiummarkerne skal disse amerikanske konspiratorer kun betale de fattige bønder og fortjenesten på opium kan derved blive så direkte astronomisk, at ingen fatter det.
Lars Hansen:
"Ja, Saddam gav godt nok USA bank, komiske Thomsen."
Jeg tror ikke du har helt styr på de historiske facts, Hansen. Jeg kan oplyse at den irakiske regeringsleder og det mest af hans familie rent faktisk blev myrdet af amerikanerne, så det vil nok ikke være ganske korrekt at sige, at "han gav USA bank".
Til gengæld er det en kendsgerning at USA i Irak i øjeblikket er i gang med det, man i forbindelse med Vietnamkrigen betegnede som en "ærefuld tilbagetrækning". Eller sagt på almindeligt dansk, så er amerikanerne i fuld gang med at stikke halen mellem benene.
USA's tilbagetrækning fra Irak vil på længere sigt betyde at ærkefjenden Iran vil overtage kontrollen med området. De iranske mullaherne vil på den måde komme til at kontrollere en meget stor del af jordens energiforsyning, så i den forbindelse kan man roligt sige at USA og Vestmagterne ”har fået bank”, medmindre naturligvis at det lykkes at få indsat en venligsindet regering i Iran.
Det er også en kendsgerning at udgifterne til krigen i Afghanistan og Irak har været så enorme, at disse udgifter har været en af de primære faktorer, der har udløst den såkaldte "finanskrise", som én gang for alle vil destruere USAs globale hegemoni.
Lars Hansen:
"har i forbindelse med beslutningen om at afsætte Saddam næppe spillet den helt store rolle."
De eneste tre plausible, realpolitiske grunde jeg har kunnet få øje på, der kunne forklare USA's interesse til at invadere Irak i 2003, er:
1) ønsket om at knægte Saddam-regimet, fordi det truede oliedollar systemet, idet krav om afregning i andre valutaer ville underminere USA's økonomi.
USA's nettoimportbehov for svjh 17 mio tønder olie dagligt, hvilket ganget op med oliepris og 365 dage årligt, bliver et betydeligt beløb. Det er dog i sig peanuts ifht. USA systematiske underskud, der i bund og grund skabes ved at udnyttes USD'en stilling som reservevaluta. USA's økonomi er - desværre - baseret på, at der er tillid til USD'eren, som reservevaluta, og USA's og Federal Reserves systematiske udnyttelse heraf på dybt uansvarlig vis har holdt USA flydende i årevis.
Enhvert forslag om at nægte at modtage betaling i USD, er en direkte trussel mod USA,
2) ønsket om at knægte Saddam-regimet, fordi de bevidst gjorde hvad de kunne for at genere og udfordre USA, konkret ved at undlade til sælge olien i en lind strøm, idet Saddamregimets frækhed kunne smitte.
Det var givetvis nogle der har ment, at de ville være passende at demonstrere for verden, at frækhed ikke tolereres af USA.
3) USA håbede, at blev Saddam regiment afsat, ville det være muligt at øge Iraks olieproduktion, fra de hidtidige 2 mio tønder dagligt, til 6 mio tønder dagligt.
Som verdens førende olie-junkie, havde navnligt USA en interesse i at kunne erhverve sig mere olie, da verdensproduktionen af olie ikke stod mål med behovet.
Til Lars H.
for at supplere Heinrich J.s glimrende, klare og kontante indlæg:
Implicit forudsætter du i din ’argumentation’, at ”Vestens”, dvs. USA's neokonservative daværende Bush/Cherney-regering med ’påhæng’(deriblandt DK), ’egentlige motiv’, ud af de forskellige af denne regering påståede, og i tidsforløbet skiftende, for at overfalde Irak militært, i modstrid med FN-pagten
(Kofi Annan, FNs daværende generalsekretær: "I have indicated it was not in conformity with the UN Charter. From our point of view, from the Charter point of view, it was illegal."[105])
for på den måde at komme Saddam til livs, var et ønske om at indfører demokrati i dette land.
Et overfald der efter alt at dømme har koster ca. en million mennesker livet
(a b c "Greenspan Admits Iraq was About Oil, As Deaths Put at 1.2 Million")
og adskillige millioner flygtninge ud af en befolkning på ca. 25 millioner (til sammenligning regnes Saddams ofre at være ca. 300.000).
Hvis jeg skal være venlig, og det vil jeg da gerne være, vil jeg kalde denne din implicitte påstand et ’blåøjet/naivt selvbedrag’.
(Her regner jeg med støtte fra din ’kampfælle’ Kim Vibe :-))
Citat fra Wikipedia:
Shortly after the American invasion began, Sistani issued fatwas calling on Shia clergy to get involved in politics to guide masses towards what he sees as "the clearer decisions", and to fight what he sees as "media propaganda". However, as the summer of 2003 approached, Sistani became more involved, though always through representatives, never directly. He began to call for the formation of a constitutional convention, and later demanded a direct vote for the purpose of forming a transitional government … Subsequently, Sistani has criticized American plans for an Iraqi government as not being democratic enough.
Sætningen "Sistani has criticized American plans for an Iraqi government as not being democratic enough" henviser til at det var al-Sistani, der insisterede på "een person - een stemme" valg, da den amerikanske besættelsemagt på det tidspunkt have andre planer.
De måtte nødtvunget gå med til det, da de ellers risikerede, at også Shi'itterne(ca. 60% af befolkningen med de ’oprørske’ ca. 20% sunnier i alt 80%) ville gå til væbnet modstand.
Noget der indtil da var blevet forhindret - i stor udstrækning takket være al-Sistani's religiøst baserede autoritative indflydelse.
Besættelsesmagtens ’andre planer’ kan f.eks. belyses med følgende citat fra en artikel af Dr. Muqtedar Khan, Director of International Studies and Chair, Political Science Department at Adrian College in Michigan. http://www.ijtihad.org/Iraqi%20Elections.htm :
”We must not forget that until Ayatollah Sistani insisted on early nationwide elections to the US was opposed to such an election and was determined to form a government based on local community representatives handpicked by the US. It was only after the US agreed to a nationwide elections to install a transitional government that will write the new constitution did the Shiite community cooperate with the occupation forces and the incipient Shiite insurgency led primarily by Moqtada Sadr in Najaf and other places fizzled out at the intervention of Ayatollah Sistani who expedited his return from Britain, on August 25, 2004, to placate the growing anger in Iraqi Shiites”
Med venlig og medfølende hilsen hvis du er på vej til at miste nogle ’idealistiske illusioner’.
Heinrich,
Jeg er ked af at se, at du også er i den populærmarxistiske historiefortolknings fejlslutninger.
Irak er nøglen til Mellemøsten. Sådan har det været længe. Spiller olien en rolle? Ja, men Iraks egen olieproduktion er en ubetydelighed i den sammenhæng.
Mark,
Da der skulle skabes et demokrati i Irak, var og er der meget stor tvivl om landet overhovedet kunne hænge sammen, eller om der skulle ske en form for opdeling.
Shia flertallet havde en klar interesse i det rene demokrati, mens Sunnier og kurdere var mere stemt for kantonnisering.
Det lå derfor ikke nødvendigvis lige til højrebenet, at skabe en fælles irakisk stat.
Det havde ikke noget at gøre med amerikansk modvilje mod irakisk demokrati, men derimod med at skabe den bedst mulige levedygtige stat.
Nu er Kim Vibe trængt så meget i defensiven, at han føler sig nødsaget til at betegne den gode Heinrich R. Jørgensen som "populær-marxist".
Måske skulle Vibe gå sig en tur med hunden og køle ldit af. I modsat fald er der en overhængende risiko for at han i sin næste kommentar vil begynde at bruge gloser som "gammelkommunister" eller andre af højrefløjens slagord fra Den Kolde Krigs tid.
Kim Vibe:
"at du også er i den populærmarxistiske historiefortolknings fejlslutninger."
Jeg kan ikke se andre realpolitiske motiver, end de tre jeg fremførte.
Der er selvfølgelige de fjollede, såsom Bush Jr. der skal vise farmand, bekæmpelse Al Qaeda og deres støtter, udbredelse af frihed og demokrati i andre lande, detronisering af Saddam Hussein fordi han var værre end alle andre despoter, og sikkert mange flere.
Hvis man ville gribe ind overfor problematiske regimer i Mellemøster, forekommer det mig langt mere logisk, hvis Saudi Arabiens regering var blevet væltet. Denne regering er i forvejen holdt oppe af USA, er lidet populær, støtter beviseligt terrororganisationer og er udgangspunkt for wahabisme og dennes udbredelse, der i min er langt farligere end selv Talebans perverterede tanker som de hævder har noget med sunniislam at gøre.
Eller Iran, der nu er en stor støtte for shia-ballademagere i den irakiske borgerkrig, samt støtter Hezbollah, og skaber ballade for Israel (som USA historisk set gerne støtter).
Der kunne såmænd også være gode (omend lidt komplicerede og risikobetonede) argumenter for at USA havde forsøgt at lægge en dæmper på Israels dominans i området, men det er næppe en tangent vil skal forfølge i denne tråd (bl.a. fordi vi aldrig ville enige alligevel).
Du er nødt til at nøjes med at glæde dig over, at vi er helt på linje, når det kommer til vores vurderinger vedr. Afghanistan ;-)
Kim V.:
Jeg er ked af at se, at du nu ’glider’ fra den ’realpolitiske’ forståelse og tilsyneladende afskriver enhver omtale af økonomiske motivationer, som ‘populærmarxistiske historiefortolkninger’.
Det kan da kun medføre ”fejlslutninger”. :-)
I stedet begynder du (kynisk?) at vifte om dig med ’idealistiske illusioner':
(”Da der skulle skabes demokrati i Irak … ”).
Er ’demokrati’ for dig bare et ’buzz-word’ til belejligt brug i NATO-propagandaen?
Under inspiration af Jens Catlow’s indlæg
(” Ser man på kokain rusen som jeg har hørt den beskrevet - giver den følelsen af kontrol & magt og storhed …”)
og ihukommende den uforglemmelige scene fra Chaplins film ”Diktatoren”, hvor Hitler jonglerer rundt med en globus i sin ’verdensherre’-dagdrøm, kunne man selvfølgelig også spørge:
Var du ’en flue på væggen’ i ’Det Hvide Hus’ og overværede Cheney, Bush og Rumsfeld sniffe coke, mens de jonglerede rundt med forskellige geopolitiske scenarier udtænkt i sidstnævntes Pentagon? :-)
I så fald ved du måske også, hvis ’højreben’ det var, en irakisk enhedsstat ’ikke lå lige for’?
Om der er en ” amerikansk modvilje mod irakisk demokrati”?
Formodentligt ikke principielt - kun hvis det ikke leverer USA ” nøglen til Mellemøsten”.
Mon ikke ’overvejelserne’ mere drejede sig om at vinde amerikansk fodfæste end om ”at skabe den bedst mulige levedygtige stat”?
Med ’realpolitisk’ hilsen
Der er en historie om, hvordan invasionen af Irak blev besluttet. En lidt fjollet teori, som så mange andre, men alligevel...
Bush og Cheney sidder ved et bord i en bar, og samtaler da en mand kommer ind. Han genkender dem, og synes det er utroligt, at disse har indfundet sig i sådanne ydmyge omgivelser. Han hilser benovet, men frimodigt på dem, og spørger venligt hvad de dog foretager sig der.
Cheney svarer, at de diskuterer, om de skal invadere Irak eller ej, men har lidt besvær ved at blive enige, og Cheney beder bargæsten om hans råd. Lidt forvirret indvilger han, og Cheney forklarer videre, at det der skiller dem, er de mulige tabstal ved en sådan invasion.
Manden beder om et estimat, og Cheney svarer, at de militære strateger, at tabstallet forventes at blive 1,2 mio irakere og en cykelsmed.
"En cykelsmed?" udbryder manden.
"Der kan du se", siger Cheney til Bush. "Ingen bekymrer sig om irakere".
Kim Vibe -
Jeg skrev tidligere et indlæg til dig, hvor jeg netop nævnte "balkanisering" af regionen, altså opsplitning i (impotente) småstater - og du roste mig endda for at denne løsning ville hjælpe på vores indsats i Afghanistan!
Og så viser det sig at USA har TÆNKT det samme bare i Irak - det tager jeg som udtryk for, at man rent faktisk tilstræber denne politik - at det netop ikke er af hensyn til befolkningen i Afghanistan, man er i krig, men af hensyn til nationale olie- og andre økonomiske interesser.
Mark,
Det har du fuldkommen ret i, men USA var selvfølgelig derfor bekymret for en shiadomineret irakisk stat, der kunne bevæge sig i retning af Iran.
jeg tror dog, at ønsket om demokrati var et ægte amerikansk ønske, hvis det så ikke kunne gå, så er der jo altid andre muligheder. USA har dog trods alt gjort både Tyskland og Japan til glimrende demokratier, og samtidigt bevaret dem som allierede.
Hård geostrategisk realpolitik kan jo i optimale tilfælde gå hånd i hånd med en vis form for idealisme. Det gør den også mere salgbar til masserne, og det gør det også væsentligt nemmere at kontrollere det overvundne land med mindre midler.
Niels,
At vi og USA er i Afghanistan for vores egne nationale interessers skyld, er vist ikke noget vi behøver at diskutere længe. Olie er så i min optik bare ikke særligt vigtigt lige netop i Afghanistan.
Naturligvis er de danske soldater i Afghanistan for at sikre danske interesser. Det siger sig selv og det er så stor en selvfølgelighed, at det forekommer fjollet overhovedet at ville dikutere det.
Til gengæld er problemet, at magthaverne ikke altid har været lige gode til at vurdere, hvad der er i Danmarks interesse.
Danmarkshistorien er simpelthen smæk fuld af eksempler på, at vores magthaverne har jokket i spinaten og med de bedste intentioner har truffet beslutninger, som efterfølgende viste sig at være katastrofale og i direkte modstrid med nationens interesser. Deltagelsen i besættelserne af henholdsvis Afghanistan og Irak er blot de seneste to udenrigspolitiske brølere ud af rigtig mange.
Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan var jo ikke resultatet af rationelle analyser foretaget af sagkyndige og eksperter i Udenrigsministeriet.
De katastrofale beslutninger om at sende landet i krig, var jo først og fremmest et resultat af Anders Fogh Rasmussens brændende ønske om at få lov til at spise morgenmad sammen emd sit store idol George W. Bush og hvem ved, måske også statsministerens ambitionerne om på længere sigt at blive belønnet med en international post...
Per Thomsen:
"Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan var jo ikke resultatet af rationelle analyser foretaget af sagkyndige og eksperter i Udenrigsministeriet."
Er det mon Fathi El-abeds "analyser" du refererer til?
Sider