Baggrund
Læsetid: 3 min.

Miljøstyrelsen: Vi har styr på skrottet

Tonsvis af livsfarligt dansk elektronik havner ulovligt på lossepladser i udviklingslande. Den danske Miljøstyrelse afviser, at der er brug for mere kontrol
Udland
14. juli 2009

GHANA, ACCRA - Tusindvis af gamle ubrugelige danske pc'er bliver hvert år eksporteret til Ghana og dumpet på lossepladser. Her bliver de indsamlet af børn fra slumbyer, der brænder elektronikken af for at smelte kobberet indeni fri. En praksis, der er livsfarlig på grund af pvc-plastikken i pc'erne.

Eksport af ubrugeligt elektronisk skrot er ulovlig ifølge flere EU-direktiver og Basel-konventionen, som Danmark tilsluttede sig for mere end 10 år siden. Alligevel peger miljøfolk fra Ghana og miljøorganisationen Greenpeace på, at strømmen af elektronisk skrot fra Danmark stiger år for år.

Selvom Ghanas miljøministerium derfor kraftigt opfordrer Danmark til at tage kontrollen med eksport af e-skrot mere alvorligt, afviser den danske Miljøstyrelse at øge kontrollen. Her vil man i stedet ty til informationskampagner for at komme den ulovlige praksis til livs.

»Kontrol gør det ikke alene. Vi vil nu rette en internetbaseret informationskampagne om regler for den brugte elektronik til de aktører, der har at gøre med eksporten af de brugte produkter. Bl.a. shippingfirmaer,« lyder det fra funktionsleder i Miljøstyrelsen, Lone Schou.

Flere razziaer

Greenpeace har tidligere fundet ubrugelige pc'er fra det danske forsvar, Danske Bank og den danske undervisningssektor i Ghana, og den ghanesiske miljøforkæmper, Mike Anane, har fundet pc'er fra Mærsk og andre danske virksomheder.

Ved et besøg på Ghanas største losseplads, Agbogbloshie, der også fungerer som en slumby med 30.000 indbyggere, tog det kun Information fem minutter at finde gamle pc'er fra SKAT og andet dansk elektronisk skrot af ukendt oprindelse, hvor der bare stod 'tyverisikret'.

Lone Schou holder dog fast i, at Danmark gør tilstrækkeligt for at kontrollere den elektronik, der bliver sendt ud af Danmark.

»Vi har allerede øget kontrollen og antallet af razziaer og har desuden uddannet toldere og politi i affaldsreglerne,« siger hun. Lone Schou peger også på, at Danmark nu har taget initiativ til et nordisk rejsehold, der skal hjælpe udviklingslande, der har problemer med elektronisk skrot fra udlandet, med at ratificere Basel-konventionen. Ghana har dog ikke fået det tilbud, da landet allerede har ratificeret konventionen. Hvilket netop, ifølge kemimedarbejder i Greenpeace Erik Albertsen, tyder på, at rejseholds-initiativet er tæt på nytteløst. For problemet knytter sig til Danmark, der eksporterer det farlige skrot, ikke til de udviklingslande, der modtager det farlige skrot.

»At ratificere betyder at man overfører konventionen til det enkelte lands lovgivning og opbygger nogle institutioner, der kan sørge for, at lovgivningen bliver overholdt. Det kan sådan et rejsehold da fortælle de lande, der modtager elektronisk skrot. Det hjælper bare ikke meget, hvis de pågældende lande mangler de grundlæggende ressourcer til at opbygge de institutioner,« siger Erik Albertsen og tilføjer:

»Det er Ghana et godt eksempel på. De har ratificeret konventionen, men de har også stadig enorme problemer med skrot fra blandt andet Danmark.«

Lone Schou peger på, at de danske pc'er i Ghana ikke nødvendigvis skyldes fejl i Danmark. Der kan nemt være tale om pc'er, der virkede, da de blev eksporteret til Ghana. For så siden at gå i stykker og blive dumpet på lossepladser, hvor børn brænder dem i livsfarlige dampe.

Ulovlig eksport

I Ghana afviser flere miljøfolk, at en nævneværdig del af de danske pc'er virker og dermed er lovlige, når de kommer til landet.

Ifølge miljøforkæmper Mike Anane er det kun 20 procent af den elektronik, der kommer til Ghana, der kan kaldes funktionsdygtig. Resten er ubrugeligt ved ankomsten og bliver dumpet i Ghana, fordi eksporten er billigere end at demontere det i eksempelvis Danmark.

Af de 20 procent, der virker, går en stor del hurtigt i stykker, og den del burde også være ulovlig at eksportere fra lande som Danmark, siger den ghanesiske dokumentarfilminstruktør Kewesi Owusu, der lige nu laver en film om elektronisk skrot.

»Hvad skal Ghana bruge en pc til, der kun virker i tre måneder? I Vesten siger man, at den slags eksport handler om, at Afrika skal have adgang til billigere computere, men det handler i virkeligheden bare om at komme af med sit elektroniske skrot billigt,« siger han. Erik Albertsen fra Greenpeace anbefaler Miljøstyrelsen at se indad ved at øge kontrollen på dansk grund og samtidig glemme idéen om, at problemet skal løses i modtagerlandene.

»Al erfaring viser jo, at problemet starter heroppe. Derfor er det også her, kontrollen og fokus skal være. Ikke i et modtagerland, der mangler ressourcerne til at løse vores problemer med brugt elektronisk skrot,« pointerer Erik Albertsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her