Nyhed
Læsetid: 4 min.

Israels religiøse højre føder sig til magt

De ortodokse jøder i Israel får i gennemsnit syv børn, mens de sekulære kun får 2,5 børn. Det forskyder magtbalancen til fordel for det religiøse højre og har stor indflydelse på den aktuelle bosættelsespolitik, fastslår ny rapport
Mens ortodokse jøder i dag udgør 10 procent af den israelske befolkning, er hvert femte barn i 1. klasse i dag ortodoks - og det betyder, at de ortodokse får større og større indflydelse i Israel, hvor de står for en mere uforsonlig holdning over for en fredsløsning med palæstinenserne.

Mens ortodokse jøder i dag udgør 10 procent af den israelske befolkning, er hvert femte barn i 1. klasse i dag ortodoks - og det betyder, at de ortodokse får større og større indflydelse i Israel, hvor de står for en mere uforsonlig holdning over for en fredsløsning med palæstinenserne.

Baz Ratner

Udland
24. juli 2009

Engang holdt de israelske demografer skarpt øje med forholdet mellem antal fødte jødiske børn og antallet af arabiske nykommere. Nu vækker en ny trend enten bekymring eller begejstring, afhængig af øjnene, der ser.

»De sekulære får ingen børn. De er en uddøende race. Israels fremtid er religiøs,« fastslår Rabbi Nachman Kahane, far til seks og bedstefar til 34. Og ser man på tallene, er der noget, der tyder på, at han kan få ret. Det viser en ny rapport fra tænketanken International Crisis Group (ICG). Mens de ultraortodokse jøder stadig kun udgør 10 procent af Israels befolkning, tilhører hele 20 procent af børnene i første klasse denne befolkningsgruppe.

En undersøgelse fra februar i år viste, at Israels fødselsrate er steget med 45 procent fra 1995 til 2008. Landet har i dag den højeste fødselsrate i den rige del af verden. Og der er en gruppe, der driver denne udvikling. De ultraortodokse får i dag i snit syv børn, mens de mere sekulære jøder i Israel har en fødselsrate, der mere ligner den europæiske på omkring 2,5 barn pr. kvinde.

Og det får politiske konsekvenser.

»Det religiøse højre mener, at de har tiden på deres side. Dens to store lejre - de nationalreligiøse og de ultraortodokse - har landets højeste fødselsrate. Deres andel af bosætterne på Vestbredden er fordoblet på blot ti år,« fastslår ICG-rapporten med titlen: Israels Religious Right and the Question of Settlements«.

Ny magtfaktor

Rapporten konkluderer, at mens det næppe vil lykkes det religiøse højre egenhændigt at stikke en kæp i hjulet for en løsning , hvis den amerikanske præsident Barack Obama faktisk viser sig at fastholde presset på den israelske regering, bør deres voksende magt ikke undervurderes.

»Lukket inde i bosættelserne på Vestbredden nyder de godt af den demografiske tendens: Den israelske hær bliver stadig mere afhængig af dem som personel og politikerne er afhængige af dem som vælgere,« hedder det i rapporten.

Adjunkt ved Center for Mellemøststudier på Syddansk universitet Jakob Egholm Feldt er enig: »De højrereligiøse er i dag blevet en betydelig magtfaktor, der kan vælte regeringer. Man ser det tydeligt i en by som Jerusalem, hvor borgmesteren nu kommer fra de religiøses rækker. Det gør det helt oplagt mere vanskeligt at forestille sig en deling af byen,« siger Jakob Feldt.

Han fortæller, at de højre-religøses stemmevægt også er vokset betydeligt i den før så sekulære højborg Tel Aviv. Også han ser det høje fødselstal blandt de religiøse som en af hovedårsagerne til deres tiltagende politiske magt, men han afviser dog, at fødselsiveren skal ses som del af en egentlig politisk strategi.

»Forklaringen er nok, at de ortodokse ikke billiger prævention. Jeg tror ikke, at kvinder får flere børn for en politisk sag, men det er klart, at det kan hyldes som en gerning for gud, når de kulturelle mønstre nu engang er sådan,« siger Jakob Feldt.

Bosættelserne

Rapporten kommer på et kritisk tidspunkt. Israel fortsætter med at udvide bosættelserne på Vestbredden, alt imens den nye amerikanske regering har skruet bissen på. Den demografiske udvikling i bosættelserne kan nemlig få afgørende betydning for Netanyahu-regeringernes muligheder for en løsning, der kan passe både Washington og palæstinenserne, konkluderer rapporten. Oprindeligt bestod bosætterbevægelsen af stærkt højrereligiøse, men efterhånden blev billedet mere broget. Stadig flere 'almindelige' sekulære familier flyttede ud i jagt på en bedre bolig, billige lån, gode skoler osv. »Ligesom i alle andre storbyer er det enormt dyrt at bo i centrum, så folk flytter til forstæder. I Jerusalem er forstaden bare en bosættelse, så det måtte de jo gøre,« siger Jakob Feldt.

Det ændrede sig dog i forbindelse med fredsforhandligerne i 1990'erne og den voksende kritik af bosættelsespolitiken.

»Mange orkede det ikke mere og flyttede. Dem, der erstattede dem, var folk med en lagt stærkere religøs overbevisning, der ikke er til at hugge og stikke i, når det kommer til at finde en løsning på problematikken,« siger Jakob Egholm Feldt.

Del af processen

ICG frygter, at Israel oven i konflikten om en palæstinensisk stat kan komme til at opleve stigende interne konflikter mellem jødiske grupper, efterhånden som de ortodokses magt øges. »Nogle sekulære embedsmænd har udtrykt bekymring for, at det kan resultere i uroligheder med stigende vold mellem ikke bare jøder og arabere, men også jøder imellem,« hedder det i rapporten, der foreslår en række konkrete tiltag. F.eks.bør soldater udstationeres langt fra deres egne bosættelser, og der skal en mere grundig politisk kontrol med thora-skolerne. Men ICG anbefaler også en mere intergrationsorienteret kurs over for de ortodokse, der stadig er en outsidergruppe i det israelske samfund. De skal føle sig som »del af fredsprocessen«. lyder anbefalingen. »De ultraortodokse er nu en politisk magtfaktor, men de har aldrig været en del af staten Israels historiefortælling. Zionismen er jo i udgangspunktet en sekulær bevægelse. De betragter jødedom som en nationalitet, ikke en religion. Nu bliver man nød til at tage hensyn til dem, der har religionen som ledetråd, hvis man vil holde på regeringsmagten,« siger Jakob Feldt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Uha, ja - vi må hellere indføre etbarnspolitik for dem, så vi ikke får så mange mennesker med de forkerter holdninger og overbevisninger.

Al ekstremisme skal jo bekæmpes, pånær imperialistisk og kapitalistisk ekstremisme.

Robert Kroll

Hårdkogte ideologer og ultra religiøse mennesker og samfund er roden til meget ondt - i det hele taget , så er folk, der mener at have "patent" på sandheden eller gud ret besværlige ( f eks ETA i Spanien , IRA i Irland , de røde brigader i Italien, islamister og superortodokse jøder, ærkereaktionære katolikker , Pol Pot i Cambodia os v - der er mange eksempler både nu og gennem historien).

Derfor ærgrer det mig, når danske politikere lejlighedsvis falder omkuld , når reaktionære ultra religiøse og ideologiske kredse påstår sig "diskrimineret" eller forfulgte i et forsøg på at narre os til at lave vores rare sekulære danske livsform og kultur om.

Håber de fornuftige kredse i Israel kan holde skansen.

De sekulære Israelere er også en del sure over de højre-religiøse's børne- og skolepenge. Igennem deres små, men for regeringen vigtige støttepartier har de fået indført love hvor der betales massiv financiel understøttelse fra staten til børnefamilier og massiv financiel understøttelse til mænd der ikke gør andet end læse på de religiøse skoler.

Martin Kaarup

Det er en meget uheldig overskrift. For et par år tilbage sås lignende overskrifter om fremmedarbejdere i Danmark, om Palestinänsere i Israel og om danskere i Skåne.

Det er som Lars Hansen antyder, Bare ärgerligt, sonnyboy. Det er nemlig vilkårene, såfremt vi (selvflgelig?!) mener der er lige regler for alle - en af hjörnestenene i det danske frisindede samfund for dem som har glemt det i disse forvanskede tider.

Anna von Sperling

Martin@ Selvfølgelig var jeg opmærksom på at overskrifen kunne vække trælse associationer.Ikke desto mindre er den dækkende for historien. Skulle artiklen så ikke være skrevet? Eller er det et spørgsmål om 'sensitivt sprogvalg'?

Det er en historie om hvordan demografi ændrer vilkårerne for politik. Det skulle vel næppe være så op-af-stolene-kontroversielt...

Martin Kaarup

@Anna von Sperling

Jeg synes bestemt dit emnevalg er ukontroversielt men ganske spändende. Og som jeg fik antydet, kender jeg til andre artikler med samme emne.

Jeg synes dog overskriften er unödvendig värdiladet og fastlåser läseren i en värdiopfattelse allerede inden de skal läse kendgerningerne og synspunkter som du beskriver.

Opdelingen af disse mener jeg selv, bör fremgå skarpere adskilt, så läseren selv kan träffe den samme slutsats (eller en anden).

Det uhyggelige er jo ikke, at disse ekstremister får mange børn, men at de indoktrinerer disse med den samme ekstremisme.

Martin Kaarup

Jeg synes dog overskriften er unödvendig värdiladet og fastlåser läseren i en värdiopfattelse allerede inden de skal läse kendgerningerne og synspunkter som du beskriver.

HVORFOR er konteksten unødvendigt følelsesmæssigt værdiladet?

En kontekst skal beskrive indholdet af en brødtekst, OG bør ikke sløre indholdet, og det opfylder overskriften fuldtud.

Thomas Bolding Hansen

Man skal også huske og vende den, at de fundamentalistiske muslimer føder flere børn, end de moderate, så tror i på fred i mellemøsten, jeg gør ikke?

Derudover har vi de lavt intelligente som også føder flere børn end de højt intelligente.

Jeg tror desværre profetien i filmen idiocracy bliver til lidt mere af virkeligheden, end Hollywood film typisk gør.

Engang fødte alle lige mange børn næsten, og de fattige havde større chance for at dø tidligere.

Det er helt anderledes nu, bortset fra at kloge mennesker stadig lever lidt længere, men ikke meget. Hvordan det ser ud om hundrede år? tja, hvem har egentlig lyst til at vide det?

Jeg har kommenteret artiklen med et læserbrev i dag:
http://www.information.dk/198565

Læserbrevet skal ikke forstås sådan, at jeg er imod religiøsitet i det hele taget. Men den form for religiøsitet, der her er tale om, vil gøre verden ondere.

Thomas Bolding Hansen

Nej Jainisterne er da foreksempel meget sympatiske og harmløse, omend de næppe bidrager meget til at gøre verden bedre i videnskabelig og teknisk forstand.

De slår hverken fluer eller anderledes troende ihjel eller mener sig berettiget til at stjæle den verden, de mener gud har givet dem.

Men bortset fra det, synes jeg ikke det ville skade med langt mindre religion i verden.

Karsten Johansen

«Fascist».
Den 46 år gamle Moshe Feiglin leder en bevegelse som kaller seg Manhigut Yehudit («Jødisk lederskap»). Da han sluttet seg til Likud, var det med den erklærte hensikt å overta ledelsen av partiet. Der utgjør hans fraksjon bare et lite mindretall, men de er samtidig både svært entusiastiske og disiplinerte, slik at de veier relativt tungt innen partiet.

Netanyahu mener selv at Feiglin er en «ekstremist», mens andre kaller ham en «høyreekstremist» og en trussel mot demokratiet. I en artikkel i Haaretz mener imidlertid skribenten og den tidligere statsråden Yossi Sarid at den eneste dekkende betegnelsen er «fascist, uansett hvordan man definerer ordet».

Hitler.
Sarid minner om et intervju Feiglin ga avisen i 1995, der han beskrev Hitler som «et militært geni uten sidestykke». Nazismen «ga Tyskland en fantastisk fysisk og ideologisk status», sa den israelske politikeren og tilføyde at det tyske folk derved fikk «et eksemplarisk regime, et skikkelig rettssystem, og offentlig ro og orden».

http://www.aftenposten.no/nyheter/uriks/midtosten/article2820036.ece

Ytterligere kommentarer skulle vel ikke være nødvendige, iallfall ikke for dem som husker nazistenes, stalinistenes og andre totalitære regimers "befolkningspolitikk", når vi unntar det kinesiske etter Mao. At Israel i dag har et høyreekstremt, totalitært regime, dvs. et tendensielt fascistisk regime, er det ikke tvil om. Bare T-shirtene som ble populære i Israel under Gazabombardementet, som viser et siktekorn over en palestinsk kvinne som er gravid, med teksten "to med ett skudd" taler sitt tydelige språk om er brunt barbari vi kjenner kun altfor godt fra historien.

Vi kjenner i dag dette igjen i Serbia, Kroatia, Israel (nå dominert av østeuropeiske jøder), Ungarn, Russland, Bulgaria, det flamske Belgia, Østerrike, Tyskland, USAs høyre osv. osv.

"Den som ikke vil lære av historien, er dømt til å gjenta den" (Karl Marx). Det er ikke mye som tyder på at de, som nå dominerer mer totalt blant mennesker overalt på kloden enn selv faraonene i det gamle Egypt, skulle være innstilt på å lære noesomhelst av historien. Ja de forkaster selv naturvitenskapens mest veldokumenterte innsikter om klimaforandringene, når de mener det passer deres kortsiktige profitt- og maktinteresser.

Anna von Sperling

Ernst Poulsen@ Nu handler artiklen jo ikke om forholdet til Israels naboer, men om en befolkningsudvikling, der ændrer forholdene for politik i Israel.

Og i forhold til din påstand om den arabiske befolkningstilvækst kunne det være dejligt at se nogle tal, der underbygger den påstand. Jeg har f.eks disse tal fra den israelske avis Haaretz.

In 2001, there were around 95,000 Jewish births in Israel and 41,000 Arab births. Just seven years later, in 2008, Jewish births had risen to over 117,000, but Arab births had declined to less than 40,000. In a period that constitutes barely a quarter of a generation, Arab births had fallen from around 30 percent of the total to around 25 percent. This has been a steady trend and, should it continue, it will only be a very short time before Jewish and Arab births each year are broadly proportionate to the overall balance of Jews and Arabs in the population as whole - that is, 4:1, or 80 percent and 20 percent, respectively.

This should not come as any surprise, for although the relatively high Jewish birthrate in Israel bucks the trend for developed societies, the decline in the Arab birthrate within Israel accords with recent trends in the Islamic world. Today Israeli women as a whole have more children (2.77) than women in Iran (1.71), Bahrain (2.53), Algeria (1.82), Morocco (2.57), Indonesia (2.34) or Turkey (1.87). Latest figures suggest that Israeli women now have more children than women in Egypt (2.72), Jordan (2.47) or Lebanon (1.87). As recently as 2003, Syrian women had a fertility rate 50 percent higher than that of Israeli women. By 2008, it was only 16 percent higher.