Historien går mere end 20 år tilbage til dengang, jeg var korrespondent i Moskva. Det var i Sovjetunionen, at jeg første gang hørte navnet Leonard Peltier.
Præsident Reagan kunne belære Kreml om dets alvorligt betændte forhold til menneskerettigheder, så tit han ville - fuldt berettiget i øvrigt. Hver gang ville russerne beskylde USA for hykleri og spørge: Jamen, hvad med Leonard Peltier, Amerikas egen samvittighedsfange?
For nylig hørte jeg hans navn igen. Lakota-indianeren Peltier har i dag afsonet mere end 32 år af de to på hinanden følgende livstidsdomme, han fik for mordene på to FBI agenter under et skudopgør i Pine Ridge-indianerreservatet i South Dakota i 1975. Selv afviser han at have begået drabene og insisterer på blot at være endnu et offer for De Forenede Staters systematiske forfølgelse og undertrykkelse af Amerikas oprindelige folkeslag.
I dag begynder hans første høring om prøveløsladelse siden 1993, og endnu en gang forsøger hans tilhængere at mobilisere støtte.
Mandela og paven
Tilhængere har der været ganske mange af i årenes løb, deriblandt en del berømtheder. Disse tæller naturligvis den tidligere sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov, men også pave Johannes Paul II, Nelson Mandela, skuespilleren Robert Redford, Europa-Parlamentet, diverse parlamentariske grupper i Europa, en tidligere FN- højkommissær for menneskerettigheder og Amnesty International. Amnesty har dog ikke klassificeret Peltier som samvittighedsfange, men opfordrer til at prøveløslade ham med henvisning til den tvivl, der består om, hvorvidt hans retssag var fair, og om politiske faktorer kan have influeret på hans dom.
Over for alt dette forholder FBI sig kategorisk afvisende. For USA's lov- og ordenshåndhævere er og bliver Peltier intet andet end en morder - endda af en usædvanlig afstumpet slags, eftersom han, således lyder påstanden, summarisk likviderede to af dets folk, da de lå sårede og hjælpeløse. Men uanset hvad der helt præcist skete hin sommerdag for alle disse år siden, er det ubestrideligt, at Leonard Peltier stadig er en fremtrædende figur i de oprindelige amerikaneres fortsatte tragedie.
Han var aktivist i American Indian Movement (AIM), som blev stiftet for at markere 100-års-dagen for 'Fort Laramie-traktaten af 1868', der - på papiret - sikrede lakotaerne ejerskabet deres hellige Sorte Bjerge i South Dakota. Men ikke så snart havde guldfund udløst en veritabel guldfeber, før De Forenede Staters regering eksproprierede Black Hills. I sine bestræbelser på at formulere rettigheder for oprindelige amerikanere lod AIM sig inspirere af den halvmilitante afroamerikanske Black Power-bevægelse, som havde en vis tilslutning dengang, og Pine Ridge-reservatet, hvor den berygtede Wounded Knee-massakre fandt sted i 1890, blev et vigtigt omdrejningspunkt for AIM's kampagne.
Blodige år
I 1973 iværksatte indianerbevægelsen en to måneder lang besættelse af den gamle Wounded Knee-slagmark - en aktion, der først blev afsluttet, da enheder fra amerikansk politi og militær blev sat ind for at genvinde kontrollen. Derpå fulgte to blodige år, hvor AIM blev udsat for en veritabel klapjagt fra de amerikanske myndigheders side, hvori også såkaldt 'progressive' indianere deltog, dvs. indianere, der var mere villige til at lade sig assimilere i det hvide amerikanske samfund. I de år havde Pine Ridge-reservatet den højeste mordrate i landet.
Kulminationen kom en varm sommereftermiddag den 26. juni 1975, da to FBI-agenter ankom til reservatet med en arrestordre på en ung oprindelig amerikaner ved navn Jimmy Eagle, som var mistænkt for kidnapning. Peltier og to af hans AIM-kammerater, Robert Robideau og Dino Butler, mente dog, at agenterne var ude efter dem. Det kom til en ildkamp, hvor FBI-mændene blev ramt, såret og til sidst dræbt ved skud i hovedet på klos hold.
Myndighederne indledte øjeblikkelig en omfattende menneskejagt på Eagle og de øvrige tre. I sidste ende blev mordanklagerne mod Eagle frafaldet, mens Robideau og Butler blev fanget og stillet for en føderal domstol for kun at blive frifundet med den begrundelse, at de havde handlet i selvforsvar. Peltier, der var flygtet til Canada, fik derimod et hævngerrigt FBI's fulde vrede at føle.
Vidnetrusler
Et år efter sin flugt blev han pågrebet af Canadas Beredne Politi efter et tip og udleveret til USA, hvor han i 1977 blev retsforfulgt og dømt i en sag, som frem til den dag i dag er omgærdet af kontroverser. FBI er således i sin iver for at få ram på Peltier blevet beskyldt for at have truet vidner til støtte sin version af historien og for at have tilbageholdt ballistiske oplysninger, der angiveligt kunne føre til Peltiers frifindelse. Der kan ikke herske tvivl om, at Peltier var blandt dem, som affyrede nogle af skuddene imod agenterne, men kendsgerningen er, at det aldrig er blevet objektivt fastslået, hvem der gennemførte drabene på dem.
Og selve retsprocessen, insisterer Peltiers støtter, var uretfærdigt forudindtaget imod mod sagsøgte. Juryen på 10 mænd og to kvinder var alle hvide, samtidig med at dommeren valgte at se bort fra alle vidnesbyrd om de forhold, der rådede i Pine Ridge forud for den fatale dag - og dermed mindskede chancerne for den frifindelse motiveret i selvforsvar, som Robideau og Butler opnåede.
Efter seks timers votering fandt juryen Peltier skyldig i begge mord. Men i sin sidste udtalelse før strafudmålingen erklærede sagsøgte: »Jeg er ikke den skyldige her. Forbryderen er det hvide racistiske Amerika, som har ødelagt vores lande og vores folk.«
Og selv om flere på hinanden følgende appeldomstole stadfæstede dommen, var det denne version af dommen, som Sovjetunion samlede op i 1980'erne for at danne en smule modvægt til rædselshistorierne om KGB's forfølgelse, tvangseksileringer, psykiatriske hospitaler for dissidenter og deslige.
Angrer aldrig
Sovjetunionen er for længst en saga blot, men Peltier-sagen er aldrig gået helt i glemmebogen. I årenes løb er ansøgninger om prøveløsladelse og genoptagelse af sagen konsekvent blevet afvist. Bestyrtelse vakte det i FBI, da det rygtedes, at Bill Clinton overvejede en benådning af Peltier som en af sidste embedshandlinger, da han skulle forlade præsidentposten i januar 2001 - 500 agenter og deres familier demonstrerede ved den lejlighed foran Det Hvide Hus.
Heller ikke denne gang skal man forvente at se en prøveløsladelse. Til trods for de lange tre årtier Peltier har tilbragt bag tremmer, til trods for at han for nylig blev tævet af medfanger under overførelse fra et fængsel til et andet og til trods for hans generelt skrantende helbred. Han har på intet tidspunkt udtrykt anger over de to agenters død, trods sin rolle i disse. Efter al sandsynlighed vil han derfor fortsat skulle være fange i et land, han hader, og forblive et magtesløst, om end et markant symbol på et besejret og nedbrudt folkeslag.
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Leonard Peltier er en myte og et symbol. Samtidig med, at man fabrikerede historien om Leonard Peltier som dobbelt FBI morder, fabrikerede man en myte, og som Aksel Sandemose siger, en myte kan ingen besejre (Varulven). Myten Peltier vil til stædighed være farlig for USA´s indianer politik, uanset om han lever eller er død. En død Peltier skal Amerika nu ikke ønske sig – for dør han i fængslet, vil landet blive hærget, at indianer opstande i samtlige delstater. Peltier er nemlig også et symbol. Han er symbol på den uretfærdighed, og de overgreb, der hver dag begås imod landets oprindelige befolkning. Han er et symbol på fortielserne om disse overgreb, og endelig er han et levende symbol, på modstanden imod USA interne kolonialisme, som med årende tager til og til.
USA modtager ingen kritik, af den behandling man udsætter indianerne for, det er som om verden har glemt indianernes sag. På den anden side har den sparsomme kritik der har været, med Sovjetunionen som den store undtagelse, været lunken og halvhjertet. Gennem en lang årrække lattergjorde Hollywood de amerikanske indianere, og skabte nogle stereotyper, af indianerne som gjorde, at ingen tog dem alvorligt. Det var som om deres lidelser, ikke var rigtige! Først med film som: Soldier Blue; Man Called Horse og Danser med Ulve, blev der skabt en realistisk genre for indianer filmene. Ingen tvivl om at Hollywoods fremstilling af indianerne har skadet kolossalt, og bidraget til, at legitimerede USA forsatte kolonisering af de indianske nationer.
Det var især Dee Browns bog ”Begrav mit hjerte ved Wounded Knee” som satte fokus på det indianske spørgsmål, også udenfor indianernes egne kredse, og derefter fulgte en del bøger der fokuserede på indianernes nuværende situation. En af de betydeligste var skrevet, af en indiansk jurist Vine Deloria: ”Custer Died For Your Sins: An Indian Manifesto” og af samme forfatter ” Behind the Trail of Broken Treaties - An Indian Declaration of Independence”. Det var i 70´erne og indianerne fik en vis opmærksomhed, herunder også Peltier. I dag syndes indianernes skæbne igen at være glemt – der er så meget andet der nager. Alligevel syndes jeg ikke, at vi kan være bekendt at lade de nordamerikanske indianere sejle deres egen sø – det er for luset.
Hvad der mangler er, et internationalt pres på USA både i FN, OSCE og andet sted. Der skal afholdes høringer, og fremlægges dokumentation, af indianerne selv, såvel som af ikke indianere. Udbytningen og undertrykkelsen, af de nordamerikanske indianere skal frem til avisernes forsider, det er ikke fortid som artiklen her viser – det er en forbandet nutid.
PS: filmen ”Thunderheart” er en pastiche over hvad som skete med Leonard Peltier og hvad baggrunden var for FBI´s brutale fremfærd i 70´erne på indianer reservatet Pine Ridge. Se:
http://en.wikipedia.org/wiki/Thunderheart (baggrunden var at der var fundet uran i lakota indianernes hellige bjerge)
Vil man vide mere, om Nordamerikas indianeres kamp for at overleve i den moderne verden, kan jeg anbefale disse bøger som er udgivet af IWGIA som har sekretariat i København.
”Critical Issues in Native North America” Edited by Ward Churchill. IWGIA Document 62.
”Critical Issues in Native North America – Volume 2.” Edited by Ward Churchill. IWGIA Document 68.
UPS: glemte på kultur siden en CD med Robbie Robertson (tidligere The Band) som hedder:
“Contact from the Underworld of Red Boy”. I et af nummerne “Sacrifice”, høre man Leonard Peltier selv fortælle sin historie. Advarsel det er stærke sager!
Claus. Du glemte "God Is Red . a native view on religion og bogen Of outmost god faith, begge også skrevet af Deloria.
Om Peltier er der dette. Der har været "parolehearing" den 27 juli og selv om der kun plejer at gå ca. 48 timer fra de går i gang til de beslutter om der skal prøveløslades eller ej, er der stadig intet nyt på den front. Supportere verden over holder vejret og håber at Leonard Peltier bliver løsladt her den 18 august. Men det er da vist også på tide, er det ikke??
Du glemte også at skrive, at Leonard Peltier blev udleveret fra Canada, på fabrikkerede beviser, som FBI senere har indrømmet var noget de fik lavet. (måske derfor Canada, ikke er SÅ ivrige efter at udleverer John Graham(en af de mænd, der står anklaget for mordet på Anna May Piqtua(AIM aktivist, der blev myrdet et par år efter Pine Ridge besættelsen) Samtidig skal det vel lige med, at FBI rent faktisk i starten af 80´ne indrømmede at" Der blev affyret skud og myrdet to FBI agenter under besættelsen af Pine Ridge. Vi er bare ikke sikre på, at det var Leonard Peltier der affyrede dem!! " Så,så meget for "the feds"!!!
Under Kulturby 96 i 1996 var der et ugelangt arrangement på Frederiksberg, 'Visions Abya Yala', hvor naturfolk (oprindelige folk / First Nations) fra Grønland, Nord- og Sydamerika deltog. Et meget flot, oplysende, værdigt og velorganiseret arrangement. Det var vældig opløftende for vi, der var observatører - og tilsyneladende også for deltagerne selv.
En canadisk indianer, Glenn, fortalte mig, at Peltiers sag hele tiden flyttes fra distrikt til distrikt, og således kan myndighederne vaske hænder. Jeg er ikke inde i sagens detaljer, men det virker jo som det rene og skære Bananrepublik...
I dag, 21. august klokken 20:19 dansk tid, er følgende tikket ind fra Billie Fidlin, medadministrator af en af mange Facebook-grupper for Leonard Peltier:
BISMARCK, N.D. (AP) U.S. Attorney Drew Wrigley says imprisoned American Indian activist Leonard Peltier has once again been denied parole. Wrigley says the next scheduled hearing for Peltier is 2024, when Peltier would be 79 years old. Peltier is serving two life sentences for the execution-style deaths of FBI agents Jack Coler and Ronald Williams during a June 26, 1975, standoff on South Dakota's Pine Ridge Indian Reservation. He was convicted in Fargo, N.D., in 1977. He has claimed the FBI framed him, which the agency denies, and unsuccessfully appealed his conviction numerous times. Peltier had a full parole hearing for the first time in 15 years last month at the Lewisburg, Pa., federal prison where he is being held. Defense attorney Eric Seitz declined comment on the U.S. Parole Commission decision Friday, saying the Justice Department had not informed him. (Copyright 2009 by The Associated Press. All Rights Reserved.) APNP 08-21-09 1247CDT
Se også http://www.whoisleonardpeltier.info/ og http://www.leonardpeltier.net/