Klumme
Læsetid: 4 min.

Hindu-gudinden synger blues

En tegnefilm, der omskriver hinduismens myter og gør den ærbare gudinde Sita til en revolterende feminist, har udløst både dødstrusler fra hindufundamentalister og sagsanlæg fra copyrightadvokater
Udland
8. juli 2009

Og her troede vi, at Muhammed-tegningerne omsider lå bag os. Men ak nej, for nu er guderne rasende. Igen! Himlen tordner, og universet er i kaos. Denne gang er det dog en helt anden tegner, som bliver forfulgt, og nogle helt andre troendes forestillinger om det hellige og ukrænkelige, som hun har været så formastelig at tegne sig ind i.

Amerikanske Nina Paley har ikke tegnet en hellig profet, men en hellig gudinde. Ingen af de monoteistiske religioner har kvindelige guder - det har den polyteistiske hinduisme, og det har gjort tegneren elsket af feminister og hadet af hinduekstremister.

Tegnefilmen Sita sings the blues vækker nu international opsigt.

Sita er ifølge Ramayana, en 3.000 år gammel sanskrit-myte, gudinde for skønhed og hustru til guden Rama. En dag bliver hun røvet af Ravan, som har rollen som Satan og kan minde om en Trym i den norrøne mytologi - Trym, som stjal Thors hammer og ville have Freya til brud.

Nina Paley lærte først Ramayana-eposet at kende, da hun besøgte Indien, hvor hendes mand havde fundet nyt arbejde. Da hun senere tog hjem for at besøge venner i New York, fik hun en e-mail fra sin mand om, at hun ikke skulle ulejlige sig med at komme tilbage - han ville skilles på stedet og dumpede hende via e-mail. Knust og desorienteret måtte hun etablere sig på ny i New York og i begyndelsen sove på sofaen hos forskellige venner, mens hun begyndte at tegne Sita.

En ven med en samling af gamle vintage-plader spillede en dag melodi fra 1920: Annette Hanshaws version af Fred E. Ahlert og Roy Turks blues-sang »Mean to Me«. Og da »Mean to Me«, hendes egen sorg over at være blevet så brutalt vraget af ægtemanden og Ramas afvisning af Sita gik op i en højere enhed i tegnerens hoved, blev en Betty Boop-version af Sita født. Og hun sang blues.

Forbilledlig hustru

Sita er hinduernes smukke, selvopofrende gudinde og selve inkarnationen af den gode, loyale og moralsk forbilledlige hustru. Røveren Ravan rørte hende aldrig, da han holdt hende fangen, for Ravan drømte om, at Sita til sidst ville bytte ægtemand frivilligt, hvilket hun dog vedblivende afviste blankt. Hun ville hellere dø i fangenskab end at være illoyal imod sin elskede Rama. Det lykkedes til sidste for ægtemanden, Rama, at redde hende fra Ravans fangenskab. Men efterfølgende dumper han hende, fordi hun i hans øjne ikke længere er ren - hun som har været i en anden mands varetægt i flere nætter. For at bevise sin uskyld bliver hun bedt om at hoppe på et brændende bål. Sita hopper på bålet, hellig og loyal til sin død.

Denne slutning brød den amerikanske tegner sig imidlertid ikke om. I hendes version bliver Sita fortsat afvist af sin ægtemand, Rama, men i stedet for at hoppe på bålet, beder hun ægtemanden om at gå ad helvede til. Sita, som har levet hele sit liv som prinsesse, svarer desuden, at hun foretrækker at rejse væk og leve i et bofællesskab med bønder.

I den episke fortælling Ramayana er Sita tildelt flere moralske monologer for at sætte skik på både Rama og Ravan. Hendes ord bliver brugt som moralsk vejledning og forbillede for hinduistiske kvinder. Da Rama, trods hendes mangeårige loyalitet, fatter mistanke til hende for at have ligget i med Ravan og nægter at tro hendes ord, forlader hun ham med ny selvindsigt som en Nora i Ibsens dukkehjem.

Drabstrusler

Denne beslutning bliver et vendepunkt i myten om den moralske Sita, som nok provokerer, men bestemt også er en gudinde værdig.

Og så falder hammeren. Når religiøse fortællinger bliver omskrevet - eller rettere: omtegnet - går der politik i det. Og Nina Paley modtager drabstrusler. Filmen er ironisk nok også elsket af hinduer, som opfatter Sitas feminisme som del af gudindens kraft. De dyrker den feministiske version af hende. Mens ekstremisterne forbander både den levende Sita og tegneren. For når gudinderne gør oprør, bliver der intriger på Jorden såvel som i Himlen.

Resultatet blev en prisvindende og nyskabende tegnefilm, som viser et ægteparts samlivsbrud krydsklippet med en bluessyngende indisk gudinde, som genrejser sin ære. Ved siden af ydermere at blive en talsperson for ytringsfriheden, fordi nok en tegner er blevet drabstruet, har Nina Paley også måttet kæmpe imod copyrightfundamentalister: Hun havde ikke råd til at betale for rettighederne til en gammel bluesmelodi, som ingen længere hørte på, og dermed kunne den populære film ikke finde vej til biograferne.

Nu aktionerer tegneren imod copyrightfængslet. Hun lagt hele filmen gratis ud på internettet. Filmen er tilgængelig for alle, kan downloades frit, kopieres, remixes og bruges til, hvad publikum måtte ønske. Fordi al fri kulturudveksling ifølge hende hæmmes af copyright. Det er vigtigere, at filmen finder sit publikum, uanset at den så aldrig kommer til a theatre near you , erklærer en engageret Nina Paley. Og det har den så afgjort fundet.

»Jeg har hentet Sita fra vor fælles kulturarv og tilføjet bidder fra den amerikanske kulturarv. Det er vores fælles ejendom,« erklærer Nina Paley.

Se filmen på www.sitasingstheblues.com

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her