Læsetid: 2 min.

Tvangshjemsendt iraker: 'Det er som at være i fængsel'

Information har etableret kontakt til en irakisk jezidi, der er deporteret fra Sverige. Han fortæller om et liv i skjul for religiøse militser
18. juni 2009

Ferman står til tvangshjemsendelse fra Danmark til Irak, selv om han tilhører minoriteten jezidierne, der ifølge FN-s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og flere andre internationale kilder er udsat for systematisk forfølgelse i Irak. Flere af hans familiemedlemmer er blevet slået ihjel i Irak, og han frygter selv at miste livet, hvis han vender tilbage.

Men hvordan er situationen i dagens Irak for den udsatte minoritet

Information har etableret kontakt til en jezidi fra samme område som Ferman. Han er blevet tvangshjemsendt fra Sverige sidst i marts.

»Jezidier forsvinder. Hvis nogen går afsted, kan man ikke være sikker på, de kommer tilbage,« fortæller Ajar.

Han stammer oprindeligt fra Mosul i det nordlige Irak. Han tør imidlertid ikke tage ind til byen af frygt for at blive opdaget af religiøse militser og overnatter derfor hos en familie i en lille landsby uden for Mosul. Han vil ikke oplyse navnet på landsbyen over telefon, og han tør i det hele taget ikke fortælle detaljer om sig selv, der kan lede folk på sporet af ham, hvis nogen på en eller anden måde skulle have mulighed for at lytte med.

»Jeg kan ikke gå udenfor. Der er nogle islamistiske partier efter mig og nogle andre. Jeg kan ikke fortælle mere. Det er som at være i fængsel. Hvis jeg er syg, kan jeg ikke gå til lægen eller komme på hospitalet. Hvis jeg bliver opdaget af islamisterne, bliver jeg slået ihjel,« siger Ajar, der har boet fem år i Helsingborg, men en dag i marts blev afhentet af tre svenske politibetjente og sat på et fly til Bagdad. Han kan ikke forstå, hvordan de svenske myndigheder kunne finde på at sende ham tilbage til Irak.

»Der måtte kunne findes en løsning for mig. Jeg vil et sted hen, hvor der er fred. Hvor er menneskerettighederne Hvor er Røde Kors De skal da hjælpe folk,« siger han og tilføjer: »Jeg har ikke nogen fremtid. Hvorfor har Sverige sendt mig herhen De sagde, her var fred. Men det er ikke rigtigt. Her er ingen sikkerhed.«

Af sikkerhedshensyn er Ajar et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med hans rigtige identitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er rigtigt fint at høre mere om virkeligheden for de der allerede er tvangshjemsendt til Irak, - også selvom det er pr tlf.
Trist at Sverige også begår fejl, eller hvad man nu skal kalde den slags sløset omgang med papirer, der kan komme til at koste menneskeliv..

Hvis det må være tilladt at videregive en forbrugeroplysning, så er der er arrangeret en støttekoncert for de afviste irakiske asylansøgere, der i øjeblikket opholder sig i Brorsons Kirke i København.

Koncerten foregår 2. juli i Christians Kirke, og her optræder blandt andre Marie Koppel, saxofonisten Benjamin Koppel, og sangerinden Alberte.
Kilde:

http://ibyen.dk/musik/omtaler/article738366.ece

Peter Hansen

Hasse B. Andersen, du skulle skamme dig - de myrdede og torteredes blod kommer over dit hoved.
Man skal ikke spille hasard med andre menneskers liv, når man selv lever uden den ringeste fare i tilværelsen.