Læsetid: 3 min.

Skal EU støtte koncentrationslejre i Sri Lanka?

Her næsten to måneder efter at hæren proklamerede sin sejr over De Tamilske Tigre, er 300.000 tamilere stadig er lukket inde i lejre kontrolleret af den srilankanske hær. EU må skrue bissen på, mener oppositionen
17. juli 2009

Ordet giver ubehagelige mindelser, men koncentrationslejre er ikke desto mindre, hvad der er tale om i Sri Lanka, mener en række menneskeretsorganisationer.

Det bekræfter historiker og Sri Lanka-ekspert Mikkel W. Kaagaard.

»Forstået som en lejr, hvor en særlig etnisk gruppe holdes indespærret for at opnå kontrol, ligesom man for eksempel så amerikanerne gøre med japanere under Anden Verdenskrig, så er det tilfældet,« siger Mikkel W.Kaagaard.

Omkring 300.000 tamilere lever i de nødtørftige lejre, og nogle meldinger indikerer, at op imod 1.000 dør om ugen som følge af sygdomme.

Lejrene er lukket for de fleste internationale repræsentanter og organisationer, og der spekuleres i, om det bl.a. er for at forhindre undersøgelser af mulige krigsforbrydelser.

Imens tillader den srilankanske hær kun ældre mennesker at forlade lejrene. Ifølge den officielle forklaring leder de efter skjulte soldater fra oprørshæren De Tamilske Tigre Tigre og rydder landsbyerne for miner. Ifølge Mikkel W. Kaagaard kan der dog også være andre grunde til interneringen.

»Selv hvis alle tigre var siet fra, ville de næppe sende folk tilbage til deres landsbyer, hvor de jo er så meget sværere at kontrollere,« siger Kaagaard, der heller ikke udelukker, at interneringen er en del af den singalesiske regerings bosættelsespolitik.

»Man har tidligere lavet såkaldte 'højsikkerhedszoner', hvor man har nedlagt tamilske landsbyer for derefter at oprette nye for singalesere. Derved har man ændret den demografiske sammensætning i et område,« siger Kaagaard, der henviser til, at regeringen har lovet valg i de tamilske områder senere på sommeren.

»De siger, at det er for at genskabe demokratiet, men mange frygter, at de bare vil indsætte tamilske marionetter,« siger han.

Fortsætter hjælp

En række af de store udenlandske aviser udkom i går med ledere om situationen i lejrene.

»De fleste donorlande og internationale organisationer er forblevet tavse i frygt for, at de vil blive smidt ud af lejrene. Tavshedens tid må være ovre. Den bedste måde at hjælpe tamilerne er at kræve, at de bliver sat fri,« skriver New York Times.

Hos Folkekirkens Nødhjælp, der gennem en lokal organisation sender nødhjælpsudstyr til flygtningene i lejrene, er man opmærksom på problemet.

Man kan godt betragte det som et fængsel, siger organisationens Sri Lanka-ansvarlige. Det betyder dog ikke, at man vil stoppe hjælpen, mener organisationen.

»Vi arbejder på at forsøge at opfylde humanitære behov, og vi har ikke fået meldinger fra vores samarbejdspartnere om, at vi skal holde op med det,« siger Kristian Pedersen, der dog melder, at Folkekirkens Nødhjælp inden længe vil tage en intern drøftelse af sagen.

»Der kunne for eksempel være grund til at opfordre den danske regering til at lægge pres på Sri Lanka,« siger Kristian Pedersen.

Mikkel W.Kaagaard mener også, at det ville være vanskeligt for nødhjælpsorganisationerne at gøre noget.

»Og det har regeringen formået at udnytte med tamilerne som gidsler. Nødhjælpsorganisationerne tør snart ikke at sige noget af frygt for at blive smidt ud. Jeg er skeptisk overfor, om de kan gøre noget. Vi må have staterne på banen.«

Pres på

Mogens Lykketoft, udenrigspolitisk ordfører for Socialdemokraterne, mener, at det er tid til at tale med meget store bogstaver overfor den srilankanske regering.

»Vi er nu langt ude ovre det tidspunkt, hvor man kan argumentere for, at der er militære grunde til at internere folk. Forholdene i lejrene er rædselsfulde, og det er meget sandsynligt, at hæren holder dem indespærret, fordi man ikke ønsker, at de vender tilbage til de landsbyer, som de kom fra,« siger Mogens Lykketoft.

Han mener, at EU bør starte et massivt pres på den srilankanske regering. En mulighed er at fremskynde processen med at fratage Sri Lanka de fordelagtige handelsaftaler med EU inden for det såkaldte GSP+-toldregime. Det er tidligere sket med både Hviderusland og Burma som reaktion på kritisable menneskeretsforhold i landene.

Uafhængige eksperter ventes at give deres vurdering først i september, og en beslutning skal falde inden 18. oktober i år, oplyser udenrigsministeriet. Men det kan ikke vente, mener Enhedslistens Frank Aaen.

»EU bør reagere nu. Jeg vil nu stille spørgsmål til Udenrigsministeren om, hvorvidt den danske regering har intentioner om at lægge pres for at få en hurtigere beslutning,« siger Frank Aaen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Per Stig Møller (K).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu