Læsetid: 4 min.

Lars-Emil Johansen indtager problematisk dobbeltrolle

Tidligere landstyreformand er ny bestyrelsesformand for et australsk mineselskab, der vil udvinde uran i Grønland. Grel sammenblanding af politiske og økonomiske interesser, mener forsker, men Lars-Emil Johansen afviser
Den tidligere landsstyreformand, Lars-Emil Johansen, mener overhovedet ikke, at det er et problem, at han nu er  bestyrelsesformand for et australsk mineselskab, der vil udvinde uran i Grønland.

Den tidligere landsstyreformand, Lars-Emil Johansen, mener overhovedet ikke, at det er et problem, at han nu er bestyrelsesformand for et australsk mineselskab, der vil udvinde uran i Grønland.

Bardur Eklund

2. juli 2009

I går tiltrådte folketingsmedlem og tidligere landsstyreformand for Siumut Lars-Emil Johansen som ny bestyrelsesformand for det australskejede Greenland Minerals and Energy A/S, der vil udvinde sjældne jordarters metaller i Kvanefjeldet ved Narsaq by i Sydgrønland. En produktion, som kun kan lade sig gøre ved en omstridt biproduktion af uran.

Det har været forbudt at udvinde uran i Grønland siden 1988, da Fællesrådet for Mineralske Råstoffer i forlængelse af Danmarks 'nej tak til atomkraft' vedtog, at »efterforskning efter radioaktive grundstoffer er forbudt«. Men for at skabe penge og arbejdspladser til det nye grønlandske selvstyre har ledende grønlandske politikere det seneste år arbejdet for at gøre op med nul-tolerancen over for uran - med Lars Emil Johansen i spidsen.

Som ny bestyrelsesformand for mineselskabet skal Lars-Emil Johansen være med til at opnå tilladelserne til minedrift, fortæller han over telefonen fra Grønland.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Chris Henriksen

Man må håbe at den nye administration på Grønland formår at gøre op med den korruption og nepotisme, som i mange år har præget landet.

Siumut har været en katastrofe for landet og er et eksempel på, hvad der uværgelig sker, når de samme parti har været så mange år ved roret.

Karsten Johansen

Enda verre er det, at det nytiltrådte regime ser ut
til å mene, at Grønland skal bidra kraftig til den globale oppvarming gjennom oljeproduksjon.

Bortsett fra den klimapolitiske galskapen i dette, er dette rent økonomisk sett å tisse i buksene for å holde varmen.

Økonomisk fornuftig ville det derimot være å satse på egen drivhusproduksjon av grønnsaker med jordvarmekraftverk, som nå utvikles. Grønland har også et stort potensial for vannkraft og vindkraft, ikke minst rundt hovedstaden Nuuk, som jeg personlig døpte til "windycity" da jeg bodde der. Vindstyrken i Nuuk ligger i gjennomsnitt alltid på rundt det dobbelte av det mest forblåste man ellers kan finne på Grønlands bebodde steder. Hvorfor skiftende styrer har insistert på å legge den største befolkningskonsentrasjonen til øyas mest forblåste nes, der det i tillegg er akutt vannmangel, er en gåte. Og hvorfor sa man nei til et amerikansk tilbud på sekstitallet om å bygge en jernbane fra Kangerlussuaq til Sisimiut? Det vrimler med slik tåpelighet i kolonihistorien både den formelle og spesielt den uformelle under selvstyret.

Den som tror at Grønlands brautende høvdinger som L. E. Johansen vil endre noe på dette, tar grundig feil. Det nye styret må gjøre opp med deres fallerte politikk, eller gå verre problemer i møte enn Island.

ole schächter

det er utroligt at m,an vælger netop Lars emil igen. En politiker som altid har sat sig selv først når der skulle udbetales penge. Han var formand for Puisi som gik ned med et brag, da en naiv direktør løb forvirret rundt, kostede Natorlik og indbyggere en formue - uden at der blev ansvar gældende, kort tid i Royal Greenland - med udløsning af "faldskærm" -kom igen Kubik KLeist - det er for ringe.

Det vrimler med "guldgruber"
i Grønlands undergrund,
og alligevel vælger man at starte med udvinding af den mest farlige, uranen!
Uansvarlig ud over alle grænser!

Er de grønlandske politikere virkelig så uvidende om uran,
eller skal Selvstyret bare manifestere sig i forhold til
Fællesrådet for Mineralske Råstoffer's beslutning i 1988?