Læsetid: 5 min.

Dramatisk slutspil om USA's klimalov

Demokraten Barbara Boxer har måttet udskyde Senatets behandling og står nu foran sit livs udfordring for at sikre en vedtagelse inden klimatopmødet i København
15. juli 2009

Der er drømmescenariet, mareridtsscenariet og så det tvivlsomme scenarie midt imellem. I disse dage er neglebideriet intensiveret hos klimaminister Connie Hedegaard, hos chefen for FN's Klimasekretariat i Bonn, Yvo de Boer, hos Barack Obamas folk i Det Hvide Hus og ikke mindst hos kvinden, som det hele nu hænger på: Den demokratiske senator i USA's kongres, Barbara Boxer.

Boxer er formand for Senatets miljøkomité, og det var hende, der forleden varslede en udskydelse af det klimalovforslag, som skal vedtages i Senatet for at bane vej for en godkendt amerikansk klimapolitik inden klimatopmødet i København til december.

I København, Bonn, Washington og andre steder havde mange håbet, at miljøkomitéen kunne have sin del af lovforslaget klar inden 7. august, hvor senatorerne går på en månedlang sommerferie. Men i torsdags måtte Boxer meddele, at hendes udvalgskolleger er så ophængte, at fristen ikke kan overholdes. Derfor er fremlæggelsen af et klimalovforslag i Senatet nu udskudt til 28. september. Heraf følger de tre scenarier.

Drømmen og mareridtet

Drømmescenariet for den danske regering, FN-sekretariatet og Det Hvide Hus er, at Senatet i oktober vedtager sit bud på en klimalov med ambitiøse mål for USA's CO2-reduktioner i 2020, og at Senatet og Repræsentanternes Hus herefter gennemfører den lovpligtige 'konference', hvor de sammenskriver Senatets tekst med det lovforslag, Repræsentanternes Hus vedtog i juni. Derefter går det fælles forslag til ny afstemning i begge Kongressens kamre og efter vedtagelse til underskrift hos præsidenten.

Barack Obama kan så lige nå at pakke sin kuffert og rejse til København med en ambitiøs klimapolitik og evne til at demonstrere det amerikanske lederskab, der får Kina, Indien og andre til også at tilslutte sig en effektiv, global klima-aftale.

Mareridtscenariet er, at Kongressen ikke når det. At Senatets komitéforhandlinger går i hårdknude, og at det derfor simpelthen ikke bliver muligt for Kongressen at vedtage en klimalov inden topmødestart den 7. december. I det tilfælde vil Obama blive hjemme og i stedet sende klimaforhandler Todd Stern eller udenrigsminister Hillary Clinton, der ikke kan tilbyde noget bindende fra USA og vil have meget vanskeligt ved at manøvrere i forhandlingerne. Sandsynligheden taler for, at Kina og Indien i den situation stiller sig på bagbenene i vrede over de historiske CO2-synderes manglende vilje. Altså ingen klima-aftale i København.

Måske er det mest sandsynlige, at Barbara Boxer og hendes allierede får kæmpet en klimalov på plads, men at de nødvendige kompromiser for at sikre et kongresflertal fører til så beskedne amerikanske løfter om CO2-reduktion, at det kan være værre end intet.

Under armlægningerne i Repræsentanternes Hus blev et oprindeligt forslag fra demokraten Henry Waxman om 20 pct. reduktion i udledningerne forhandlet ned til 17 pct., målt i forhold til 2005-niveauet. I FN-sammenhæng regnes reduktioner imidlertid i forhold til 1990, og i så fald skrumper de 17 pct. til fire-syv pct. Markant mindre end de 25-40 pct. FN's klimapanel har peget på for i-landene og de 40 pct., som u-landene forlanger af de rige lande. Kun hvis man indregner effekten af mulig amerikansk-finansieret skovbeskyttelse i u-lande og lignende, kan reduktionen i lovforslaget presses op på 17 pct. i forhold til 1990.

Bliver resultatet i Senatet ikke bedre end i Repræsentanternes Hus, og møder USA's forhandlere op i København med et mandat på f.eks. 10 pct. reduktion, vil det sikkert passe fodslæbende i-lande som Canada, Japan og Rusland fint, ligesom det sikkert vil passe olieproducerende lande som Saudi-Arabien. Ja, det vil måske endda passe Kina og Indien, der kan slå beklagende ud med armene og godkende aftalen som det eneste opnåelige - vel vidende at en sådan aftale også vil behandle dem selv skånsomt.

Resultatet er den 'mindste fælles nævner', der ikke redder klimaet, men binder det internationale samfund mange år frem.

Slagsmålet

Komitéformand Barbara Boxer og Senatets demokratiske flertalsleder, Harry Reid, har hårde forhandlinger foran sig, hvis de i tide skal hale en mere ambitiøs amerikansk klimalov igennem. Der er 100 senatorer, heraf 60 demokrater, men to er på sygeorlov, og der skal 60 stemmer til for at sikre vedtagelse uden mulighed for republikansk obstruktion. P.t. er der tvivl om holdningen hos 15-20 demokratiske senatorer, de fleste valgt i stater med omfattende kulindustri eller landbrug - to sektorer, der frygter at blive ramt af en skrap klimalov.

»Jeg repræsenterer en stat, hvor 90 pct. af elektriciteten kommer fra kul. Vi er også den femtestørste olie- og gasproducent i landet. Denne lovgivning påvirker de mennesker, jeg repræsenterer, uforholdsmæssigt hårdt - jeg kan love jer, at det er noget, jeg får at vide, når jeg er hjemme,« sagde forleden den demokratiske senator Kent Conrad, North Dakota.

I Repræsentanternes Hus måtte forhandlingsleder Henry Waxman give en række indrømmelser til politikere valgt i kul- og landbrugsstater, og Boxer og Reid vil blive presset tilsvarende i Senatet. De har været i gang med forberedende samtaler i månedsvis, og det hele foregår til en giftig underlægningsmusik fra republikanere, visse industriledere samt klimaskeptikere, der bearbejder kriseplagede vælgere til at yde modstand.

»Ideen om menneskeskabte globale klimaforandringer er et af de største svindelnumre, forøvet af det videnskabelige samfund,« sagde republikaneren Paul Broun, Georgia, for nylig.

»Energiproducerende stater som Oklahoma vil blive økonomisk straffet og ødelagt,« supplerede kollegaen Tom Cole, Oklahoma.

Dette vil bringe os tilbage til »jæger- og samler-stadiet,« bedyrede Thaddeus McCotter, republikaner fra Michigan.

»Når det går op for den amerikanske offentlighed, hvad denne lov vil gøre ved deres tegnebøger, vil de beslutsomt afvise den,« trumfede det republikanske medlem af Boxers miljøkomité, James Inhofe, Oklahoma, forleden.

Boxer og Reid skal have deres lovforslag nogenlunde uskadt gennem hele seks senatskomitéer, før det kan komme til afstemning blandt alle 100 senatorer. I komitéerne for finans, handel, energi, landbrug og udenrigspolitik kan der forventes varierende krav om indrømmelser for at sikre de nødvendige stemmer.

»Det bliver et hårdt slag, men jeg imødeser det med spænding. Jeg ved, at mine republikanske kolleger vil forsøge alt for at stoppe og spolere det,« sagde Boxer i lørdags.

Så længe de forventede indrømmelser bliver af økonomisk art - gratis CO2-kvoter, kompensationsordninger etc. - behøver det ikke at true klimatopmødet. Det er først, hvis der slækkes yderligere på CO2-reduktionsmålene, at det varsler ilde for en global aftale. Eller hvis det ender i mareridts-scenariet med et Senatsflertal, der forkaster lovforslaget, og dermed en kongres, der ikke får vedtaget en klimalov i tide.

»En ren og skær katastrofe, der næsten sikkert indebærer nul fremskridt i København og formentlig ingen seriøse forhandlinger efter København, før den politiske situation i USA forbedres,« siger klimaanalytiker Alden Meyer, Union of Concerned Scientists, til Scientific American.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu