Her er en bid af en Richard Nixon-tale, som De aldrig har hørt, forberedt af præsidentens daværende taleskriver William Safire den 18. juli 1969:
»Skæbnen har bestemt, at de mænd, der rejste til Månen i fred for at udforske den, vil forblive på Månen og finde fred. Disse brave mænd, Neil Armstrong og Edwin Aldrin, ved, at der ikke er noget håb om redning for dem. Men de ved også, at deres offer giver håb for menneskeheden.«
Richard Nixon holdt aldrig talen. For ikke alene landede Apollo 11's landingsmodul, Ørnen, sikkert på Månen den 20. juli 1969. Efter knap et døgns ophold lykkedes det tilmed de to astronauter at starte Ørnens raketmotor og løfte landingsfartøjet op i det kredsløb, hvor kollegaen Michael Collins cirklede i moderfartøjet Columbia. Og dermed slap Collins for det, han havde frygtet mest af alt: At skulle flyve alene tilbage til Jorden og møde resten af menneskeheden, mens de strandede kolleger på det kolde himmellegeme ventede på, at iltforsyningen skulle slippe op.
Apollo 11's kaptajn Neil Armstrong, der kort før rumrejsen var tæt på at miste livet, da hans træningsfartøj eksploderede i luften, har selv sagt, at han vurderede chancen for at komme tilbage fra Månen til 50:50.
Men alt gik mirakuløst efter bogen, og derfor blev månelandingsprojektet ikke blot en gigantisk teknologisk triumf for USA, men også en symbolmættet bekræftelse af den amerikanske vision om at erobre nye horisonter og realisere menneskets fulde potentialer, »uhæmmet af de barrierer, der langsomt har rejst sig i de gamle civilisationer,« som historikeren James Truslow Adams skrev, da han tilbage i 1931 satte ord på The American Dream.
Armstrong i flyverskjul
Flere millioner mennesker hyldede angiveligt Apollo-mandskabet med den største ticker tape-parade i New Yorks historie, da de tre omtumlede astronauter vendte tilbage til civilisationen. Og lige siden har en sådan mytologi været knyttet til Apollo 11-bedriften, at Neil Armstrong nærmest har måttet gå i hi for at kunne fortsætte et jordisk liv. Astronautens autograf - som han holdt op med at skrive i 1994 - sælges for over 6.000 dollar stykket, Apollo 11's stjernekort gik forleden for 218.000 dollar på en auktion i New York, og Armstrongs barber i hjemstaten Ohio har forsøgt at sælge astronautens afklippede hårtotter for 3.000 dollar.
I dag, på 40 årsdagen for landgangen på Månen, genopliver USA mytologien for fuld styrke. NASA har godt nok forleden måttet erkende, at selve originalbåndene med filmoptagelser fra månelandingen er forsvundet, men til gengæld har man kunnet offentliggøre billeder fra satelitten LRO - netop nu i kredsløb om Månen - der som små prikker faktisk viser Ørnens landingsstel som det endnu står på Månens overflade. Selv astronaut-fodspor siges at være med på billederne som et endegyldigt dementi af konspirationsteorien om, at Apollo-månelandingerne aldrig har fundet sted. I de amerikanske medier portrætteres alle, der havde en finger med i Apollo 11-projektet - som Edwin Aldrins påklæder, Ron Woods, der til Orlando Sentinel skildrer, hvordan han gav Aldrin et klap på skulderen, før denne krøb ned i sit sæde i måneraketten.
Og i Lima, Ohio markerer Sarah Kaufmann ifølge lokalavisen den store bedrift ved at skabe en full size astronaut-figur i mild cheddar-ost - næsten 900 kilo.
Tilbage til Månen
Størst interesse er der omkring Barack Obamas forventede modtagelse i dag af Armstrong, Aldrin og Collins i Det Hvide Hus.
Apollo-programmet sluttede i 1972 efter seks velgennemførte månelandinger og én fejlslagen og til en samlet pris for de amerikanske skatteydere på 25 mia. dollar - svarende til over 750 mia. kr. i dagens valuta.
I 2004 annoncerede George Bush - Obamas stærkt trængte forgænger med elendige meningsmålinger og modgang i sin globale krig mod terror - at det bemandede rumprogram skulle genoplives. Med ny landgang på Månen som første mål, efterfulgt af en ekspedition til Mars, skulle USA spejde mod nye horisonter og ny storhed.
Bush's plan var fra 2010 at indstille flyvningerne til Den Internationale Rumstation med de godt slidte amerikanske rumfærger og så fra 2015 have nye raketter og rumfartøjer klar, som kunne betjene rumstationen og i 2020 bringe amerikanere tilbage til Månen.
Præsident Obama har ikke undsagt programmet eller skåret i NASA's budget, men foreløbig nedsat en uafhængig ekspertgruppe, som i august skal barsle med en vurdering af hele programmet. Herefter skal præsidenten i tænkeboks. Og med i overvejelserne er, at både Kina og Indien går målretttet efter at sætte egne astronauter på Månen. Indien har i dag en satellit i kredsløb om Månen og planlægger at lande et ubemandet rumfartøj i 2011, mens Kina allerede i marts i år fik en rumsonde ned på Månens overflade. Spekulationer og væddemål går på, om et af landene eller begge kan landsætte astronauter før 2020.
»Jeg vil blive overrasket, hvis USA er tilbage på Månen, før Kina kommer til Månen,« sagde Michael Griffin, daværende NASA-chef, sidste år.
Prioriteringen
Det ny amerikanske Constellation-program for en bemandet månerejse med en nyudviklet raket og rumkapsel skønnes at ville koste 150 mia. dollar. NASA's samlede 2010-budget lyder på 18,7 mia. dollar, men heraf er mindre end fire mia. reserveret Constellation, så præsidenten skal enten finde flere penge, finde en billigere måde at komme til Månen på eller finde en vej ud af projektet.
Som præsidentkandidat tilbage i 2007 rejste Obama selv spørgsmålet om den rimelige prioritering af amerikanernes penge.
»Vi vil ikke have ingeniører og videnskabsfolk til at fortsætte rumforskningen, hvis vi ikke har børn, der er i stand til at læse, skrive og bruge computere,« sagde Obama dengang som argument for et udvidet amerikansk uddannelsesbudget.
Nu står han med en nation i dyb økonomisk krise, en historisk stor statsgæld og en stribe presserende og udgiftskrævende udfordringer. F.eks. den udfordring at redde den planet, som både amerikanere og andre indtil videre er bundet til, fra den globale opvarmnings konsekvenser.
Månerejsens 150 mia. dollar svarer f.eks. til, hvad der skønnes at være brug for til ét års klimabeskyttelsesindsats i u-landene.
Hjemme i Ohio har 78-årige Neil Armstrong kastet sin kærlighed på motorløse, CO2-neutrale svævefly. Hans rumkammerat Edwin Aldrin skrev forleden i Washington Post, at »et kapløb mod Månen er en blindgyde.« Hans råd til præsidenten er at droppe en amerikansk månerejse og i stedet gå direkte efter den bemandede Mars-ekspedition.
I dag skal de to Apollo-11-veteraner have et alvorsord med manden i Det Hvide Hus.
"Månerejsens 150 mia. dollar svarer f.eks. til, hvad der skønnes at være brug for til ét års klimabeskyttelsesindsats i u-landene.
Hjemme i Ohio har 78-årige Neil Armstrong kastet sin kærlighed på motorløse, CO2-neutrale svævefly. Hans rumkammerat Edwin Aldrin skrev forleden i Washington Post, at »et kapløb mod Månen er en blindgyde.« Hans råd til præsidenten er at droppe en amerikansk månerejse og i stedet gå direkte efter den bemandede Mars-ekspedition."
"Snart kan vi reise til Mars. - Ja det blir morsomt den første uken." (filosofen Peter W. Zapffe).
Ufatteligt talende om vår bunnløst og totalitært stupide samtid at "alternativet" til å reise til Månen liksom skal være å dra direkte til Mars. "Et alvorsord" - det er faen til "alvor" som kommer med slik grenseløs idioti.
Takk til JSN for endelig å prøve å reise en avgjørende nødvendig diskusjon. Selv om vi jo kjenner resultatet: alle de totalitære hyler som med een munn (som kunne vært Stalins eller Hitlers): "Til Månen! Til Mars! Og videre ut! Ingen diskusjon om det!" Det var ikke tilfeldig at det var Hitlers rakettekspert Wernher von Braun som brakte USA til Månen (og tilsvarende folk hjalp med det sovjettiske romprogrammet) .
Den jublende hyllesten til mer av det samme er det eneste som vår tids uforanderligt totalitære politikk
vil tillate.
Tak for en underholdende og dybt meningsfuld artikel, som har det hele, inklusiv den dræbende ironi i slutningen. Vi må have flere artikler om vor tids absurde prioriteringer. Og også gerne om kapitalerne bag disse. Det hele er jo ikke megalomani og afledningspolitik.
Mer, mer! Hvor meget klimapolitik kunne vi få for de penge der bruges på militærvanvid? Eller på den overflødige luksus, som kun kommer en lille fraktion af menneskeheden til gode? Det er åbenbart vigtigere at redde profitten og det arrede ansigt end at redde civilisationen.
Det forekommer mig, at et demokrati med slige prioriteringer mere er demokrati af navn end af gavn.
Det er vel overflødigt at meddele, at jeg tilslutter mig Karsten Johansens kommentar.
Den dag, jsn går på en længere orlov, er det ikke sikkert at min tiltagende aversion mod avisen ikke resulterer i en opsigelse af abonnementet;-(
Kina, Indien eller USA på månen? Hm, det er ikke til at overse, at netop disse tre giganter er hjemsøgt af en af klimaforandringernes værste attributter: Tørke og ørkenspredning. Tørken i Texas har bidt sig fast og siver ud i hele Midtvesten, Tørken i Californien kan blive en udfordring til hele USAs økonomi, fødevaresikkerhed og sociale stabilitet, siger Energizaren Steven Chu og tørken i Sydøst truer ferskvandsressourcerne allerede på kort sigt. Tørken i det nordlige Centralkina er også en flereårig historie, som truer med at bide sig fast. Tørken i Indien har vi endnu ikke hørt så meget om, og den er også sværere at fokusere på, fordi Indien indimellem er ved at drukne i uberegnelige monsunskybrud og smeltende gletchere, men her er i hvert fald en artikel om situationen: India prays for rain as water wars break out
http://www.guardian.co.uk/world/2009/jul/12/india-water-supply-bhopal
Vi bør ikke blive forbavsede, hvis den begyndende El Niño kommer til at betyde et gennembrud for tørken i Sydøstasien og en cementering af den i Australien. I det sidste tilfælde er der dog tale om en vis løn som forskyldt:
http://www.green-blog.org/2009/07/15/oz-environmentalist-professor-tim-f...
Tiden rinder ud.
Før det sidste link skulle der have stået:
Oz Environmentalist Professor Tim Flannery supports disastrous Australian Carbon Trading ETS af Dr. Gideon Polya.
Flannery vs. Polya er en interessant konstellation.
jsn
Hvad med en artikel om alle tiders største energi- og klimasvin: Canada, Australien, USA og Japan, som er de mest fodslæbende i den internationale klimapolitik? Ikke for at vi skal føle os gode og frelste, hvad vi absolut ikke er, men for at forstå hvordan graden af fossilafhængighed dikterer politikken - eller manglen på samme.
Månelandingen er besvaret med larmende tavshed fra resten af Universet; ingen har gidet reagere på luxusudgaven af Uafhængighedserklæringen eller hvad det nu var, de efterlod deroppe.
Menneskets stræben er godt opsummeret i månelandingen.
Alternativet er at sætte sig og gøre intet. Men er man da forskellig fra dyrene?
Vi var der, vi kommer igen, fordi det ligger i vores natur at opdage, betvinge og undersøge.
Med venlig hilsen
Lennart
Der er glimrende argumenter for at tage tilbage til Månen med henblik på minedrift. Allerhøjeste prioritet er at skaffe det materiale (He3) hertil, som er nødvendigt for at få fusionsenergi til at fungere i praksis. Når dette er opnået (det vil sandsynligvis tage en eller to generationer), er problemet med fremtidens energiproduktion på Jorden løst permanent. Det samme gælder dermed også langt hen ad vejen klimaproblematikken.
Det er altså underordnet hvad prisskiltet på bemandede Månemissioner bliver, for vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være. Derimod kan en bemandet mission til Mars sagtens vente længe endnu.
"Hvor er der håb for mennesket ?" spørger artiklen.
Og svaret er naturligvis = På jorden.
Hvor skulle der ellers være håb !
Ideen om at meneskeheden rejser ud i universet og koloniserer andre planeter er direkte idiotisk og vil af rigtig mange årsager næppe blive godtaget af de forskellige civilisitationer fra Universet der må antages at skrive deres tags / graffiti med mere som Korncirkler i specielt Wiltshire i SydEngland.
Om disse korncirkler så iøvrigt skal ses som mere end bare kvitteringer for ankomst og afrejse " Vi var Her"- kan man overlade til eksperter udi galaktisk symbolisme at afgøre. Rygtet melder at der arbejdes hektisk på en tolkning.
Set fra seriøse UFO-studiegruppers platform - (Seriøse UFOstudiegrupper bruger ikke al deres spalteplads på at bortforklare UFO-fænomænet) -er der næppe heller tvivl om at Jorden som planet med dets liv & vegetation & ilt & vand formentlig trækker besøgende til som var JORDEN kun en HOME-ejendomsmægleres åbne husarrangement.
Nåh-ja - Og dertil kommer tanker om sådanne avancerede civilisitationers mulige meninger om meneskehedens liv på jorden - eller mangel på godt LIV på jorden.
Er sådanne besøgende civilisationer bare halvt så realistiske og militiaristiske og frygtsomme som mennesker i jordisk militær plejer at være det - må jordens mennesker da fremtone for sådanne besøgende som intet mindre end de rene orker og uhyrer.
Bistandbumser og narkomaner i Nakskov vejes mod f.eks Habit- og Uniformsklædt personale i Pentagon. Lav mod Høj. Hvem fremstår som de værste NåSå'er & orker & de rene uhyrer i sådanne tilrejsende aliens opfattelse ? Dem alle ?
Den menneskelige civilisations åbenlyse mangel på etik og moral og ikke mindst god stil - kunne vel ligefrem godt få menneskeheden til at fremstå som lutter lavt begavede dyr med alt - alt for megen farlig teknologi specielt da - hvis man som en besøgende alien bekymrer sig om tumpedumme civilisitationer der tror at deres livstil og religion er den eneste gyldige og eksistensberettigede - til videre eksport - udi universet.
Derfor er menneskehedens plads på jorden - alt andet ender næppe godt - Alt - ALT taget i betragtning !
Karsten Aaen
"Jeg ved ikke, hvad der skal til for at få overbevist visse konspirations-teoretikere om, at vi trods alt har været på månen".
Det får du nok svært ved !
Argumenterne for at mennesket ikke har været på månen er mange og gode
.
Solen er eneste lyskilde på månen.
Digitalanalyser af astronauternes billeder af solen "taget på månen" afslører at denne "sol" blot kun er en gigantisk projektør med sådanne projektørers umiskendelige signatur.
Billeder som astronauterne har taget af hinanden på Månen afslører i deres hjelmvisir ligeledes andre mindre kunstige hjælpe-lyskilder - som astronauterne vel at mærke ikke selv havde med med på "måneturen".
Samme "sol"projektørlys afslører også at astronauterne ved visse lejligheder er spændt op i stålwire'r der kan ses reflektere dette lys således at wirernes eksistens derved afsløres.
Andre sekvenser viser astronauterne tumle rundt hvorved i en situation en af dem falder fordi at fyren der passer Wirespillet henne i "månekulissen" giver astronauten for kort line ! Ikke bare komisk - men afslørende.
I andre situationer ses tydeligt at en falden astronaut blive hejst op af wirespillet med så stor kraft at det igen giver anledning til yderligere fald og efterfølgende ophejsning - Komisk.
Det sjoveste er dog når små uidentificerede objekter / pletter der sagtens kan være såvel "ørkenrotter" eller "studiemus" drøner rundt på "Månens overflade" - fænomenet kan ses i et par af NASA's "månefilm" !
Link til et 6 episoders radioprogram hvor måne svindel-eksperten Bill Kaysing interviewes - værd at lytte til -
http://www.youtube.com/watch?v=2WvjkF3yzaY
Video'en i dette link dokumenterer brugen af en "sol"projektør "på månen".
http://www.youtube.com/watch?v=EaV7QB_ReTw&feature=fvw
The Apollo 14 Wire -
http://www.youtube.com/watch?v=5DPRxr58hgE
The lies in your visirs -
http://www.youtube.com/watch?v=rhoWabHSm_g&feature=related
Moon landing Fake or Fact part 1 (relaterer til filminstruktøren Stanley Kubrick og rygtet om at han hjalp NASA med at "skyde" månefilmene)
http://www.youtube.com/watch?v=qUOItuKm5UE&feature=related
Tillæg :
Et 26 sekunder langt filmklip angående et billede taget af de landede "måneastronauter" der viser et kabel eller lignende der ligger hen over et lille område på månen - Måske er det en af de famøse stålwirer der blev brugt til at give astronauterne mulighed for at demonstrere "månens" lave tyngdekraft ?
http://www.youtube.com/watch?v=OiP0n80zKj8&feature=quicklist
Et interessant 4 episodes interview med Bart Siebel om månesvindelen.
http://www.youtube.com/watch?v=cuPSDg2iIvA&feature=quicklist
The real MOON studio
http://www.youtube.com/watch?v=BMJugPGGe7E&feature=quicklist