En ny slovakisk sproglov, der netop er blevet vedtaget af i det slovakiske parlament, påbyder alle slovakiske borgere at tale slovakisk som førstesprog. »Diskrimination«, mener den tyske parlamentariker, Michael Gahler (EPP), der er næstformand i Europa-Parlamentets udenrigskomite. Han kalder loven 'absurd': »Med denne lov ville minoritetssprog blive kriminaliseret i flere egne af Slovakiet. Ved kulturelle lejligheder, hvor der kun er minoriteter tilstede, skal det slovakiske sprog anvendes først,« siger Michael Gahler.
Slovakiets premierminister, Robert Fico, kaldte i sidste uge parlamentets protester over sprogloven for, »eventyrlige trusler fra den anden side af Danube-floden«.
Mod totalitarisme
Slovakiets EU-medlemsskab er på spil, mener Michael Gahler (EPP). »Slovakiet risikerer at miskreditere sig selv som et EU-medlem og blive en totalitær stat igen, hvis de her bestemmelser bliver gennemført. Et moderne og åbent Slovakiet, der kommunikerer og samarbejder med deres naboer, ville være et bedre alternativ,« siger han.
Ironien er, at det bl.a. var Slovakiets ændring af sproglovene, som i slutningen af 1990'erne sikrede minoriteter retten til deres eget sprog og banede vejen for EU-medlemsskab. Ungarere og sigøjnere har som i mange andre østeuropæiske lande været udsat for dårlige levevilkår og diskrimination. Sprogloven gav dem lov at tale deres eget sprog i skolen og i officielle tekster, under forudsætning af at de udgjorde en bestemt procentdel af befolkningen i de enkelte områder. I 2001 kunne Slovakiet opfylde de såkaldte Københavnskriterier, og landet blev optaget i EU.
