Læsetid: 4 min.

Lars-Emil Johansen indtager problematisk dobbeltrolle

Tidligere landstyreformand er ny bestyrelsesformand for et australsk mineselskab, der vil udvinde uran i Grønland. Grel sammenblanding af politiske og økonomiske interesser, mener forsker, men Lars-Emil Johansen afviser
Den tidligere landsstyreformand, Lars-Emil Johansen, mener overhovedet ikke, at det er et problem, at han nu er  bestyrelsesformand for et australsk mineselskab, der vil udvinde uran i Grønland.

Den tidligere landsstyreformand, Lars-Emil Johansen, mener overhovedet ikke, at det er et problem, at han nu er bestyrelsesformand for et australsk mineselskab, der vil udvinde uran i Grønland.

Bardur Eklund

2. juli 2009

I går tiltrådte folketingsmedlem og tidligere landsstyreformand for Siumut Lars-Emil Johansen som ny bestyrelsesformand for det australskejede Greenland Minerals and Energy A/S, der vil udvinde sjældne jordarters metaller i Kvanefjeldet ved Narsaq by i Sydgrønland. En produktion, som kun kan lade sig gøre ved en omstridt biproduktion af uran.

Det har været forbudt at udvinde uran i Grønland siden 1988, da Fællesrådet for Mineralske Råstoffer i forlængelse af Danmarks 'nej tak til atomkraft' vedtog, at »efterforskning efter radioaktive grundstoffer er forbudt«. Men for at skabe penge og arbejdspladser til det nye grønlandske selvstyre har ledende grønlandske politikere det seneste år arbejdet for at gøre op med nul-tolerancen over for uran - med Lars Emil Johansen i spidsen.

Som ny bestyrelsesformand for mineselskabet skal Lars-Emil Johansen være med til at opnå tilladelserne til minedrift, fortæller han over telefonen fra Grønland.

»Det er klart, at jeg skal varetage selskabets interesser, men jeg er også Grønlænder, ligesom selskabets direktør er, så en anden væsentlig opgave er at sikre, at en eventuelt brydning af de sjældne jordarter sker på en miljømæssig og sundhedsmæssig forsvarlig måde,« siger Lars-Emil Johansen.

Afviser dobbeltrolle

- Mener du ikke, at du sammenblander politiske og økonomiske interesser ved først at optræde som politiker og dernæst forretningsmand i det samme spørgsmål?

»Jeg har ikke overtrådt nogen regler. Jeg gør bare brug af min frihed til at beskæftige mig med det, jeg vil, og jeg mener ikke, der er nogen sammenblanding. Jeg prøver bare at give Grønlands nye tilværelse som selvstyre reelt indhold,« siger Lars-Emil Johansen.

I bedste fald indeholder Kvanefjeldet mineraler, der vil give arbejde til flere generationer af grønlændere og sikre store økonomiske gevinster for landet, så derfor er minedriften også i Grønlands interesse, forklarer han.

- Men som mangeårig toppolitiker har du vel indflydelse på dine tidligere kolleger i Landstinget?

»Nej, det regner jeg ikke med. Det er ikke et lobbyjob, jeg har fået, og selv om det var, hvad var der så galt ved det? Jeg deltager ikke i de politiske beslutninger i Landstinget.«`

- Så du vil ikke have kontakt til dine tidligere politikerkollegaer?

»Jo, selvfølgelig vil jeg det. Men jeg blander mig ikke i, hvad der besluttes. Skulle jeg isolere mig fuldstændig, fordi jeg har været medlem af Landstinget gennem mange år?«

Grelt eksempel

Sideløbende med sit politiske virke har Lars-Emil Johansen været bestyrelsesformand for Royal Greenland og en række andre grønlandske selskaber, hvoraf flere har været statsejede. På samme har mange andre grønlandske politikere optrådt i en dobbeltrolle, og derfor skal den nye bestyrelsespost ses i lyset af den måde, man fører Grønlandsk politik, forklarer ph.d. Lars Hovbakke Sørensen, der er ekstern lektor ved Aarhus Universitet og i flere år har beskæftiget sig med grønlandsk politik.

»Objektivt betragtet er det et stort problem, at der er sammenfald mellem de personer, der skal overvåge samfundets interesser, og de personer, der skal varetage firmaers interesser. Men man har en anden tradition i Grønland for, at der ikke behøver være vandtætte skotter mellem politik og erhvervsliv, så mange grønlændere betragter det ikke som et problem,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

»Men det her eksempel er så grelt, at vi nok vil se en skærpet retorik og mange løftede pegefingre, om det er rigtigt at indtage dobbeltroller,« forudser Lars Hovbakke Sørensen.

Lars-Emil Johansen har indtil sidste år siddet i Fællesrådet for Mineralske Råstoffer i Grønland, der består af fem danske og fem grønlandske politikere. Dermed har han både indsigt i de faglige spørgsmål og i påvirkningsprocedurerne, siger formanden for fællesrådet, Kim Andersen (V).

Han påpeger, at Lars-Emil Johansens nye post som bestyrelsesformand formelt ikke er et problem, men samtidig advarer han om, at man holder rene linjer i de politiske beslutninger.

»Det er klart, at myndighedsbehandlingen skal være uvildig og faglig i top. Man skal være sikker på, at processen følger de rigtige veje. Det skal man især være opmærksom på i et lille samfund som Grønland, hvor vi af erfaring ved, at rollerne hurtigt kan skifte,« siger Kim Andersen.

Klods om benet

Men udpegelsen af Lars-Emil Johansen kan hurtigt blive en klods om benet for det australske mineselskab, mener Lars Hovbakke Sørensen. Den nye landsstyrekoalition, IA og Demokraterne, har ført valgkamp på at gøre op med sammenfaldende interesser og korruption, og denne sag kan blive et velkomment skræmmeeksempel på den gamle måde at føre politik på.

»De, der har sørget for at få Lars-Emil Johansen ind i bestyrelsen, har nok tænkt, at det var en fordel med alle de politiske kontakter, som han kan få til hvad som helst. Men de har glemt at tænke på de nye vinde, der blæser,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Demokraterne har tidligere luftet muligheden for at åbne for udvinding af uran som biprodukt, men indtil videre har Landsstyreformand Kupik Kleist (IA) slået fast, at nul-tolerancen består.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Chris David Bonde Henriksen

Man må håbe at den nye administration på Grønland formår at gøre op med den korruption og nepotisme, som i mange år har præget landet.

Siumut har været en katastrofe for landet og er et eksempel på, hvad der uværgelig sker, når de samme parti har været så mange år ved roret.

Karsten Johansen

Enda verre er det, at det nytiltrådte regime ser ut
til å mene, at Grønland skal bidra kraftig til den globale oppvarming gjennom oljeproduksjon.

Bortsett fra den klimapolitiske galskapen i dette, er dette rent økonomisk sett å tisse i buksene for å holde varmen.

Økonomisk fornuftig ville det derimot være å satse på egen drivhusproduksjon av grønnsaker med jordvarmekraftverk, som nå utvikles. Grønland har også et stort potensial for vannkraft og vindkraft, ikke minst rundt hovedstaden Nuuk, som jeg personlig døpte til "windycity" da jeg bodde der. Vindstyrken i Nuuk ligger i gjennomsnitt alltid på rundt det dobbelte av det mest forblåste man ellers kan finne på Grønlands bebodde steder. Hvorfor skiftende styrer har insistert på å legge den største befolkningskonsentrasjonen til øyas mest forblåste nes, der det i tillegg er akutt vannmangel, er en gåte. Og hvorfor sa man nei til et amerikansk tilbud på sekstitallet om å bygge en jernbane fra Kangerlussuaq til Sisimiut? Det vrimler med slik tåpelighet i kolonihistorien både den formelle og spesielt den uformelle under selvstyret.

Den som tror at Grønlands brautende høvdinger som L. E. Johansen vil endre noe på dette, tar grundig feil. Det nye styret må gjøre opp med deres fallerte politikk, eller gå verre problemer i møte enn Island.

ole schächter

det er utroligt at m,an vælger netop Lars emil igen. En politiker som altid har sat sig selv først når der skulle udbetales penge. Han var formand for Puisi som gik ned med et brag, da en naiv direktør løb forvirret rundt, kostede Natorlik og indbyggere en formue - uden at der blev ansvar gældende, kort tid i Royal Greenland - med udløsning af "faldskærm" -kom igen Kubik KLeist - det er for ringe.

Det vrimler med "guldgruber"
i Grønlands undergrund,
og alligevel vælger man at starte med udvinding af den mest farlige, uranen!
Uansvarlig ud over alle grænser!

Er de grønlandske politikere virkelig så uvidende om uran,
eller skal Selvstyret bare manifestere sig i forhold til
Fællesrådet for Mineralske Råstoffer's beslutning i 1988?