Nyhed
Læsetid: 5 min.

Over 150 dræbt i Kina under kampe mellem politi og muslimsk mindretal

Nordvestkina er ramt af blodige sammenstød mellem det muslimske mindretal uighurerne og etniske kinesere. Kina anklager separatistgrupper for volden, mens eksiluighurer siger, Beijings undertrykkelse er årsag til uroen
World Uighur Congress hævder, at så godt som alle de 140 dræbte i Xinjiang-provisen tilhører det etniske mindretal uighurerne, men kinesisk statstv viser kun sårede kinesere - eller hankinesere - der er Kinas dominerende etniske gruppe.

World Uighur Congress hævder, at så godt som alle de 140 dræbte i Xinjiang-provisen tilhører det etniske mindretal uighurerne, men kinesisk statstv viser kun sårede kinesere - eller hankinesere - der er Kinas dominerende etniske gruppe.

Udland
7. juli 2009

BEIJING - Det er de blodigste etniske uroligheder i Kina i årtier. Ifølge de kinesiske myndigheder blev 140 dræbt og 828 såret i kampe søndag mellem det muslimske mindretal uighurerne og politi i den nordvestlige provins Xinjiang. I går meldte det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua, at i alt 156 er dræbt. Volden i provinshovedstaden Urumqi opstod tilsyneladende, efter op mod 3.000 uighurer nægtede at følge politiets ordre om at opløse deres demonstration.

Øjenvidner har fortalt til nyhedsbureauer, at demonstranter kastede sten mod politiet, som svarede igen med vandkanoner og knipler.

Kinesisk stats-tv har vist fjernsynsbilleder af brændende biler, uighurer der vælter politivogne og smadrede bygninger. Tv-billederne viser kun sårede kinesere - eller hankinesere, der er Kinas dominerende etniske gruppe. En ung kvinde bløder fra ansigtet og trøstes af en chokeret veninde. En gennembanket mand ligger på asfalten. Ved siden af ham ligger en kølle. Der vises ingen sårede eller dræbte uighurer.

Dilxat Raxit, talsmand for World Uighur Congress, en eksilgruppe, siger til Information, at ifølge hans kilder er alle de dræbte uighurer. Han beskriver det som en »massakre«. Kinas regering har endnu ikke sagt, hvor mange af de dræbte, der er uighurer eller kinesere - eller tilbudt nogen forklaring på, hvordan så mange kunne blive dræbt. Politiet siger, det har kontrol over situationen i Urumqi, men øjenvidner siger til nyhedsbureauer, at protesterne har spredt sig til Kashgar, en by i det sydvestlige Xinjiang.

To versioner

Uighurorganisationer og Kinas regering er allerede begyndt at udlægge forskellige versioner af, hvad der præcist fandt sted. Og kampen om sandheden er begyndt at minde om den krig på ord, som Beijing og den tibetanske eksilregering startede efter den voldelige etniske uro i Tibet sidste år.

Som et ekko fra sidste år hedder det nu fra de Kinesiske myndigheder, at volden var nøje tilrettelagt uden for landet - denne gang ikke af Dalai Lama, men af separatistiske eksil-uighurer.

»Fakta viser, at det var kontrolleret og ansporet fra udlandet,« siger en unavngiven kinesisk embedsmand ifølge nyhedsbureauet Xinhua. Embedsmanden fortsatte med at sige, at »uroen var planlagt af den separatistiske World Uighur Congress anført af Rebiya Kadeer.«

Rebiya Kadeer er en uighursk forretningskvinde, der nu lever i eksil i USA efter at have tilbragt seks år i et kinesisk fængsel pga. sin modstand mod det kinesiske styre. I dag er den 62-årige kvinde præsident for World Uighur Congress, en organisation der advokerer for uighurernes rettigheder.

Men uighurske eksilgrupper siger, at volden først startede, efter politiet voldeligt begyndte at slå ned på de fredelige protester, og de afviser, at der skulle være tale om et komplot. De siger i stedet, at demonstrationen gav afløb for indestængt vrede over regeringens undertrykkende politik over for uighurerne.

»De beskylder os med det mål at aflede omverdenens opmærksomhed fra undertrykkelsen, der førte til disse protester,« siger Dilxat Raxit, talsmanden fra World Uighur Congress. »Hvis omverdenen ikke lægger pres på Kina og ikke fordømmer Kinas voldelige undertrykkelse af uighurerne, vil undertrykkelsen blot blive endnu hårdere efter urolighederne.«

Fabriksslagsmål

Hvad der lader til at ligge fast, er, at den fredelige del af demonstrationen startede, da uighurerne ville udvise utilfredshed over regeringens håndtering af et masseslagsmål sidste måned mellem uighurer og kinesere på en fabrik i den sydøstlige Guangdong provins, 4.000 km fra Urumqi. Her blev to uighurer dræbt.

Men årsagen til de etniske spændinger stikker dybere end den episode. Protesterne søndag understregede - som den tibetanske uro sidste år, hvor ca. 20 kinesere ifølge myndighederne blev dræbt - at der er enorm frustration blandt mindretallene i Vestkina. De sidste mange år har Xinjiang været plaget af etnisk vold, og Beijing påstår, at Kina står over for en dødelig trussel fra muslimske separatister. Siden terrorangrebet den 11. september 2001 i USA har Kina i stigende grad forsøgt at portrættere uighurseparatister som en del af al-Qaeda, og har anklaget dem for at modtage træning af islamistiske grupper i nabolandet Afghanistan. Beijing har dog ikke offentligt fremvist bevis for at dette skulle være tilfældet. Flere end 20 uighurer blev imidlertid fanget af det amerikanske militær efter invasionen af Afghanistan og sendt til Guantánamo. De er dog aldrig blevet sigtet, og fire af dem blev løsladt sidste måned og blev modtaget af Bermuda. 13 andre uighurer står til at blive løsladt fra Guantánamo og sendt til Stillehavsnationen Palau. Washington har nægtet at sende mændene tilbage til Kina af frygt for, de her vil blive henrettet.

Voldsom undertrykkelse

Uighurske eksilgrupper beskylder den kinesiske regering for at overdrive separatisttruslen og bruge den som en undskyldning for at undertrykke befolkningen yderligere. I en rapport fra USA's udenrigsministerium tidligere i år anklages Kina for at stå bag »voldsom kulturel og religiøs undertrykkelse« i Xinjiang.

For Beijing er provinsen af vigtig strategisk betydning. Xinjiang er rig på gas og mineraler og er samtidig porten til handels- og energiforbindelser med Centralasien. For at få et fastere greb om provinsen har regeringen promoveret kinesisk migration hertil. Siden 1949 er andelen af hankinesere i provinsen eksploderet fra 6,7 procent til 40,6 procent. Det har ført til modstand fra uighurerne.

Der bor i dag omkring otte millioner uighurer i provinsen, som støder op mod bl.a. Pakistan og Kasakhstan. Da Information sidste år besøgte Xinjiang, understregede de fleste uighurer, at de intet har tilfælles med kineserne. De er muslimer, deres ansigtstræk er centralasiatiske, og de taler et andet sprog. Mens Beijing fortsat taler om harmonien mellem staten og mindretallene, er virkeligheden tydeligvis en anden. Sidste år blev dusinvis dræbt i det, som regeringen beskrev som terrorangreb begået af uighurer. De fleste uighurer Information talte med, tog afstand fra volden, men forstod motivationen bag. De har de samme klager, som man hører i Tibet. Deres sprog, kultur og religion er sat under pres. De føler, at kineserne monopoliserer de bedste job og de politiske topposter, mens de selv er henvist til det lavest betalte arbejde.

Som Ahmed, en butiksejer i oasebyen Kashgar, sagde sidste år: »Vi har intet tilfælles med kineserne, der kommer hertil. Men det er dem, der bestemmer.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Nordvestkina er ramt af blodige sammenstød mellem det muslimske mindretal uighurerne og etniske kinesere."
----------
H.m. også uighurerne er da etniske kinesere - der blot er muslimer.

Niels Madsen

Når muslimer er utilpassede i kina så er de frihedskæmpere-- når de er det i Agfghanistan og Pakistan så er de terroister--
Er det sådan det skal forstås ?

Per Erik Rønne

@Kim Gram:

Næh, uighurerne er ikke etniske kinesere. De er etniske tyrker.

Tyrker - deraf navnet Turkestan, hvis østlige del er en del af Kina. Det var i øvrigt fra det område Østrom i 1071 blev angrebet af de seldsjukiske tyrker. Deres erobring af det kristne og indoeuropæiske Anatolien er grunden til at der i det område i dag ligger en islamisk og tyrkisk stat - efter århundrder af kristenforfølgelser af den oprindelige befolkning.

Det er i øvrigt noget af det samme der sker i Østturkestan i dag, hvor uighurerne i årtier er blevet forfulgt. Om få århundreder vil de måske være lige så sjældne som de græsktalende og kristne /Romaioi/ er i dagens Tyrkiet; der skal på landsplan være 10.000 tilbage, og de forfølges stadig, også at den tyrkiske stat.

Niels Madsen

Når Islamister optræder i kina og Rusland så er de demokrater og frihedskæmpere og har brug for vestens støtte -- er det sådan ?

Når de optræder i Afghansistan, Iraq og Pakistan så skal de bekæmpes

-- når de optræder i vestvenlige lande som Saudi Arabien og Ægypten, så sætter vi vor lid til at de lokale diktatorer kan holde dem i ave ?

Er det sådan verden ser ud ?

Ole Gerstrøm

Niels Madsen,

Du spørger, om det er sådan verden ser ud? At islamister skal bekæmpes.

Jeg mener ikke det voldelige islam skal bekæmpes. Det skal inddæmmes.

Det helt centrale i islam er jihad, erobring med de nødvendige midler. Vi bør ikke gå ind i nogen voldelig kamp, men i stedet sørge for, at man ikke breder sig til nye territorier.

Krigen i Afghanistan er skadelig for vore sikkerhedspolitiske interesser. Den skaber nye jihad-krigere.

Her i Europa kunne vi starte med at lukke ekstremistiske moskér.

Niels Madsen

Nej Ole G jeg spørger bare: Er muslimske oprørere frihedskæmpere når de findes i kina og Rusland

og terroister når de befinder sig i de lande, som USA/ vesten har kontrol med (eller søger at få kontrol med)

sådan lyder det for mig.

Niels Madsen

Jeg tror ikke at muslimer og kristne har noget at lade hinanden høre, når det gælder udbredelsen af deres version af den evige sandhed.

Altid er det foregået med våben i den ene hånd og det hellige skrift i den anden i den anden.

Ole Gerstrøm

Niels Madsen,

Som hovedregel er det vel en misforståelse at tale om muslimske oprørere, frihedskæmpere eller terrorister.

De betegner normalt sig selv som jihadister. De påberåber sig koran-citater, og handler ud fra traditionen.

Niels Madsen

Muslimer og kristne og hinduer og andre troende og ikke-troende har krav på ordentlige forhold og frihed især religionsfrihed uanset hvor de befinder sig.

Andreas Vedel Jensen

Jeg er enig i at det er relevant at diskutere vestens politk overfor de muslimske grupper i de forskellige lande, men det er enddog mere vigtigt at holde sig for øje at der er reelle problemer i forskellige lande, som ikke nødvendigvis handler om religiøse konflikter mellem "muslimske grupper" og de "andre". Det er jo netop kampen om sandheden, hvor de undertrykte ofte bliver de skyldige i ufreden.

Jeg boede et halvt år i Kuerle, ca. 400 km syd for Urumqi i Xinjiang for et par år siden, og jeg kan kun nikke genkendende til artiklens beskrivelse af forholdet mellem Uyghurerne og Han-kineserne. Konflikten handler ikke om religion, muslim-ikke muslim, men handler om et tydeligt magtforhold, hvor Hankineserne forfordeles til alle de gode jobs, har flere rettigheder, bedre muligheder for uddannelse etc. Konflikten tydeliggøres i gadebilledet af mange Hankineseres rynken på næsen af disse Uyghurfolk når talen falder på disse.

Hvad jeg taler for her er at lade diskussionen dreje sig om den nuværende reelle konflikt, forholdet mellem den kinesiske centralregering og et mindretal, forholdet mellem mindretallets selvforståelse sammenlignet med hankinesernes forståelse af mindretallet.

Lad os diskutere den konkrete konflikt!

Niels Madsen

Det er muligt at konflikten handler om andet end religion-- men det skulle undre mig om der ikke er nogen, der mener den handler om religion -- de samme islamister, som gør livet surt i Iraq, Afghanistan, Pakistan, Centralasien, Kina og Rusland..

Jeg går ind for at nationale mindretal behandles ordentligt-- uanset hvor det så er.
Især er det vigtigt at respektere religionsfrihed I Kina såvel som i Iran og i Saudi Arabien.