Læsetid: 4 min.

USA er bedre end EU til finansregulering

I kølvandet på finanskrisen sidste år forlangte Frankrig og Tyskland en global 'tilsynsarkitektur' for banksektoren. Men indtil videre er der mere kød på Obama-regeringens forslag til nye regulativer, end der er på EU-Kommissionens udspil
I Londons finansdistrikt er man ikke meget for planerne om øget global regulering af finansmarkederne. Indtil sidste efterårs krise har London ligesom New York nydt godt af at være et internationalt finanscenter.

I Londons finansdistrikt er man ikke meget for planerne om øget global regulering af finansmarkederne. Indtil sidste efterårs krise har London ligesom New York nydt godt af at være et internationalt finanscenter.

Martin Bond

5. juni 2009

BOSTON - Alle synes enige om, at årsagen til sidste efterårs finanskrise var en for løs eller manglende regulering af nye, 'afledede' finansielle produkter handlet af banker, forsikringsselskaber og investeringsfirmaer. Men mere end et halvt år efter synes ingen at kunne blive enige om, hvordan man skal stramme reguleringen op og samtidig bevare de åbenlyse fordele ved et globalt finanssystem.

"Det ville være en kæmpe fordel at have integrerede finansielle markeder med standardiserede globale regler. Problemet er, at vi ikke kan blive enige om et ens sæt regler," siger Robert Lawrence, professor i international handel på Harvard University.

De første skridt i retning af en eller anden form for fremtidig international koordinering af de enkelte landes finansregulering blev taget på G20-topmødet i London i begyndelsen af april. Ikke overraskende var det umuligt for de deltagende lande at nå til enighed om oprettelsen af et globalt organ udstyret med myndighed til at føre tilsyn med og slå ned over for banker, kapitalfonde og forsikringsselskaber. De enkelte medlemslande fik besked på at tage hjem og forbedre deres eksisterende finans-regulativer i henhold til generelle retningslinjer. Samtidig fik Den Internationale Valutafond (IMF) i opdrag at styrke sit samarbejde med et overvågningsorgan nedsat i G20-regi .

Men i de seneste par måneder er det hurtigt blevet klart, hvor svært det kan blive at opbygge en effektiv global 'tilsynsarkitektur'.

"Man kan selvfølgelig drømme om internationale regler," siger Jesper Rangvid, professor i finansiering på Copenhagen Business School. "Men tænk blot, hvor svært det er at indgå internationale handelsaftaler og klimaprotokoller. Jeg er ikke optimist."

Konkurrencehensyn

For det første er der konkurrencehensyn. Lande som USA og Storbritannien har i den tøjlesløse spekulations-æra kunnet tiltrække enorme mængder kapital, og deres banker og investorer tjente kolossale summer.

En stram global regulering ville skabe mere lige vilkår landene imellem og derved fratage New York og London deres lukrative position som internationale finanscentre. Derfor har Gordon Browns Labour-regering og talsmænd for britiske investeringsrådgivningsfirmaer kritiseret et udspil fra EU-Kommissionen, som bl.a. foreslår oprettelse af et overnationalt finanstilsyn i EU-regi.

Obama-regeringen og nogle kongresmedlemmer synes rede til at stramme snøren om især de store finansielle institutioner.

"Krisen skyldes jo de store bankers risikotagning og kolossale gældsættelse, uden at de havde tilstrækkelige kapitalreserver at skyde ind, da det gik galt. Hvis så blot én af dem var gået ned - men når én faldt, tog den de andre med, fordi store banker nu om dage er så indbyrdes forbundet," siger Robert Shiller, professor i økonomi på Yale University i New Haven.

I midten af maj fremlagde det amerikanske finansministerium en skitse til regulering af de mange afledede finansielle produkter (derivater), som er blevet opfundet i de seneste 10 år. I sin essens sigter forslaget på at få handlen med disse komplekse instrumenter lagt ud på en særlig fondsbørs, således at man opnår gennemsigtighed.

Men ifølge en rapport, omtalt i The New York Times i denne uge, har banklobbyister, polstret med dollarsedler, i flere måneder bearbejdet lovgivere i et forsøg på at få handlen med de fleste eksotiske finansinstrumenter lagt over i en privat drevet central, hvor det bliver sværere for investorer og myndigheder at føre effektivt tilsyn. Bankernes modstand skyldes visheden om, at åbenhed omkring disse finansprodukters indbyggede risici vil formindske deres rentabilitet.

Umiddelbart skulle man tro, at den amerikanske bankverden ville føle sig brøde-betynget over at bære et så stort ansvar for den krise, der har kastet snesevis af millioner mennesker ud i ledighed verden over. Men det tyder intet på. Tværtimod synes et forsøg på at genoprette de gode gamle tider undervejs i Wall Street og Washington.

Banker, der modtog statslige lån for at undgå insolvens, prøver at rejse kapital for at tilbagebetale deres gæld og derved afværge restriktioner pålagt af Obama-regeringen. Det drejer sig om et loft over bonusordninger og aflønning via aktieoptioner. Der er nogen uenighed om direktørlønningers indflydelse på viljen til at tage risici. Professor Shiller mener ikke, at det er et stort problem, mens Jesper Rangvid mener, at det ville være i orden, hvis en regering blander sig i finanssektorens lønforhold:

"Man kunne lave nogle regler under Finanstilsynet om, at danske banker ikke må gøre direktørlønninger præstationsafhængige. Det står der jo allerede i Bankpakke II," siger CBS-professoren.

EU's dilemma

I EU er man ikke kommet nær så langt med en finansregulering. I marts måned fremlagde en kommission ledet af den tidligere franske centralbankformand Jacques de Larosiére en række forslag til EU-lovgivning. Det vigtigste element er oprettelsen af et relativt ukontroversielt organ, som skal overvåge systemrisici i EU-landenes banker. Ikke engang briterne er imod denne idé.

Piben får en helt anden lyd, når det gælder et forslag fra den franske kommissionsformand om at stable et overnationalt finanstilsyn på benene. Ikke alene har det vakt modstand i City of London; Brown-regeringen er skeptisk, skønt premierministeren som vært for G20-mødet talte om behovet for regulering på globalt plan.

"Der er ingen tvivl om, at det bliver lettere for USA end EU at gennemføre effektive reguleringstiltag. Amerikanerne råder allerede over tilsynsorganer. Det gør vi ikke i EU," forudser professor Rangvid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Carstensen

Det kunne være interessant, at vide mere om afledede finansielle produkter(Derivater). De er åbenbart alt for lukrative til, at der skal ses nærmere på indholdet i den slags potentielle bobler eller spekulationer.
Har derivaterne en historie som finansielt instrument eller investeringsobject, og hvordan ser den ud ? Hvornår gjorde de afledede finansielle produkter deres indtog på markedet ?
Hvad er der gået forud ?