Læsetid: 3 min.

Krisen i Honduras tager til

Knap en måned efter kuppet i Honduras synes en løsning længere borte end nogensinde. Den kuppede præsident har slået lejr lige uden for landets grænse, mens befolkningen er splittet i spørgsmålet om, hvem den skal støtte
27. juli 2009

TEGULCIGALPA – De gamle revolutionære sange fra krigene i Mellemamerika strømmer ud i æteren fra Radio Globo, der sender fra el campo – fra felten – derude hvor folket er vrede.

»Foren jer, kom ned fra bjergene, støt op om jeres præsident, Manuel Zelaya,« lyder opfordringen.

Radio Globo er et af de få landsdækkende medier, der bakker op om Manuel Zelaya og tager skarp afstand fra kup-regeringen. Stationen har over de seneste par uger slået alle lytterrekorder og er blevet til det medie, der forener modstanden mod Honduras’ de facto-regering. Og så er Radio Globo den kanal, som den kuppede præsident Manuel Zelaya og hans familie bruger til at kommunikere med hinanden og folket.

Lørdag kunne man således høre præsident Zelaya tale med sin mor, der befinder sig bag politiets blokade omkring 40 km. fra grænsen til Nicaragua. Her har Zelayas familien de sidste dage befundet sig – fanget af det udgangsforbud, der ved de sydlige og østlige grænseregioner nu gælder døgnet rundt.

Historien skal ændres

På den anden side af grænsen har den afsatte præsident Manuel Zelaya slået lejr med et følge af honduranere, nicaraguanere og pressefolk. Herfra opfordrer præsident Zelaya det honduranske folk til at strømme mod grænsen, og de honduranske soldater til at nedlægge våbene.

»Vi er i gang med at organisere modstandskampen,« erklærede Zelaya fra sin lejr godt 100 meter fra grænsen.

Den afsatte førstedame, Xiamora Castro de Zelaya, taler for samme sag:

»Dette er ikke kampen for præsident Manuel Zelaya. Det er ikke for at få en præsident tilbage. Det er for at ændre historien.«

Men historien i Honduras har ikke ændret sig. Tværtimod lader den til at gentage sig.

Perioden under Den Kolde Krig var nådesløs for de mellemamerikanske befolkninger, der i årtier led under censur, forfølgelser og forsvindinger. Og torsdag gav en delegation af 15 internationale jurister og menneskerettighedseksperter på et pressemøde i hovedstaden Tegucigalpa deres foreløbige konklusioner efter en uges tilstedeværelse i Honduras.

»Den internationale mission kan konstatere, at der i Honduras efter statskuppet er fundet grove og systematiske overtrædelser af menneskerettighederne sted.«

Ifølge den foreløbige rapport er knap 1.300 personer blevet arresteret uden sigtelse siden kuppet, medier bliver lukket, og journalister udsat for mordtrusler. Flere mystiske mord på støtter af den afsatte præsident i dagene efter kuppet den 28. juni bør straks efterforskes, anbefales det.

Delegationen, der repræsenterer en lang række af internationale organisationer fra Latinamerika, Nordamerika og Europa, har i løbet af en uge haft missioner ude fire forskellige steder i landet og i landet hovedstad. Den endelige rapport kommer senere på ugen.

Delt befolkning

Hans Peter Dejgaard er mangeårig dansk ekspert i regionen og en af de 15 delegerede bag rapporten. Han peger på, at stort set alt, hvad landets de facto-regering har foretaget sig, er imod landets egne love – blandt andet det udgangsforbud, der lige nu holder befolkningen i store dele af landet hjemme.

»Honduras har hel åbenlyst voldsomme problemer med at leve op selv de mest basale menneskerettigheder. Det er faktisk værre, end vi frygtede,« siger han og advarer om et andet alvorligt problem:

»Befolkningen er voldsomt polariseret. Den her krise deler folk helt ned på familieniveau, og det er måske det mest bekymrende,« siger Hans Peter Dejgaard, der som mange andre observatører peger på, at der er brug for seriøs politisk dialog og en samlingsregering.

»Ikke fordi man skal sammenligne Honduras med Kenya og Zimbabwe, men dér var den eneste vej ud af krisen en samlingsregering. Det gælder om at undgå, at volden bryder ud.«

Men i Honduras står den nuværende regering fast. Præsident Zelaya skal ikke tilbage, og hvis han kommer, så bliver han anholdt sigtet for at bryde landets forfatning, for involvering i narkotrafik og misbrug af statens midler.

Alle de etablerede magter inklusiv de store kirker er på de facto-regeringens side. Samtlige erhvervsorganisationer i Honduras har meddelt, at regeringen midlertidigt kan sætte skatterne op for at dække de huller i statens budgetter, som indefrysningen af stort set al international bistand efterlader.

Ifølge Hans Peter Dej­gaard er opbakningen til landets de facto-regering dog ikke overraskende. Det hænger sammen med, at landets demokratiske institutioner allerede for mange år siden blev kuppet af en snæver elite, der stort set ejer hele landet.

»Man har en voldsom koncentration af magten i Honduras. Det er den samme grupper af 10-15 familier, der sidder på den økonomiske og politiske magt.«

jel@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu