Læsetid: 9 min.

'Jeg er uskyldig', insisterer verdens mest eftersøgte mand

Sudans enehersker står anklaget for at være chefarkitekten bag Darfurs lidelser. Men det internationale samfund kan blive nødt til at komme til forståelse med Omar al-Bashir, hvis freden skal have en chance
Sudans præsident Omar al-Bashir taler til tusindvis af tilhængere i Majlad i sidste måned. Og selv om den vestlige verden mener, at præsidenten er skyldig i massemord, voldtægt og etniske udrensninger i Darfur og vil have ham på anklagebænken, så har det ikke skadet Omar al-Bashirs popularitet i hjemlandet. Tværtimod, siger præsidentens rådgiver Salaheddin Ghazi.

Sudans præsident Omar al-Bashir taler til tusindvis af tilhængere i Majlad i sidste måned. Og selv om den vestlige verden mener, at præsidenten er skyldig i massemord, voldtægt og etniske udrensninger i Darfur og vil have ham på anklagebænken, så har det ikke skadet Omar al-Bashirs popularitet i hjemlandet. Tværtimod, siger præsidentens rådgiver Salaheddin Ghazi.

ASHRAF SHAZLY

6. juni 2009

KHARTOUM - Et gådefuldt smil spiller bestandig på Omar al-Bashirs læber. I al fald på de portrætter af ham, som sætter præg på bybilledet i Khartoum. De allestedsnærværende plakattavler bærer slagord som 'Vor tidsalders mand'. Eller: 'Al Bashir - et symbol på national stolthed og værdighed'. Eller: 'En leder under angreb for sine succeser'.

Men også ansigt til ansigt er smilet der. Militærdiktatoren foran mig er nok en paria, som - i teorien - kan risikere at blive ført bort i håndjern hvert øjeblik og sat på anklagebænken, tiltalt for at være chefarkitekt bag massemord, voldtægt og etnisk udrensning i industrielt omfang i Darfur.

Af en efterlyst mand at være, forekommer han dog at være ret afslappet på denne dag, hvor han nikkende og med imødekommende grimmasser tager imod en delegation af britiske muslimer, der, anført af det tidligere Labour-parlamentsmedlem, Lord Nizar Ahmed vil forsøge at få ham til at omgøre sin beslutning om at smide de førende internationale hjælpeorganisationer ud af Darfur.

Bashir, der som oberst i hæren tog magten i Sudan i 1989 ved et militærkup og indsatte et islamistisk regime, blev i marts tiltalt for syv tilfælde af krigsforbrydelser og fem tilfælde af forbrydelser mod menneskeheden. Men hvis han ligger vågen om natten på grund af samvittighedsnag eller frygt for den celle i Haag, der venter på ham, så viser han det ikke.

Han bevæger sig angiveligt frit rundt i hovedstaden og går i sin favoritmoské om fredagen med kun få eller ingen synlige sikkerhedsfolk omkring sig, hvis man skal tro de muslimer, som frekventerer samme moské.

Også i præsidentpalæet, der ligger på det sted ved bredden af den Blå Nil, hvor den engelske general Gordon mødte sit endeligt i 1885, er sikkerhedsberedskabet diskret. Der er ingen scanneapparater som i lufthavne. Man bliver høfligt bedt om at efterlade taske og eventuelt optageudstyr i receptionen og føres så op ad en trappe til et stateligt værelse belagt med marmorfliser, med kandelabre foroven og et gammeldags pendulur i hjørnet. Da en uanselig skikkelse iført hvid bomuldskåbe smutter indenfor, fornemmer man ikke straks, at man er i selskab med en af Afrikas Store Mænd - det skulle da lige være, når man bemærker den store guldring på hans venstre hånd og den tronelignende forgyldte stol, i hvilken han tager plads.

Sudans 'realiteter'

I lavmælt, monotont tonefald begynder han at redegøre for, hvad han kalder for Sudans "realiteter".

"Vi har helt klart et problem i Darfur," begynder han. "Og det indrømmer vi også." Men da han fortsætter - han gør en pause for at bede, da muezzinens kalden til bøn som et ekko gjalder gennem Khartoums lammende hede aftenluft - er det imidlertid for at give sin ikke det mindste undskyldende version af det, som FN har betegnet som "verdens værste humanitære krise".

I Bashirs fremstilling er han og det sudanesiske folk ofre. Og grusomhederne og massakrerne i Darfur et værk af oprørere, som "opildnes" af udenlandske fjender.

"Vi har prioriteret en fredelig løsning af konflikten højt, men efter at have udtømt alle andre muligheder var der intet alternativ til en militæraktion," siger han.

Sudan bliver dæmoniseret af et hyklerisk Vesten, hævder Bashir - Vesten, der ellers altid står parat til at stemple snart sagt enhver oprørsbevægelse i verden som 'terrorister'. Kun ikke oprørerne i Sudan.

"For hvis Sudans regering var så morderisk og ondsindet", spørger han, "ville to millioner fordrevne darfurianere så være strømmet til de lejre, som Sudans regering driver?"

Han nævner intet om den foragt, han utvivlsomt må føle over for George Clooney, den sultestrejkende Mia Farrow eller andre af de amerikanske stjerner, som har gjort Darfur til en cause célèbre - en sag for mondæn godgørenhed. Men på den anden side er den mest berygtede udlænding i denne del af Sudan heller ikke fra Hollywood.

Luis Moreno-Ocampo hedder han, den argentinske chefanklager ved Den Internationale Straffedomstol, hvis navn mildt sagt bliver trukket gennem sølet i Khartoum - 'Skrid ad helvede til, Ocampo', lyder f. eks. omkvædet i en populær slager.

Populariteten styrket

Ironisk nok, hævder Salaheddin Ghazi, præsidentens rådgiver, så har Ocampos anklager så langt fra tilskyndet rivaler til at gennemføre et kup og afsætte Bashir, men tværtimod gjort ham til martyr.

"Det er muligt, at det har fået ham til at se ud som en skurk i Vestens øjne, men her har det styrket hans popularitet i en sådan grad, at ingen, selv ikke sine vildeste drømme, kunne finde på at konkurrere med ham."

Ydermere, hævder han, har anklageskriftet opildnet Darfurs oprørere.

"Hvorfor skulle de sidde og forhandle, når de kan sidde passivt og vente på, at Bashirs regering falder, og han selv bliver stillet for en dom-stol. Og det er præcis, hvad der er sket. Forhandlingsprocessen er sat fuldstændig i stå."

Skønt ICC åbenlyst ikke er eneste trussel imod Bashirs overlevelse, er der dog talsmænd for det internationale samfund, som vil medgive, at Ocampos kampagne for at stille ham for retten ikke har været synderligt hensigtsmæssig. Om man kan lide ham eller ej, indrømmer diplomater modstræbende, så fik Bashir forhandlet den våbenhvile på plads, som i 2005 kom til at afslutte to årtiers borgerkrig mellem Nord- og Sydsudan.

Kan fredsaftalerne gennemføres uden ham? Konflikter med stammefolkene i Syd, hvor 85 procent af Sudans olie befinder sig, er taget til forud for en mulig folkeafstemning om løsrivelse. Syd-Kordofan, en oprørsk ny delstat i det olierige område, kan blive det næste Darfur, mener nogle analytikere. Alene i forrige uge blev 200 stammefolk i dræbt i sammenstød om retten til græsningsarealer.

Ekstrem ustabilitet

Og Darfur selv er nok mere roligt, end det var, da volden nåede sit foreløbige kulminationspunkt i 2003-04, men situationen er langt fra fredelig.

Fra luften ser den svedne røde jord i den hærgede provins uendeligt gold og håbløs ud. Dog blomstrer El Fasher, den regeringskontrollerede hovedstad i det nordlige Darfur, hvor en ny lufthavn netop er åbnet.

Men flere lavintensitets-krige fortsætter, og oprørsbevægelserne deler sig i stadig flere undergrupper.

"Darfur er stadig i konflikt," siger Nawan Hassan, en syddarfuriansk kvinde, der arbejder for USAID's hjælpeprogram i provinsen.

"Situationen er i visse henseender værre nu, og vi bevæger os i retning af at blive det næste Somalia. Da alt det her startede, var der kun to oprørsbevægelser. Nu er der 26."

I mellemtiden truer sammenstød med nabolandet Tchad med at udvikle sig til en omfattende regional konflikt.

Sudans ekstreme ustabilitet kan forklare, hvorfor diplomatiske bestræbelser - på god afstand af avisoverskrifterne - i al diskretion er blevet genoptaget for igen at genoprette dialogen mellem USA og det ildesete regime i Khartoum.

Præsident Barack Obama betegnede under sin valgkamp Darfur som "en plet på vores sjæl". Men som præsident har han givet ordre til en revidering af USA's politik over for Sudan. Scott Gration, Obamas nyudnævnte udsending for Sudan, rejste i sidste måned til Khartoum, Darfur og den sydlige hovedby, Juba, for at mødes med regeringsembedsmænd såvel som oppositionspolitikere. John Kerry, den demokratiske senator og formand for Senatets udenrigsudvalg har været her på lignende besøg.

Fripas via forhandling

Men kan Obama åbne sin knytnæve så meget, at han lader Bashir slippe helt af krogen i håbet om, at dette kan give bonus i form af en politisk løsning for Darfur og oprettelse af et efterretningssamarbejde med Khartoum (som i flere år var hjemsted for Osama Bin Laden) i kampen mod terrorisme? Og kan Bashir, til trods for sin hidtil så trodsige fremfærd, præstere 'en ny oberst Gaddafi' og dermed forhandle sig til et fripas fra den fra internationale retfærdighed?

Khartoum er ifølge en højt placeret embedsmand i det regerende parti "træt af krig". Regimet har lovet at afholde demokratiske valg i februar næste år. Og Bashir sendte i sidste uge delegerede til en kvindekonference i Darfur, hvor darfurianere åbent og højlydt krævede retfærdighed for voldtægtsofre og fordømte Khartoums manglende evne til at varetage deres sikkerhed.

Nogle europæiske regeringer er begyndt at overveje tanken om, at dersom Bashir var villig til at udlevere de øvrige anklagede, levere overbevisende resultater i fredsforhandlingerne og retsforfølge voldtægtsforbrydere og mordere, så ville hans anklageskrift kunne suspenderes i henhold til artikel 16 i ICC-traktaten.

Afhængige af nødhjælp

I Abu Shouk-flygtningelejren, den største i det nordlige Darfur, imødeser kvinderne - og 90 procent af lejrens beboere er kvinder - ikke nogen forestående politisk løsning. De har travlt med at fremstille mursten af mudder for at styrke deres boliger med vægge.

Over hele Darfur sidder over to millioner mennesker fast i lignende lejre. Ibrahim al-Khalil, Abu Shouks administrator, insisterer på, at folk er desperate for at "vende tilbage til deres landsbyer og genopbygge deres hjem".

Det er en påstand, som klinger hult, hvis man spørger Mohamed Mattar, 55 år, der har siddet i lejren siden 2004, da Janjaweed, den arabiske milits, som gennemførte fordrivelserne og massakrerne efter tilskyndelse fra Sudans regering, angreb hans landsby. Han er synligt stolt, da han fortæller om sin gård i Taweela, hvor han dyrkede tobak, tomater og sorghum (kornsort, red.).

"Vi havde et godt liv der. Vi dyrkede afgrøder. Vi producerede. Nu er vi afhængige af nødhjælp".

Men vil han så gerne tilbage for at genopbygge familiens landbrug?

"Absolut ikke, det er for farligt".

Regeringen i Washington er opmærksomme på det kristne højre, som har gjort Darfur til en mærkesag og ønsker at se Bashir bag tremmer. Konflikten har antaget ny kompleksitet med flere forskellige sideløbende konflikter, men USA's trosbaserede aktivistgrupper opfatter den stadig i de samme enkle moralske kategorier, som den gjorde for fem år siden. Men som Bakri Saeed, rektor for Sudans Internationale Universitet og medlem af Bashirs NCP-parti, påpeger:

"Obama har ikke råd til at blive draget ind i en militær konfrontation her. Det ville være 10 gange værre end Irak. Han ved, at dette her militært er et no go-område." Bevidstheden herom har afstivet Khartoum til at formulere den advarsel, at hvis USA insisterer på at gennemføre en retsforfølgelse af Bashir, vil resultatet blive, at de udsætter sig for et endnu værre mareridt.

Måske kan Kina hjælpe

Ghazi hævder, at han allerede fornemmer et forsigtigt skifte i retning af større afspænding fra Washington.

"Jeg vurderer, at Obama er langt mere pragmatisk i forhold Darfur. Der er folk i hans regering, som er meget fjendtligt indstillede over for Sudans regering, og de har ikke ændret sig, men de har nedtonet deres retorik. Og der er stadig flere i Washington, der har en anden opfattelse af os. Vi sætter vores lid til dem."

Engagement er en ting, men at suspendere anklageskriftet imod Bashir vil være en travesti for dem, som hævder, at der ikke gives nogen fred uden retfærdighed. Andre, som Alex Meixner fra 'Save Darfur'-koalitionen, siger, at det vil være naivt at forlade sig på en frikendt Bashir i betragtning af mandens lange synderegister.

"Vi er ikke imod forhandling, men den nuværende regering har enorme forbrydelser, den må stå til ansvar for," siger Meixner.

"Vi er imod at forhandle blindt på en måde, som ignorerer læren af de tidligere forhandlinger med Khartoum. Ved at fremsætte løfter har de tidligere formået at lette presset på sig selv. Det er det spil, de spiller."

En alternativ vej vil være at inddrage kineserne. Sudans hovedstad Khartoum har nydt godt af et olie-boom drevet frem af kinesiske investeringer. Byggekraner rager op i hovedstadens skyline, og der er planer om at gøre Nilens bredder til et nyt Dubai med luksushoteller, golfbaner og skyskrabere. Hvis Kina kan overtales til at se sine betydelige interesser i området truet af Bashirs regime, vil Beijing måske kunne gå med til at stramme FN-sanktionerne, så de eksempelvis også omfatter de lande, som støtter ham.

Tilbage i Darfur-lejrenes afsvedne landskab vil tobaksbonden Mattar være taknemmelig for blot at få en anerkendelse af, at der blevet begået alvorlige uretfærdigheder.

"Det var et rent politisk spil, vi havde ingen andel i det. Fred er mulig, hvis Bashir undskylder for alle sine overgreb og giver os kompensation for vore tab," siger han. "Så kan forsoningen begynde."

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Jensen

"verdens mest eftersøgte mand"

Javel ja...
Hva' så mæ' ham der "Osama bin Ladin", han er vel totalt ligegyldig ??

Heinrich R. Jørgensen

Osama bin Laden er formodentligt død. Ingen har hørt fra ham siden 2001 eller 2002, og der er vist heller ikke nogen, der længere aktiv leder efter ham.

Osama bin Laden er dog stadig officielt efterlyst for de bombesprængninger i Afrika i 1998, som han stod bag.

Jens Hartree

Der er altså også forskel på den håndfuld tusinder døde, som bin Laden står for, og så at have forestået et helt folkemord og etnisk udrensning med hundredetusinder slagtede og millioner drevet på flugt.

Jens Hartree

Og hvor er det dog ubehageligt at læse den måde, hvorpå Information beskriver afbrænding af landsbyer, voldtægt, massedrab og tortur eufemistisk som "uretfærdigheder" og "konflikt".