Læsetid: 4 min.

Humanitær doktrin reddet på stregen

Det internationale samfund har i exceptionelle tilfælde ret til at intervenere for at beskytte civilbefolk-ninger mod grusom-heder. Det bekræftede et overvældende flertal af 99 lande i en debat i FN's generalforsamling - et nederlag for den nicaraguanske præsident og en håndfuld allierede som Cuba, Venezuela og flere arabiske lande
1. august 2009

BOSTON - En snes antivestlige staters forsøg på at afspore de Forenede Nationers arbejde med at føre en ny doktrin om humanitære interventioner ud i livet er mislykket under en hed debat i Generalforsamlingen. Under ledelse af Generalforsamligens siddende præsident, Nicaraguas tidligere udenrigsminister Miguel d'Escoto Brockman, søgte medlemmer af den alliancefri bevægelse som Cuba, Pakistan, Egypten, Syrien, Sudan, Venezuela, Nicaragua og Jamaica at stoppe generalsekretær Ban Ki-moons bestræbelser på at sætte kød på en doktrin om det internationale samfunds ansvar for at beskytte civilbefolkninger mod grusomheder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hermed en opfordring til Martin Bucharth om at skrive en mere udførlig artikel om emnet, der i fremstillingen forekommer at kunne have haft titlen "Krigserklæring reddet på stregen". Forholdet synes at rumme en betændt politisk uoverensstemmelse, endnu et forsøg på at spolere betydningen af FN. Hvem og hvordan skulle man kunne intervenere? Læser man de amerikanske og europæiske antiterrorlister igennem, er de i flere henseende vendt imod venstrefløjen og socialismen. Vi kan vel alle finde "oplagte humanitære situationer", men ville man have interveneret over for Cuba eller alle de mange despotiske overgreb i Sydamerika, som blev understøttet af USA. Bucharth må redegøre for, om vi står med en humanitær hjælpepakke eller med en krigserklæring - forhåbentlig ikke den uhyggelige kombinaiton, som man forsøger sig med i dag. Den blev demonstreret i 1930'erne.

Frej Klem Thomsen

Burcharts analyser er ofte af svingende kvalitet - ind imellem glimrende og andre gange på det jævne. Men det her er for ringe. Hele artiklen er gennemsyret af et overfladisk fokus på politik som PR, der reducerer et af de væsentligste spørgsmål på den internationale agenda - nemlig om og hvornår der legitimt kan anvendes magt i strid med staters suverænitet - til en popularitetskonkurrence.

Hvad diskussionen handler om, hvorfor nogle er modstandere og andre tilhængere, det kan vi kun gisne om på baggrund af artiklen, totalt blottet for substans som den er. Det er et niveau der normalt er forbeholdt Ritzaus telegrammer, og jeg kan ikke fri mig fra mistanken om at der er tale om en let redigering af et amerikansk produkt som ikke kan holde Informations/Burcharts standard.

Prikken over i'et er referatet af at en række intellektuelle, herunder USAs mest prominente venstrefløjs-kritiker Noam Chomsky, har udtalt sig om emnet. Hvad de har sagt hører vi til gengæld ikke et ord om - det er nemlig udeladt til fordel for en totalt ligegyldig kommentar fra en tilfældig (og ukendt) person fra det amerikanske tænketanks-bureaukrati om at det var "interessant" at nogle var uenige med Chomsky. Hvor banalt kan det blive...

Jeg er derfor helt enig med Per Diepgen - det er ganske enkelt en 'ommer. Vi vil have en hæderlig artikel der giver en god og grundig belysning af emnet som erstatning for dette makværk.