Læsetid: 3 min.

Ingen løsninger i Honduras

Forhandlingerne om det mellemamerikanske lands fremtid befinder sig i et dødvande. Hele verden forlanger, at den afsatte præsident Manuel Zelaya genindsættes. Men det er ikke til forhandling, lyder det fra alle landets nuværende magter
En statue af den afsatte præsident Manuel Zelaya, bæres ud fra Honduras præsidentplads. De lokale kupmagere har indtil videre trodset krav om at lade den afsatte leder vende tilbage som præsident, og heller ikke i går lykkedes det at finde enighed i forhandlingerne.

En statue af den afsatte præsident Manuel Zelaya, bæres ud fra Honduras præsidentplads. De lokale kupmagere har indtil videre trodset krav om at lade den afsatte leder vende tilbage som præsident, og heller ikke i går lykkedes det at finde enighed i forhandlingerne.

YURI CORTEZ

20. juli 2009

TEGUCGALPA - »Umuligt,« svarer Honduras´ assisterende udenrigsminister, Martha Lorena Alvarado: »Som vi har sagt og nu gentager, så er spørgsmålet om Zelayas genindsættelse ikke til forhandling. Der er ingen mulighed for, at han vender tilbage til Honduras som præsident.«

Dermed lukkede lørdagens forhandlinger mellem de to kommisioner, der repræsenterer henholdvis den afsatte præsident Manuel Zelaya og landets nye præsident Roberto Micheletti.

Mægler mellem de to grupper, Costa Ricas præsident Óscar Arias, har foreløbig udarbejdet en køreplan for fred i Honduras, der indeholder syv punkter. Blandt punkterne er, at myndighederne fremskynder det planlagte præsidentvalg i Honduras i år. At Honduras' domstole giver amnesti til Manuel Zelaya for alle lovovertrædelser, han måtte være skyldig i, og som er begået, før han blev fjernet fra magten.

Manuel Zelaya skal på sin side glemme alle planer om folkeafstemninger, der vedrører landets forfatning - det punkt, der i sidste ende provokerede militærkuppet mod ham. Og endeligt skal Manuel Zelaya uden yderligere svinkeærinder genindsættes i sit embede som præsident senest fredag i denne uge. Det eneste punkt, som den tidligere modtager af Nobels fredspris, præsident Óscaer Arias står fast ved.

»Vi kan tilføje eller fjerne enkelte punkter i køreplanen. Men vi kan ikke diskutere Manuel Zelayas tilbagvenden som præsident,« meddelte Óscar Arias forud for weekendens forhandlinger.

Kriminel præsident?

Dermed befinder Honduras sig fortsat i dét politiske dødvande, som har præget landet siden søndag d. 28. juni, hvor Honduras´ militær på opfordring fra en række parlamentsmedlemmer fra præsident Manuel Zelayas eget parti kuppede magten og fløj præsident Zelaya til Costa Ricas hovedstad, San José.

For mens hele verden fordømmer kuppet i skarpe vendinger og ligesom Costa Ricas præsident Óscar Arias forlanger, at præsidenten genindsættes, så nærer mange honduranere fortsat stor mistillid til landets afsatte præsident, der regnes som en af de mest korrupte i landets kun 27 år demokratiske historie.

Og netop spørgsmålet om korruption og manglende gennemsigtighed i landets offentlige finanser er den nye regerings vigtigste argument imod det internationale samfunds krav. Det er på det punkt, at den nuværende regering anført af Roberto Micheletti mener, at præsident Zelaya blev afsat på lovlig vis. En forklaring, der støttes af landets højesteret, der i weekenden gav ny luft til den siddende regering ved at bekræfte, at der blev udstedt en arrestordre på Manuel Zelaya to dage inden kuppet, selvom offentligheden først fik kendskab til arrestordren efter kuppet. Det forklarer højesterets præsident, Jorge Rivera Avilés.

red.»Det er korrekt, at Højesteret på det tidspunkt (to dage før kuppet, ) udstedte en arrestordre på præsidenten, der samtidig gav grønt lys til, at hans ejendomme blev rensaget.«

- Men ifølge landets forfat-ning kan ingen honduranere udvises af landet?

»Det er rigtigt, men forfatningen indeholder samtidig et doktrin, der omhandler nødvendige handlinger i statens interesse. Og når man afgør, at en sådan handling er i nationens interesse, så er den lovlig.«

- Og denne arrestordre var ikke blot fabrikerede til lejligheden, som beskyld-ningerne lyder?

»Vi er en seriøs institution, der står til ansvar for vores handlinger. Vi kan og skal derfor kunne forsvare alle vores afgørelser,« siger højesterets præsident Jorge Rivera Avilés, der dog ikke vil tage stilling til, om det var korrekt, at militæret sendte præsidenten ud af landet, selvom forfatningen ifølge ham åbner denne mulighed.

Deadline fredag

Tre uger efter kuppet præges Honduras fortsat af demonstrationer for og imod den afsatte præsident Zelaya. Veje og broer besættes af Zelayas sympatisører. Der er stadig udgangsforbud om natten. Radio og tv kører fortsat en massiv 'oplysningskampagne', der skal fortælle befolkningen, at Manuel Zelaya var en kriminel præsident, som med støtte fra Venezuelas præsident, Hugo Chávez, ønskede at sætte samtlige landets magter ud af spil og regere landet egenhændigt per dekret.

Og i dag mandag kommer præsident Zelaya så måske tilbage. Det meddelte Manuel Zelaya i hvert fald lørdag fra Nicaragua, hvor han gav et interview til honduransk radio. Søndag advarede præsident Zelayas hustru - den nu afsatte førstedame - Xiomara Castro de Zelaya om, at hendes mand ville ankomme til landet »inden for få timer«. Og mægler i konflikten, Óscar Arias, har altså sat fredag som endelig deadline for Manuel Zelayas genindsættelse i præsidentembedet.

Spillet om Honduras er langt fra slut, men en forhandlet løsning synes kun længere borte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu