Læsetid: 4 min.

G8 på vej til at anerkende klimaets smertegrænse

Men endnu ikke på vej til at love de nødvendige CO2-reduktioner
7. juli 2009

Der er udsigt til - om end ikke sikkerhed for - at G8-landenes stats- og regeringschefer samt lederne fra de 17 medlemmer af Major Economies Forum (MEF) for første gang vil pege på to graders global temperaturstigning som klimaets 'smertetærskel', der ikke må overskrides. Der er til gengæld mindre udsigt til, at de samme politiske ledere i denne uge vil love at gennemføre de nationale CO2-reduktioner, der er forudsætning for at overholde de to grader.

»Det kan blive et afgørende gennembrud for klimaforhandlingerne, hvis man præciserer de to grader som grænsen, der skal respekteres. For så vil der hele vejen frem til klimatopmødet i december kunne peges på, hvad klimavidenskaben siger om relationen mellem denne grænse og de nødvendige reduktioner af drivhusgas-udledningerne,« siger John Nordbo, leder af klimaprogrammet i WWF.

Med Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, som vært mødes G8-landene fra i morgen i l'Aquila, øst for Rom. Parallelt med tredages-topmødet samles torsdag deltagerlandene i MEF, det forum for de store CO2-udledere, som USA har taget initiativ til. De 17 lande i MEF omfatter både i- og u-lande og står tilsammen for 80 pct. af de globale drivhusgas-udledninger. Fremskridt her er derfor af stor betydning for det forestående klimatopmøde.

EU og omkring 100 lande verden over har allerede peget på de to graders opvarmning som grænsen, der skal respekteres, hvorimod centrale G8-medlemmer som USA, Rusland, Canada og Japan ikke hidtil har gjort det.

Obama ventes at rykke

I den såkaldte Waxman-Markey-lov, som for nylig opnåede flertal i Repræsentanternes Hus, er de to grader ikke direkte nævnt som en overgrænse, USA forpligter sig på. Der tales i stedet om, at det amerikanske Videnskabernes Akademi, NAS, løbende skal bedømme, om USA's og andre landes indsats er nok til at holde stigningen under de to grader. Er det ikke tilfældet, skal USA's præsident senest i 2017 give anbefalinger til en skærpet indsats. Klimaloven har endnu ikke været til behandling i Kongressens andetkammer, Senatet, og også derfor er det opsigtsvækkende, at præsident Obama angiveligt er indstillet på, at USA på G8-mødet for første gang officielt anerkender to grader som rammen for en global klima-aftale. »USA er ombord, og jeg forventer, at de to grader er med i G8-teksten,« siger en EU-forhandler til Reuters. USA's chef-klimaforhandler, Todd Stern, betegnede selv i juni de to grader som »et nyttigt pejlemærke« og »en vigtig målestok« for den globale klimaindsats. Angiveligt er de to grader også nævnt i udkastet til erklæring fra MEF-mødet torsdag, om end ikke som noget, de store i- og u-lande direkte forpligter sig på.

Tysklands kansler Angela Merkel kalder den forventede udvikling 'skelsættende'.

»Vi kan ikke klare dette uden USA. Derfor vil det være af stor vigtighed at få en klar anerkendelse af to graders grænsen i dokumenterne fra l'Aquila-topmødet,« sagde Merkel i torsdags i den tyske forbundsdag.

De 40 pct.

FN's Klimapanel skrev i 2007 i sin store statusrapport, at i-landene skal reducere deres udledninger af drivhusgasser med 25-40 pct. i 2020, hvis der skal være en fifty-fifty-chance for at blive under de to grader. Siden har klimaændringerne vist sig at løbe stærkere end forudsagt, og derfor peger mange klimaforskere i dag på 40 pct. som den nødvendige reduktion i 2020. Det samme gør internationale ngo'er som Greenpeace og WWF, der i lyset af den ny viden mener, at 1,5 grader er en mere forsvarlig overgrænse end de to. Nok så afgørende for klimatopmødet er, at Kina, Indien og de øvrige u-lande også forlanger 40 pct. CO2-reduktion som i-landsforpligtelse.

G8- og MEF-landene synes imidlertid ikke indstillet på at nævne et sådant reduktionsmål for 2020 i de to forventede sluterklæringer. Man vil formentlig alene tale om behovet for et langsigtet mål for 2050 på 50 pct. global udledningsreduktion, herunder 80 pct. reduktion i i-landene som 'efterstræbelsesværdigt mål'. Det er ikke noget stort spring fremad i forhold til G8-mødet for to år siden i Heiligendamm, Tyskland, hvor et globalt 50 pct.-mål også omtaltes i sluterklæringen. Til gengæld er der ifølge informerede kilder fortsat uenighed i både G8- og MEF-kredsen om, hvilket basisår CO2-halveringen skal måles ud fra. Der er således stor forskel på, om man forpligter sig ud fra sine udledninger i 1990, 2000, 2005 eller et andet basisår.

Mens EU støtter 25-40 pct. som i-landsforpligtelse i 2020, har USA's Todd Stern klart afvist de 40 pct. CO2-reduktion. »40 pct. under 1990-niveauet er efter vores vurdering hverken nødvendigt eller muligt med vores udgangspunkt, så det ligger ikke i kortene,« sagde Stern på et pressemøde for to uger siden.

En dugfrisk analyse fra det australske National Universitys klimacenter fortæller, at i-landenes sammenlagte løfter til dato peger på en global klima-aftale fra Københavnsmødet med i-landsreduktioner på blot 10-15 pct. CO2 i 2020, målt i forhold til 1990. Det er utilstrækkeligt til at få u-landene til også at forpligte sig og måske utilstrækkeligt til overhovedet at få en tekst vedtaget på klimamødet.

Når G8- og MEF-landene holder deres møder i l'Aquila, skal de også drøfte i-landenes vilje til at yde u-landene bistand til klimabeskyttelse og -tilpasning. Behovet er blevet vurderet til omkring 140-160 mia. dollar om året, og Storbritanniens Gordon Brown gik forleden foran med et forslag om en international klimafond med 100 mia. dollar fra de rige lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu