Læsetid: 4 min.

G8 kan faktisk redde tre millioner liv på tre dage

Ifølge den britiske humanitære organisation Oxfam ville G8-landene kunne redde tre millioner menneskeliv ved blot at overholde allerede afgivne løfter om nødhjælp tilbage fra 2005. 'G8-landene mangler at yde næsten halvdelen af den lovede hjælp,' siger Emma Seery fra Oxfam til Information
Denne fattige,  syge kvinde i en flygtningelejr i Darfur i Sudan venter som millioner andre stadig på hjælp. Ved G8-mødet i 2007 gentog verdens rigeste landes ledere deres løfte fra Gleneagles i 2005 om at fordoble hjælpen til Afrika inden for et årti. Det kastede f.eks. Bonos 'Live8'-koncerter af sig på begge sider af Atlanten, men de fattige har ikke fået hverken underholdning eller håb.

Denne fattige, syge kvinde i en flygtningelejr i Darfur i Sudan venter som millioner andre stadig på hjælp. Ved G8-mødet i 2007 gentog verdens rigeste landes ledere deres løfte fra Gleneagles i 2005 om at fordoble hjælpen til Afrika inden for et årti. Det kastede f.eks. Bonos 'Live8'-koncerter af sig på begge sider af Atlanten, men de fattige har ikke fået hverken underholdning eller håb.

NIC BOTHMA

8. juli 2009

I dag begynder det årlige G8-møde, som denne gang afholdes i den italienske by L'Aquila. Foruden verdens otte største industrinationer deltager de såkaldte G5-lande, der består af vækstøkonomierne Kina, Indien, Brasilien, Mexico og Sydafrika.

Global opvarmning, fattigdom og fødevarekrise står på dagsordenen ved det tre dage lange topmøde, men den humanitære organisation Oxfam har netop udsendt en rapport, som konkluderer, at G8-landene ikke har holdt deres løfter vedrørende fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande.

Ifølge rapporten vil den hjælp, som G8-landene har lovet, men ikke formået at yde, på kort sigt kunne redde tre millioner menneskers liv i verdens fattigste lande. Information har talt med Oxfams talskvinde i L'Aquila, Emma Seery.

- Hvilke forhåbninger har du til G8-mødet?

»Vi arbejder for at forøge både omfanget og kvaliteten af den humanitære hjælp. På grund af den økonomiske krise er vi meget opmærksomme på, om G8-landene overholder de løfter, de har afgivet. Ved g8-topmødet i Glenneagles i 2005 lovede de at bidrage med 50 milliarder dollar til humanitær hjælp, hvoraf de 25 milliarder dollar skulle gå til Afrika. Det ville være et stort og meget positivt skridt, hvis landene begyndte at leve op til den forpligtelse.«

- Hvad er hovedlinjerne i Oxfams kritiske rapport om G8?

»Det er meget skuffende, at Italien, som er vært for mødet, har skåret deres budget til humanitær hjælp med omkring 56 pct. Det er et meget bekymrende tegn. Vi forventer, at løftet om 50 milliarder dollar til humanitær igen vil indgå i G8-mødets slutdokument. Men vi er selvfølgelig bekymrede for, at hjælpen til trods for det ikke bliver leveret. I forhold til løftet fra 2005 mangler G8-landene stadig at yde hjælp til de fattigste lande for 23 milliarder dollar, det vil sige næsten halvdelen af den lovede hjælp.«

- Hvad kan man gøre for at modvirke det?

»Som følge af den tredobbelte trussel fra den økonomiske krise, fødevarekrisen og klimaforandringer er der brug for, at verdens førende industrinationer iværksætter en nødplan. Vi håber således, at G8-landene vil forpligte sig til at bringe deres nationale hjælpeprogrammer op på det lovede niveau.«

- Er der konsensus omkring denne ambition?

»Nej. Det italienske formandskab har foreslået, at OECD laver nye parametre til beregning af landenes nødhjælp. Italienerne foreslår at lægge landenes samlede bidrag til humanitær hjælp til grund for beregningen. Det vil f.eks. inkludere de penge, som immigranter sender hjem til deres familier, handelssubsidier samt private virksomheders og nødhjælpsorganisationers bidrag. Hvis det bliver en del af slutdokumentet, vil det være en form for kreativ bogføring på bekostning af de fattigste i verden.«

Lavt ambitionsniveau

- Har G8-landene et overbevisende bud på en løsning på den tredobbelte trussel, som rammer udviklingslandene hårdest?

»Vi er ret bekymrede for, at det ikke er tilfældet. Hele civilsamfundet frygter, at verden står over for en hidtil uset trussel. De fattigste familier bliver ramt hårdest, og i løbet af to år vil effekten af f.eks. faldende bidrag fra immigranter til slægtninge i deres hjemlande slå endnu hårdere igennem i de fattigste lande. Man kan allerede se, at vækstraten i Afrika til næste år forventes at falde fra 6,7 pct. til én pct. G8-ledernes ambitionsniveau er slet ikke på højde med denne udfordring. Selv hvis de holdt alle de løfter, de har afgivet, ville det alligevel ikke være nok. Hvis de tager krisen alvorligt, er de nødt til at foretage nye investeringer med nye penge og ikke blot flytte midler fra f.eks. udviklingshjælp til humanitær hjælp.«

- Er der risiko for, at mere langsigtede reformer vil blive glemt på grund af krisens akutte præg?

»Helt sikkert. Det er bestemt ikke nok med kortsigtede løsninger. Vi vil f.eks blive meget skuffede, hvis ikke G8-landene beslutter at yde udviklingslandene støtte til klimabeskyttelse. Vi har foreslået, at der doneres to milliarder dollar til de lande, som allerede har en plan for, hvordan klimabeskyttelsen skal implementeres.«

- For et par uger siden sagde premierminister Gordon Brown, at der på længere sigt er brug for mindst 100 milliarder dollar til klimabeskyttelse i de fattige lande. Hvordan tolker du det?

»Det er første gang, at en leder fra et G8-landene har talt om omfanget af den nødvendige hjælp. Det er et skridt i den rigtige retning, men vi vurderer, at der er brug for mindst 250 milliarder dollar, og afrikanske eksperter vurderer, at der er brug for endnu mere.«

- Er G8 i krise?

»Som et led i den udvidelsesproces, som blev indledt i Heiligendamm i Tyskland i 2007, deltager repræsentanter fra en række udviklingslande i dette års G8-møde. Det er meget positivt, at de sidder med ved forhandlingsbordet, fordi det gør processen mindre ensrettet. I Oxfam er vi mest optagede af, at både industri- og udviklingslandene overholder de forpligtelser, de påtager sig. Hvis verdens stærkeste økonomier ikke holder deres løfter, kan de ikke kræve af andre lande, at de skal påtage sig et ansvar i forbindelse med klimabeskyttelse og bekæmpelsen af fattigdom og fødevarekrisen.«

G8-landene kan ikke alene løse klodens problemer, understreger Emma Seery, men verdens rigeste lande må påtage sig det største ansvar, og det håber hun at se i denne uge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu