Læsetid: 3 min.

Klima-aftale er stadig for hård kost

Teksten på 200 sider er ikke til at få hoved og hale på, siger FN-for-handler. Bag de mange ord skjuler sig stadig to afgørende konflikt-punkter: Vil i-landene skære nok i udledning-erne og give u-landene nok i klimabistand?
24. juli 2009

»Den er ufordøjelig.«

Teksten, der skal danne grundlag for en global klima-aftale fra topmødet i København, er hverken til at finde hoved eller hale i. Derfor er der brug for masser af forhandlingstid, før repræsentanter for mere end 190 lande den 7. december samles i Bella Centret.

Det siger Michael Zammit Cutajar, formand for den arbejdsgruppe under FN's Klimakonvention, der har strikket den foreløbige tekst sammen. Før den seneste forhandlingsrunde i Bonn i juni var teksten på 50 sider - efter Bonn-mødet var den på 200 sider.

»Dokumentet i sig selv er forfærdelig kompliceret. Det er ikke beregnet til at skulle læses fra den ene ende til den anden,« sagde Cutajar på et pressemøde i Washington.

I forsøget på at nå i mål i tide er der derfor nu aftalt hele tre forhandlingsrunder før selve klimatopmødet. Den 10. august mødes landene på ny i Bonn, den 28. september i Bangkok og den 2. november i Barcelona. Hertil kommer andre internationale møder, der kan give nøgleaktørerne mulighed for at drøfte de centrale uenigheder: Et 'globalt topmøde' om klima i New York den 22. september på initiativ af FN's generalsekretær samt G20-mødet for de største i- og u-lande i Pittsburgh den 24.-25. september.

»Hvad vi arbejder på nu, er en brugsanvisning for anvendelsen af dette dokument. Identifikation af emner for diskussion, en måde at få drøftelserne i gang på tematisk vis,« siger Michael Zammit Cutajar.

De centrale stridspunkter om i-landenes CO2-reduktioner og viljen til at yde u-landene klimabistand er næppe det første, der bliver lagt arm om.

»De saftige detaljer vil først for alvor komme på bordet i dette års sidste kvartal,« vurderer FN-forhandleren.

Stadig dybe kløfter

Formanden for FN's Klimapanel IPCC, Rajendra Pachauri, udtrykte tidligere i denne uge bekymring over takten i klimadrøftelserne. Med adresse til G8-mødet i Italien for nylig sagde Pachauri, at statslederne fra de store i-lande gjorde et vigtigt fremskridt ved at anerkende to graders opvarmning som grænsen, der ikke må overskrides.

Men »de har åbenlyst ignoreret, hvad IPCC kom frem til. Hvis G8-lederne enedes om, at to grader er den grænse, de kan acceptere, så mener jeg, at de også skulle have anerkendt det ledsagende krav om, at de globale udledninger skal toppe i 2015.«

I-landenes bud på egne CO2-reduktioner i 2020 - sammenlagt anslået til 10-15 pct. - er utilstrækkelige i forhold til IPCC's vureringer og i forhold til u-landenes krav om 40 pct. reduktion. Imødekommes u-landene ikke, vil de næppe selv påtage sig forpligtelser på klimatopmødet.

»Indiens position er klar og kategorisk: Vi er simpelt hen ikke i stand til at påtage os nogen retsligt bindende reduktionsforpligtelser,« sagde den indiske miljøminister Jairam Ramesh, da han i søndags talte klarsprog til USA's udenrigsminister Hillary Clinton i New Delhi. Og Ramesh's position anerkendes af Rajendra Pachauri.

»Hvad han sagde er fuldstændig korrekt: Indien kan ikke presses til at påtage sig forpligtelser. Der er ikke noget rationelt grundlag for at bede Indien gøre det,« siger Pachauri til nyhedsbureauet PTI.

Et rationelt grundlag kan - foruden ambitiøse CO2-reduktioner i i-landene - bestå i tilsagn fra i-landene om finansiel klimabistand til u-landene. Behovet er af fagfolk skønnet til 150 mia. dollar om året, og Indien, Kina og andre u-lande har forlangt, at de rige lande yder 0,5 pct. af deres BNP - for de store i-lande tilsammen svarende til ca. 200 mia. dollar. Fra vestlig side er det foreløbig højeste bud Gordon Browns forslag om en fælles fond på 100 mia. dollar, men det har ikke mødt opbakning i G8-kredsen.

Chefen for FN's klimasekretariat, Yvo de Boer, forsøgte onsdag at dæmpe forventningerne til topmødet ved til BBC at sige, at han vil betragte et løfte fra i-landene om 10 mia. dollar i klimabistand som »en god begyndelse.«

Den amerikanske regerings viceforhandler, Jonathan Pershing, sagde i sidste uge, at forhandlingerne »ikke vil slå fejl, men sandsynligvis vise sig utilstrækkelige.«

Ifølge Pershing skal man ikke forvente detaljerede beslutninger i København, men først på et efterfølgende FN-møde i Mexico i 2010.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu