Festfyrværkeriet ved fejringen af USA's nationaldag i morgen risikerer at blive en fuser i Houston - budgettet for fejringen af nationaldagen er halveret. I visse andre amerikanske byer, fra New England til Stillehavskysten, vil der end ikke blive tale om fyrværkeri. Men publikum gør klogt i ikke at klage, for når det drejer sig om offentlige tjenester kan langt værre ting være på vej. Og intetsteds tegner billedet mere dystert end i Arnold Schwarzeneggers Californien, hvor guvernøren har set sig nødsaget til at erklære finanspolitisk undtagelsestilstand.
Trods al Washington-retorik om grønne saltvandsindsprøjtninger er de økonomiske udsigter fortsat chokerende barske på enkeltstatsniveau.
Californiens beslutning om undtagelsestilstand kommer, efter at statens lovgivere ikke formåede at bygge bro over en stadig mere skræmmende kløft mellem udgifter og indtægter. Statens finansminister begyndte torsdag at udstede gældsbeviser til kreditorer, deriblandt til studerende, som venter på deres stipendiechecks.
Stater står uden budget
Situationen i Californien, hvis økonomi ville være verdens ottendestørste, hvis staten var selvstændig nation, er særligt alvorlig. Statsansatte vil blive bedt om at tage en tredje månedlig feriedag uden løn, og i de fleste statslige kontorer holder man nu tre dages weekend. Uden nødløsningen med at ty til gældsbeviser ville Guldstaten bogstaveligt talt løbe tør for penge senere på måneden. > > > >
Men Californien står ikke alene. Ifølge Washington-tænketanken, Centre for Budget and Priority Policies, står 48 ud af de 50 stater over for »alvorlige huller i deres budgetter for de kommende år svarende til i alt 166 milliarder dollars eller 24 procent af de samlede statsbudgetter«. Skønt de fleste stater tog hul på deres nye regnskabsår onsdag, har syv endnu ikke noget 2010-budget på plads - så stor er uenigheden om, hvordan de værste smerter skal fordeles, når der skal skæres dybt.
Budgetkriserne kan få vidtrækkende konsekvenser, ikke mindst da de bremser fremdriften imod et nyt nationalt opsving. I USA tegner de delstatslige kasser sig for ikke mindre end 30 procent af alle offentlige udgifter eller 10 procent af BNP - langt mere end tilfældet er for sammenlignelige amter eller delstater i Europa.
Tyndslidt velfærd
I Californien og Nevada er indkomstkilderne nærmest tørret ud, i vidt omfang som følge af sammenbruddet på boligmarkedet. Som fast ejendom er styrtdykket i værdi, er også familiers og privatpersoners velstand svundet ind. De fleste statslige indtægter kommer fra indkomstskatter, afgifter på boligsalg og ejendomsskatter. > > > >
Og for at gøre ondt værre er der i løbet af de seneste 20 år blevet vedtaget love i de fleste stater, som forpligter lovgiverne til at skabe balance i budgetterne og forbyder dem at optage lån for at overleve magre tider. Forbundsregeringen kan låne på livet løs og har da også et enormt underskud, som lige nu vokser yderligere med alarmerende hast.
Som konsekvens er delstaterne enten nødt til at hæve skatterne eller skære i de offentlige tjenester - begge dele en sand tabersag for politikere, der ønsker genvalg. Eller også må de, som det er tilfældet i Californien, oprette et ny kunstig valuta i form at gældsbeviser.
Selv om byrderne i form af nedtonet fyrværkeri, kan siges at blive båret på smukt ligelig vis, har mange andre nedskæringer i ydelserne uforholdsmæssig stor indvirkning på lavindkomstfamilier. Velfærden bliver nødvendigvis mere tyndslidt. Ydelser til syge, til social rehabilitering og hjemmepleje for fattige, ældre eller handicappede er blandt de første til at blive ramt, og som mange amerikanske forældre kan konstatere i denne tid, er også sommerskoleordningerne et mål for nedskæringer.
Farvel til sommerskolen > >
I nogle af Floridas amter vil der ikke være nogen sommerskolegang i år overhovedet, et hårdt slag for udearbejdende forældre. Lignende nedskæringer har ramt Delaware, North Carolina og Californien.
I Pennsylvania, som er blandt de stater, der har indledt et nyt regnskabsår uden budget, har guvernør Ed Rendell bebudet, at de lokale banker vil yde rentefri lån til de statsansatte, der ikke har fået udbetalt løn.
Indtil videre har 39 stater taget skridt til at skære i de offentlige tjenester. Sammenlagt er udgifterne til offentlige serviceydelser skåret med 4,3 procent i forhold til sidste år - den kraftigste nedskæring siden 1983. Samtidig har halvdelen af alle stater allerede taget skridt til at hæve skatterne på en eller anden måde i år, mens yderligere 12 overvejer lignende skridt.
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
