ARUSHA, Tanzania - Tanzanianeren Ahmed Ghailani blev tirsdag overført fra Guantánamo som den første fange fra lejren, der får en civil retssag. Men Ghailani, også kendt som Fupi - swahili for mini - er langtfra det eneste østafrikanske led i krigen mod terror.
Mohammad Abdulmalik blev pågrebet en formiddag, da han stod ved et vekselbureau i Fort Jesus i Mombasa på Kenyas østkyst. Efter sigende var han i gang med at veksle penge fra en kendt al-Qaeda-forbindelse i London. Han blev taget af kenyansk politi og senere udleveret til USA's militær, uden yderligere beviser mod ham. Amerikanerne sendte ham til et hemmeligt fængsel i Djibouti. Derefter til Bagram-luftbasen i Afghanistan og videre til endnu et uidentificeret fængsel i Kabul. Abdulmalik har selv forsøgt forklare og rekonstruere sin forsvinding. Blandt andet ud fra etiketter på de vandflasker, han nogle gange fik.
De seneste to år har Abdulmalik været fange i Guantánamo. Stadig uden at der er rejst konkrete anklager. Den kenyanske regering nægter nu, at Abdulmalik overhovedet er kenyansk statsborger, eller at de har været involveret i tilfangetagelsen.
Gør mere skade end gavn
Det er episoder som disse, der får flere og flere kritikere til at mene at 'krigen mod terror' gør mere skade end gavn. Ikke mindst i Østafrika, hvor politiet i forvejen er kendt for at se stort på befolkningens rettigheder.
"I 99,9 procent af tilfældene er det de forkerte, man har fat i,"siger Donald Deya, kenyaner, advokat og direktør i East African Lawyers Society.
Han fortæller, hvordan antiterror-styrkerne typisk slår til midt om natten. De opsøger folk. Sparker deres døre ind. Hiver husets beboere ud på gaden. Også børn. Ansigterne bliver presset mod jorden. Folk bliver sparket i ryggen. Mændene er klædt i sorte dragter, nogle få er i civil. Vidner siger, at der bliver råbt på engelsk, og at det ser ud, som om det er hvide mænd, der har kommandoen.
"En ting er mistanken om terrorisme, beviser er noget andet. Problemet er, når man samarbejder med amerikanerne. De har ikke så meget blik for detaljen. For dem ser alle afrikanere ens ud," siger Donald Deya.
Folk bliver bortført, forsvinder og anbringes i hemmelige fængsler eller dukker pludselig op helt andre steder i verden.
Østafrikas strategiske betydning i kampen mod terror stod klart allerede i 1998 efter bombeangrebene mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania. Al-Qaeda tog ansvaret for attentaterne dengang, og aktionerne er siden blevet set som en forløber for 11. september-angrebet på World Trade Center i New York.
Advokaten Mgubua Mureithi fører i øjeblikket sag for ni kenyanske mænd, som blev fængslet under en af de såkaldte forsvindinger i begyndelsen af 2007. Det var kort efter, at Etiopien med USA i ryggen var gået ind i Somalia og fortrængte den islamistiske milits. Mange flygtede over grænsen til Kenya, hvor de blev modtaget af kenyansk politi og efterretningsfolk.
I alt blev mellem 85 og 120 mennesker taget til fange og arresteret, bl.a. kvinder og børn helt ned til seks måneder. Oplysninger indsamlet af aktivister i Kenya Human Rights Commission og Muslim Human Rights Forum vidner om, at fangerne blev ført til hemmelige fængsler i Etiopien. De blev opbevaret under kummerlige forhold, i mørke, på meget lidt plads og uden toiletter. Omkring 72 er siden løsladt, uden at der er rejst tiltale. Andre er fortsat forsvundet eller måske døde undervejs.
"Mændene, jeg repræsenterer, har været holdt fængslet i to år. De er ikke formelt blevet anklaget for nogen forbrydelser. De forsvandt under arrestationerne i 2007, blev sendt til hemmelige fængsler og er først dukket op igen i november sidste år," fortæller Mgubua Mu-reithi til Information.
Nye terrorceller
Behovet for afrikanske allierede i kampen mod terror øges i takt med formodningerne om, at al-Qaeda fortsat rekrutterer i regionen.
Somalia kaldes 'det nye Afghanistan'. General William 'Kip' Ward, USA's øverstkommanderende i Afrika, kalder situationen "problematisk og bekymrende". Han siger til Associated Press, at amerikanerne har beviser for, at ekstreme fraktioner i den østafrikanske region samarbejder og udveksler informationer og teknikker.
Også lederen af Tanzanias efterretningsvæsen, Robert Manumba, hævder, at politiet har beviser for, at al-Qaeda og andre terrorgrupper rekrutterer i Kenya, Tanzania, Somalia og Djibouti. I februar sidste år blev ni personer anholdt i Tanzania, mistænkt for at planlægge terror i forbindelse med præsident Bushs besøg.
Tanzania var da også det første afrikanske land til at implementere en decideret antiterrorlov. I Kenya derimod har et stærkt civilt samfund og et tiltagende velorganiseret og veluddannet muslimsk mindretal medvirket aktivt til, at antiterrorloven to gange er blevet afvist i parlamentet.
Det har formentlig også betydning, at USA har øget sin støtte til Kenyas militær med 800 procent siden 2001. Også Tanzanias militær får jævnligt store summer til træning og oprustning af tropper og materiel.
Imens lader Ugandas præsident Museveni sin private milits, Black Mambas, løbe frit, og på et tidspunkt fængslede han sin politiske modstander Kizza Besigye og 22 af hans nærmeste rådgivere og familie på grund af såkaldte 'terrortrusler'.
"USA har mistet den moralske autoritet til at fordømme de afrikanske ledere, der misbruger antiterrorloven, fordi USA er nødt til at samarbejde med dem," siger Donald Deya.
"Det er penge, ikke politik, som motiverer vores regeringer til at deltage i kampen mod terror. Vi har vores egne problemer," mener han.
