Læsetid: 3 min.

Honduras: Myndighederne strammer grebet

Honduras' kongres suspenderer fire artikler i forfatningen. Samtidig vokser antallet af demonstrationer for og imod den nu afsatte præsident. Honduranerne frygter, at volden bryder løs, hvis Zelaya vender tilbage i morgen
Antallet af demonstrationer stiger stødt i Honduras, og selv om de indtil videre har været forholdsvis fredelige, kan det ændre sig i morgen, hvis den afsatte præsident vender tilbage.

Antallet af demonstrationer stiger stødt i Honduras, og selv om de indtil videre har været forholdsvis fredelige, kan det ændre sig i morgen, hvis den afsatte præsident vender tilbage.

Henry Romero

3. juli 2009

TEGUCIGALPA, HONDURAS - Bid for bid afmonteres retsstaten i Honduras. Onsdag vedtog landets kongres at suspendere fire artikler i landet forfatning omhandlende borgernes retssikkerhed.

Det gælder blandt andet retten til at demonstrere og myndighedernes mulighed for at tilbageholde personer uden sigtelse i mere end de ellers tilladte 24 timer.

Suspendering af artiklerne gælder dog kun under det natlige udgangsforbud fra kl. 22 til 05, som regeringen netop har forlænget til og med i morgen.

Men for mange er det endnu et eksempel på, at grebet strammes om borgerne.

»Det viser, at Micheletti (den ny præsident, red. ) og kongressen kontrollerer alt. Der er ikke en deling af magten, som et demokrati kræver. Der er ingen retssikkerhed, og alle midler tages i brug for at holde os nede - det er en tilbagevenden til Den Kolde Krig,« siger en af de godt 2.000 demonstranter, der igen har taget opstilling ved præsidentpaladset.

Godt ti minutters gang fra de demonstrerende for Zelayas tilbagevenden, er samlet flere tusinde tilhængere af den nye regering. De råber for fred, landets selvstændighed og advarer mod udefrakommende magters indblanding.

Men det internationale pres er ufravigeligt, og stort set alle verdens regeringer kræver, at præsident Manuel Zelaya genindsættes.

Delt samfund

Konflikten i Honduras stikker dybt. Landet har i alle sine år som demokrati været kontrolleret af en snæver og ekstrem konservativ magtelite. For mange var Manuel Zelaya derfor et alternativ og en tro på forandring.

Men for andre var præsidenten med en fortid som direktør i træindustriens interesseorganisation - en af landets mest korrupte industrier - blot endnu en opportunist i rækken, for hvem de fattige var et middel til magten.

En af præsidentens mange kritikere både før og efter kuppet er Honduras' Ombudsmand, Ramon Custodio.

Han mener, at det internationale samfund fejler i deres vurdering af Honduras, og at de gør det, fordi »flertallet af dem, der fordømmer Honduras har intet kendskab til den proces, der er gået forud. De har ikke skulle forsøge dialog med en person (præsident Zelaya, red. ), der hverken gav forklaringer, havde juridisk belæg eller nogen form for etik i sin politik, hvorfor enhver dialog (med præsidenten, red. ) var umulig.« Ganske ironisk er Ombudsmandens forslag til en løsning på konflikten, at der afholdes en folkeafstemning om præsident Zelayas tilbagevenden. Det var netop Zelayas insisteren på, at spørge borgerne til råds, der udløste statskuppet og den aktuelle krise.

Diplomati nødvendigt

I dag (torsdag, red. ) ankommer en delegation fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) bestående af repræsentanter fra Mexico, Guatemala, Canada og Colombia. De skal forsøge at forhandle en løsning med landets nye regering.

Og det er også ved at være 11. time for en fredelig løsning i Honduras. Manuel Zelaya fastholder, at han vender tilbage til Honduras i morgen. Her venter en arrestordre på præsidenten, der indeholder 18 punkter strækkende fra involvering i narkotrafik til korruption og misbrug af statens midler. Bliver præsident Zelaya anholdt, forventer alle, at den vold, der indtil nu har været holdt på et minimum, bryder ud i lys lue.

De sidste ord, som præsident Zelaya sagde til det offentlige Honduras dagen inden kuppet, var, »at selv om jeg træder tilbage fra magten som planlagt til januar næste år, så forbliver forandringerne for altid.«

Manuel Zelaya fik ikke ret i det første, men at landet er forandret for altid, er sikkert. Og fra nu af kan det gå alle veje.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu