Læsetid: 1 min.

Honduras: Alle taler om borgerkrig

I dag onsdag er sidste frist for en forhandlet løsning på konflikten i Honduras. Den afsatte præsident Manuel Zelaya forsikrer, at han er tilbage som præsident i Honduras senest fredag
Der er frygt foir en borgerkrig i Honduras, hvor landets nye leder ikke vil lade den væltede præsident vende tilbage.

Der er frygt foir en borgerkrig i Honduras, hvor landets nye leder ikke vil lade den væltede præsident vende tilbage.

Jose Cabezas

22. juli 2009

TEGUCIGALPA - Muligheden for en fredelig løsning rinder ud. Efter at weekendens forhandlinger i Costa Ricas hovedstad brød sammen søndag aften, er fronterne mellem den afsatte præsident, Manuel Zelaya, og Honduras' de facto præsident, Roberto Micheletti, trukket yderligere op. Micheletti har afvist den syv-punkts-køreplan, som mægler i konflikten, Costa Ricas præsident Óscar Arias, har sat op. Det første punkt i planen - at Manuel Zelaya genindsættes som præsident - er ifølge Honduras de facto regering »en umulighed.«

Det får flere af regionens ledende politikere til at advare om, at landet befinder sig på randen af en borgerkrig.

»Det er næsten umuligt at undgå en borgerkrig, når diktaturet nægter at forhandle,« sagde generalsekretær i Organisationen af Amerikanske Stater José Miguel Insulza, efter sammenbruddet.

Zelaya på vej

Samme toner lyder fra den afsatte præsident, Manuel Zelaya, der mener, »at borgerkrigen allerede er en realitet.«

Præsident Zelaya opfordrer samtidig sine tilhængere til at mobilisere sig langs landets grænser.

»Jeg begynder min tilbagerejse onsdag (...) og jeg kan komme ind i landet fra hvilket som helst punkt langs grænserne til Guatemala, Nicaragua og El Salvador.«

Styrken og omfanget af opbakning til den afsatte præsident Zelaya vil blive prøvet i morgen torsdag, hvor landets fagforeninger har kaldt til generalstrejke. Om det lykkes at sætte landet i stå, er dog tvivlsomt, da mange honduranere allerede mærker de økonomiske konsekvenser af krisen efter kuppet.

Udefra vokser presset på Honduras' de facto regering imidlertid stødt. Mandag meddelte den Europæiske Union, at den budgetterede bistand for resten af 2009 på i alt 66,5 mio. euro foreløbig indefryses. Det samme advarer landets anden store doner, USA, om.

Honduras er Latinamerikas fjerdefattigste land, og krisen efter kuppet har allerede lagt landet dødt for turisme, der er en af det mellemamerikanske lands største sektorer målt på antallet af arbejdspladser og indtjening af udenlandsk valuta.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu