Læsetid: 3 min.

Obama & co. søger G-punktet

Har G8-formatet overlevet sig selv i en tid med stadig flere store spillere på den internationale politiske scene? Og hvad skal i givet fald træde i stedet?
14. juli 2009

G8+G5+1 = G14.

Et blik på programmet for sidste uges G8-topmøde i italienske L'Aquila bringer tankerne nærmere til gamle matematikopgaver fra skoletiden end et møde med verdens førende ledere.

Globaliseringen og opblomstringen hos de store vækstøkonomier har også skabt nye tider for verdenslederne, som ikke længere kan lukke øjnene for den store indflydelse hos lande som Kina, Indien og Brasilien. Derfor endte G8-mødet også ud i snirklede regnestykker som ovenstående for at forklare, hvilke lande som deltog i netop denne del af mødet.

I alt var 41 lande og en lang række internationale organisationer repræsenteret på mødet, hvor det måske bedste eksempel på G8-mødets omfang var statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) deltagelse i kraft af det danske værtskab for klimatopmødet i København til december. Og de mange deltagere satte til tider et kaotisk præg på topmødet.

»Der er ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at opdatere og forny de internationale institutioner, som vi har opstillet i en anden tid,« sagde USA's præsident, Barack Obama, på sit afsluttende pressemøde.

Men han løftede også sløret for det store problem, når det gælder organiseringen af store internationale og globale møder.

»Det, jeg har noteret, er, at alle vil have den mindst mulige gruppe eller organisation, som inkluderer dem. Så hvis de er den 21. største nation i verden, så vil de have G21. Og de synes, det er meget uretfærdigt, hvis de bliver holdt ude,« sagde Obama.

Indien og Kina behøves

Både Obama og resten af de øvrige G8-ledere har indset, at globale udfordringer inden for vidt forskellige områder som økonomi, klima og fattigdomsbekæmpelse ikke længere kan løses uden hjælp fra primært Kina og Indien. Men om G8 skal udvides formelt, og hvor mange, der i så fald skal inviteres med, står fortsat åbent.

Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, indførte på dette møde G14-formatet, som ud over G8-landene består af de fem førende vækst-økonomier, Kina, Indien, Brasilien, Mexico og Sydkorea samt Egypten, som spiller en vigtig strategisk rolle i Middelhavsregionen.

»Efter min mening er G14 det format, som i fremtiden vil have bedst mulighed for at træffe de vigtigste spørgsmål om verdensøkonomien,« sagde Italiens topmødevært.

Han fik støtte af Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, som gerne ser G14 afløse G8, når Frankrig skal være vært for samme topmøde i 2011.

Omvendt understregede ledere som Japans premierminister, Taro Aso, Canadas premierminister, Stephen Harper, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, at G8-formatet bør bevares.

»Der er områder, hvor G8 er det passende organ efter vores mening,« sagde Merkel, som i lighed med den britiske premierminister, Gordon Brown, også fæster sin lid til en helt tredje G-sammenslutning. I kølvandet på finanskrisen er G20-samarbejdet nemlig blevet opgraderet til at spille en hovedrolle i genopretningen af verdens finansmarkeder.

Men de mange G-møder har også en anden bagside. Antallet af internationale topmøder har været støt stigende i en tid, hvor mange af verdens ledere har nok at gøre med at rette op på situationen i deres egne hjemlande. Og derfor udtrykte både Merkel og Obama håb om en nedtrapning af mødeaktiviteten i de kommende år.

»En ting, som jeg vil se frem til, er færre topmøder. Jeg tror, der er en mulighed for at strømline topmøderne og gøre dem mere effektive,« understregede Obama, som selv er vært næste gang, en gruppe G-ledere skal mødes. Det sker ved G20-topmødet i slutningen af september i Pittsburgh.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu