Nyhed
Læsetid: 4 min.

Atomkraft kan ikke følge med

Mens sol og vind buldrer frem, fylder a-kraften stadig mindre i den globale elforsyning. Dansk ekspert tvivler på den internationale energiindustris vilje til at risikere penge på nye a-værker
Mens sol og vind buldrer frem, fylder a-kraften stadig mindre i den globale elforsyning. Dansk ekspert tvivler på den internationale energiindustris vilje til at risikere penge på nye a-værker
Udland
17. juli 2009

Elproduktionen fra verdens atomkraftværker faldt i 2008 for andet år i træk. Og atomkraftens andel af den samlede globale elproduktion dykkede til det laveste niveau i fem år.

Det fremgår af ny statistik, der netop er offentliggjort af energiselskabet BP og af branchemediet NuclearBusiness.

Mens atomkraftproduktionen stagnerer, vokser elproduktionen fra de vedvarende energikilder sol og vind dramatisk på globalt plan.

BP’s Statistical Review of World Energy 2009 fortæller, at den globale vindkraftkapacitet sidste år voksede med knap 30 pct., mens kapaciteten til elproduktion fra solceller voksede med hele 69 pct. Til sammenligning stod atomkraftkapaciteten stort set stille i 2008, og strømproduktionen fra verdens a-kraftværker faldt en anelse med 0,7 pct. efter et fald året før på to pct.

»Både i EU og i USA var vindenergi den energikilde, som sidste år bidrog mest til ny elproduktionskapacitet, hvorimod der ikke var noget øget bidrag fra atomenergi,« siger Hans Jørgen Koch, international direktør i Energistyrelsen og medlem af bestyrelsen for Det Internationale Energiagentur, IEA.

Eftersom verdens elforbrug fortsat vokser, uden at A-kraftproduktionen lige nu følger med, falder atomkraftens relative bidrag til elforsyningen mærkbart.

»Atomkraftens andel af den globale elproduktion i 2008 var den laveste i fem år med 2.601 terrawatt-timer, svarende til 14 pct. af den totale« elproduktion, skriver Nuclear Business. Som forklaring angiver branchemediet bl.a. den fortsatte nedlukning af verdens største atomkraftværk, det japanske Kashiwzaki Kariwa-anlæg med hele syv reaktorer, efter et jordskælv for to år siden.

»IEA regner med et reduceret procentuelt bidrag fra atomenergi de kommende år, fordi det globale elforbrug vil vokse, samtidig med at atomenergiproduktionen vil stagnere. Samtidig regner IEA med, at vedvarende energi vil være den energikilde til elforsyning, der har de stærkeste vækstrater,« fortæller Hans Jørgen Koch.

Ingen nye atomkraftværker blev taget i brug i verden i 2008, og ifølge IEA’s reference-scenarie for verdens energisystem i 2030, skrumper atomkraftens andel af den globale elproduktion fra de aktuelle 14 pct. til 10 pct. om 20 år. Summen af vedvarende energikilder vil ifølge agenturet fylde 23 pct.

Svag udbygning

I dag fylder A-kraften mindre end vandkraft i det globale elsystem, men på grund af sin lange historie er A-kraftens andel dog stadig væsentlig større end sol og vind.

De ældste reaktorer, som fortsat er i drift, er over 40 år gamle, og spørgsmålet er, om situationen kan ændre sig så markant for atomindustrien de kommende år, at der både kan skabes erstatning for gamle værker, som lukkes, og tilføres så megen yderligere kapacitet, at atomkraftens bidrag til elproduktionen og dermed til reduktionen af de globale CO2-udledninger vil vokse mærkbart. 49 reaktorer er i dag under opførelse verden over, men deres samlede produktionskapacitet svarer til kapaciteten på de i alt 73 eksisterende reaktorer, der er mere end 35 år gamle og nærmer sig pensionen.

»På det politiske plan er det som om, der er ved at ske en ændring i holdningen til atomenergi. Vi ser det i Sverige, hvor man er parat til at udvide kapaciteten på de eksisterende pladser, vi ser det i de baltiske lande, i Polen, i England og i Tyskland, hvor kansler Merkel siger, at man efter det forestående valg måske skal revurdere den tyske beslutning om at udfase atomenergien i 2023. Også uden for Europa kan man spore en stigende politisk intersse,« siger Hans Jørgen Koch.
»Spørgsmålet er imidlertid, om industrien også er parat. Der er i øjeblikket et fald i investeringerne i ny energiproduktionskapacitet – desværre også i vedvarende energi – og jeg tvivler på, om energiindustrien er villig til at slå over i den allermest investeringstunge teknologi, atomenergien, på et tidspunkt, hvor man oplever recession med fald i energiforbruget og usikkerhed om det fremtidige elbehov. Selskaberne må stadig regne med, at der går i gennemsnit 10 år, fra en beslutning om investering tages, til man begynder at se de første øre af den investering komme tilbage i form af solgt atomstrøm.«

»Jeg har lidt svært ved at forestille mig, at særlig mange elselskaber har lyst til at binde an med det. Og har de lyst, bliver lysten måske kølet af erfaringerne fra Finland, hvor den reaktor, der i disse år er under opførelse, bliver meget dyrere end ventet,« siger Energistyrelsen internationale direktør.

Udbygning mod øst

Den finske Olkiluoto-3 reaktor er sammen med den franske Flamanvile-3 de eneste to reaktorer under opførelse i Vesteuropa. I USA blev den seneste reaktor sat i drift for 13 år siden, og den eneste under konstruktion – Wats Bar-2 i Tennessee – havde byggestart helt tilbage i 1973 og ventes tidligst i drift i 2012.

I Storbritannien præsenterede regeringen i onsdags sin store klimaplan, hvori man bl.a. lover at strømline godkendelsesprocedurerne for nye A-værker. Mest interesseret i at bygge nyt i Storbritannien er det franske elsleskab EdF, men man har ifølge NuclearBusiness sat som betingelse, at den britiske regering yder finansiel støtte. Det er regeringen ifølge den ny klimaplan ikke indstillet på. Med 28 projekter står Kina, Indien og Rusland tilsammen for over halvdelen af de nye reaktorer under konstruktion globalt. For mere end halvdelen af reaktorerne er det imidlertid ifølge Det Internationale Atomenergiagentur IAEA uvist, hvornår de kan være driftsklare.

Kina har i dag installeret mere vindkraft end atomkraft, og udbygningsmålet for 2020 er ifølge det statslige China Daily henholdsvis 100.000 megawatt vind og 86.000 megawatt atomkraft.

»Synspunktet at vi er nødt til at satse på det hele for at klare klimaproblemet, er en betragtning, der anlægges for verden som helhed,« siger Hans Jørgen Koch.

»Ud fra en klimasynsvinkel er det da nyttigt, at vi i dag har 14 pct. atomenergi i elsystemet uden nogen CO2-udledning, men om det er et tilstrækkelig stærkt argument for de enkelte selskaber til, at de så også mener, at investeringer i atomkraft er økonomisk fordelagtige, det tvivler jeg mere på.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Olkiluoto-3 har det nu ikke så godt som nogle her vil lade os tro. De er 3½ år forsinket med byggeriet, budgettet er allerede nu 60% overskreden og kontrolmyndighederne er ved at diskutere om de skal underkende reaktorens design hvilket ville betyde et massivt re-design. Noget det Franske byggefirma frygter så meget at de har bedt den Franske regering at blande sig.

Om de nyeste problemer ved det Tyske atomkraftværk AKW Kümmel har man jo heller ikke hørt et pip heroppe.

Stig Bang-Mortensen

Hvad sker der i grunden med vejrsystemerne efterhånden som man hiver mere og mere energi ud af dem?

Nille Torsen

Her er et link til en bagrundsartikel om atomkraftens fremtid:

http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=the-nuclear-option

Jesper Storinggaard

Der er en endnu bedre løsning end sol-, vind-, vand- og a-kraft: http://www.jordkraft.dk

Søren Kristensen

El-biler og atomkraft er som hånd og handske. At tro vedvarende energi kan opfylde energibehovet ,så længe der ikke samtidig satses massivet på kollektiv transport er ren utopi. Men selvfølgelig ville det da være dejligt hvis vi kunne fortsætte med at køre i fx. brintbiler og hente energien fra vind og sol. Men træerne vokser altså ikke ind i himlen. Til gengæld vokser bilparken ud over alle grænser.

@Stig Bang-Mortensen
"Hvad sker der i grunden med vejrsystemerne efterhånden som man hiver mere og mere energi ud af dem?"
Ingen ting. Den mængede energi vi trækker ud af 'vejret' er minimal.
Måske bølgeanlæg kan lave lokale ændringer i forhold til erosion og sedimentering.
Drivhusgasser er et meget større og globalt problem.

Nu er atomkraft jo ikke så god som folk tror. F.eks. er der intet atomkraftværk på hele verdenen som leverer strøm så billigt som de planlægger. Et udsnit. http://www.neimagazine.com/journals/Power/NEI/November_2007/attachments/...

(NEI Magazine er de Amerikanske Nuklear Ingeneniørers fagblad, så de er typisk meget pro-atom.)

Der er mindst en strømproducent i USA med atomkraftværker som gik fallit med en efterfølgende 500% stigning i el-prisen og kommuner med milliardgæld på grund af stillede sikkerheder.

Moody beregnede i 2007 kWh-prisen fra atomstrøm til ca. 1.25 kr. FØR afgifter og transferomkostninger. Solceller, selv de nuværende med lav udbytte, er billigere.

Samtidigt, mens atomkraft er nær 0 i CO2-produktion, så er CO2-gevinsten per investerede kr. lavere end for alle andre ikke-kulbaserede energisystemer. Vindkraft giver f.eks. den doppelte CO2gevinst/kr., mens et kombineret kraft-varmeværk giver den fire-dobbelte CO2-gevinst/kr.

Bertel Lohmann Andersen

"I USA blev den seneste reaktor sat i drift for 13 år siden, og den eneste under konstruktion – Wats Bar-2 i Tennessee – havde byggestart helt tilbage i 1973 og ventes tidligst i drift i 2012."
Ja, den blev lagt i mølpose grundet politisk modstand.

"..73 eksisterende reaktorer, der er mere end 35 år gamle og nærmer sig pensionen".
Halvdelen af USA's 104 reaktorer har fået godkendt levetid på 60 år. Selv for en reaktor på 40 år er der altså nogen tid tilbage. Mon ikke denne oplysning burde have været med?

Bertel Lohmann Andersen

Tyskland har også større kapacitet i vind end i atom. I 2008 producerede 23,9 GW tysk vindkraft 40,2 TWh, mens 21,5 GW atomkraft producerede 148,8 TWh. Det er derfor interessant, om det er kapacitet eller produktion man sammenligner.

Kina producerer mere strøm igennem vind end atom og deres vindproduktionskapacitet stiger hurtigere end deres atomproduktionskapacitet.

Jesper Ørsted

Det er en helt misvisende artikel, hvis man kigger på World Nuclear Associations hjemmeside, så opretholder de en liste over reaktorer i drift, under opførsel, bestilt/planlagt og forslag.
Man kan her se, at der på verdensplan er 47 reaktorer under opførsel. Andre 133 bestilte/planlagte og forslag om yderligere 282. Dvs. under opførsel og bestilte/planlagte udgør 180 reaktorer med en samlet kapacitet på 187.153 MW, så det er ikke helt små reaktorer der er på vej. Samlet for alle 3 kategorier er der tale om 462 reaktorer med en samlet kapacitet på 482.358 MW, mod den nuværende kapacitet på 372.533 MW.
Kigger vi på udviklingen, så var der pr januar 2007 28 reaktorer under opførsel, 64 bestilte/planlagte og forslag om andre 158 reaktorer, så på blot to et halvt år er der påbegyndt opførsel af 19 nye reaktorer med en samlet kapacitet på 13.853 MW, der er bestilt/planlagt 69 nye reaktorer med en kapacitet på 76.164 MW og det kommet forslag om 124 nye reaktorer med en kapacitet på 170.980.
I samme periode er den årlige elproduktionen fra verdens reaktorer faldet fra 2.626 mia KWh til 2.601 mia KWh, men antallet af reaktorer i drift er steget fra 435 til 436 og kapaciteten steget en smule fra 368.860 MW til 372.533 MW, så kapacitetsfaktoren er faldet en lille smule, det skyldes nok at der er ganske mange aldersstegne værker, som kræver noget mere service. Mit gæt er, at vi vil se et svagt fald i antallet af reaktorer og elproduktionen nogle år endnu, fordi vi befinder os på vadestedet mellem gamle reaktorer der udfases og nye der indfases. Til gengæld kan vi også forvente at reaktorerne, både i antal og elproduktion, stiger kraftigt derefter og der er absolut intet der tyder på at stigningstakten i antallet af nye reaktorer på vej vil falde. Det er Østeuropa og Sydøstasien der tager teten. Vi bestemmer selv om vi vil fortsætte med den stærkt forurenende kulteknologi i vesten eller om vi vil med ombord på kernekraftekspressen.

Jesper Ørsted

“Kina producerer mere strøm igennem vind end atom og deres vindproduktionskapacitet stiger hurtigere end deres atomproduktionskapacitet."

Kina har under opførsel/bestilt/forslag på hhv 14/35/80 med en kapacitet på hhv 14.240/37.460/72.000 MW, ialt 129 reaktorer men samlet kapacitet på 123.700 MW. De nye reaktorer vil have en kapacitetsfaktor på 90%, så hvis de skal erstattes af havvindmøller med en kapacitetsfaktor på 35%( vi forudsætter at Kina bygger pumpelagring i bjergene til alle møllerne, så man undgår overløb!), så svarer det til at Kina skal opfører en vindkapacitet på 318.085 MW, svarede til 106.028 af Vestas 3MW havvindmølle, deres største model.

Jesper Ørsted

"Nu er atomkraft jo ikke så god som folk tror. F.eks. er der intet atomkraftværk på hele verdenen som leverer strøm så billigt som de planlægger. Et udsnit. http://www.neimagazine.com/journals/Power/NEI/Nove...

(NEI Magazine er de Amerikanske Nuklear Ingeneniørers fagblad, så de er typisk meget pro-atom.)

Der er mindst en strømproducent i USA med atomkraftværker som gik fallit med en efterfølgende 500% stigning i el-prisen og kommuner med milliardgæld på grund af stillede sikkerheder.

Moody beregnede i 2007 kWh-prisen fra atomstrøm til ca. 1.25 kr. FØR afgifter og transferomkostninger. Solceller, selv de nuværende med lav udbytte, er billigere.

Samtidigt, mens atomkraft er nær 0 i CO2-produktion, så er CO2-gevinsten per investerede kr. lavere end for alle andre ikke-kulbaserede energisystemer. Vindkraft giver f.eks. den doppelte CO2gevinst/kr., mens et kombineret kraft-varmeværk giver den fire-dobbelte CO2-gevinst/kr."

Nu har man ikke fulgt best practice i USA, i modsætning til Frankrig. I USA har man bygget et væld af forskellige værker, hvilket betyder, at man ikke kunne høste af erfarninger med opførsel af andre værker som Frankrig kan. Frankrig har holdt sig til én type og har nær sagt kunne opføre dem på samlebånd. Derfor er el billig i Frankrig og værkernes økonomi god.
Og så har lokale myndigheder heller ikke spændt ben for opførsel af værker som de har i USA.
Og mht til værker der går over budget: Vis mig en større anlægsopgave der ikke gør det. Kan du sige DR Byen?