Nyhed
Læsetid: 4 min.

USA's ledende klimaforsker arresteret i aktion mod kulmine

NASA's James Hansen, en 94-årig kongrespolitiker og en Hollywood-stjerne var blandt de anholdte, da politiet slog til mod en klima-demonstration. Demonstranterne griber til civil ulydighed i protest mod, at amerikanske bjergtoppe sprænges væk i stort tal for at bane vej for kulbrydning
Det er vores ansvar at sikre, at vore valgte repræsentanter mærker det fulde pres fra borgere, der taler for at gøre det rigtige, ikke det politisk opportune,  sagde klmaforskeren James Hansen, før han blev ført bort af politiet.

Det er vores ansvar at sikre, at vore valgte repræsentanter mærker det fulde pres fra borgere, der taler for at gøre det rigtige, ikke det politisk opportune, sagde klmaforskeren James Hansen, før han blev ført bort af politiet.

Rainforest Action Network

Udland
25. juni 2009

USA's ledende klimaforsker og chef for NASA Goddard Institute, den 68-årige professor James Hansen, blev tirsdag eftermiddag arresteret af amerikansk politi for deltagelse i en civil ulydigheds-aktion mod selskabet Massey Energys kulbrydning i Coal River Valley, West Virginia. Politiet skred ind, da James Hansen sammen med det 94-årige tidligere medlem af Repræsentanternes Hus Ken Hechler, Hollywood-skue spilleren Darryl Hannah samt snesevis af andre aktivister forsøgte at bevæge sig ind på mineselskabets område for at aflevere en protestskrivelse.

Aktionen mod Masseys kulbrydning blev gennemført, umiddelbart inden USAs senat i dag tager hul på høringer om mineselskabernes kontroversielle mountaintop removal, dvs. kulbrydning ved bortsprængning af bjergtoppe over de kulholdige lag i bjergkæden Appalacherne, der strækker sig fra nord til syd i det østlige USA. Og umiddelbart inden morgendagens forventede afstemning i Repræsentanternes Hus om Waxman-Markey-lovforslaget til en amerikansk klimapolitik.

»Jeg er ikke politiker, jeg er forsker og borger,« sagde James Hansen i en tale ved demonstrationen.

»Det er vores ansvar at sikre, at vore valgte repræsentanter mærker det fulde pres fra borgere, der taler for at gøre det rigtige, ikke det politisk opportune. At bryde kul ved at fjerne bjergtoppe sikrer kun en lille brøkdel af vor energi og bør stoppes.«

Demonstrationen foregik ved Marsh Fork skolen, der ligger i skyggen af en stor kulsilo og mindre end 300 meter fra stedet, hvor Massey Energy bryder kul. Oven for skolen i Coal River Valley ligger også et bassin med op til 10 milliarder liter forurenet slam fra minedriften.

Massey har syv miner og et forarbejdningsanlæg i Raleigh County, hvor dalen og skolen ligger. Det er blot et lille hjørne af selskabets aktiviteter i det østlige USA, hvor Massey råder over kulreserver på 2,2 milliarder ton. På selskabets hjemmeside rapporterer den øverste chef, Baxter Phillips Jr., at man fra efteråret 2007 til efteråret 2008 åbnede 15 nye miner og forøgede tonnagen af eksporteret kul med 80 pct.

»Vor ekspansionsarbejde følger planen og giver positive resultater, vores drifts resultater for året første ni måneder er præsteret med rekordhastighed,« anførte Baxter Phillips ved årsskiftet.

Store skadevirknnger

Både lokalt og nationalt i USA protesterer miljøfolk og klimaeksperter mod den ekspanderende kulmineindustri. Ifølge kritikerne er der alene i Appalacherne sprængt 500 bjergtoppe bort for at give plads til kuludvindingen. Foruden selve indgrebet i naturen, der har ramt 4.000 kvadratkilometer skov i bjergene, indebærer minedriften lokale problemer i form af vedvarende sprængninger, forurening og blokering af vandløb og floder, luftforurening med kulstøv samt risiko for udsivning eller brud på de store bassiner med flydende mineaffald.

For folk som James Hansen er det nok så meget selve kulafbrændingens store bidrag til den globale CO2-belastning af atmosfæren, der begrunder modstanden.

»Klimakrisen kræver et moratorium for nye kulkraftværker, der ikke indfanger og deponerer alle udledninger sikkert,« skrev klimachefen i en kommentar offentliggjort dagen før ulydighedsaktionen i Coal River Valley.

»Vi må gøre det klart for Kongressen, Miljøstyrelsen og Obama-regeringen, at befolkningen kræver minedrift ved fjernelse af bjergtoppe standset, og at vi nu vil have startet processen mod hurtig udfasning af udledninger fra kulfyring. Tiden for halve løsninger og eftergivenhed over for forurenende industrier er ovre.«

Demonstrationen ved Marsh Fork skolen samlede adskillige hundrede demonstranter, men blev mødt af vrede tilråb fra et stort antal af Massey Energys kulminemedarbejdere, der ønsker at forsvare og bevare arbejdspladserne i mineindustrien.

»De mener, at det vi gør er forkert. Jeg kan se sagen fra begge sider, men jeg er kulminearbejder. Det er sådan, jeg forsørger min familie. Det er det, jeg vil støtte,« sagde Eddie Lynch, en af minearbejderne, til den lokale avis The Charleston Gazette.

En anden, Fred Griggs, sagde, at »mange af demonstranterne er bønder. Man kan ikke drive landbrug på bjergsider som disse, så jeg forstår ikke, hvad de argumenterer for. Hvorfor vil de ikke have dem (bjergene) jævnet ud. Så ville alle have gavn af dem.«

Minearbejderne har fuldt støtte fra Masseys bestyrelsesformand, Don Blanken ship, der for nogle måneder siden karakteriserede klimaforkæmpere som James Hansen som greeniacs og løgnere, kaldte folk som USAs tidligere vicepræsident Al Gore og den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi bindegale og sagde:

»Jeg tror ikke på, at klimaændringerne er reelle.«

Op i Kongressen

Efter James Hansens tale forsøgte aktivisterne at bevæge sig ind på mineselskabets område for at aflevere en protestskrivelse, men blev altså standset af politiet.

»Situationen var temmelig anspændt, men ingen kom til skade, og det er vi tilfredse med,« sagde Michael Baylous, politiets talsmand på stedet.

NASA-chefen deltog i foråret i en anden civil ulydighedsaktion mod et kulkraftværk i Washington, og han har i lighed med Al Gore opfordret unge mennesker til at gribe til civil ulydighed for at bremse kulkraften.

På dagens høring i et underudvalg i det amerikanske senat skal de nationale politikere drøfte et demokratisk forslag om at forbyde kulminedrift ved bortsprængning af bjergtoppe.

Høringen kommer, efter at Obama-regeringen for nylig via en udmelding fra USAs miljøstyrelse, EPA, bremsede seks planlagte bjergtop-kulminer, men undlod at gøre indsigelser over for 42 andre, som mineselskaberne har søgt tilladelse til.

»Obama-regeringen presses til politisk kompromis. Den har ofret sin klare holdning til bjergtops-minedrift for at opnå støtte fra kulstaternes politikere til en klimalovgivning,« bemærkede James Hansen.

Det er sandsynligt, at det demokratiske Waxman-Markey-forslag til klimalovgivning bliver bragt til afstemning i Repræsentanternes Hus i morgen. Det republikanske mindretal har protesteret voldsomt mod forslaget, der vil indføre et amerikansk CO2-kvotesystem og bl.a. ramme kulindustrien. Forleden afslørede miljømagasinet Grist, at noget af republikanernes argumentationsmateriale er blevet produceret til politikerne af USAs største kulselskab, Peabody Energy.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Sprænge bjergtoppe af for at bryde kul - det er jo intet mindre end fuldkommen retarderet. Jeg ønsker James Hansen og hans støtter det allerbedste.

Søren Kristensen

Et bjerg er dybest set bare en bunke sten. Hvis man skal bruge disse sten, hvorfor så ikke tage dem i toppen først?

John Fredsted

Et bjerg er ikke bare en bunke sten, for pokker. Det er et åndehul, hvor man kan undslippe den vestlige civilisations vanvittige, fysiske foretagsomhed.

Søren Kristensen

De klatrere jeg kender til undslipper sjældent den vestlige civilisations vanvittige, fysiske foretagsomhed på bjerget, men skynder sig ned igen til basecampen, hvor der i øvrigt flyder med menneskelig affald. Så noget åndehul er bjerget bestemt ikke i min optik og jeg finder da også hellere en lysning i skoven eller en rar lille café når jeg skal slappe af.

At se et bjerg kun som en bunke sten uden nytteværdi og dermed uden salgsværdi og dermed kun affald der skal fjernes før der kan udnyttes resourcer med nytte- og salgsværdi ignorer værdien af intakt natur som touristisk, genetisk og biologisk/biokemisk regerationsresource.

Denne overgår i sin bestandighed langt væk værdien af eventuelle engangsresourcer (som kul nu engang er) under bjerget.

Steen Rasmussen

Det grundlæggende problem er, at nogle har magt til at reducere "vores" verden til ren nyttighed for "demog deres", selv om alt tyder på, at det betyder "alles" ulykke på den lidt længere bane.

Hvad der kan betale sig for dem, der har råd, er ikke identisk med det bedste for alle.

www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-55.pdf

Ralph Sylvestersen

@Steen,

Forså vidt en udmærket artikel du der linker til - men vil endda nævne, at mange af de mest markante såkaldte naturvidensskabsfolk og ingeniører var ganske habile filosoffer;
fx. folk som I. Newton, Tesla, E. Schrödinger, N. Bohr, W. Pauli, B. Russell, Einstein m.fl. - ja sågar Dalai Lama fortæller om sin optagethed af teknik...

Steen Rasmussen

@ Helt rigtigt Ralph
Men det ser ikke ud til at belaste dem der skriver på Ingeniøren, som jeg linker til i artiklen.

Problemet med sådan nogen som mig, er at vi gerne vil sige noget generelt, og så bliver vi bare urimelige.

De filosoffer, du nævner, var mig bekendt heller ikke de helt store kritikere af det jeg omtaler som den aksiomatiske metode. Lige som man heller ikke er særligt åben for kritik heraf inden for f.eks. den økonomiske tænkning, når en Jesper Jespersen fremfører den. Så råber de op om stårmænd og siger hus forbi. http://www.information.dk/149890
http://www.information.dk/150580

Ralph Sylvestersen

@Steen
Tak for links - ja, også mine erfaring blandt ingeniører er at faget ikke just er "plaget" af hverken empirisk eller transcendental apperception..:-)

John Fredsted

@Søren Kristensen: Nu findes der altså andre måder at befinde sig på et bjerg på end absolut at skulle bestige det (altså besejre det i den vestlige kulturs optik).

Din kommentar om affald på bjergene giver mig en fornemmelse af en tankegang à la følgende: Hvis der befinder sig et stykke skrald et eller andet sted i naturen, så kan vi ligeså godt trash and crash it, istedet for at fjerne det affald, der nu engang måtte være smidt der af nogle idioter.

I badet her til morgen kom jeg til at tænke på Per Fjords kronik http://www.information.dk/162362, fra 18. juli 2008. Heri står der blandt andet meget passende:

"Den, der kun ser skoven som stabler af gavntømmer, er særdeles syg i hovedet. Den, der udelukkende opfatter landskabet som priser på verdens råvarebørser, duer ikke til sit embede. Og den, der betragter mennesker, dyr og planter som genstande, der blot kan bruges og misbruges efter forgodtbefindende, er ikke værdig til respekt og indflydelse i fremtidens samfund."