Læsetid: 7 min.

Demokrati i et moralsk umodent samfund

20 år efter fløjlsrevolutionen er det lykkedes tjekkerne at opbygge et samfund baseret på demokratiske principper. Men 40 års kommunistisk styre spøger stadig i kulissen, siger den tjekkiske forfatter Ivan Klima
Ivan Klima er kritisk, men også optimistisk: 'Et demokratisk modent samfund får man ikke fra den ene dag til den anden. Det vil blive bedre og bedre i takt med, at en ny middelklasse vokser frem og vil bære udviklingen i vores samfund.'

Ivan Klima er kritisk, men også optimistisk: 'Et demokratisk modent samfund får man ikke fra den ene dag til den anden. Det vil blive bedre og bedre i takt med, at en ny middelklasse vokser frem og vil bære udviklingen i vores samfund.'

Stefan Nilsson

20. juli 2009

»Vi har fået det bedre. Men vi kunne have haft det endnu bedre. Tjekkiet er i dag et demokratisk samfund, men vi har fået et demokrati i et moralsk umodent samfund, et demokrati uden samvittighed.«

Den 78-årige tjekkiske forfatter Ivan Klima er ikke i tvivl: Den postkommunistiske udvikling i Tjekkiet bevæger sig i den rette retning, men der er lang vej endnu, før landets demokrati kan sammenlignes med et vestligt demokrati.

»Vi kan fortsat mærke vores 40 år under kommunistisk styre. De mange år i et totalitært samfund har ødelagt folks selvtillid, folks samvittighed, og det lider vores samfund fortsat under. Vi kunne smugle bøger til landet, vi kunne smugle musik og alt andet, men vi kunne ikke smugle ånden med over grænsen,« siger Ivan Klima.

Fuglenes sang fra haven fylder stuen i den gamle villa i kvarteret Hodkovicky i udkanten af Prag. I stuen og i det tilstødende arbejdsværelse er væggene plastret til med bogreoler fyldt med bøger, som dæmper lyden i rummene og får Ivan Klimas stemme til at lyde endnu mere behagelig, end den gør i forvejen.

Ivan Klimas villa ligger i et naturskønt område med skoven som nærmeste nabo og var i tiden under kommunisterne et yndet mødested for landets intellektuelle. Vaclav Havel og andre tjekkiske dissidenter kom blandt andet her for at diskutere politik og udgivelse af bøger, som var forbudt af de kommunistiske magthavere. Man anskuede dengang samfundet ud fra dikotomien 'dem og os', og den tilgang til verden lykkedes det ikke fløjsrevolutionen i 1989 at få bugt med.

»Vi har demokrati, vi har frie domstole, men vi deler stadig verden op i 'dem og os'. Politikerne er mere interesserede i deres indbyrdes magtkampe, og deres politik afspejler ikke flertallets viljer og ønsker. Det har den konsekvens, at befolkningen mister tilliden til og troen på, at de kan ændre noget, og det er skadeligt for demokratiet,« siger Ivan Klima og fortsætter:

»Vi har uafhængige medier og fuld ytringsfrihed, men medierne har ikke nogen gennemslagskraft, og deres behandling af samfundsmæssige problemstillinger får ingen konsekvenser.«

Korruption

Ivan Klima ser den politiske og samfundsmæssige udvikling i Tjekkiet som et realistisk billede på de muligheder og vilkår, landet havde efter fløjsrevolutionen i 1989. Derfor er han ikke overrasket over udviklingen.

»Vi kan ikke forvente mere. Omvæltningerne kom pludseligt, og et demokratisk modent samfund får man ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver tid for folk at omstille sig, men det vil blive bedre og bedre i takt med, at en ny middelklasse vokser frem og vil bære udviklingen i vores samfund,« siger han.

Ivan Klima ser korruptionen, som trives i det tjekkiske samfund, som et af tjekkernes store problemer. Han er overbevist om, at den skyldes Tjekkiets kommunistiske fortid og tjekkernes demokratiske umodenhed, og er bange for, at det vil tage tid at udrydde den helt.

»Tag for eksempel byggesektoren. Her kan man godt få en byggetilladelse uden at betale under bordet. Men som regel trækker man sagsbehandlingen i langdrag, så folk alligevel ender med at betale ekstra. Folk tænker: 'Hvorfor skal jeg vente, hvis jeg kan betale 10.000 kroner (ca. 2.500 danske kr.) under bordet og få min byggetilladelse med det samme'. Det sker, fordi folk er for tilbageholdende og >ikke kender nok til deres rettigheder. Og fordi de ikke orker at klage eller vente,« siger han.

Ivan Klimas stemme får en lidt højere tone og bliver en smule hurtigere. Det er tydeligt at se, at han hverken bryder sig om korruption eller de andre negative sider af tjekkernes nye demokrati.

»Det samme gælder politiet. Her ligger lønningerne i den lave ende, og det betyder naturligvis, at politimænd er modtagelige for korruption. Korruption stortrives her,« siger han.

Ivan Klima understreger dog, at forholdene i Tjekkiet langtfra kan sammenlignes med forholdene i andre østeuropæiske lande.

»Vi kan få alt uden at betale ekstra, så det er ikke fordi, jeg vil sammenligne Tjekkiet med for eksempel Ukraine eller Rusland, hvor man skal betale for alt,« siger han.

Kommercielt samfund

Trods problemerne, blandt andet med korruption, betragter Ivan Klima tjekkernes genvundne frihed og den demokratiske udvikling i landet som et kæmpe skridt fremad. Kommercialiseringen af det tjekkiske samfund, som fulgte med landets genvundne frihed, ser han dog anderledes på.

»Folk læser mindre, og de læser dårligere litteratur end tidligere. Tv-stationerne viser kun kommercielle og intetsigende serier, og det samme gælder pressen. Her har vi efterhånden kun ét kulturmagasin tilbage. Det er en antikultur, og det er trist at se. Jeg overhørte forleden en tv-transmission fra en håndboldkamp, hvor kommentatoren sagde: 'Denne kamp vil gå over i historien'. >Det gør ondt på mig at høre den slags. Hvis jeg var hans chef, ville jeg dømme ham til at læse Shakespeares samlede værker,« siger han og slår en hjertelig latter op.

»Vi har fået et forbrugersamfund, hvor kulturen er nedprioriteret, og vi har fået et samfund, hvor der mangler solidaritet. Jeg har hørt folk sige: 'Hvorfor skal jeg støtte byens teaterscener gennem min indkomstskat, jeg går jo aldrig i teatret'. Havel har altid sagt, at vi skal skabe et samfund baseret på solidaritet og tolerance, men det lykkedes desværre ikke specielt godt,« siger han.

Ivan Klima efterlyser, at staten ville gå mere aktivt ind i sin støtte til kulturlivet. Han mener, at kulturområdet generelt er præget af lave lønninger og derfor er mindre attraktivt som arbejdsplads. Han ønsker ikke en egentlig statsstøtte til forfattere, men mener, at det er vigtigt, at staten skaber rammer, der gør det muligt at producere et litterært værk.

»En statsstøtte ville gøre folk dovne, det er vigtigt, at man er tvunget til at arbejde. Vi er jo dovne fra naturens hånd, så set med mine øjne er det ikke nogen god løsning. Til gengæld kunne staten for eksempel yde statsgaranterede rentefrie lån til forfattere eller kunstnere generelt. At skrive en bog er en lang proces, og det er svært at skrive den, hvis man ikke har nogen form for indkomst,« siger han.

Ivan Klima betegner den litterære scene i Tjekkiet som svær at komme ind på for nye forfattere. Det på trods af, at der hvert år bliver udgivet omkring 20.000 bogtitler.

»Nye forfattere har det hårdt i dag. I dag er det en stor succes, hvis en bog af en ny forfatter sælger 600 bøger. Bøgerne, vi udgav i samizdat (selvudgivelse) under kommunisterne, blev læst af langt langt flere mennesker,« siger Ivan Klima.

Mit vanvittige århundredeIvan Klima har udgivet en lang række romaner, noveller, skuespil og børnebøger og er oversat til 33 sprog, heriblandt til dansk. I Tjekkiet er han i øjeblikket aktuel med bogen , som er en autobiografisk skildring af Klimas oplevelser og erfaringer fra de to regimer, han har levet under. Det fascistiske, hvor han som dreng tilbragte flere år i koncentrationslejren Theresienstadt, og det kommunistiske, hvor han blandt andet blev forhindret i at skrive og blev degraderet til gadefejer og andre stillinger som ufaglært. De autobiografiske historier er ledsaget af en række filosofiske essays om emner som blandt andet hævn, diktatur og diktatorer eller vindere og tabere.

»Jeg har altid brugt mit eget liv som inspiration til mine bøger. Denne bog fortæller min historie, den er et tilbageblik,« siger Ivan Klima.

Han afviser dog, at de historiske begivenheder i Tjekkoslovakiet under og efter Anden Verdenskrig generelt spiller en afgørende rolle for hans kunstneriske inspiration og forfatterskab.

Kærlighed og skidt»Mine bøger handler om menneskerelationer, og det er i virkeligheden de samme grundhistorier, vi kender helt fra antikken. Blandt andet historier om, hvordan omgivelserne kan ændre menneskernes moralske værdier og karakter«, siger Ivan Klima og nævner sin roman som et godt eksempel. Romanen er oversat til 15 sprog, heriblandt dansk, og Ivan Klima regner den selv som sin bedste roman.

Kærlighed og skidt»Jeg kan forklare det på den af mine bøger, som har haft den største læsersucces både herhjemme og i udlandet, . Det er en historie, som handler om kærlighed og beskriver hovedpersonernes karakteregenskaber. Historien bliver samtidig brugt til at besvare en række spørgsmål, som mennesket bliver stillet i en moderne civilisation. Spørgsmål som: 'Hvad er frihed'. 'Hvad er pligt?' Eller 'hvad er kærlighed', siger Ivan Klima og retter op på sit grålige hår.

Nye ord

Vores samtale nærmer sig sin afslutning. Næsten tre timer er gået, solens stråler er vandret fra sofabordet til bogreolen. De har mistet lidt af deres styrke, men fylder fortsat stuen med sit lys og varme. Vi er ved at rejse os, da Ivan Klima pludselig hæver stemmen.

leaderoutdoorlifestyle»Jo, nu skal du også høre, hvad nyt der også er sket i vores land. Vi har fået en lang række nye ord. Det er ord som for eksempel: , -tøj, eller . Det bryder jeg mig absolut ikke om. En anden ting er, at journalisterne bruger klichéer som aldrig før. Nu er 'alt fejet ind under gulvtæppet', >eller 'vokser som svampe efter regnen'. Vores aviser er simpelthen fyldt med klichéer. Det er forfærdeligt at se, siger han med en opgivende latter.

»Det er et helt kapitel for sig, det kunne jeg tale længe om,« tilføjer han.

Interviewet er forbi, og vi bevæger os mod entreen. Ivan Klima åbner hoveddøren, og mens skoven kommer til syne i døråbningen, siger han:

»Det er naturligt for mennesker at drømme om et bedre liv og et bedre samfund. Vi kunne have haft det bedre, men vi har da trods alt fået det meget bedre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"20 år efter fløjlsrevolutionen er det lykkedes tjekkerne at opbygge et samfund baseret på demokratiske principper. Men 40 års kommunistisk styre spøger stadig i kulissen, siger den tjekkiske forfatter Ivan Klima"

Det må sige at være en nem og bekvem måde at producerer (b)analyser på.

Hvis det er noget der ikke går så godt i Østeuropa kan det tilskrives den kommunistiske fortid. Hvis det er derimod er noget der går godt, kan det naturligvis tilskrive neoliberalisme, markedsøkonomi og demokrati.

Hvad skal vi med alle de besværlige nuancer, når vi nu har farverne sort og hvid?

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Hvis det er noget der ikke går så godt i Østeuropa kan det tilskrives den kommunistiske fortid."

Tjekkiet ligger ligger midt i Europa, og området omtales sædvanligvis som Centraleuropa ;-)

Den kommunistiske fortid savnes vist ikke af mange tjekker. Alle de tjekker jeg kender, er stolte af hvad de som nation har opnået de seneste 20 år, hvilket på de fleste områder er mere end andre lande bag det hedengangne jerntæppe.

Inger Sundsvald

Østeuropa eller Centraleuropa. Hvilken forskel gør det på farvenuancerne når det trods alt er et tidligere kommunistisk styret land? Behøver man at skelne så nøje?

Heinrich R. Jørgensen:

"Alle de tjekker jeg kender, er stolte af hvad de som nation har opnået de seneste 20 år, hvilket på de fleste områder er mere end andre lande bag det hedengangne jerntæppe."

Er du sikker på, at du har check på dine tjekker, Heinrich?

Demokratiet forguder og helliggør friheder. I vestens opfattelse er friheder ikke at redde mennesket fra at være slave for et andet menneske, fordi slaveri betragtes som udgået og ophævet. Frihed betragtes heller ikke som at blive frelst fra at blive koloniseret eller udnyttet, da vesten jo ikke bliver koloniseret eller udnyttet, tværtimod er det dem, som udnytter og koloniserer hele verden over.

Frihederne i vestlige demokratier er nedenstående:

A- Trosfrihed.

Mennesket kan vælge hvilken som helst livsanskuelse ifølge eget ønske, uden tvang eller pres. Mennesket kan vælge en livsanskuelse i dag og forlade den i morgen, og blive ved på denne måde. Muslimen kan ifølge dem forlade sin livsanskuelse når som helst og antage kommunisme den ene dag, kapitalisme den anden, buddisme den tredje dag og kristendommen den fjerde dag med fri vilje.

B- Ytringsfrihed.

I demokratiet kan ethvert individ bære på hvilken som helst ide, sige hvad det vil og kalde og udføre propaganda for hvilken som helst ide og tanke. Ingen individer eller selve staten har ret til at forbyde dette, men tværtimod bliver lovene ifølge deres opfattelse vedtaget for at beskytte ytringsfriheden, uanset om det modstrider Islam, eller det drejer sig om at bande på Allah, Qur'anen eller profeter, som eksempelvis Salman Rushdie har gjort. Enhver tanke og ide bliver beskyttet.

C- Ejendomsfrihed.

Det er denne frihed, der gør kapitalismen fremtrædende i økonomien. Det var fra denne frihed, at tanken om at stjæle samfunds rigdomme, kolonisere, suge og udgyde deres blod opstod. Denne frihed tillader camoufleret tyveri. Denne frihed tillader og opfordrer til rente, at gemme varer indtil markedspriserne stiger, snyd, gambling, salg til høje priser via snyd, at tjene penge via hor, homoseksualitet, udnyttelse af kvindens skønhed i medier og aviser, og via at sælge kvinder, børn eller voksne, bare man tjener penge. Man undrer sig over om dette system er klarlagt for et menneskeligt samfund eller dyr i junglen.

D- Personlig frihed.

Denne frihed i demokratiet betyder, at man løsriver sig for enhver grænse, og optræder som savlende hunde, og tilbeder sine egne lyster og begær ved at blive slave for disse, med andre ord løsrivelsen fra enhver menneskelig, åndelig eller moralsk værdi. Denne frihed resulterer blandt andet i børnesex, dyresex, sexchikane, incest, homoseksualitet, Aids, syfilis, handle med alkohol, horehuse, gambling, handle med renter, drikke alkohol, handel med narkotika, voldtægt, vold, kiminalitet, forældreløse - og hjemløse børn, ludere, fattigdom, nøgenhed og dyriske handlinger på offentlige steder og over alt, med andre ord fører denne frihed til et forvirret, kaotisk junglesamfund, hvilket er et sanseligt faktum i alle statistikker og demokratiske lande

Martin Kaarup

Det er värd at genhuske, at tjekkernes var ganske när ved at miste deres de facto status som demokrati i foråret 2009.

Det nystartede amerikanske atomvåbenkaplöb havde eller bestukket landets regime til at godkende miliäre installationer og baser, selvom langt flertallet af landets indbyggere var imod denne oprustning fra begyndelsen.
Först da folkemodstanden nåede lidt over 80% af hele landets befolkning og större dele af magtorganerne (d.v.s. borgmestre m.v.) ändrede regimet mening. Årsagen blev angivet som forkert valgt af tidspunktet - med andre ord var det altså ikke fordi nästen hele befolkningen var imod en militäroprustning af deres land. Folkets mening betyder nemlig ingenting, eller gör det?

Til sammenligning er folkets mening ligegyldig i Danmark - EU-afstemingen i 1989 og modstanden mod de nuvärende besättelseskrige vidner om denne kendsgerning.
Men Danmark har jo heller i demokrati af gavn - blot af navn. (minder lidt om Kina, som kun er kommunistisk på papiret)

Alt i alt er Tjekkiet fortsat er et meget ungt land, som desvärre har valgt en styreform der har en räkke indbyggede svagheder overfor de rigtig dygtige demokratier der arbejder for deres lands ervhervsmässige interesser - som f.eks. det amerikanske og danske.

Hajii Malik må have slugt en kamel eller to - so to speak.

Savlende hunde, slaver, obskure former for sex - ja og så de der evindelige homoer, stoffer, voldtægt og meget mere (underholdning). Det er ren sygdom det hele ;-)

Sådan er demokrati i.f Hajii Malik - OG det ER jo ikke så godt.

Hajii Malik siger i en anden tråd:

Jeg har ingen fordomme "Michael" Men omvendt kunne jeg påstå du havde fordomme da det er din subjektive mening du lufter ud.

OG her siger Hajii Malik:

... forældreløse - og hjemløse børn, ludere, fattigdom, nøgenhed og dyriske handlinger på offentlige steder og over alt, med andre ord fører denne frihed til et forvirret, kaotisk junglesamfund, hvilket er et sanseligt faktum i alle statistikker og demokratiske lande

Men hvordan kan en ufri forstå hvad frihed er Hajii Malik? Vil fuglen, der altid har levet i buret, vælge at flyve ud, hvis den altså kunne komme til det?

@Hans Hansen

Gid jeg havde slugt en kamel eller to. Men desværre ser mennesker i dette samfund ikke syner. Jeg nævner klart at disse ting er sanselig for det blotte øje, for dem der har taget deres skyklapper af. Du citerer mig fra en anden kommentar jeg skrev. Dette er ikke min subjektive mening min ven, er det da disse ting du blændet af? Er det da ikke disse ting der foregår og meget værre? Kig omkring dig, læser du ikke aviser? Det er faktum. Du snakker omkring frihed, hvilken frihed har du? Ser du frihederne er jo en modreaktion på kristendommen selv menneskerettighederne blev oprettet på basis af at man i kristendommen sagde mennesket er født syndigt, og menneskerettighederne er man født ren? Du kan aldrig være fri, enten er du Slave af dig selv, eller Slave af andre mennesker, eller er du Slave af det der skabte dig. Du har ikke engang valgt hvordan du vil se ud, lys, rød, brun, sort. Har du selv valgt om du vil gå på toilet eller ej, Hvorfor kan du ikke bare lade vær med at spise. Selv lovene begrænser dine såkaldte friheder. De modstrider menneskets natur.

fuglen vil instinktivt flyve ud, men gør du det med tvang vil den aldrig komme ud.

Men lad mig spørge dig omkring noget Hans Hansen. Disser friheder som du helligegør som udspringer fra uafhængigheds erklæringen i USA. Det er verdens supermagt idag, frihedens kæmper. Vil du så ikke have samme tilstande i Danmark som i USA?

Hajii Malik

Gid jeg havde slugt en kamel eller to. Men desværre ser mennesker i dette samfund ikke syner. Jeg nævner klart at disse ting er sanselig for det blotte øje, for dem der har taget deres skyklapper af. Du citerer mig fra en anden kommentar jeg skrev. Dette er ikke min subjektive mening min ven, er det da disse ting du blændet af?

Når man her i danmark siger, hvem og hint må have slugt en kamel, betyder det at vedkommende nok har været ude for et eller andet ubehageligt, SOM vedkommende er NØDT til at acceptere.

MEN hvorfor er det ikke godt at mennesker i dette samfund IKKE ser syner? Det lyder da HELT forkert Hajii Malik.