Læsetid: 6 min.

Kinas hårde taktik og propaganda stopper ikke etnisk uro

Efter blodig etnisk uro i Xinjiang påstår Kinas propaganda stadig stædigt, at der er harmoni mellem befolkningsgrupperne. Men den kinesiske politik over for minoriteter har slået fejl, og stemmer, der advokerer forsoning, undertrykkes. Det lover ikke godt for fremtiden, siger kritikere
18. juli 2009

Ilham Tohti var en af de ganske få – hvis ikke den eneste – der kunne have været med til at skabe forsoning mellem uighurer og hankinesere. I de sidste år har han forsøgt at skabe forståelse mellem de to etniske grupper, som forrige søndag udkæmpede blodige kampe i den vestlige Xinjiang provins. Uroen startede, da uighurer demonstrerede mod diskrimination. Mindst 192 mistede livet.
Tohti, en 39-årig uighursk økonomiprofessor, havde oprettet hjemmesiden Uighur Online. Den blev et livligt forum for diskussioner om uighurernes situation og var et populært samlingspunkt for dialog mellem hankinesere og uighurer.
Nu er hjemmesiden blokeret af internetcensuren. Og Ilham Tohti er arresteret.
Xinjiangs guvernør, Nur Bekri, påstår, at Tohtis hjemmeside var med til at »sprede propaganda« og blev brugt til at opfordre til oprør.
Det afviser Tohtis støtter. For dem er arrestationen et tydeligt bevis på, at Beijing ikke er interesseret i en dialog med landets mindretal.
»Hvis regeringen vil mindske de etniske spændinger, er den nødt til at lytte til vores stemmer. Ilham Tohti arbejdede for venskab mellem etniske grupper og ville undgå konflikt. Han var en mild stemme, som regeringen nu har givet mundkurv på,« siger Tsering Woeser.
Hun er en 44-årig tibetansk forfatter og blogger, der inden for de sidste år har udviklet sig til en af de mest åbenmundede kritikere inden for Kinas grænser af Beijings politik over for mindretallene. Hun kender selv til konsekvenserne af at tale mindretallenes sag. Hendes bøger om Tibet er forbudt i Kina, efter hun blev anklaget for at hylde Dalai Lama. Og hendes blog er blokeret af censuren. Hun er blevet advaret om at tale med udenlandske medier og overvåges omkring følsomme mærkedage.
Sidste år blev hun tilbageholdt af politiet, da hun besøgte sin mor i Tibet. Nu holder hun sig fra kontakt med familiemedlemmer af frygt for at skabe problemer for dem.
Ingen selvransagelse
Woeser har været med til at arrangere en appel på internettet for Ilham Tohtis løsladelse.
Appellen opfordrer også regeringen til at ændre på dens egen politik, der har været med til at fremprovokere urolighederne i Xinjiang og også den voldelige etniske uro i Tibet sidste år.
Men det er ikke en opfordring, der finder forståelse i Kina.
Ikke langt fra Woesers lejlighed i udkanten af Beijing hænger et banner med budskabet om, at »alle Kinas 56 etniske befolkningsgrupper er én stor familie«.
Den kinesiske regering holder stædigt fast i sit mantra om, at alt er harmonisk mellem regeringen og minoriteterne, og slår fast, at der ikke er noget at klage over.
»Men urolighederne i Tibet og Xinjiang modsiger jo direkte den påstand,« siger Woeser.
»Regeringen vil aldrig anerkende, den har begået fejl, for den frygter, det vil true dens magt. Derfor ignorerer den samfundets grundlæggende problemer.«
I Kinas medier har regeringen lagt skylden for den seneste vold på uighurske eksilgrupper, som Beijing mener, vil »splitte Kina« for at opnå selvstændighed for uighurerne. I den kinesiske diskurs udlægges uromagerne som enten kriminelle eller som separatister – der spekuleres ikke over, at uroen kan være motiveret af krav om bedre sociale vilkår.
Alt er harmonisk
Uden for landets grænser har ansatte på flere kinesiske ambassader forfattet debatindlæg til udenlandske medier for at udbrede Beijings version.
Torsdag skrev Gu Hui, souschef ved den kinesiske ambassade i Danmark, i Jyllands-Posten, at hankinesere og mindretallene »lever sammen i harmoni under samme tag«.
Det er en påstand, som udenlandske eksperter skyder i sænk.
»Selvfølgelig er realiteten den, at alt ikke er så harmonisk, som regeringen ønsker at portrættere det,« siger Dru C. Gladney, en førende ekspert i Kinas etniske mindretal, specielt uighurerne, fra Pomona College i Californien.
»Det er tydeligt, at dette har været den værste etniske konflikt i folkerepublikkens historie. Det er en skelsættende begivenhed, som forhåbentlig vil få regeringen til at vågne op og være mere konstruktiv i stedet for at falde tilbage på en gammeldags retorik, der ikke giver nogen mening i dag.«
Beijing har efter uroen i både Tibet og Xinjiang understreget, at Kina har skabt stor økonomisk vækst i de to områder – og bruger det som argument mod, at Kinas indflydelse på nogen måde skulle have været negativ.
Gu Hui fra ambassaden i Danmark skriver bl.a., at inden for de sidste årtier »er Xinjiangs økonomi og virksomheder buldret frem«.
Det er regeringens sædvanlige »udviklingsalibi«, siger Andrew Fischer, ekspert i udviklingspolitik i Vestkina fra Institute of Social Studies i Holland. Han finder, at Beijing gemmer sig bag de overordnede væksttal og bruger dem til at sige, at »uighurer og tibetanere ikke har nogen gyldig grund til at klage, da deres områder har oplevet rigelig med udvikling og stigende velstand«.
Fischer siger videre, at det kinesiske lederskab længe har argumenteret, at »hvis uighurer og tibetanere bliver ligesom hankinesere, så vil de ikke længere lide under ulemperne ved ikke at være kinesere«.
Minoritetsklager
Men dermed bagatelliserer Kina mindretallenes reelle klager.
Uighurerne føler sig diskrimineret imod på arbejdsmarkedet og siger, at det er hankineserne, der nyder godt af den økonomiske udvikling. De klager over, at deres kultur oversvømmes af det stigende antal hankinesere, som kommer til deres hjemland, over at deres traditionelle byer rives ned og over begrænsningerne på deres religiøse rettigheder. Det er de samme klager, man hører i Tibet.
I en rapport fra Human Rights Watch hedder det, at Kinas undertrykkelse af islam fører til »udviklingen af en mere radikaliseret og oppositionel form for religiøs identitet« blandt uighurerne.
Ilham Tohti, den nu fængslede økonomiprofessor, havde i sit akademiske arbejde fokuseret på, hvordan den kinesiske politik med at opmuntre hankinesere til at flytte til Xinjiang har marginaliseret uighurerne og ført til etniske spændinger.
Tidligere i år sagde han til Radio Free Asia, at »arbejdsløsheden blandt uighurerne er blandt den højeste i verden«, og »uden ligestilling mellem han-immigranterne og indfødte uighurer« vil der ikke være fred i Xinjiang.
Fred på lang sigt
For at sikre den umiddelbare fred i Xinjiang har myndighederne lovet hårde straffe til dem, der deltog i urolighederne for to uger siden. Statsmedier siger, at flere end 1.400 personer er blevet anholdt.
»Men det er kun en kortsigtet løsning på problemerne,« siger Dru C. Gladney.
»Hvis Kina ikke ændrer politik, vil Xinjiang og Tibet fortsætte med at være trykkogere, der før eller siden vil eksplodere igen.«
Han mener, at Kina er nødt til at give uighurerne og tibetanerne reelt lokalt autonomi i et forsøg på at stoppe den hastige marginalisering af dem i den udvikling, der nu styres af hankinesere.
Woeser er enig. At regeringen fortsat ignorerer klagerne og præsenterer mindretallene som værende utaknemmelige over den materielle fremgang, Kina har skænket dem, er yderst farlig og vil forhindre forsoning, mener Woeser.
»Tibetanerne og uighurerne føler, at deres plads i deres eget hjemland skrumper dag for dag. Og når de føler, de ikke engang længere frit kan trække vejret, så eksploderer det,« siger hun.
»Hvorvidt situationen kan forbedres, afhænger af, at Beijing radikalt ændrer politik, men det vil ikke ske, da regeringen mener, vores kultur er irrelevant,« siger Woeser.
»Jeg tror, de fleste kinesiske embedsmænd egentlig ønsker, at landets minoritetsfolk så hurtigt som muligt ender i et museum, så der ikke vil være noget, der blokerer for deres Storkina.«
Hun frygter for fremtiden i Xinjiang. Efter urolighederne i Tibet sidste år strammede Kina yderligere grebet om tibetanerne. Det vil også ske over for uighurerne, mener hun.
»Det er Ilham Tohti det første eksempel på,« siger hun om den anholdte professor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu